Sikke en geo-dag

Aldrig så snart var jeg begyndt at geocache, før jeg fik smittet min gode veninde igennem mange år. Nu er hun ramt af et meget svært tilfælde af geo-syge, og vi taler ofte og længe sammen om netop dette emne, når vi ringer sammen. Vi havde derfor aftalt en geo-dag sammen i mit område, og dagen for dette fine arrangement var idag. Der var mange punkter på dagsordenen, og selv om vejret så ringe ud, gik vi til den. Vi lagde ud med brunch og planlægning af udflugten, som gerne skulle føre os forbi flere caches, som ingen af os havde fundet i forvejen, føre os ud i naturen og være egnede for tumlingen på 4 år. Det var ikke så svært, og hurtigt fandt vi et skovområde, som oven i købet bød på en letterbox, hvilket var nyt for os begge.

AJ og Esther for foden af skråningen.

Med planen på plads pakkede vi os ind i regntøj, skitøj og alverdens støvler og tykke trøjer. Vejret var koldt og blæsende med regn grænsende til slud i luften. Det lader vi os dog ikke standse af, så afsted gik det. På vej mod den føste cach gjorde vi ophold på det sted, hvor jeg planlagde at lægge mit Motel. Vi fandt et godt sted, og fik noteret koordinaterne og lagt Motellet ud. Mere herom i et andet indlæg. Næste punkt på turen var en cach, som jeg før har ledt efter, men ikke fundet. Jeg havde en ret god idé om hvor den var, men jeg er ikke så vild med stejle skråninger, så jeg havde ikke logget den endnu. Den var hurtigt fundet, og dagens første fund var i bogen. Cachen lå i en fin fuglerede, og blev belønnet med en blå pind for den sjove idé. Det var godt at finde en cach så hurtigt, for så havde vi sikret os dagens fund, om ikke andet. Det går AJ meget op i, og hun har da også en fin statistik at vedligeholde.

Turen gik videre til en skov, hvor vi parkerede og gik afsted efter den næste cach. Det tog os ikke mange minutter at finde den snedigt gemt på et meget fint sted. Det var en mikro, så måske bør jeg moderere mine ord om at jeg ikke bryder mig om mikroer til: "Jeg bryder mig kun om velplacerede mikroer". Hvis stedet i øvrigt er fint, og cachen nogenlunde til at finde, er mikroer ok med mig. Hvis de er lagt ud bare for at gøre det svært eller et sted, hvor der fint var plads til en større cach, så synes jeg stadig at de er dumme. Denne var helt i orden, og blev logget som dagens anden.

Næste punkt på dagsordenen var letterboxen. Vi fandt let startkoordinaterne, og fulgte derfra instruktionerne og billederne i beskrivelsen. Uden de store problemer fandt vi frem til Sengestenen, som var målet for første del af opgaven. Det er en imponerende kæmpesten, som ligger midt inde i skoven. Jeg har aldrig besøgt stedet før, men kan varmt anbefale det. Esther måtte naturligvis op på stenen, men vi andre blev på jorden. Det var ikke sådan lige til at komme op, og regnen havde nok ikke gjort det lettere.

Esther og Anneli på og ved Sengestenen

For at finde selve cachen skulle man pejle fra Sengestenen og gå 285 m i en bestemt retning. Det er lettere sagt end gjort, men som gammel spejder har jeg en nogenlunde idé om hvordan dette kan gøres. Med kompasset i telefonen fandt vi retningen, og heldigvis kunne man nogenlunde følge stierne mod målet. Jeg gik og talte skridt medens resten af flokken grinede af mig. Det har sikkert også set skørt ud, men sådan er legen; man skal helst se lidt småtosset ud, medens man leger den. Da jeg havde talt til 285 og mente nogenlunde at have styr på retningen, stod vi på en sti med skov på begge sider, og skulle lede efter en sten. Der var faktisk en del at tage af, men vi gik friskt til opgaven, og nogenlunde samtidig fik vi kig på den rigtige sten, og kunne fiske cachen frem.

Letterbox-cach

En letterbox skal logges ved at sætte sit stempel i bogen i cachen og sætte cachens stempel i sin egen bog. Vi havde læst på lektien, og frem drog vi vores fine stempler, for at sætte dem i loggen. Vi byttede også et par småting, og lagde så cachen tilbage i sit skjul. Det var en sjov og anderledes måde at geocache på, og på mange måder lettere for børn at være med til. Esther var vild med at se på billederne og følge instruktionerne, og vi kom frem til en rigtig fin og stor cach, som var sjov at logge. Tusind tak til CO for det store arbejde med at lave denne. Vi kvitterede med en blå pind, og fejrede succesen med en æske smarties i tørvejr under de høje graner.

Grebet af denne fine oplevelse gik vi efter den sidste cach i skoven. Den lå ikke så langt væk, og selv om der ikke er stier på kortet på telefonen, lykkedes det os at finde vej til GZ uden de store vanskeligheder. Vi begyndte med det samme at lede efter en cach af ukendt størrelse. GPSerne viste os snart frem snart tilbage, og vi rodede rundt inden i skovbunden efter et sted til en cach. Vi kunne se spor efter andre fodgængere, men selv om vi ledte længe og både højt og lavt, måtte vi til sidst opgive, og vende næsen mod bilen. Surt show. I loggen til denne cach kunne vi læse at den ikke er blevet fundet længe, og at de fleste, som har fundet den, har været ude efter den flere gange uden hjælp og til sidst fundet den med hjælp fra andre. Hmm... Ikke rigtig noget for os. Jeg vil holde øje med om andre finder den, og så måske prøve en anden gang, men det bliver ikke i regnvejr og kulde, som i dag.

Det blev en rigelig lang travetur for Esther at komme tilbage til bilen, men hun klarede det fint, og vi var glade, da vi igen trillede mod Sorø og lidt ly for regnen. Inden vi kørte helt hjem, viste vi lige AJ hvor en af vores tidligere fund var. Den rummede nemlig fuglene til den tidligere fundne fuglerede. Man må jo have lidt ud af at være et team.

Tilbage på Møllevænget gik det store arbejde med logningen igang. Der skulle logges coins, biler og travelbugs. Motellet skulle også sendes til reviewer, så det kunne godkendes og modtage sine første gæster. Det tog ikke så lang tid, og efter lidt rod med systemet, fik vi lagt de TBs i, som AJ havde haft med. Først skulle jeg "snuppe" dem fra hende, og så skulle jeg lægge dem i cachen. Det er bare med at kende rutinerne. Medens vi sad og hyggede os med varm cacao og kaffe, tikkede mailen ind fra reviewer; Motellet var frigivet. Og inde spisetid havde de første besøgende være det. Det går hurtigt, hvis man firgiver caches i weekenden. Det er sjovt at følge sine caches, og denne er særlig spændende, fordi der er gjort lidt ekstra ud af den, og fordi den gerne skulle blive populær blandt bugs og coins. To besøg på første dag er jeg helt tilfreds med.

Jeg siger tak til AJ og Esther for en rigtig fin geo-dag, men både caches, coins, bugs og letterbox. Sikke en masse vi har nået at opleve. Dette er bestemt en fin hobby for hele familien. Jeg glæder mig til vores næste tur, som skal gå til et område nær AJs bopæl.