Under broen

Esther under Storebæltsbroen

Jeg har længe haft kig på en cach, som ligge under Storebæltsbroen. Det er så godt fundet på at placere den der, så det på kortet ser ud som om den ligger på broen. Det er sådanne detaljer, som jeg sættet pris på. Esther og jeg kørte ud til Isbåde Museet ved Korsør og satte bilen. Derfra var der ikke langt at gå til den første cach på ruten. Desværre lå den sådan at jeg ikke kunne komme til den. Min balance er ikke i top, så jeg begiver mig ikke gerne ud på kampesten i bunker, men det er ikke noget problem for Esther, som kom mig til undsætning. "Jeg henter den til dig mor!" sagde hun modigt, og klatrede op på bunken, og kort efter kun hun melde: "FUNDET!". Det var en helt anden sag at få kassen ud, for den lå under en temmelig stor sten. Heldigvis kunne jeg dirigere hende, go hun fik vippet stenen væk og fundet skatten. Godt gået!

Det var sjovt at stå under broen og høre bilerne suse forbi over hovedet. Broen er imponerende stor, når man ser den så tæt på. Esther var dog mere optaget af nogle blå sommerfugle, som fløj omkring på engen bag broen. Så meget for min beundring for tidens store bygningsværker.

På planen var også en enkelt mystery, som var løst hjemmefra. Vi travede ud til den, og telefonen pegede ind i et krat. Der var en sti der ind, og vi var tydeligvis ikke de første besøgende på stedet. Selv om vi ledte både højt og lavt og gik rundt i cirkler, så kunne vi ikke finde nogen cach inde i det krat, og til sidst besluttede vi os til at indstille søgningen. "Vi har jo allerede en, mor, så det gør ikke noget!" sagde det søde barn. Jeg elsker når hun prøver at trøste mig. Jeg må se meget skuffet og irriteret ud, når jeg ikke kan finde det, som jeg leder efter. Lige uden for krattet spottede jeg et par sten, som så lidt mistænkelig ud. For et halvt år siden ville dette ikke have vagt min nysgerrighed, men nu har jeg geo-briller på, når vi er ude, og denne gang havde jeg da også ret. Cachen lå under stenene, og Esther halede den frem. Desværre var der vand i og indholdet var nasset. Jeg loggede i en fugtig bog, og byttede intet. Dog samlede vi en travelbug op, så vi fik da lidt for vores skrammer. Jeg håber at den hurtigt bliver ordnet, for ideen er fin, og jeg gad godt at finde den i pæn stand.

På vej hjem snuppede vi en enkelt foto-cach. Jeg har bemærket at flere cachejere beder folk om at logge med et billede, og det gør jeg også selv på en af mine caches. Jeg kan godt lide denne slags opgaver, og tager gerne et billede med min telefon. Det er så let når gps og kamera er en og samme ting. Det er muligvis helt anderledes besværligt hvis man ikke bruger telefon, for rigtig mange finder disse caches uden at lægge et billede. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Vi tog pligtskyldigt et foto af Esther og broen, og kørte videre til familievisit på Frølunde Fed.

På af- eller omveje

Bil-navigation med iPhone 4 har vist sig at være en rigtig dårlig idé. Jeg har flere gange oplevet at retningerne på telefonen på ingen måde stemte overens med dem i virkeligheden, men i dag var den helt gal. Jeg ankom til et kryds ude på landet, og var ikke i stand til afgøre hvilken retning vi skulle i. Resultatet var at vi kom på en meget lang og smuk tur i den helt forkerte retning. Det bragte os desværre ikke hen til den skov, som vi havde planlagt, og i stedet for at gøre turen tilbage, valgte jeg at gå efter en cach, som jeg tidligere har ledt efter uden held, og som vi helt utilsigtet var havnet i nærheden af.

Esther med cachen

Cachen ligger ved Kongskilde Friluftsgård, som har et skønt område ned til Tystrup sø. Det er også der den navnkundige Kongskilde befinder sig. Jeg forsøgte mig med denne cach i vinter på en solo-tur, men fandt den altså ikke. Denne gang kunne jeg se af loggen at andre har fundet den siden hen, så jeg var temmelig opsat på at gøre dem kunsten efter. Af loggen fremgik det også at cachen skulle være mellem 10 og 15 meter off, altså fra de opgivne koordinater. Nu er jeg jo ikke fremmet over for unøjagtige koordinater, og jeg har et par gange måtte korrigerer koordinaterne til enkelte af mine caches. Derfor undrer det mig at en cach owner, som kan se af loggen at koordinaterne er så meget off, ikke drager ud på et eftersyn, og finder nogle mere nøjagtige koordinater i samme omgang. Hvis man da ikke i stedet vælger at flytte cachen hen til den angivne placering, hvilket i dette tilfælde også er en mulighed. Det er ikke så let at lede efter en cach, som IKKE befinder sig på koordinaterne, så jeg forsøgte at holde mig i ca. 1o-15 meters afstand og afsøgte området. I en anden logning stod der et hint, så jeg havde lidt en idé om hvad jeg ledte efter. Vejret var perfekt og smukt, så jeg tog mig god tid, og Esther hyggede sig med at kaste siv-stumper og smågrene i vandet, så der var tid nok at tage af. Jeg må indrømme at jeg var lige ved at give op igen, da jeg fik stillet mig sådan at jeg kunne se ind imellem et par stammer, og der kunne jeg skimte cachen, som lå frit fremme. Bagefter kan man godt undrer sig over at man ikke så den med det samme, men sådan er legen jo. Vi fik logget og fyldt et par bytteting og en travelbug i kassen, som næsten var tom. Nu er der lidt at gå efter for de næste cachere. I min logning opfordrer jeg til en revidering af koordinaterne. Det er altså sjovere, når det passer.

Langdysse ved Frederikskilde Strand

På vej hjemad snuppede jeg lige en power-trail-cach, som lå på vores rute. Sammen med sønnen har jeg taget en del af trailet, men denne nåede vi ikke ud til. Nu har vi dem alle sammen i det område, og det kan jeg godt lide, selv om jeg ikke helt kan forklare hvorfor. Det er altså en mærkværdig hobby, denne her, men sikke en fin måde at få frisk luft og se nyde steder. 

Lørdagstur ved Slagelse

Esther med cachen

Lørdagen bød på godt geo-vejr, så Esther og jeg drog mod Slagelse. Vi er ved at være igennem de fleste på Sorø-egnen, så nu ser vi os om i en lidt større radius. Det gør ikke så meget at man skal køre lidt, hvis bare man kommer til et område, hvor der er noget godt at finde. Det var der bestemt på dagens tur.

Vi lagde ud med et smut i Skoleskoven, hvor vi fandt to caches. Det er et fint område, som jeg slet ikke kendte til. Fra vejen ser det ikke ud af så meget, men når man kommer ind, er det rigtig fint. Terrænet er kuperet og åen løber lige så fint i bunden af dalen. På stien mødte vi en lystfisker, som stolt fremviste dagens fangst; 3 store regnbueørreder. Jeg har ikke så meget forstand på fiskeri, men manden fortalte beredvilligt om fangsten og Esther spurgte nysgerrigt. Så blev vi også klogere den dag. Desværre snød telefonen os, så vi fik en unødig lang tur til den ene cach. Vi havnede simpelthen på den forkerte side af åen, og det vel at mærke i et område, som var ret uvejsomt. Det var tydeligt, at andre har gjort den samme fejl før os, for der var fodspor efter andre på afveje. Det gør det selvfølgelig ikke bedre, men det luner da lidt, at man ikke er den eneste, som gik over åen efter vand.

Det næste stop på ruten var ved den samme å, bare lidt længere oppe. Her fandt vi en cach-type, som jeg har set på youtube tidligere. Derfor havde jeg en ret god idé om hvad der skulle til, for at få fat i loggen. Med det rette udstyr og mit trofaste hjælper Esther, kæmpede vi os frem til cachen, som var let nok at spotte, men ikke helt så let at logge. Uden at afsløre for meget, tør jeg godt at prale med, at vi stort set ikke blev våde i bestræbelserne, og nu står vi i den fine log. Det var sjovt at se denne type cach, og selv om mysteriet ikke var så stort, så er det en fornøjelse at besøge så gennemtænkt og velkonstrueret cach.

Den næste cach på vores plan lå i gåafstand, så vi travede ind mod golfbanen. Det viste sig dog, at stien førte os ud over engen, og væk fra de meget ihærdige sportsfolk, som på denne første officielle forårsdag allerede var godt i gang med køller og bolde. Vi skulle ud over engene, som på denne årstid stadig er så våde, at det ville have været umuligt, hvis det ikke lige var for den imponerende gangbro, som er lagt ind over området.

Gangbro over engen ved golfbanen

Det var fantastisk at kunne gå på broen, lidt hævet over landskabet, og se ud over vidderne. Vi må bestemt komme igen, når der er dyr på engene. Det kunne være så sjovt. Broen førte os frem til GZ og vi måtte hoppe ned på marken. Heldigvis var der ikke vådt lige der, hvor vi stod af, og uden det store besvær fandt vi cachen, som var noget af det fineste jeg længe har set. Oppe i et træ, jeg siger ikke hvor, sad der en lille fugl, og vogtede over sin cach. Den var ikke spor svær at finde, og en helt særlig fornøjelse at logge. Til min store glæde kan jeg konstatere, at denne er en i en serie, og jeg ser allerede frem til at finde resten af dem. 

Cachens vogter

Serien hedder Er du dus med himlens fugle. og jeg kan bestemt anbefale denne. Jeg har hørt fra pålidelig kilde, at de andre også er rigtig fine.

På vej hjem kørte vi ud af en af Slagelses jordveje og fandt en snedig gemt cach på et sted, som ikke så ud til at rumme meget andet end vej og mark. Slet ikke så dumt.

Ialt har jeg delt 3 blå pinde ud på denne tur. Det er en fornøjelse at finde så gode caches, og man må bøje sig i støvet for alle jer, som gør denne leg spændende og sjov for os. TFTC!

Næsten FTF

Pose i skraldespand. TAK!

I formiddag tikkede en melding om en ny cach ind på min mobiltelefon; Byens gadekær. Jeg var på arbejde, og kunne ikke lige kører afsted, selv om lysten var der. Jeg har endnu ikke være First To Find, og selv om det nok ikke er noget, som jeg vil gøre ret tit, synes jeg da at det kunne være sjovt at prøve. Stor var glæden derfor da cachen stadig var ufundet da jeg fik fri over middag. Det er ikke så ofte jeg kører tidligt hjem, men denne uge er lidt særlig, og i dag kunne det godt lade sig gøre.

På kortet kunne jeg se at cachen var placeret i en landsby, som jeg kender lidt i forvejen, så jeg forventede ikke at det ville blive alt for svært at hitte den. Faktisk forestillede jeg mig at kampen mere stod om at komme først end om at kunne finde. Men der tog jeg fejl.

Da jeg kom frem til GZ kunne jeg konstaterer at cachen skulle befinde sig på en meget lille plet med græs med en bænk lige ved siden af et gadekær. Umiddelbart lyder det som et oplagt sted, men desværre var det blevet brugt som hunde-lokum. Der var et utal af efterladenskaber i græsset, så jeg måtte træde varsomt, hvilket ikke er helt let i størrelse 45. Dertil kom at området er blevet brugt til at smide sorte lorteposer. Store mængder af lorteposer. De lå i dynger langs hegnet, bag bænken og spredt ud over græsset. På den anden side af den lille vej var der et krat, som også kunne være et bud på et gemmested til cachen, men også her var der lagt møg på jorden og draperet sorte poser på grene både højt og lavt. Faktisk så det ud som om hundeejere i området har gjort det til en vane, at smide deres poser fra sig på netop dette sted.

Jeg kiggede en smule efter cachen, men må ærligt indrømme, at jeg ikke havde lyst til at rode ret meget i dette område, så ret hurtigt indstillede jeg eftersøgningen, og fandt min bil. Det var simpelthen for ulækkert at lede der, og selv muligheden for at blive FTF kunne ikke motiverer mig yderligere.

Jeg kan godt se, at det er en fin idé at placerer en cach ved gadekæret, men som CO bør man virkelig overveje, om cachen placeres i et område, som er værd at besøge. I dette tilfælde skal der helt bestemt ryddes grundigt op i hundelortene, før det bliver et godt gemmested. Dette må være min til dato kedeligste geocaching-oplevelse, og jeg vil gøre en undtagelse i forhold til at tildele stjerne, for jeg plejer ikke at give stjerne til caches, som jeg ikke finder, men denne fortjener faktisk en anmeldelse/advarsel.

Har du også haft kedelige oplevelser med caches på dårlige steder, er du meget velkommen til at dele din erfaring i en kommentar. Måske kan det hjælpe andre med at undgå at lave flere af samme skuffe.

PS. Jeg komme til at tænke på en remse, som vi morede os meget over i 80erne: Hundelortene ind i hundene - Hundene ind i bilerne - Bilerne ud af byen. Så får man da fikset et par miljøproblemer på en gang.

Vinterferie, geo-tur til Ringsted

Esther ved vejkorset

Endelig skinner solen, og efter den mest solfattige januarmåned i mands minde, lægger man virkelig mærke til solstrålerne. Jeg har opgivet at lokke sønnen ud af sit værelse, og nøjedes i stedet med at inviterer Esther med på tur. I går brugte jeg en masse tid på at løse et mysterium, som i første omgang virkede overskueligt, men som efterhånden udviklede sig til lidt af en sejtrækker. Jeg løste den første opgave og smed et koordinatsæt i geotjekkeren. Den lyste grønt, og stillede mig over for en ny opgave. Ok, så tog jeg den med, og fandt endnu et sæt koordinater. Igen grøn lys og en ny opgave. På dette tidspunkt var jeg en smule gnaven, for selv om det er hyggeligt at løse mysterier, synes jeg måske ikke at jeg vil bruge timevis på at komme frem til en enkelt cach. Den tredje opgave blev også løst, men denne gang kunne jeg ikke få grønt lys. Noget var galt, og man kan jo aldrig vide om det er hele baduljen, eller bare et enkelt ciffer. Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen, og kontakte CO. På samme tid som jeg puslede med opgaven, korresponderende jeg også med en anden geocacher, som havde lidt problemer med min seneste cach. Jeg byttede et hint for et andet, og spurgte ham om hjælp til mit mysterium. Meget hurtigt kunne han fortælle mig at jeg havde en lille fejl ved et enkelt ciffer, og med den information kom jeg videre. Da den sidste opgave var klaret, fik jeg udleveret de endelige koordinater, og det var dem, som jeg tog ud til som det første i dag. I loggen kunne jeg læse at andre har haft problemer med at finde selve cachen, og jeg frygtede lidt at jeg havde brugt flere timer på at løse mysteriet for så at gå forgæves i felten. Heldigvis spottede vi hurtigt stedet, og fik åbnet en rigtig fin cach med en masse gode bytteting i. Vi snuppede også en enkelt travelbug, som vi må finde et nyt hjem til.

Underjordisk cach

Den anden cach lå ved en spejderhytte i Ringsted. Vi fandt den hurtigt, og jeg glædede mig over at besøge en rigtig spejdergrund med raftegård, bålpladser og pionering. Også der fandt vi en TB, eller i virkeligheden kun det tag, som engang har siddet på den. Jeg tog det med, og vil forsøge at finde en ny dims at hænge på det. Jeg har allerede været i et par butikker, men har ikke haft held med at skaffe et lille rumskib. Sig endelig til, hvis du ved hvor man kan få den slags.

Lige i nærheden fandt vi endnu en cach. Den lå i et rør i jorden, og var ikke så let at se. Jeg tror faktisk at det var en fordel at finde den på denne årstid, for jeg kan let forestille mig at den helt forsvinder til sommer, når krattet igen vokser til. Vel hjemme igen opdagede jeg at den er en del af en serie, og at jeg vist skulle have noteret mig en oplysning på stedet. Det gjorde jeg ikke, så måske må jeg tilbage en anden dag. Det bliver sikkert lettere næste gang.

Fra parkeringspladsen kunne vi se vingerne på Ringsted Mølle dreje lige så fint, og det var ikke svært at overtale Esther til en tur der over. Vi parkerede ved møllen og museet og begyndte at lede efter en lille bitte sag. Heldigvis var der ikke andre i området og museet var tilsyneladende lukket. Med lidt held lykkedes det mit at få øje på cachen, og den kunne let fiskes frem. Medens vi skrev på den noget frønnede log, kom en møller ud til os. Han ville lige sikre sig at vi ikke ventede på at komme ind i møllen, som altså ikke var åben for besøg i dag. Jeg beroligede ham med at vi allerede havde fundet hvad vi ledte efter, og han vidste tydeligvis hvad vi talte om, og forsvandt hurtigt igen.

Esther ved Ringsted Mølle

Således nåede vi op på 4 rigtig fine caches i Ringsted i dag. Vejret var perfekt; sol og ingen blæst af betydning, og Esther var i topform. Vel hjemme igen skal der logges og blogges. Sådan må det være når man skriver en geo-blog.

Fortsat god ferie! Jeg håber at der bliver tid til et par rigtig gode geo-ture hos dig også.

Milepæle

Milepæle er værd at fejre med et lille indlæg. I dag har Team IHIALA fundet cach nr. 75, og således rundet endnu en milepæl. Hurra!

Jeg havde store planer om at dette fund skulle være en god stor traditionel cach med travelbugs eller geocoins, men til min store ærgelse må jeg konstatere, at der næsten ikke findes sådanne caches i mit område. Faktisk blev jeg så  irriteret over mangel på trackables, at jeg kiggede næsten hele kortet igennem for vores område, og der fandt jeg kun ganske få caches med en enkelt TB eller GC på listen. Desværre kunne man læse i loggene, at flere af dem i virkeligheden ikke inderholder de listede genstande. Det er bare for surt. Generelt synes jeg, at der er for få trackables i kasserne, for denne del af legen nyder jeg selv rigtig meget. Enten skyldes det at vi sender for få ud, eller også skyldes de at de alt for ofte forsvinder. Sandheden er nok en kombination af de to forklaringer. Det sidste kan jeg ikke gøre så meget ved, ud over at opfordrer alle cachere til at være grundige til at logge trackables. Det være hermed gjort. Det andet kan jeg derimod godt gøre noget ved. Jeg har allerede sendt en enkelt TB ud i verden, og i bilen ligger den næste klar til at blive lagt ud. De to bliver ikke de sidste, for jeg synes at området trænger til et par blaffere, så jeg vil med det samme bestille en håndfuld tags, og sende endnu et par stykker ud i verden.

Vores nyeste TB: Danish Coins
(PS. Jeg har rettet stavefejlen og lavet et nyt tag)

Ved denne milepæl vil jeg også tillade mig at reflekterer over cach-størrelserne. Generelt synes jeg at det er sjovest at finde caches, som enten ligger på et spændende sted eller i sig selv er spændende at besøge. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke så meget hvor store eller små de er. Dog foretrækker jeg caches, som er store nok til at rumme bytteting og trackables. Der skal ikke så meget til, og jeg finder jævnligt små caches, som ligger på steder, som let kunne have en større bøtte. Det er lidt synd, synes jeg. Jeg er godt klar over at andre nyder at finde caches, som er svære at hitte, og der kan det selvfølgelig give mening at lave dem så små, som muligt, men den leg er jeg ikke lige med på. Der skal være caches til alle, så jeg anstrenger mig med at planlægge mine ture sådan, at vi går efter større caches. Alligevel finder jeg jævnligt små, i mine bestræbelser for at "tømme" et område. Jeg har selv lagt caches af forskellige størrelser, og jeg tror at jeg fremover vil holde mig til at lave de lidt større typer, og overlade petlings og filmhylstre til powertrailers og statistikentusiaster.

Fund nr. 75

Min 75. cach blev en ganske lille en, som jeg har besøgt før uden at kunne logge den. Den var let at finde, men ikke til at få fat på. Det krævede både værktøj og kræfter, og en stærk overbevisning om at det virkelig var den rette genstand, som jeg makkede med. I dag fandt jeg lidt værktøj i kælderen, og fyldte bagaberummet. På stedet gik jeg i krig med opgaven, og efter et øjebliks slid, fik jeg fat på fidusen. Tilbage i bilen blev der skrevet i loggen, og så var det ellers ud i regnen med herligheden igen. Dette var i bogstaveligeste forstand en milepæl, og nu kan jeg så begynde at gå efter den næste, som står ved 100 fund.

Cachen blev fundet på vej ud for at hente sønnen, som i dag kom hjem fra skirejse til Østrig med sin efterskole.

På geo-tur med Rasmus

Rasmus løser en drille-opgave

Min brors søn Rasmus geocacher ofte sammen med sin far, men i dag inviterede jeg ham med på tur. Mine unger ville ikke med ud, men jeg havde planlagt en lille tur, og det var nærliggende at tage en hjælper med. Bevæbnet med broderens GPS og 1 stk. nevø trillede jeg ud på dagens rute.

For første gang har jeg kastet mig over et par af de blå (spørgsmålstegn), og med lidt held og spejder-snilde fundet frem til koordinaterne. Til min store glæde har GeoCheck (snedig indretning) bekræftet mine fund, og nye waypoints blev lagt ind i telefonen. Jeg synes at det er meget sjovt at pusle med opgaver, hvis jeg relativt hurtigt kan lure systemet eller ideen, men jeg springer dem over, hvor jeg slet ikke kan komme igang. De må vente eller helt droppes, for det er jagten i marken, som jeg går mest op i. Sjovt var det dog alligevel, og jeg kunne sagtens finde på at kigge nærmere på et par stykker til, hvis jeg har lidt tid til overs.

Det var netop en sådan blå cach, som stod øverst på dagens liste, og vi trillede afsted. Cachen var markeret midt i en sø, og det er faktisk en rigtig fin måde at gøre det på, for så "fylder" den ikke på kortet, og optager koordinater for de grønne. Det har jeg tidligere haft lidt bøvl med. Denne cach var en bonus på en rigtig fin serie, som vi har hygget os med længe. Jeg er ikke sikker på om vi har været ved alle cacher i serien endnu, men det lykkedes mig at hitte frem til koordinaterne på bonus-cachen under alle omstændigheder. Der var ingen tvivl om at vi var havnet det rigtige sted, da vi parkerede foran at fint anlæg i stil med hvad serien i øvrigt har budt på, men det var en hel anden sag at finde cachen. Hintet lød "Under sten", og det er jo et vidt begreb. Da den samtidig skulle være relativ stor, krævede det øjenlynligt en ret stor sten. Måske har den samme logik fået tidligere besøgende til at tippe de store kampesten, som lå ved indkørslen. De bar tydeligt præg af at have været rokkede. Vi droppede dog hurtigt den tanke, for det ville aldrig lykkes for os at flytte på dem alligevel, og faktisk var vi ved at droppe at finde cachen i det hele taget. Lige før vi kastede håndklædet i ringen, fik jeg øje på en bunke sten i et hegn, og uden blade på de mange buske, var det nogenlunde let at se der ind. Rasmus kravlede ind i hegnet, og pludselig kunne han melde at cachen var fundet. Den lå rigtignok under en sten, men den havde sin egen lille grav at bo i. Fint lavet. Vi loggede den som IHIALA +R, og drog videre.

En af mine caches har fået lidt klager over koordinaterne, så i dag skulle den efterses og koordinaterne kontrolleres. Rasmus har ikke fundet den før, så jeg lod ham prøvekøre den. Min telefon ledte ham direkte hen til stedet uden bøvl, så nu vil jeg ikke bruge mere energi på at bekymre mig om de koordinater. På kort tid fik han også fundet cachen, som kom med en tur i bilen for at blive åbnet. Det sværeste er nemlig ikke at finde den, men at logge den. Rasmus klarede den selv, og var stolt over at kunne skrive sig i loggen.

På vej tilbage til byen snuppede vi et par af de grønne, som Rasmus har besøgt tidligere sammen med sin far. Det var ikke så sjovt, men fint at få i loggen. Den sidste cach på mit program var også en blå, som er lagt ud af spejderne. Jeg havde list bøvl med den tidligere, hvor slutkoordinaterne (som jeg ikke kendte dengang) lå for tæt på det sted, hvor jeg ønskede at lægge min cach #2. Dengang ærgrede det mig bare at den forstyrrede mig, men nu har jeg altså løst den. Dertil krævedes ikke meget andet en gode gammeldaws spejder-færdigheder, og dem har jeg heldigvis stadig i behold. Cachen lå på pletten, og udfordringen var at få den pillet ud af sit gemmested. Nu er den logget, og en fin smiley pynter på mit kort.

Som en lille bonus tilbød jeg at vi kørte ud til min seneste cach, som endnu har er JFFC liggende. Den var Rasmus helt med på, og vi trillede afsted. Vejret var på dette tidspunkt blæsende, vådt og bidende koldt. Helt uden hjælp fandt drengen cachen, som ligger med en fin udsigt, men altså også på et virkelig vindblæst sted. Han fik navnet i loggen, og jeg fik bekræftet at den ligger helt fint.

Vel hjemme igen gik vi i krig med det helt store loggeri. På hver sin maskine tastede vi dagens fund ind. Det ser meget godt ud at man kan skrive en ny håndfuld på listen over fundne, og det var rigtig hyggeligt at følges med Rasmus. Måske inviterer jeg ham med igen en anden dag om ikke alt for længe.

Tak for en hyggelig eftermiddag til Rasmus, og til alle jer, som har lagt spændende caches ud til os.