1. august og jagten på de 7 souvenirs

Dagens høst

Idag er det den 1. august, og således den første mulighed for at skaffe sig de føromtalte 7 souvenirs. På grund af min ryg er det ikke blevet til mange fund i denne summer, men nu er jeg ved at være klar igen, og jeg trænger til at se noget andet end min egen matrikel. Derfor planlagde jeg en lille eftermiddagstur sammen med Esther. Jeg hentede hende tidligt i børnehaven, og satte mig for at forsøge at nå de første 3 typer af caches allerede idag.

Alle har sikkert favoritter når det kommer til cachtyper, og selv holder jeg mest af dem, som man umiddelbart kan tage uden de store sværdslag; de grønne. I nogle områder er de spredt i et jævnt lag, medens andre områder bærer præg af blå spørgsmålstegn i klynger og store områder tilsyneladende helt tomme. Til denne udfordring bliver det nødvendigt at søge i begge typer områder. 

For længe siden havde jeg løst et lille mysterium, som førte mig til et smukt kuperet område ved Kamstrup. Denne cach var hovedmålet for dagens udflugt, og ville samtidig give mig et af de souvinirs, som udfordrer mig mest. På vejen fandt vi en enkelt grøn, som vi før har kigget efter. Den var dog lukket, men i dag var den på sin plads, og Esther lagde stolt ud med at nappe den for os. Det er utroligt praktisk at cache sammen med hende, for hun kan let spotte alt det, som er lavt. Jeg tager mig af det i højden og drengen hjælper til med dem, som kræver klatring og lignende. Det er virkelig godt at være et team. 

På vej videre gjorde vi et forsøg på at samle de nødvendige oplysninger til en multi. Det var lige ved at skabe uorden i trafikken, og vi måtte da også vende bilen et par gange, for at se efter de nødvendige tal en enkelt gang til. Til sidst fandt jeg et sted at holde, for at beregne koordinater, og så afsted til GZ. Det viste sig dog at koordinaterne ikke helt holdt, og vi droppede sagen, og kørte videre mod vores oprindelige mål.

På vejen snuppede vi en enkelt grøn. Jeg forsøger at vænne mig til min nye fine GPS (Oregon 650), men er stadig ikke helt dus med den. Den er vist heller ikke alt for glad for mig, for den sender mig jævnligt på vildspor. Idag ankom vi til GZ, og jeg havde en rimelig god idé om hvor cachen skulle findes. Oregon ville dog have os over på den anden side af vejen og ind på privat grund. Det synes jeg ikke rigtig om, så jeg fandt telefonen frem, for at se om den havde et forslag. Det havde den; 1 meter til cach! Jeg havde altså ret i at vi var på det rette sted. Kort efter kunne vi plukke cachen ned uden problemer. Nu kunne man jo godt tro at jeg var glad for det fund, men faktisk irriterer det mig, at jeg har brugt gode penge på en GPS, som ikke sender mig der hen, hvor jeg skulle være. Jeg må se om der er et eller andet man kan gøre, for at kalibrerer den. Kom gerne med et forslag, hvis du har forstand på disse sager. Tak.

Vi ankom til Knøsen ved Skamstrup i strålende eftermiddagssol, og fandt let et sted at parkerer. På marken ved siden af stien høstede de. Vi fik et fint støvbad, da mejetærskeren vendte rundt lige som vi passerede. Det var et imponerende syn. Vel oppe på bakken beundrede vi udsigten. Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor smukt der er i Danmark. Man værdsætter det måske mere, når man har opholdt sig uden for landets grænser i længere perioder. I mit tilfælde skyldes det nok den lange periode inden døre.

Esther og Knøsen

Udsigten fra Knøsen

Udsigten fra Knøsen (og ned til bilen)

Da jeg i sin tid løste opgaven, fandt jeg faktisk aldrig frem til et sæt koordinater. Jeg konstaterede bare at stedet var det rette, og derfor var vi uden retning, da vi skulle lede efter cachen. På toppen af Knøsen står et lille tårn, som vist har kendt bedre dage. Vi klatrede ikke op, for det så ikke helt bæredygtigt ud, men var hurtigt klar over, at vi skulle lede omkring tårnet. I fællesskab fandt vi cachen, som naturligvis var helt tør. Denne sommer må være noget nær ideel til at tørre fugtige caches i.

Esther med cachen

Med dette fund var vores anden cach-type i hus, og jeg var rigtig godt tilfreds. Desværre var Esther knap så begejstret, for hun havde tabt en æske med chokoladeknapper på vejen op til toppen. Heldigvis er vi jo trænede ting-findere, så vi gik tilbage i vores egne fodspor, og næsten nede ved vejen spottede vi æsken ved siden af stien. Stor var glæden hos os begge; sikkert af forskellige årsager.

På vej tilbage ledte vi forgæves efter en grøn, og kørte til sidst mod Sorø igen. Da vi passerede den føromtalte multi, måtte jeg lige se efter tallene igen, og denne gang fandt jeg et par overset cifre. Det blev til endnu en tur med pen og papir, og til sidst en søgning. Faktisk havde vi været kun ganske få meter fra i første omgang, men man får vist let lidt tunnelsyn, når man har et par koordinater at gå efter. I andet forsøg fandt vi en fin lille cach i et rigtig fint skjul, og ud over at udløse dagens tredje souvenir, måtte jeg også erlægge et favoritpoint;  måske i virkeligheden mest til mig selv for min bedrift. Det er ikke mange multier, som jeg har på min liste.

Nu mangler jeg "kun" 3 typer af caches, før jeg kan få adgang til den sidste og stadig hemmelige kategori. Et par af dem regner jeg med at nå imorgen, hvor vi skal på tur med Anneli i anledning af Esthers forestående fødselsdag. Vi forstår virkelig at slå flere fluer med et smæk. Det er godt at være igang igen, både for kroppen og sindet. Jeg glæder mig til at blive helt rask, for jeg har en hel del at indhente.

Garmin Oregon 650 og GSAK

Garmin Oregon 650

Jeg har helt fra begyndelsen geocachet med min iPhone 4, og været rigtig godt tilfreds med det. Det er nemt og bekvemt at kunne klare alle funktioner på en maskine, og det har fungeret ret godt. På det seneste har jeg dog oplevet flere og flere irritationsmomenter, og helt galt gik det på en tur, hvor min telefon bestandigt sendte mig helt ud på en mark ved siden af den skov, som vi så tydeligt befandt os i. Telefonene var fuldstændig ubrugelig den dag, og hvis jeg havde været afsted alene, havde det ødelagt min tur. Heldigvis var vi to, så vi klarede os. Jeg har også haft problemer med dækning og hastighed, når man bevæger sig langt nok ud på landet. Det bliver man jo nød til, efterhånden som de mest nærliggende caches bliver logget. Sidst men ikke mindst har jeg flere gange erfaret, at min telefon ikke har strøm nok til en dagstur, og det duer altså ikke. Med andre ord; jeg var lidt træt af telefonen, og lidt lun på hvad en "rigtig" GPS kunne tilbyde.

Da jeg undersøgte markedet, fandt jeg ud af at Garmin er mærket, næsten uanset hvem man spørger. Deres modeller kan groft deles ind i 3 kategorier; (1) de enkle og billigere typer, (2) de middeldyre og noget mere avancerede typer og (3) de meget dyre og super avancerede typer. Jeg bemærkede især udtryk som "papirfri geocaching" og "geocaching profil", og landede på en model i den middeldyre klasse. Jeg forhørte mig også bland de mange kloge folk på facebook (i den noget mærkværdige geocaching-gruppe), og der var ret stor opbakning til netop den model, som jeg havde udset mig.

Nu har jeg så indkøbt min første "rigtige" GPS. Det er en Garmin Oregon 650. Jeg har endnu ikke haft anledning til at afprøve den i felten (på grund af sygdom), men har haft god tid til at fumle med den her hjemme, og den ser lovende ud.

GSAK

Uden at have den store erfaring med det, har jeg forstået på diverse fora og debatter at GSAK er svaret på rigtig mange udfordringer i geo-verdenen, så det har jeg naturligvis også kigget nærmere på. Jeg havde stor glæde af de fine videoer, som findes på den Danske GSAK-side, og kan bestemt anbefale dem til andre, som også er helt nye på dette felt. Med hjælp fra dem og fra alverdens andre steder på nettet har jeg nu installeret GSAK på min PC, og uden de store sværdslag hentet min første lille samling caches ind. Det virker rigtig smart, men hold da op hvor er der mange muligheder. Jeg kommer nok ikke til at bruge halvdelen af det, men jeg føler mig overbevist om, at der er en masse fikse funktioner, som jeg sagtens kan få glæde af.

Bevæbnet med GSAK og GPS har jeg nu overført de første caches til min nye ven Hr. Oregon, og snart skal vi på tur, for at gøre os erfaringer. I første omgang skal jeg dog lige genvinde føreligheden, og så må tiden i stedet bruges på at nørde lidt her hjemme. Til alt held er jeg ikke alene, for min gode geo-ven Anneli har også netop anskaffet en GPS, så vil har planer om at udforske denne nye verden sammen.

Det kan godt være at det er gratis at geocache, men bliver man først bidt af det, slipper man altså ikke helt for udgifter. Dette er en af de større, men sådan må det være. Det skulle jo gerne blive ved med at være sjovt.

Del gerne dine erfaringer eller overvejelser med GPS, GSAK og telefon-navigation i en kommentar. Jeg holder af at blive klogere.