Pedersborg Sø, Sorø

Esther og Anneli

Pedersborg Sø, Sorø

Anneli kalder det overspringshandlinger; jeg kalder det geocaching. I dag havde vi besøg, og det var ikke planen at vi skulle geocache. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad Anneli havde forestillet sig, for man kan da ikke holde en hel søndag i klart vejr og uden nedbør eller vind helt uden at gå en tur (eller gå i haven). Og når man så alligevel skal gå en tur, er det vel helt naturligt, at man finder et par caches, ikke?!! I øvrigt er hun selv en ihærdig cacher, så jeg forstår ikke helt problemet, hvis det da ikke lige var fordi vi faktisk havde andre planer, som blev forsømt. Vi nøjedes med et par timer, og det var både hyggeligt og sundt at komme lidt ud.

Vi valgte turen rundt om Pedersborg Sø. Jeg har længe haft lyst til at gå den tur, og har med vilje ikke tidligere snuppet de caches, som ligger der. Derfor kunne dagens tur byde på intet mindre end 5 caches af 3 forskellige typer; grønne, blå og orange. Vi parkerede på Kongebroen ved søens sydlige ende og gik mod uret rundt om søen. Mysteriet var løst hjemmefra, og cachen lå heldigvis i området, så den kom med på listen. Den lille multi, som ligger nord for søen passer fint til turen, og kan let løses på stedet. Selve cachen ligger også sådan, at den passer til ruten rundt om søen, så man behøver ikke at være bange for at den afsporer turen med en alt for lang afstikker.

Turen rundt om søen er overkommelig at gå, selv for Esther på 4 år, og selv om vi gjorde en afstikker op på højen nord-vest for søen, klarede hun den i fin stil. Hun er god til at lede, og deltage i jagten, især når vi når helt frem til GZ. Når man har været med til at lede og finde cachen, skal man naturligvis også med i logbogen, og hvor det kan lade sig gøre, får hun lov til at lave en lille signatur-tegning ved siden af vores stempler. Jeg synes at det er med til at gøre sådan en logbog lidt festlig, og jeg håber ikke at andre opfatter det anderledes. Hvis vi finder en lille cach, uden plads til tegninger, plejer jeg at logge os som IHIALA +E, så man kan se at hun var med. Senest har jeg også udstyret hende med sin egen travelbug, som sidder på tasken. Nu kan jeg logge den som "på besøg", når hun har været med på tur. På den måde får Esther sit helt eget kort over caches, som hun har været med til at finde. Hvis hun en dag får sin egen profil, kan hun jo vælge at logge alle de steder, som hendes TB har været. Jeg har selv sådan en grej-TB, og mit kort ser efterhånden ret overbroderet ud, i hvert fald i området omkring Sorø.

Logbog med stempler og tegning

På vej rundt om søen så vi mange forskellige slags fugle, blandt andet toppede lapedykkere, flere slags ænder og blishøns. Turen byder også på en strækning langs et par små folde, hvor man måske kan være heldig at hilse på en pony eller en gris. Dertil kommer at man passerer et par fårefolde, og helt sikkert vil støde på folk, som lufter hunde på turen. Man kan altså godt regne med en begivenhedsrig tur, som kan holde alle beskæftigede med gode naturoplevelser.

Hvis du skal på en geo-tur med hele familien, kan jeg bestemt anbefale denne tur rund om Pedersborg Sø. Hvis du har klapvogn eller barnevogn, skal du nok springe den orange cach over, da den bringer dig op i et mere uvejsomt terræn. De særlig ihærdige kan måske få det til at spille, men jeg ville nok undlade at gøre forsøget. Turen kan fint afsluttes ved at krydse Kongebroen, og snuppe den cach, som ligger lige ud mod Sorø Sø.

Rigtig god tur rundt om Pedersborg Sø!

Som en lille appetitvækker får du lige en foto-montage, som jeg har fundet på youtube. Jeg har ikke lavet den selv, men jeg synes at den er så fin, at den bare må med her.

PS. Bemærk venligst at Anneli IKKE ser tåbelig ud på billedet øverst i dette indlæg. Tak! 

De 3 fugle på tur

En af de 3 fugle på tur

Hvis du geocacher sammen med børn, kender du helt sikkert til det med at selve cachen har ret stor betydning for børnenes interesse for legen. Min datter synes helt bestemt, at det er sjovest at finde store caches med bytteting, og hun går meget op i at få en lille ting med hjem. Men serien med De 3 fugle på tur kan bestemt også være med på hendes hitliste, for selv om der ikke er bytteting og store madkasser med her, så er fuglene sjove at lede efter.

Cachbeholderne er udformet som rigtig fine fugle, som sidder i skjul inden for et ret begrænset område. Fuglene er knytnæve-store og i forskellige farver, meget fint udformet og ikke ret svære at finde. Det var helt bestemt en fornøjelse at få på jagt efter dem.

Jeg anbefaler varmt denne lille serie, som er placeret sydøst for Ringsted. Man kan sagtens køre til dem alle 3, men det er også muligt at sætte bilen i området, og så gå ud efter de forskellige fugle.

God jagt!

Geo-dag på Nakke i Odsherred

Vi holder vinterferie og får fundet en masse kasser. I går tog vi på geo-tur sammen med Anneli, som også er vild med geocaching. Vi har planlagt turen for længe siden, for jeg ville gerne til Nakke, hvor jeg engang har boet og arbejdet, og derfor aftalte vi at frede området, så Anneli ikke gik i krig med det på forhånd. Kortet var altså blankt for os begge, og hver især havde vi læst grundigt på lektien inden vi drog afsted med madpakker og grej. 

Nakke rummer ikke mindre end 2 serier, som afsluttes med et mysterium. Min oprindelige tanke var at snuppe dem begge, men sådan blev det ikke, for vi var godt brugte, da vi kom igennem den første. Vi blev enige om at tage fat på den sydligeste serie, som handler om riddere og væbnere, og som krævede at man under vejs noterede våbenskjold og tal for at kunne afslutte med et mysterium. Serien førte os rundt på en rigtig fin travetur i området, og turen var tilpas lang til at være udfordrende uden at være uoverskuelig for Esther på 4 år. Vi lagde ud med Marsk Stig Andersen Hvide #1, og tog kasserne i rækkefølge. Midtvejs holdt vi frokosthvil på en bakke med udsigt over Issefjorden. Turen bragte os igennem fårefolde, ud til kysten, langs med smukke naturområder og langs engområder. Undervejs stødte vi jævnligt på skilte med RESERVAT Ingen adgang. Det er virkelig et skønt område, som jeg faktisk aldrig har besøgt, selv om jeg altså boede få kilometer derfra engang. Kasserne var alle til at finde, selv om flere af dem var lidt udfordrende, og vi et enkelt sted blev lidt i tvivl om den var gået til. Heldigvis fandt vi den dog i god behold, og kunne endda placere en TB i den. Jeg havde en fisk med, som gerne vil se kysten. Det kan den bestemt der, hvor man kunne høre bølgerne fra GZ.

Udsigten fra forkostbordet

Frokost i det "grønne"

Mere frokost...

Selv om vejret var fint, kan man ikke løbe fra at det er vinter endnu, så vi sad kun kort og spiste frokost. Det gælder om at bevæge sig, for ellers bliver det altså lidt for koldt. Det er ikke noget problem for Esther, som næsten er i konstant bevægelse.

Billedet yder ikke landskabet retfærdighed, men det giver dog et lille indtryk af området. I søen på engen svømmede en stor flok gæs og et par svaner. I det hele taget så vi rigtig mange gæs i området. De er imponerende store og rigtig fine, men de gemmer sig altså godt i landskabet, og er ikke til at få med på billeder. Måske kan du skimte dem til højre i søen på billedet.

Eng med svaner og gæs

Anneli og Esther tog sig et hvil på en bakke

Det var oplagt at hvile sig lidt på denne bakke, men faktisk sad de næsten over på en cach, for GPSen viste os lige om bag højen, hvor vi fandt en af de mange fine kasser. Når man er på tur sammen, og logger mange caches under vejs, får man en vis rutine. For os blev det til at vi hver især skulle stemple og daterer logbogen; Anneli noterede skjold og tal fra cachen til brug for udregning af koordinater til bonus-cachen; Esther tegnede en lille hilsen i logbogen, hvis der var plads; der blev udvekslet bytteting og så til sidst logget på telefonerne. Ikke nogen helt simpel øvelse, men en god anledning til en lille pause på traveturen.

Esther og Anneli logger

Udsigten fra bakken

Da vi havde fundet de 8 caches, skulle vi pusle os frem til koordinaterne til bonus-cachen, og opgaven virkede overskuelig. Vi forventede at den ville være placeret sådan, at den kunne tages på vej til parkeringspladsen, eller i nærheden af denne. De koordinater, som vi kom frem til, var dog i en helt anden retning. Først kom vi faktisk frem til koordinater midt ude i fjorden, men vi fik hurtigt rettet den lille fejl og kom in på land igen. Det sæt, som vi så fandt, lå næsten 2 km i den modsatte retning. Det kunne vi ikke lige overskue, og valgte i stedet at tage et par kasser på dæmningen over fjorden, før vi ville køre ud til bonussen.

Anneli og Esther i Fugletårnet

Efter Fugletårnet og Foderhuset hoppede vi i bilen, og forsøgte at finde en bagvej ind til bonus-cachen. Fremme på stedet viste det sig dog ret hurtigt at vores koordinater pegede ind midt på en mark, og da hintet lød Under grantræ, var det tydeligt at vi var på vildspor. Vi valgte at køre hjem, for det var ved at være tid til at lave mad. Tilbage i varmen kunne vi ikke lade opgaven ligge, og hurtigt fandt vi oplysningerne frem igen. Det tog ikke lang tid at finde frem til et par småfejl med stor betydning, og pludselig sad vi med et sæt koordinater, som faktisk lå lige som vi forventede: på ruten tilbage til parkeringspladsen... Vi kiggede på hinanden, og traf en hurtig beslutning om at køre ud igen. Brødet stod til hævning og der var stadig lidt lys tilbage, så vi hoppede i bilen, og kørte til Nakke igen. Efter et par blindgyder, som bragte os i lige linje mod cachen og direkte ud i en sump, fandt vi en sti, som førte frem til cachen. Vi forcerede et brombærkrat, som sikkert er en endnu større udfordring om sommeren, og fandt cachen under et stort træ. Sikke en sejr. Vi fandt oven i købet også en coin, som kom direkte i lommen.

Med intet mindre end 11 caches i loggen kørte vi hjem i varmen og hyggede os med friskbagt brød og varm suppe. Super!

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til en fin tur med eller uden børn. Der er nok at se på, og fugle-kiggeren vil få mange gode anledninger til at bruge sin kikkert. Vi kvitterede naturligvis med en blå pind.