Geo-dag på Nakke i Odsherred

Vi holder vinterferie og får fundet en masse kasser. I går tog vi på geo-tur sammen med Anneli, som også er vild med geocaching. Vi har planlagt turen for længe siden, for jeg ville gerne til Nakke, hvor jeg engang har boet og arbejdet, og derfor aftalte vi at frede området, så Anneli ikke gik i krig med det på forhånd. Kortet var altså blankt for os begge, og hver især havde vi læst grundigt på lektien inden vi drog afsted med madpakker og grej. 

Nakke rummer ikke mindre end 2 serier, som afsluttes med et mysterium. Min oprindelige tanke var at snuppe dem begge, men sådan blev det ikke, for vi var godt brugte, da vi kom igennem den første. Vi blev enige om at tage fat på den sydligeste serie, som handler om riddere og væbnere, og som krævede at man under vejs noterede våbenskjold og tal for at kunne afslutte med et mysterium. Serien førte os rundt på en rigtig fin travetur i området, og turen var tilpas lang til at være udfordrende uden at være uoverskuelig for Esther på 4 år. Vi lagde ud med Marsk Stig Andersen Hvide #1, og tog kasserne i rækkefølge. Midtvejs holdt vi frokosthvil på en bakke med udsigt over Issefjorden. Turen bragte os igennem fårefolde, ud til kysten, langs med smukke naturområder og langs engområder. Undervejs stødte vi jævnligt på skilte med RESERVAT Ingen adgang. Det er virkelig et skønt område, som jeg faktisk aldrig har besøgt, selv om jeg altså boede få kilometer derfra engang. Kasserne var alle til at finde, selv om flere af dem var lidt udfordrende, og vi et enkelt sted blev lidt i tvivl om den var gået til. Heldigvis fandt vi den dog i god behold, og kunne endda placere en TB i den. Jeg havde en fisk med, som gerne vil se kysten. Det kan den bestemt der, hvor man kunne høre bølgerne fra GZ.

Udsigten fra forkostbordet

Frokost i det "grønne"

Mere frokost...

Selv om vejret var fint, kan man ikke løbe fra at det er vinter endnu, så vi sad kun kort og spiste frokost. Det gælder om at bevæge sig, for ellers bliver det altså lidt for koldt. Det er ikke noget problem for Esther, som næsten er i konstant bevægelse.

Billedet yder ikke landskabet retfærdighed, men det giver dog et lille indtryk af området. I søen på engen svømmede en stor flok gæs og et par svaner. I det hele taget så vi rigtig mange gæs i området. De er imponerende store og rigtig fine, men de gemmer sig altså godt i landskabet, og er ikke til at få med på billeder. Måske kan du skimte dem til højre i søen på billedet.

Eng med svaner og gæs

Anneli og Esther tog sig et hvil på en bakke

Det var oplagt at hvile sig lidt på denne bakke, men faktisk sad de næsten over på en cach, for GPSen viste os lige om bag højen, hvor vi fandt en af de mange fine kasser. Når man er på tur sammen, og logger mange caches under vejs, får man en vis rutine. For os blev det til at vi hver især skulle stemple og daterer logbogen; Anneli noterede skjold og tal fra cachen til brug for udregning af koordinater til bonus-cachen; Esther tegnede en lille hilsen i logbogen, hvis der var plads; der blev udvekslet bytteting og så til sidst logget på telefonerne. Ikke nogen helt simpel øvelse, men en god anledning til en lille pause på traveturen.

Esther og Anneli logger

Udsigten fra bakken

Da vi havde fundet de 8 caches, skulle vi pusle os frem til koordinaterne til bonus-cachen, og opgaven virkede overskuelig. Vi forventede at den ville være placeret sådan, at den kunne tages på vej til parkeringspladsen, eller i nærheden af denne. De koordinater, som vi kom frem til, var dog i en helt anden retning. Først kom vi faktisk frem til koordinater midt ude i fjorden, men vi fik hurtigt rettet den lille fejl og kom in på land igen. Det sæt, som vi så fandt, lå næsten 2 km i den modsatte retning. Det kunne vi ikke lige overskue, og valgte i stedet at tage et par kasser på dæmningen over fjorden, før vi ville køre ud til bonussen.

Anneli og Esther i Fugletårnet

Efter Fugletårnet og Foderhuset hoppede vi i bilen, og forsøgte at finde en bagvej ind til bonus-cachen. Fremme på stedet viste det sig dog ret hurtigt at vores koordinater pegede ind midt på en mark, og da hintet lød Under grantræ, var det tydeligt at vi var på vildspor. Vi valgte at køre hjem, for det var ved at være tid til at lave mad. Tilbage i varmen kunne vi ikke lade opgaven ligge, og hurtigt fandt vi oplysningerne frem igen. Det tog ikke lang tid at finde frem til et par småfejl med stor betydning, og pludselig sad vi med et sæt koordinater, som faktisk lå lige som vi forventede: på ruten tilbage til parkeringspladsen... Vi kiggede på hinanden, og traf en hurtig beslutning om at køre ud igen. Brødet stod til hævning og der var stadig lidt lys tilbage, så vi hoppede i bilen, og kørte til Nakke igen. Efter et par blindgyder, som bragte os i lige linje mod cachen og direkte ud i en sump, fandt vi en sti, som førte frem til cachen. Vi forcerede et brombærkrat, som sikkert er en endnu større udfordring om sommeren, og fandt cachen under et stort træ. Sikke en sejr. Vi fandt oven i købet også en coin, som kom direkte i lommen.

Med intet mindre end 11 caches i loggen kørte vi hjem i varmen og hyggede os med friskbagt brød og varm suppe. Super!

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til en fin tur med eller uden børn. Der er nok at se på, og fugle-kiggeren vil få mange gode anledninger til at bruge sin kikkert. Vi kvitterede naturligvis med en blå pind.

100 fund på en bidende kold dag

Mit bedste geo-værktøj: sønnen

Selv om det har været ubeskriveligt koldt efter denne vinters standard, kunne jeg alligevel ikke blive inden døre. Sønnen havde bedt om landlov et par timer fra sin efterskole, som ikke ligger alt for langt her fra, og da jeg hentede ham, tilbød han at hjælpe mig med et par caches mod at få lidt fri. Jeg kvitterede med en pizza og en stump af et power-trail, men først stoppede vi ved en lille udfordring, som jeg længe har haft liggende til en passende lejlighed. Jeg har løst mysteriet, som førte til en cach, der efter beskrivelsen skulle befinde sig i 3 meters højde. Træklatring er uforenelig med min fysik, så jeg kunne bestemt bruge sønnens færdigheder til at finde denne. Vi fandt hurtigt det rigtige træ, og drengen gik til vejrs. Det tog kun et øjeblik at komme til tops i det gamle træ. Det var heller ikke alt for svært for ham at finde cachen, men det lod sig slet ikke gøre at logge den, for den befandt sig i et hul, som var blevet fyldt med vand som nu er frosset til is. 5 cm cachbeholder stak op, men desværre ikke den ende, som man kunne åbne. Vi tog derfor ovenstående billeder, og loggede den som fundet. Måske bliver jeg smidt af listen igen, men så må jeg tage det med. Fundet blev den altså. Og hvis du tænker på at vi da bare kan finde den en anden dag, vil jeg bare sige, at træet nok ikke vil være der efter frosten. Det var prydet med et stort fint F, og jeg går ud fra at det betyder "Skal fældes". Mange andre træer i denne gamle allé ligger allerede ned, og de bærer sjovt nok alle det samme fine F, som dette. Nu må vi se hvad CO siger.

På power-trail med sønnen er den rene svir. Vi snuppede en lille række, og blev ved så længe der var strøm på min mobil. Det var cirka lige så længe, som ungerne hyggede sig med denne lidt mærkværdige hobby, som går ud på at kører ganske kort, stige ud af bilen, lede og finde, stige ind i bilen, logge, stige ud, gemme og til sidst stige ind igen om og om igen. Det er kun sjovt i en begrænset periode, så det lader vi os nøje med. 

Faktisk faldt tidspunktet for strømsvigt på telefonen sammen med mit fund nr. 100, og således nåede jeg i dag mit mål for januar. Det er ret stort for mig, som jo stadig er ret ny i gamet, og jeg er temmelig stolt og glad. Det er fint at sætte mål, og det er helt i top at nå dem. Derefter gælder det om at sætte sig nogle nye, og det tænker jeg stadig over. Det næste store mål må være 250, og det kommer nok til at kræve lidt mere tid. Især fordi Sorø efterhånden er ved at være tømt for caches.

Vi satte drengen af på skolen og kørte tilbage til byen. Der gjorde vi et kort og koldt forsøg på at finde en blå cach, som har ligget på lager i et par uger. Desværre var dens gemmested blevet kraftigt vinterklippet, og alt krat omkring et fint træ var barberet væk. Vi fandt ikke nogen cach, og opgave hurtigt jagten på grund af kulden. Måske er den der trods alt, men jeg føler mig ikke overbevist. Jeg kigger forbi en anden dag. 

Turen bragte mig forbi broderens hjem, og vi kiggede inden for. Hurtigt lod vi os overtale til endnu en lille geotur, og sammen gik vi afsted efter en multi, som ligger ved klosterkirken. Vi fandt alle ledetråde og regnede på årstal til den store guldmedajle. Vi kom frem til et sæt koordinater, og selv om fingren var frosne, drog vi friskt afsted for at hitte fidusen. Vi ankom til cykelhandlerens hus og ledte højt og lavt. Inten hjalp. Broderen havde været der før i samme ærinde uden held, og denne gang måtte vi også kaste håndklædet i ringen. Vel tilbage i varmen satte vi os for at regne efter, og pludselig kom vi til et andet resultat end ude i kulden. Geocheckeren gav os ret, og skjulestedet var slet ikke hos cykelhandleren. Det er godt nok underligt at vi sammen regner forkert og alligevel havner der, hvor min bror tidligere har regnet sig (forkert) frem til. Hmm.... Vi måtte afsted igen, denne gang i mørke og kun de mest ihærdige i familien, og sammen fandt vi cachen. Sikke en fest! Nu har jeg så 101 og fået lukket endnu et hul på mit kort. Det er sjovt at cache sammen med nogen, og helt i top, når familien kan være sammen om det. Tak til bror og nevø.

Geo-achievment-coin

Da broderen hørte om mit fund nr. 100, forærede han mig en geo-achievement-100-finds-coin. Hvor blev jeg glad. Jeg har haft lyst til at købe en, men besluttede mig for at lade være. Det kunne let blive skruen uden ende, sagde min fornuft mig. Nu har jeg alligevel fået den, og jeg er faktisk ret glad for den. Måske belønner jeg mig selv ved den næste milepæl også. Hvem ved; jeg kan jo begynde med at spare op nu, så kan der vel blive råd.

Afslutningsvis får du her et billede af smukke Sorø Sø i frostvejr. De fejrer kyndelmisse i byen her til aften, og vejret passede perfekt til anledningen. 

Sorø Sø, januar 2014

Coin-box

Coin-box

Foreløbig ejer jeg kun en enkelt geocoin, og den er af en beskaffenhed, som bedst beundres frit svævende. Derfor har jeg indrettet en kik-kasse til den. Lige nu er den alene i kassen, men når der kommer flere coins til, skal de selvfølgelig også have plads i kassen. Du kan nok regne ud at jeg ikke har planer om en særlig stor samling, og skulle samlingen alligevel vokse fra sin kasse, findes der kasser i andre størrelser, som fint kan erstatte denne. Ved at opbevare mønterne i kassen slipper jeg for at støve dem af. Det er selvfølgelig ikke så praktisk, hvis de skal logges af andre, men det kommer nok heller ikke til at blive aktuelt særlig tit, og man kan jo altid tager bagsiden af kassen og få fat i indholdet.

Nu kan jeg nyde synet af min geocoin, som hænger og drejer lige så stille i takt med trafikken i huset. Det er rigtig hyggeligt.

Kassen er fra IKEA. Som baggrund har jeg brugt et billede fra en kalenderbog med gamle kort i. Jeg har købt kalenderen til at klippe i, så der går intet tabt på den konto. Mønten er fæstet med lidt tråd og en klump abesnot (i skolen somme tider omtales som lærersnot).

Hvad gør du med dine geocoins? Samlemappe, udstilling eller noget helt andet...

Geo Coin og Coin Copy Card

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Jeg er rigtig glad for min aller første coin, og jeg tror ikke at jeg vil give slip på den foreløbig. Jeg overvejer at få lavet et Coin Copy Card, så den kan komme ud at rejse, trods alt.

Har du mødt Coin Copy Cards i en cach? Hvad synes du om den måde at sende coins ud på; er det lidt snyd eller ret smart? Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes.

Geocoin-debut

Da jeg handlede julegaver på nettet for et par uger siden faldt jeg over denne coin. Egentlig har jeg ikke helt set fidusen i disse coins, ud over at de er flotte. Jeg kan godt forstå at folk samler på dem, men jeg ville ikke selv turde lægge dem ud. Det virker som om de er for værdifulde til at ligge og rode i en madkasse under en træstub i en skov. Måske er det derfor de så tit forsvinder; folk vil befri dem fra den grumme skæbne og bringe dem til ære og værdighed. Hvem ved...

Jeg lod mig dog friste, og smed denne fine coin i indkøbskurven i netbutikken. Jeg er ret vild med kompasser og gyro-ophæng finder jeg fascinerende; spørg mig ikke hvorfor. Under alle omstændigheder tænkte jeg at den sikkert kunne hænges op og pynte et sted, og jeg forestiller mig ikke at jeg ville sende den ud i verden igen.

I dag kom så posten, og med til mig havde han et brev fra geocoin.dk. Hurra, tænkte jeg og åbnede kuverten, for at konstaterer at det er denne mønt, som jeg har modtaget:

Den er faktisk ganske flot, men bare ikke hvad jeg havde forventet. Jeg er imponeret over  hvor stor den er, og jeg kan faktisk godt lide den. Alligevel er jeg en smule skuffet, for væk er kompas og gyroophæng, og tilbage sidder jeg med en meget stor mønt, som jeg ikke tør lægge ud af frygt for at andre også kan lide den (lidt for meget). Jeg har allerede skrevet til butikken, og håber at vi kan fikse sagen, så jeg får "min" mønt. Ellers vil jeg da lige overveje om ikke jeg vil beholde denne, trods alt...