2 PT, 2 kirker og et kapel

Det er ikke en god weekend, hvis der ikke bliver fundet et par kasser... Det holder nok ikke helt, men næsten. Jeg bruger så meget af min tid i løbet af ugen på at arbejde inden døre, så jeg nyder at komme ud i vejret, når jeg endelige har fri. Derfor kombinerer jeg gerne det nyttige med det fornøjelige, så dagens udflugt bød på en tur på genbrugspladsen, en stribe caches og et enkelt stop i NETTO på vej hjem. 

Vi lagde ud med at at lappe et par huller. I striben af Power-trail-caches var der stadig et par grønne, som jeg åbenbart har misset, da jeg fandt resten af turen. De har længe irriteret mig, så idag skulle de findes. Det viste sig at de var overordentlig lette at hitte, så jeg kan ikke helt forstå hvorfor jeg ikke tog dem med i første omgang. Nu er de i hvert fald fundet, og den fine gule perlekæde på kortet er komplet. Det passer mig godt.

Dagens næste fund var en kirke. Jeg er rigtig glad for kirke-caches af flere grunde. En af dem er praktisk; der er som regel gode parkeringsforhold. Det næste er at jeg synes at det er spændende at besøge kirkegårdene, som ofte rummer spændende historier. Idag kørte vi til Allindemagle Kirke (GCZN0X). Det er en ret speciel kirke, og det var sjovt at se den. Jeg tror ikke at jeg ville have opdaget den, hvis det ikke havde været for Geocaching (og de fine skilte, da vi nærmede os). 

Esther ved Allindelille Kirke

Cachen var nogenlunde let at finde, og det var lidt sjovt at åbne den og finde en af vores egne bytteting. De fleste bytteting er ikke lige til at genkende, men i denne kasse lå en lille tiger, som bar min søns initialer. Jeg ryddede en dag op i hans gamle gemmer, og fandt en masse småting, som han var vokset fra. Tigeren var en af dem. Den må have været med i børnehave i tidernes morgen, for på maven af den stod der GCO, hvilket jeg skrev på det legetøj, som kom med ud af huset. Vi lod tigeren ligge til de næste, og drog videre.

Godwins tiger

Den næste kirke på ruten var Haraldsted Kirke (GCWPJV). Den viste sig at være imponerende stor og ligge på et meget flot område med udsigt ud over landskabet. Vi fandt let cachen, og undgik vist nogenlunde at vække for megen opmærksomhed bland de besøgende på kirkegården. Flere steder gik folk og passede gravsteder. Det kræver lidt snilde at cache diskret på sådan et sted. Heldigvis stillede Esther gode spørgsmål om livet og døden, så samtalen var helt autentisk.

Haraldsted Kirke

Sidste stop på turen var Knud Lavards kapen (GC1WPB2). Også her fik vi en lille historietime, og det var sjovt at blive klogere. Selve kapellet var dog ikke så imponerende. Faktisk var det væk. Tilbage lå kun fundamentet omringet af fårefolde. Cachen var let fundet og vejret indbød ikke til lange ophold, så vi hoppede i bilen igen og drog mod Sorø.

Esther i Knud Lavards kapel

Vi finder ikke så mange caches for tiden, som jeg gerne ville. Det skyldes flere ting, men nok især at der efterhånden skal køres en del for at komme til nogle spændende steder. Hvis jeg skal køre langt, skal det gerne være til et område med flere spændende caches, og så begynder det at stramme lidt til. Jeg satser derfor på mindst en udflugt pr. weekend. Somme tider er der mange og somme tider kun få fund, men den friske luft er den samme uanset.

I næste uge skal vi sende vores seneste Travel Bug afsted. Den skal lige gøres klar. Det gælder om at finde på en god mission, så det bliver spændende at følge dens rejse.

Høng Skov og lidt DK-Powertrail

Sønnen kom hjem fra efterskole uden sine spil, og foreslog i stedet at vi tog på en geo-tur sammen. Det skal man ikke sige to gang, så jeg planlagde selvfølgelig en lille tur. Hurtigt fandt jeg frem til et lille skovområde med en håndfuld caches, som så spændende og lidt anderledes ud. Da jeg læste logs, kunne jeg at et min AnneliJensen allerede havde været der, og så der måtte vi naturligvis også ud.

Cachene ligger i et område med ny-skov. Godwin styrede og sikkert på vej bevæbnet med GPS, og fremme ved parkeringspladsen overtog jeg navigationen. Desværre viste det sig at spændende og snedige let bliver til irriterende og umulige, og vi måtte opgive at finde den første efter en selv søgen højt og lavt. Det er aldrig en god start, så vi forsøgte at ryste de af os og sætte kursen mod den næste. 

Ved GZ for dagens næste cache fandt vi frem til markøren, men selve cachen kunne vi ikke finde. Også her ledte vi højt og lavt, hvilket vi er særlig gode til på grund af teamets sammensætning. Desværre fandt vi ikke det, som vi ledte efter. Nu var der for alvor krise. Den lange ville bare hjem, og den lille var ved at miste interessen. Vi besluttede os til at forsøge med endnu en, som skulle være ret let at finde.

Ungerne ved cachen

Tredje gang er lykkens gang, og vi fandt uden besvær skjulet. Nu var udfordringen bare at finde ind til loggen, som var snedig gemt. Godwin har ikke den store tålmodighed til denne type opgave, og han var klar til at smadre kassen for at komme ind til indholdet. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, for ved fælles hjælp fik vi fundet loggen og fisket den frem. Det hjalp gevaldigt på humøret, selv om det desværre ikke gav varmen. 

Det snedig skjul. Vi siger ikke hvordan man finder loggen.

Vi lod denne være dagens sidste skov-cache. Vi må vende tilbage en anden gang, måske med Anneli som guide, og se om vi kan finde resten. på papiret ser de rigtig godt ud, men jeg tror at det skal være uden Godwin, som er mere en park-and-grab-cacher. 

En cache er jo ikke nok for sådan en tur, så vi tog en stump af DK-powertrailet, som stadig er aktivt i vores område. Ialt fandt vi 7 caches inden vi vendte næsen hjemad. Det er ikke så mange, som vi havde håbet, men det var helt sikkert nok til os på denne tur.

Næste gang vi skal på tur skal alle være klædt varmere på, så vi ikke får kolde fingre igen. Det er vist især den lange, som skal overgive sig til vintertøj. Hvad er det med teenagere og vintertøj???

Det er virkelig stor forskel på vores tilgang til geocaching. Godwin vil gerne finde caches, som er lige til at hitte, ikke alt for snedige eller udfordrende. Esther kan lide de store caches med bytteting, og jeg kan lide at finde dem, som kræver lidt snilde. Heldigvis kan vi alle sammen lide succes, så vi har altid et par lette i baghånden, som vi kan køre forbi på vejen. Som regel finder vi heldigvis det, som vi leder efter, men dette var bestemt ikke vores bedste tur, selv om den bragte os ud i den friske luft i et rigtig fint skovområde.

På sporet af DK POWERTRAIL

Rasmus og Esther

Det er ikke let at være sygemeldt og geocacher på en gang. Især ikke når man ved at en lang række fine caches i mit område snart lukker. Derfor har jeg længe haft lyst til at tage på tur efter DK POWERTRAILs. Min store dreng er igen på efterskole, og iøvrigt ikke særlig vild med at geocache (?!!!) sammen med os. Derfor fandt jeg på at inviterer min nevø Rasmus med på tur. Han har sin egen profil, og har før været med os, så han var let at lokke. Moderne skolebørn har et travlt program, så vi måtte klemme en lille tur ind imellem skole og sport. Det blev til 1½ time på vejene nord for Sorø.

Vejret var fuldstændig perfekt med høj himmel, drivende skyer og ikke alt for varmt. Vi lagde ud med at efterse mit motel. Jeg havde også et par trackables, som har ligget lidt for længe i tasken, go det var godt at få dem sendt videre ud i verden. Rasmus og Esther tog sig af eftersynet, medens jeg forsøgte at få styr på navigationen. Slev om det efterhånden er længe siden jeg købte min GPS, har der ikke været så mange anledninger til at øve sig i at bruge den, men idag var chancen der.

Vi satte kursen mod powertrailet i nærheden af Munke Bjergby, der hvor jeg nu engang var kommet til. Ret hurtigt fik vi en fin ordning, hvor Rasmus holdt øje med GPS og jeg kørte. Ved cachen steg han og Esther ud og fandt beholderen, medens jeg blev i bilen og ordnede loggen og gjorde klar til den næste cach. Det blev vi ret gode til, og hurtigt overtog Rasmus også arbejdet med at skrive os i logbøgerne. Det er ret let, for vi har jo et fint stempel, så der skulle bare noteres dato og et lille "+R" for at vise at han også var med i Team IHIALA idag. Uden de store sværdslag snuppede vi 13 powertrail-caches og sluttede af ved Tersløse Kirke med en enkelt større cach. Det var en helt perfekt afslutning, for der var bytteting til Esther. Hun kom jublende tilbage til bilen for at hente noget at bytte med, og erhvervede sig et fint kort med smølfine på.

Vi havde vist ikke været helt opmærksomme på resten af Rasmus' program, for knapt var vi kommet ind ad døren, før han skulle klæde om til sport. Vi sagde pænt farvel og aftalte snart at tage på tur igen. Når han får logget sine fund, vil han også få et souvenir. Det bliver han helt sikkert glad for. Jeg var glad for at komme lidt ud igen. Det er ikke så sjovt at være syg, og lige for tiden tillader ryggen kun denne type af geocaching. Jeg glæder mig til igen at komme på gåture. Så må vi planlægge en tur for hele familien. Jeg har allerede et par ideer til hvor vi kunne tage hen.