Sneglejagt ved Haslev

Her til morgen tikkede en hel stribe nye caches ind på telefonen; Snegle på tur, og hurtigt besluttede jeg mig til at vi også skulle på tur. Vi har påskeferie og ikke så mange faste aftaler, så det var muligt at køre næsten med det samme. Hurtigt fik vi spist morgenmad, og så gik turen ellers imod Haslev; et område, som jeg ikke kender ret meget til. Vi skulle på sneglejagt.

Da vi trillede ind i rabatten ved den første snegl, var der allerede et par hurtige geocachere på pletten. Det gjorde det naturligvie lettere for os at finde stedet, men desværre betød det også at vi måtte skyde en hvis pind efter muligheden for at blive first finders. Vi hilste kort og de kørte videre.

Ved den næste cache kunne vi se, at vi igen var nummer to, og denne gang mødte vi også et hold på jagt. De kunne fortælle, at de havde ledt efter nr. 4 forgæves, og vidste at de andre også havde opgivet den . Nu er vi ikke super garvede, men vi er ret gode i ankelhøjde, og vi hastede derfor mod snegl nr. 4.

Da vi kom frem til stedet, var vi særlig opsat på at finde den snedige snegl, og efter ganske kort tids søgen lykkedes det faktisk. Stor var vores glæde, da vi kunne konstatere, at vi faktisk var de første til at finde den. Vores allerførste "First find" blev en fin grøn snegl. Medens vi stod der og jublede, ankom endnu en cacher, som nu med lethed kunne overtage sneglen. Vi instruerede ham i hvor den skulle skjules, og hastede videre. Vejret byder idag på isnende kold blæst, så vi blev hurtigt kolde.

De sidste 3 snegle lå på stribe langs med et levende hegn, og var nogenlunde lette at finde. Det lykkedes os at finde alle 7 snegle, og derved bliver FTF på en enkelt og JFTF (junior-first-to-find) på hele serien. Det blev en kold og blæsende tur, men det betyder ikke så meget, når man finder det man leder efter, og hygger sig godt under vejs.

I dette tilfælde er det en stor fordel at cache sammen med et barn. Når man leder efter snegle, må man forvente, at de fleste findes i jordhøjde. Det er lige noget for Esther på 5 år, som efterhånden er en ganske habil ting-finder, og med lethed spotter en snegl, selv gemt under græs og grene.

Denne lille serie egner sig rigtig fint til en bil- eller cykeltur med familien. Det er nogenlunde til at holde i vejsiden, og de forskellige skjulesteder er lidt væk fra vejen, så man kan stå i sikkerhed fra trafikken.

Tak til Kallsoy for en rigtig fin lille serie. Den var sjov at finde, og selv om vejret ikke var så godt, så hyggede vi os.

Vi må snart tilbage til Haslev, for om kort tid skal vi på pindsvinejagt. Det skal nok blive spændende...

Vandtårnet i Ringsted

Esther med sit JFFC og logbogen

Vi trængte bare sådan til et par fund, så vi satte kursen mod Ringsted. Vi er nemlig ved at løbe tør for caches i vores lille by Sorø, så der skal køres lidt. Vi har tidligere fundet en cach ved vandtårnet i Sorø, og det besøg har givet Esther en helt særlig interesse for vandtårne. Når vi kører rundt i landet, spotter hun det ene vandtårn efter det andet, og flere steder kender hun på deres vandtårne. Når vi kommer hjem ad motorvejen, konstaterer hun altid at: "Nu er vi næsten hjemme!", når vi passerer det røde og blå vandtårn, som tårner sig op på bakken i Pedersborg. I dag kørte vi til det gamle vandtårn i Ringsted. Jeg ser faktisk tårnet dagligt, når jeg kører til og fra arbejde, men har vist aldrig før set nærmere på det. Det virker selvfølgeligt meget mere imponerende, når man står helt tæt på, men faktisk er det flottere, når man ser det lidt på afstand. Ved juletid pyntes det med fine lys, og er nærmest en slags vartegn for byen.

Vi fandt forholdsvis let den lille sag, og medens jeg skrev i loggen, halede Esther et lille billede ud af bøtten. Det viste sig af være et Junior First Finders Certificate (JFFC). Det tilfaldt naturligvis Esther, som var vældig stolt og glad. Det må hjem i samlingen. Hun er efterhånden JFTF på en del caches, men der er ikke altid certifikater til hende. Dette er kun det andet. Tusind tak til CO for det. Selv om det ikke er så stort, bringer det stor lykke.

Mindesten

Nær cachen fandt vi denne sten nedfældet i græsset. Jeg bemærkede med det samme spejder-emblemet fra Det Danske Spejderkorps, og blev nysgerrig. Vi måtte feje lidt græs og jord væk for at læse teksten, og der stod ikke meget andet end de to årstal 1941-1991. Det må selvfølgelig handle om et jubilæum, men jeg er da lidt nysgerrig efter at vide hvad det har med dette sted at gøre. Hvis du ved noget om det, må du meget gerne fortælle om det i en kommentar. Det kunne være rigtig sjov at blive klogere på.

På vej hjem snuppede vi en enkelt cach i Fjenneslev. Den har været lukket længe, og åbnede igen for nyligt. Jeg har holdt lidt øje med den, for den ligger på min daglige rute, og jeg ville jo gerne have den logget før eller siden. I dag fandt vi den, og den var nøjagtig der, hvor jeg forventede, og hvor jeg nok også selv ville have gemt den.

TFTC til alle jer, som gemmer caches til os. Vi hygger os med at finde dem, og glæder os til at finde flere.

Frem og tilbage er lige langt

Esther med JFFC

Jeg har været ude for en mindre trafikulykke, og skal derfor holde mig lidt i ro i et par dage. Derfor besluttede jeg mig for at tage en rigtig køre-cach i dag. Vi havde besøg af AnneliJensen, som vi lokkede med på turen. "Det er bare noget med at aflæse nogle tal på nogle kilometersten, og så lige lave en gade og finde koordinaterne!" sagde jeg frimodigt. Det skulle dog vise sig at være lidt mere kompliceret end som så. Vi fandet let de mange sten, men undrede os over at antallet af sten ikke stemte med det antydede antal i beskrivelsen af cachen. Faktisk kørte vi turen to gange i jagten på den oversete sten. Til sidst gav vi dog op. Alligevel forsøgte vi os med en gade, og kom frem til et sæt koordinater, som var helt i hegnet. Endnu en gade blev konstrueret, både med og uden W, og til sidst forsøgte vi os med og uden et tal, som vi var lidt usikker på. Lige meget hjalp det. Vi kom kun frem til koordinater, som ikke helt passede. Det hjælper ikke meget at have en N-koordinat, hvis E-koordinaten er helt i skoven, og én koordinat gør jo ikke et sæt. Det eneste vi havde at holde os til var tidligere logs og så tværsum. Det ville bare ikke gå op i en højere enhed, så vi kørte hjem igen.

På vejen snuppede vi selvfølgelig et par små-caches, så vi ikke kom helt tomhændede hjem. Faktisk hjalp AJ mig med at finde en, som jeg har besøgt et par gange uden held. Tusind tak for det.

Nu ligger det ikke til os at give op, og faktisk bliver vi en smule indebrændte, når vi ikke kan få tingene til at virke, så vi skrev en mail til CO. Da han ikke svarede øjeblikkeligt (underligt nok!) skrev vi også til en tidligere finder. Han svarede heldigvis ret hurtigt, og i dialog med ham, kom vi frem til et brugbart koordinatsæt. Faktisk brugte han vores tal til at lave en gade, og det viste sig at vi havde været meget tæt på selv. Det handlede faktisk bare om W, og det skulle altså være med, for at få denne til at gå op. Vi kiggede kort på hinanden, og hoppede ud i bilen for at tage endnu en tur mod Slagelse. Der fandt vi hurtigt cachen, som var rigtig fin. Faktisk var det Esther, som nåede først frem, og stolt kunne snuppe det Junior-FTF, som stadig lå i cachen.

Sikke en lettelse at finde det, som man leder efter. Det gælder i øvrigt i mange af livets forhold, og er ikke forbeholdt geocaching. Dog giver det ekstra god mening, når det handler om netop dette.

Tusind tak til CO, for at sætte os på en udfordrende opgave, og til Frøen (& Hejren) for at hjælpe os helt i mål.

Alt for få har fundet denne cach, og jeg synes bestemt at den fortjener mere opmærksomhed. Jeg anbefaler derfor GC38J3M Milepæle & Kilometersten til alle, som er glade for at køre i bil og holder af at pusle med koder. Selve cachen er i særklasse, og bestemt et besøg værd. Måske er den lettest at finde, når naturen er i vintertøjet. Hvis jeg må komme med et enkelt råd, så skal det være dette: ikke alle sten er milepæle eller kilometersten. Hold dig til dem, som er.