Bisserup

Vi indledte året med at tage på event. Det er andet år i træk, og en rigtig hyggelig måde at bruge den første dag i året på. Siden har vi slet ikke været ude, og det passer mig virkelig dårligt. Det er ikke let at finde energien i vintermørke og snot, så vi har ligget lidt i geo-hi. Nu har dagen vundet mere end en time tilbage, og helbredet har rettet sig lidt, så nu er det tid. 

Jeg prøver altid at planlægge turene sådan, at vi kan få en hyggelig gåtur i et område. Det er ikke altid muligt, og ofte bliver der en hel del kørsel, også imellem caches. Det ville jeg gerne undgå denne gang, så jeg ledte efter et område med en håndfuld af de grønne inden for en rimelig radius. Valget faldt på Bisserup. 

Jeg har været der et par gange som barn, men husker det ikke ret godt. Turen rundt i sommerhusområdet fik mig til at kigge efter til-salg-skilte. Sikke et hyggeligt sted! En del af ruten gik på det historiske dige, som var helt nyt for os. Vi besøgte også havnen, og hilste på svaner og ænder. Det er altid et hit. Vi fortsatte mod skoven langs folde, hvor vi hilste på langhåret kvæg. Til sidst blev det til en tur over en eng og tilbage til bilen, som stod ved busholdepladsen. 

Turen bød på ialt 6 caches, som alle var lige til at gå til. Bortset fra en enkelt, var de i god form. Det var Esther på 6 år, som fandt dem alle sammen. Jeg navigerer, og Esther søger. Det er en fin fordeling. Efterhånden har hun også meget godt styr på kort og retning, så en dag må hun nok have sin egen profil. 

Vi lagde en geocoin og en TB i cascherne på turen. Hvis du er hurtig, kan du måske nå at finde dem. 

Når man cacher om vinteren, har man visse fordele. Først og fremmest er man ofte alene, og behøver ikke at skjule sit forehavende. Der ud over er en del kasser lettere at finde, når alt vegetation er visnet ned. Cacherne i Bisserup er ingen undtagelse. Selv om de nok er nogenlunde lette i forvejen, hjælper vinteren en alligevel godt på vej. 

Hvis du planlægger en tur til Bisserup om vinteren, kan jeg anbefale at tage gummistøvler på. Det er fint at holde ved busholdepladsen, og der findes også et wc. Der kan handles i Brugsen, men de fleste andre steder har kun sommer-åbent, så på en vintertur må man selv have proviant med. 

Sydpå

Det er sommerferie, og der er tid til at tage på tur. Idag meldte vejrudsigten hedebølge, og jeg besluttede mig derfor til at drage mod kysten, nærmere bestemt sydkysten. Målet for turen var Danmarks sydligste punkt. Man må jo udnytte anledningen til at banke lidt fædrelandes-kundskab ind i ungerne.

Den første cache var den sværeste. Faktisk ville jeg ikke have kunne klaret den alene, men med et fuldtalligt team, kan vi klare det meste, så Godwin måtte i aktion. Cachen befinder sig i en gammel bunker, som ligger i havet ud for Gedser Odde. Han var ikke begejstret for planen, og vandtemperaturen hjalp ikke meget på det. Alligevel overgav han sig, og svømmere ud. Ret hurtigt fandt han cachen, og vi kunne logge vores til dato sværeste cache. 

Godwin med cachen

Esther nøjedes med at bade nær stranden, og jeg kølede fusserne, og hold øje med ungerne. 

Esther tager en dukkert nær GZ

Efter denne samlede jeg information til den stedelige earth-cache, og så fortsatte vi ellers med de grønne. Under vejs samlede vi to trackables op. Der burde have været langt flere, men log og virkelighed stemmer ikke altid overens. 

Trackables

Det blev til ialt 6 fund af meget forskellig beskaffenhed og størrelse. Ved den sidste cache tog vi begge vores telefoner i brug, og medens Godwin og jeg ivrigt diskuterede om vi nu skulle lede en meter i den ene eller den anden retning, fandt Esther helt selv cachen. "Se hvad jeg har fundet!" udbrød hun pludselig, og så kunne vi godt pakke al vores elektronik væk. Godt gået E. Inde i cachen gemte der sig en ekstra bonus, for selv om den ikke er ny længere, lå der stadig et fint Junior-FTF-bevis i den. Det fik Esther, som helt bestemt har fortjent det. 

JFTF-certifikat til Esther

Det var den helt rigtige dag til en lang køretur med aircondition på. Da vi kom hjem til Sorø, viste termometeret 30 grader. Det havde vi ikke holdt ud hele dagen. 

Tak til hele flokken for en skøn tur. Vi må snart afsted igen. 

På tur til Blekinge

Mor (muggler) og Esther på geo-tur i Kristianobel

I sidste uge var vi på ferie i Sverige. Som forberedelse til turen downloadede jeg alle caches i området til GSAK. Så langt så godt. Med en helt ny database dedikeret til området omkring min mors sommerhus var jeg godt på vej til mine første udenlandske fund. Det næste skridt var at lægge databasen ind i min fine GPS. Jeg aktiverede den vanlige makro, og hentede hele striben ind. Da jeg ville se cacherne på kortet på GPSen, var der intet at se. Jeg kiggede på kortindstillingerne, og slog danmarkskortet fra til fordel for et mere omfattende kort med færre detaljer. På det kort kunne jeg kun se de allerstørste hovedveje i Sverige, og jeg forestiller mig ikke at det ville været tilstrækkeligt til en god geo-jagt. Da det ydermere viste sig at jeg ikke kunne se de hentede caches på listen, blev jeg noget frustreret. Det irriterer mig altid når jeg har udstyr, som jeg ikke er dygtig nok til at bruge. Det er faktisk lige så frustrerende, som at have utilstrækkeligt udstyr. Efter utallige forsøg på at finde og rette fejlen, måtte jeg opgive, og drog til Sverige bevæbnet med min iPhone som eneste GPS.

Dagens bedste fund på fæstningsværket i Kristianobel

Der er meget smukt i sverige, og vi havde en dejlig tur. Vi lagde ud med et hurtigt fund på en rasteplads. Det skaffede mig et lande-souvenir, og lovede godt for resten af turen. Desværre viste det sig senere at min telefon, som ikke er helt ny, ikke er ret effektiv på svensk jord. Flere steder måtte vi opgive, da telefonen sendte os hid og did, og ikke kunne holde retningen.

Efter et par dage uden fund, besluttede jeg mig til at forsøge mig med et par caches ude på landet. Der havde jeg mere held, og vi fandt en enkelt hurtig grøn, og en meget fin lille orange i Kristianobel.

Målet med ferien var ikke geocaching, men jeg havde håbet at kunne gøre et par fund under vejs. Det blev til færre end forventet, men sådan kan det gå, når man ikke er helt klar. Jeg må finde en teknik-event, hvor jeg kan blive klogere på GSAK. Det er altså for irriterende at jeg ikke kan hitte ud af teknikken.

Sneglejagt ved Haslev

Her til morgen tikkede en hel stribe nye caches ind på telefonen; Snegle på tur, og hurtigt besluttede jeg mig til at vi også skulle på tur. Vi har påskeferie og ikke så mange faste aftaler, så det var muligt at køre næsten med det samme. Hurtigt fik vi spist morgenmad, og så gik turen ellers imod Haslev; et område, som jeg ikke kender ret meget til. Vi skulle på sneglejagt.

Da vi trillede ind i rabatten ved den første snegl, var der allerede et par hurtige geocachere på pletten. Det gjorde det naturligvie lettere for os at finde stedet, men desværre betød det også at vi måtte skyde en hvis pind efter muligheden for at blive first finders. Vi hilste kort og de kørte videre.

Ved den næste cache kunne vi se, at vi igen var nummer to, og denne gang mødte vi også et hold på jagt. De kunne fortælle, at de havde ledt efter nr. 4 forgæves, og vidste at de andre også havde opgivet den . Nu er vi ikke super garvede, men vi er ret gode i ankelhøjde, og vi hastede derfor mod snegl nr. 4.

Da vi kom frem til stedet, var vi særlig opsat på at finde den snedige snegl, og efter ganske kort tids søgen lykkedes det faktisk. Stor var vores glæde, da vi kunne konstatere, at vi faktisk var de første til at finde den. Vores allerførste "First find" blev en fin grøn snegl. Medens vi stod der og jublede, ankom endnu en cacher, som nu med lethed kunne overtage sneglen. Vi instruerede ham i hvor den skulle skjules, og hastede videre. Vejret byder idag på isnende kold blæst, så vi blev hurtigt kolde.

De sidste 3 snegle lå på stribe langs med et levende hegn, og var nogenlunde lette at finde. Det lykkedes os at finde alle 7 snegle, og derved bliver FTF på en enkelt og JFTF (junior-first-to-find) på hele serien. Det blev en kold og blæsende tur, men det betyder ikke så meget, når man finder det man leder efter, og hygger sig godt under vejs.

I dette tilfælde er det en stor fordel at cache sammen med et barn. Når man leder efter snegle, må man forvente, at de fleste findes i jordhøjde. Det er lige noget for Esther på 5 år, som efterhånden er en ganske habil ting-finder, og med lethed spotter en snegl, selv gemt under græs og grene.

Denne lille serie egner sig rigtig fint til en bil- eller cykeltur med familien. Det er nogenlunde til at holde i vejsiden, og de forskellige skjulesteder er lidt væk fra vejen, så man kan stå i sikkerhed fra trafikken.

Tak til Kallsoy for en rigtig fin lille serie. Den var sjov at finde, og selv om vejret ikke var så godt, så hyggede vi os.

Vi må snart tilbage til Haslev, for om kort tid skal vi på pindsvinejagt. Det skal nok blive spændende...

12-13-14 og geo-tur med familien Jørnow

Det er d. 13. december 2014; ikke særlig imponerende, når man skriver det på dansk, men inden for geocaching fungerer mange ting på amerikansk, og således også datoerne. Derfor hedder dagen 12-13-14; og det er jo en lidt sjov dato. Derfor havde jeg også sat mig for at logge mindst en cahce på denne dato.

Jeg inviterede min nevø Rasmus med på tur, og min bror Asger tog også med. Så var bilen fyldt godt op, og vi begav om ud på en lidt improviseret tur. Vi blev hurtigt enige om at køre mod Slagelse, hvor vi alle havde fund til gode.

Store børn - stort legetøj

Det første stop var dog ved en cache, som jeg allerede har logget, men den ligger så fint ved indkørslen til militær-området i Slagelse, så vi stoppede alligevel.

Vi fandt ialt 6 caches, hvoraf de 4 var nye for mig. Turen blev ekstra udfordret af at vi var kommet lidt sent afsted, og nærmer os årets korteste dag. De sidste 2 caches fandt vi i mørke, og jeg var faktisk meget i tvivl om det ville lykkes for os. Heldigvis var vi lige stædige, og vi fik dem logget ved godt samarbejde.

Asger, Rasmus og Esther

Vi besøgte blandt andet et par af "Er du dus med himlens fugle"-serien. Vi har tidligere fundet et par af dem, og jeg havde fået disse anbefalet. Det var rigtig fine, men altså ikke helt lette i mørke.

Jeg brugte turen til at sætte min nyeste TravelBug afsted. Den hedder Keys and tales og indeholder fra begyndelsen en nøgle med en historie. Tanken er at andre kan tilføje deres nøgler og logge deres historien. Jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig. Foreløbig ligger den jo bare i en plastikkasse i en skov i Slagelse-området.

Keys and tales

Rasmus sendte sin første TB på tur idag. Jeg håber virkelig at den får en fin rejse. Det skulle gerne blive sjovt for ham at følge dem på kortet.

Vel tilbage i min lune stue kunne jeg med rette aktivere min nye geocoin.

12-13-14

Tak for en rigtig hyggelig lille tur. Jeg glæder mig over at dele hobby med min bror og nevø. Jeg håber at vi snart kan tage afsted sammen igen.

Glædelig jul til alle!

Decembertur til Klarskov

Vejrudsigten har haft lidt forskellige meninger om weekendens vejr, men fredag var alle vist enige om at lørdagens vejr tegnede til at blive tørt og mildt. Derfor planlagde jeg en udflugt der. Hele ugen har jeg brugt til at skrive på en eksamensopgave på min diplomuddannelse, så jeg trængte i den grad til frisk luft.

Det er december og alle har mange planer, så ingen ville med os. Derfor drog Esther og jeg afsted alene. Vi lagde ud med en hare, og fortsatte videre mod en okse. Dog måtte vi midtvejs sande at Geocachings kort ikke fortæller hele sandheden, for vi blev standset af en kæde, og kunne ikke komme videre. 

Hertil og ikke længere

I virkeligheden havde det været en stald sag at fortsætte, for kæden var kun hægtet på et søm, og drattede ned, da Esther tog fat i den. I øvrigt kunne man uden videre køre uden om på en vej anlagt til traktorkørsel. De satser vist på at man er lovlydig og vender om. Det gjorde vi så!

Vi udnyttede omvejen igennem Korsør Lystskov til at snuppe en ekstra cache. Der var en fin vigeplads, og det så let ud. Det viste sig dog at blive en smule mere kompliceret, for cachen var placeret inde i et fuglebur, som sad i et træ. Det krævede al min styrke og balance at få fingrene i drillepinden, men det lykkedes. Det er godt at jeg er relativ høj. Det var noget sværere at få sat cachen på plads igen, men det er en helt anden sag. 

Drillepind!

Målet for udflugten var Klarskov syd-øst for Korsør, som virkede som en overskuelig lille skov med en god samling forskelligartede caches. Det viste sig dog at det heller ikke fra den nye retning var muligt at køre frem til skoven. Dog var vi tæt nok på, så vi stillede bilen og begav os afsted til fods. Jeg kunne ikke helt undslippe tanken om hvor vidt det var en lovlig parkering. Facebook har på det seneste formidlet en artikel om p-bøder for natur-parkering. Vi vovede pelsen, og slap uden bøde.

Turen rundt om og i Klarskov var helt fantastisk. Vi lagde ud med at finde en okse og en rotte, og fortsatte helt ud til kysten, hvor vi også snuppede et par fund. "Her kunne vi dag godt bygge et hus!" udbrød Esther, som var meget begejstret over udsigten fra skrænten og ud over Storebælt. Vi må nok nøjes med at nyde udsigten...

Esther og Storebælt

I Klarskov ligger en lille serie af Gormiti-caches. Vi har ikke meget forstand på disse skabninger, men det var sjovt at finde dem og deres skatte. De er gemt på forskellige snedige måder, og var spændende at gå på jagt efter. Det kom til at koste os et par blå pinde. Jeg er ikke så god til at få delt dem ud, så det var godt at få dem i cirkulation.

En blå pind til denne fine udfordring

Vi rundede turen af med en tiger. Vi har en svaghed for netop dette dyr i min famili, så det var et stort hit at finde denne. Esther fandt den på egen hånd, og stolt var hun, selv om de korte ben var noget trætte på det tidspunkt. Ialt fandt vi 12 kasser på dagens tur. Det er en del for os, som jo stadig er grønne, så vi er godt tilfredse.

Tigeren

Vejret var nøjagtig så fint, som de havde lovet. Hele turen foregik i klart og tørt vejr, og det var næsten ikke til at tro at vi var ude i december. Vi fandt bistader med stadig aktive bier (som vi naturligvis ikke forstyrrede) og nød det lune vejr uden vanter og huer. Det må for min skyld gerne fortsætte sådan, men det er der vist ikke udsigt til.

Vinter-skov?

Bistader i skoven

Hvis man har lyst til en skov- og strandtur uden alt for mange andre, er Klarskov et rigtig godt bud. Området er skønt og cacherne er tilpas lette at finde for børn. Vi anbefaler området og takker jer, som har lagt fine caches ud til os der.

Klarskov

Nu er det jo jul, og derfor et meget passende tidspunkt til mit lille tiltag:"Byt op!". Jeg er ked af at komme ud til store kasser næsten uden indhold, så jeg har bestemt mig for at gøre noget ved det. Fremover bytter vi op, det vil sige at vi lægger nye bytteting eller bytter noget småt til noget større. Jeg har tasken fuld af gode sager i forskellige størrelser, og hvis der er plads, bytter vi op. Du skal være mere end velkommen til at være med. Jeg bliver ved så længe lager haves. I denne omgang blev det til et par elastikarmbånd og et indkøbsnet. Hjem kom en enkelt glaskugle og endnu en god oplevelse.

Høng Skov og lidt DK-Powertrail

Sønnen kom hjem fra efterskole uden sine spil, og foreslog i stedet at vi tog på en geo-tur sammen. Det skal man ikke sige to gang, så jeg planlagde selvfølgelig en lille tur. Hurtigt fandt jeg frem til et lille skovområde med en håndfuld caches, som så spændende og lidt anderledes ud. Da jeg læste logs, kunne jeg at et min AnneliJensen allerede havde været der, og så der måtte vi naturligvis også ud.

Cachene ligger i et område med ny-skov. Godwin styrede og sikkert på vej bevæbnet med GPS, og fremme ved parkeringspladsen overtog jeg navigationen. Desværre viste det sig at spændende og snedige let bliver til irriterende og umulige, og vi måtte opgive at finde den første efter en selv søgen højt og lavt. Det er aldrig en god start, så vi forsøgte at ryste de af os og sætte kursen mod den næste. 

Ved GZ for dagens næste cache fandt vi frem til markøren, men selve cachen kunne vi ikke finde. Også her ledte vi højt og lavt, hvilket vi er særlig gode til på grund af teamets sammensætning. Desværre fandt vi ikke det, som vi ledte efter. Nu var der for alvor krise. Den lange ville bare hjem, og den lille var ved at miste interessen. Vi besluttede os til at forsøge med endnu en, som skulle være ret let at finde.

Ungerne ved cachen

Tredje gang er lykkens gang, og vi fandt uden besvær skjulet. Nu var udfordringen bare at finde ind til loggen, som var snedig gemt. Godwin har ikke den store tålmodighed til denne type opgave, og han var klar til at smadre kassen for at komme ind til indholdet. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, for ved fælles hjælp fik vi fundet loggen og fisket den frem. Det hjalp gevaldigt på humøret, selv om det desværre ikke gav varmen. 

Det snedig skjul. Vi siger ikke hvordan man finder loggen.

Vi lod denne være dagens sidste skov-cache. Vi må vende tilbage en anden gang, måske med Anneli som guide, og se om vi kan finde resten. på papiret ser de rigtig godt ud, men jeg tror at det skal være uden Godwin, som er mere en park-and-grab-cacher. 

En cache er jo ikke nok for sådan en tur, så vi tog en stump af DK-powertrailet, som stadig er aktivt i vores område. Ialt fandt vi 7 caches inden vi vendte næsen hjemad. Det er ikke så mange, som vi havde håbet, men det var helt sikkert nok til os på denne tur.

Næste gang vi skal på tur skal alle være klædt varmere på, så vi ikke får kolde fingre igen. Det er vist især den lange, som skal overgive sig til vintertøj. Hvad er det med teenagere og vintertøj???

Det er virkelig stor forskel på vores tilgang til geocaching. Godwin vil gerne finde caches, som er lige til at hitte, ikke alt for snedige eller udfordrende. Esther kan lide de store caches med bytteting, og jeg kan lide at finde dem, som kræver lidt snilde. Heldigvis kan vi alle sammen lide succes, så vi har altid et par lette i baghånden, som vi kan køre forbi på vejen. Som regel finder vi heldigvis det, som vi leder efter, men dette var bestemt ikke vores bedste tur, selv om den bragte os ud i den friske luft i et rigtig fint skovområde.

På Tintin-tur i efterårsferien

Det er ikke så ofte at jeg giver mig i kast med en serie af mysterier. Jeg synes at mange af opgavene er kedelige eller alt for kryptiske, og jeg bliver hurtig træt af at google alle mulige svar på spørgsmål om alt muligt fra 2. Verdenskrig til kæmpehøje eller fremmede alfabeter. En gang imellem falder jeg dog over mysterier, som passer mig godt, og dem hygger jeg mig gerne med at løse. Selvfølgelig banker mit gamle spejderhjerte for koder af alle mulige slags, så dem løser jeg, hvis jeg kan. Det er bestemt ikke altid. En del serier byder på en uendelig række af spørgsmål, som skal besvares, og det plejer jeg at springe over, men i min søgen efter en lille serie, som passer til en tur for Team IHIALA, faldt jeg over en lille serie om Tintin. 

Jeg har aldrig været en stor fan af Tintin, men jeg har da læst en del af bøgerne da jeg var barn, og kender en smule til hans univers. Derfor gik jeg i krig med opgaven. Ret hurtigt måtte jeg dog sande at der var behov for mere end googling, og da jeg vidste at der findes en særlig bog med spørgsmål og svar om Tintin, måtte vi en tur på biblioteket. På børnebiblioteket fandt jeg bogen "Er du tintinolog?", og ganske som forventet gav den svar på alle spørgsmålene i serien. Jeg mistænker bogen for at være ophav til seriens spørgsmål. Ganske snedigt. Jeg lånte også et par album med historierne om Tintin og vennerne. Jeg har forsøgt at læse et af dem, men jeg kommer så hurtigt til at kede mig med denne slags læsning, så de kommer nok ned i biblioteksposen igen i ulæst stand.

Bevæbnet med passende litteratur svarede jeg på spørgsmålene og fik grønt lys for 5 af de 6 koordinatsæt i serien. Det sidste ordinære sæt kunne jeg ikke komme i mål med, selv om jeg var ret grundig med mine svar. Af loggen fremgik et godt hint, og da CO ikke svarede på min henvendelse, besluttede jeg mig til at drage afsted og så forsøge at blind-cache lidt på den sidste. Med lidt held ville vi finde den, og ellers så pyt. Serien afsluttes med en bonus-cach, som kræver besøg hos de 6 ordinære caches, for at samle hints. 

Tintin-serien

Tintin-serien ligger som et fint lille geocaching earth art vest for Slagelse; meget passende udformet som et lille T. Selve serien ligger lidt der fra i en fin lille ung skov. Earth art er en kunstform, som praktiseres rundt omkring i verden, og et af mine favorit-eksempler er dette med Nuser fra USA. Du kan google det og finde mange andre sjove eksempler. Det kræver en del plads uden forstyrende caches, så der er nok ikke plads til de store kunstværker på danmarkskortet. 

Earth art fra USA

Vi ankom til skoven på den første dag i efterårsferien i høj sol og klart vejr. Dog kunne jeg hurtigt konstaterer at mit sommerfodtøj ikke var et godt valg. Stierne var så våde at jeg fik vand i mine sandaler, og faktisk blev de så fulde af vand, at mine fødder gled rundt i dem, og det var svært at gå. Nu er jeg jo i forvejen en smule grovmotorisk udfordret af mit ryg- og ben-problem, så dette var absolut ikke smart. Vi gik derfor i adstadigt tempo, og kom igennem turen uden ulykker. Det var så årets sidste tur i sandaler.

Esther på Tintin-jagt

Esthers snegle-ven

Serien var rigtig fin. De 5 første cacherne var til at finde, og Esther var rigtig god til at hjælpe med at lede og hente dem, som jeg ikke lige kunne nå selv. I hver cache lå en ledetråd til bonus-cachen, og vi fik samlet de nødvendige informationer ind til vi kom til cache nr. 4. Jeg spottede hurtigt cachens indhold i skovbunden. Den var blevet kørt over og knust af skovarbejdernes maskiner, og var fuldstændig smadret. Vi samlede så mange stumper sammen, som vi kunne få øje på, men desværre var den sidste halvdel af hintet ikke at finde, og vi mangler derfor et par tal, for at finde den sidste. Vi samlede alle stumperne sammen og skrev os ind i den flænsede logbog. Resterne lagde vi i en pose og hængte den op på et træ. Nu håber jeg virkelig at CO reagerer på min NM-melding og hurtigt erstatter cachen. Det fortjener den fine serie.

Knust cache

Da vi kom frem til GZ for nr. 6 var området allerede indtaget af en børnefødselsdag, hvor 20 unger legede og hyggede sig i skoven. Ester fandt hurtigt en bøtte, men det viste sig at være en del af fødselsdagsfestens skattejagt. Vi droppede derfor hurtigt at lede i området, og begav os hjemad i stedet. Vi må komme igen en anden gang for at finde de to sidste. Heldigvis er stedet ikke så langt fra ruten ud til Frølunde Fed, hvor vi jævnligt besøger familie.

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til børnefamilier og andre, som ikke kan gå alt for langt. Der er mange gode oplevelser på turen rundt i skoven, og vi hyggede os især med forhindringsbanen på den sidste del af turen.

Da jeg dangen efter besøgte min bror, tog han fat på opgaven med koordinaterne til nr. 6, og ret hurtigt fuskede han sig frem til det rigtige koordinatsæt. Efter min bedste overbevisning, og tintionlog-bogen er et af svarene forkerte, men frem kom koordinaterne, så nu er vi klar til endnu en tur. Tak for hjælpen Asger!

Den opmærksomme læser vil måske bemærke at vi ikke har været ude siden slutningen af september. Dertil kan jeg kun sige at det er rigtigt; vi nåede ikke i mål med 300 fund inden oktober, men vi nærmer os, og skal nok skrive om det, når vi kommer der til.

Travetur i Sorø Sønderskov

Efter en lang formiddag hjemme, og med udsigt til et snarligt vejrskifte, besluttede jeg mig for at bruge eftermiddagen på en tur i skoven. Esther var ikke vildt begejstret for ideen, men jeg har efterhånden luret at det ofte ikke er selve turen, men bare tanken om turen, som generer hende. Derfor holdt jeg fast i planen, og læssede en temmelig gnaven unge ind på bagsædet. I tasken lå som altid en lille belønning, som gives når vi finder en cache. Således bevæbnet kørte vi mod syd. Vi havde et par kasser til gode i Sønderskoven, og selv om mit helbred stadig ikke er det bedste, mente jeg mig i stand til denne lille skovtur. Måske overvurderede jeg min evner lidt.

Asgers kuglepen (ja, det ser ud som om jeg har skrevet 11, men det er altså år 2014)

Esther blev hurtigt i bedre humør, og vi gik i krig med legen. Jeg er efterhånden blevet mere fortrolig med min GPS, og den sendte os da også hurtigt i retning af dagens første mål. Vi fulgte fine stier og sluttede med at krydse ind igennem et krat og kom frem til et flot træ, som stod helt alene. For andre er det måske ikke noget særligt, men for en geocacher er det et tydeligt tegn på at der er noget at finde. På skovbunden lå en fin rød kuglepen, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Den var fra Continental Arilines, og virkede bekendt. Af loggen fremgik det da også at det seneste besøg på stedet var fra min bror, så jeg puttede skriveren i tasken. Den bliver han sikkert glad for at få igen.

Esther fandt cachen til os, og byttede sig til et ark med stjerne-klistermærker. Hun ved godt hvad hun vil have, og har sin egen taske med SWAG, som hun flittigt bytter rundt med. Jeg har fået lovning på et par klistermærker til min nye scrapbog om vores geo-oplevelser. Det skal nok blive fint.

Esther med dagens første cache

Vi fandt en anden og lidt lettere vej tilbage til stien. Hvorfor kunne jeg dog ikke gennemskue dette på vej ind igennem krattet? Det sker ganske ofte... Der må strammes op!

Esther og skov-katten

Dagens anden cache førte os over jernbanen, som løber lige igennem skoven. Bemærk det fine hegn, som er lavet af gamle skinner. Esther satte ikke stor pris på denne observation, for vi mødte nemlig en meget kælen kat, som slog følge med os en bid vej. Til alt held synes den ikke at ville krydse banen, så vi slap fra den. Jeg er ikke den store kattefan, og alene af den grund finder katte mig tilsyneladende meget interessant. Jeg ved ikke hvad det siger om katte, men "situationsfornemmelse" er nok ikke det rette ord.

Esther på broen over jernbanen

Vel over banen fandt vi dagens anden cache. Denne gang lykkedes det mig faktisk at finde en sti, som føret os frem til målet med det samme. Cachen var heller ikke svær at finde, men ikke en af mine favoritter. Jeg ved godt at plastikposer i princippet er vandtætte, men det forudsætter altså at de lukkes tæt, og det sker ofte ikke. Denne cache var en ziplock-pose, og den havde vist mistet evnen til at locke for længe siden. Til alt held bor den et nogenlunde tørt sted, men jeg synes alligevel at det ville være klædeligt at give den en kasse af en slags. 

Dagens anden cach; en pose-cache

Jeg tror at vi valgte den helt rigtige dag til en skovtur, for det myldrede med fine naturoplevelser der ude idag. Vejret var lunt og vindstille, og skoven var smuk og grøn, selv om der nok ikke går mange uger før den skifter farve til gul og rød. Vi fandt flere forskellige slags biller, 2 forskellige typer skovsnegle, edderkopper, mange slags svampe og et utal af dyrespor. Faktisk fandt vi også vores egne spor, da vi gik tilbage mod bilen. Det hyggede Esther sig kongeligt med. Hun har Hummel-sko med en lille bi i sålen. Det så fint ud på stien.

Højsæson for svampe

Jeg vil gerne nå til 300 fund i denne måned, og dertil mangler jeg stadig 12. Det bliver derfor ikke vores sidste tur i denne weekend. Imorgen vil jeg måske forsøge mig med endnu en skovtur. Den skal nok ikke være så lang som den idag, for jeg kan godt mærke at ryggen knager. Det skal dog ikke stoppe os helt, og om ikke andet kan vi vel finde et par park-n-grap-caches, for caches det skal der.

På sporet af DK POWERTRAIL

Rasmus og Esther

Det er ikke let at være sygemeldt og geocacher på en gang. Især ikke når man ved at en lang række fine caches i mit område snart lukker. Derfor har jeg længe haft lyst til at tage på tur efter DK POWERTRAILs. Min store dreng er igen på efterskole, og iøvrigt ikke særlig vild med at geocache (?!!!) sammen med os. Derfor fandt jeg på at inviterer min nevø Rasmus med på tur. Han har sin egen profil, og har før været med os, så han var let at lokke. Moderne skolebørn har et travlt program, så vi måtte klemme en lille tur ind imellem skole og sport. Det blev til 1½ time på vejene nord for Sorø.

Vejret var fuldstændig perfekt med høj himmel, drivende skyer og ikke alt for varmt. Vi lagde ud med at efterse mit motel. Jeg havde også et par trackables, som har ligget lidt for længe i tasken, go det var godt at få dem sendt videre ud i verden. Rasmus og Esther tog sig af eftersynet, medens jeg forsøgte at få styr på navigationen. Slev om det efterhånden er længe siden jeg købte min GPS, har der ikke været så mange anledninger til at øve sig i at bruge den, men idag var chancen der.

Vi satte kursen mod powertrailet i nærheden af Munke Bjergby, der hvor jeg nu engang var kommet til. Ret hurtigt fik vi en fin ordning, hvor Rasmus holdt øje med GPS og jeg kørte. Ved cachen steg han og Esther ud og fandt beholderen, medens jeg blev i bilen og ordnede loggen og gjorde klar til den næste cach. Det blev vi ret gode til, og hurtigt overtog Rasmus også arbejdet med at skrive os i logbøgerne. Det er ret let, for vi har jo et fint stempel, så der skulle bare noteres dato og et lille "+R" for at vise at han også var med i Team IHIALA idag. Uden de store sværdslag snuppede vi 13 powertrail-caches og sluttede af ved Tersløse Kirke med en enkelt større cach. Det var en helt perfekt afslutning, for der var bytteting til Esther. Hun kom jublende tilbage til bilen for at hente noget at bytte med, og erhvervede sig et fint kort med smølfine på.

Vi havde vist ikke været helt opmærksomme på resten af Rasmus' program, for knapt var vi kommet ind ad døren, før han skulle klæde om til sport. Vi sagde pænt farvel og aftalte snart at tage på tur igen. Når han får logget sine fund, vil han også få et souvenir. Det bliver han helt sikkert glad for. Jeg var glad for at komme lidt ud igen. Det er ikke så sjovt at være syg, og lige for tiden tillader ryggen kun denne type af geocaching. Jeg glæder mig til igen at komme på gåture. Så må vi planlægge en tur for hele familien. Jeg har allerede et par ideer til hvor vi kunne tage hen.

Færdigt arbejde - nr. 504 i Verden

Det var egentlig meningen at vi skulle på tur med vores gode geo-ven, men hun måtte melde afbud, og vi besluttede derfor at gøre en lidt kortere tur selv, Esther og jeg. Målet var at nå 3 typer caches; Earth, Letterbox og Event for at få de 7 august-souvenirs. Bevæbnet med koordinater i GPSen drog vi mod Næstved, som var udvalgt på grund af dagens event.

Vi lagde ud med en fin lille letterbox, som nogenlundet hurtigt var fundet. Jeg er stadig ikke helt dus med Hr. Oregon, så det gik så som så med at pejle. Jeg bliver vist nød til at lave lidt tør-træning her hjemme, så jeg ikke går helt kold, når det virkelig gælder. Heldigvis var der ikke så meget at være i tvivl om i denne lille udfordring, så vi klarede os endda, og i fællesskab kunne vi logge dagens første cach. Jeg kan godt lide letterbox-caches, da de egner sig godt til børn. Denne var dog lidt kort, men passede rigtig godt til vores tur idag.

Esther (meget lille orange plet oppe på bakken) på Mogenstrup Ås

Næste stop på programmet var en earth-cach, som lå på en ås. Jeg havde læst grundigt på opgaven hjemmefra, og mine mange timers forelæsning om geologi og jordbundslære kom mig bestemt til gode her. Det var ingen sag at svare på spørgsmålet, som hører til logningen, så udfordringen var i virkeligheden bare at besøge stedet, og tage nogle billeder af vores oplevelser. Stedet var rigtig fint, og et af de naturområder, som jeg ikke ville have fået øje på, hvis det ikke lige havde været for geocaching. Området bebos af en flok får, som ikke var særlig begejstrede over vores besøg, men som affandt sig med det. Esther spurtede op og ned af bakker, og sammen havde vi en rigtig fin tur. Der findes en anden cach på området, men den havde vi ikke tid til at lede efter i dag. Vi kommer bestemt tilbage en anden dag for at finde den, for her kan man godt få mange timer til at gå. Earth-cachen hedder Mogenstrup Ås, og kan bestemt anbefales til en rask gåtur.

Fårene hviler sig i skyggen under træerne

Dagens sidste fund var en event på Rønnebæksholm. Vi var faktisk på besøg i haverne der for et par uger siden, og ved den lejlighed fandt vi en enkelt cach på området. Denne gang stod den dog ikke på så meget caching fra vores side. Vi nøjedes med at få os en hyggelig snak over vores medbragte mad. Der blev frigivet en serie caches i anledning af eventet, så det kan være at vi tager ud og leder efter dem, når vi igen besøger Mogenstrup Ås. Som altid var det et rigtig hyggeligt event, og vi mødet et par kendte ansigter. Et par var med på eventet på Lindenborg for et par uger siden, og nogle genkendte jeg fra en anden event. Det er altid lidt indviklet med navne, når alle hedder noget kryptisk som geo-navn og noget helt andet til daglig. Med tiden kommer jeg nok til at lærer lidt flere navne, men lige nu er der ikke mange, som sidder fast. Vi blev på eventet en times tid, inden vi igen kørte mod Sorø. Dagens andre gøremål pressede sig på, så der var ikke tid til mere geocaching.

Event på Rønnebæksholm

Med disse tre fund kvalificerede jeg mig til alle 6 kategorier af caches i august-udfordringen, og stor var min glæde, da denne melding tonede frem på skærmen:

Jeg havde nok forventet at langt flere var kommet i mål, så jeg er rigtig godt tilfreds. 

1. august og jagten på de 7 souvenirs

Dagens høst

Idag er det den 1. august, og således den første mulighed for at skaffe sig de føromtalte 7 souvenirs. På grund af min ryg er det ikke blevet til mange fund i denne summer, men nu er jeg ved at være klar igen, og jeg trænger til at se noget andet end min egen matrikel. Derfor planlagde jeg en lille eftermiddagstur sammen med Esther. Jeg hentede hende tidligt i børnehaven, og satte mig for at forsøge at nå de første 3 typer af caches allerede idag.

Alle har sikkert favoritter når det kommer til cachtyper, og selv holder jeg mest af dem, som man umiddelbart kan tage uden de store sværdslag; de grønne. I nogle områder er de spredt i et jævnt lag, medens andre områder bærer præg af blå spørgsmålstegn i klynger og store områder tilsyneladende helt tomme. Til denne udfordring bliver det nødvendigt at søge i begge typer områder. 

For længe siden havde jeg løst et lille mysterium, som førte mig til et smukt kuperet område ved Kamstrup. Denne cach var hovedmålet for dagens udflugt, og ville samtidig give mig et af de souvinirs, som udfordrer mig mest. På vejen fandt vi en enkelt grøn, som vi før har kigget efter. Den var dog lukket, men i dag var den på sin plads, og Esther lagde stolt ud med at nappe den for os. Det er utroligt praktisk at cache sammen med hende, for hun kan let spotte alt det, som er lavt. Jeg tager mig af det i højden og drengen hjælper til med dem, som kræver klatring og lignende. Det er virkelig godt at være et team. 

På vej videre gjorde vi et forsøg på at samle de nødvendige oplysninger til en multi. Det var lige ved at skabe uorden i trafikken, og vi måtte da også vende bilen et par gange, for at se efter de nødvendige tal en enkelt gang til. Til sidst fandt jeg et sted at holde, for at beregne koordinater, og så afsted til GZ. Det viste sig dog at koordinaterne ikke helt holdt, og vi droppede sagen, og kørte videre mod vores oprindelige mål.

På vejen snuppede vi en enkelt grøn. Jeg forsøger at vænne mig til min nye fine GPS (Oregon 650), men er stadig ikke helt dus med den. Den er vist heller ikke alt for glad for mig, for den sender mig jævnligt på vildspor. Idag ankom vi til GZ, og jeg havde en rimelig god idé om hvor cachen skulle findes. Oregon ville dog have os over på den anden side af vejen og ind på privat grund. Det synes jeg ikke rigtig om, så jeg fandt telefonen frem, for at se om den havde et forslag. Det havde den; 1 meter til cach! Jeg havde altså ret i at vi var på det rette sted. Kort efter kunne vi plukke cachen ned uden problemer. Nu kunne man jo godt tro at jeg var glad for det fund, men faktisk irriterer det mig, at jeg har brugt gode penge på en GPS, som ikke sender mig der hen, hvor jeg skulle være. Jeg må se om der er et eller andet man kan gøre, for at kalibrerer den. Kom gerne med et forslag, hvis du har forstand på disse sager. Tak.

Vi ankom til Knøsen ved Skamstrup i strålende eftermiddagssol, og fandt let et sted at parkerer. På marken ved siden af stien høstede de. Vi fik et fint støvbad, da mejetærskeren vendte rundt lige som vi passerede. Det var et imponerende syn. Vel oppe på bakken beundrede vi udsigten. Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor smukt der er i Danmark. Man værdsætter det måske mere, når man har opholdt sig uden for landets grænser i længere perioder. I mit tilfælde skyldes det nok den lange periode inden døre.

Esther og Knøsen

Udsigten fra Knøsen

Udsigten fra Knøsen (og ned til bilen)

Da jeg i sin tid løste opgaven, fandt jeg faktisk aldrig frem til et sæt koordinater. Jeg konstaterede bare at stedet var det rette, og derfor var vi uden retning, da vi skulle lede efter cachen. På toppen af Knøsen står et lille tårn, som vist har kendt bedre dage. Vi klatrede ikke op, for det så ikke helt bæredygtigt ud, men var hurtigt klar over, at vi skulle lede omkring tårnet. I fællesskab fandt vi cachen, som naturligvis var helt tør. Denne sommer må være noget nær ideel til at tørre fugtige caches i.

Esther med cachen

Med dette fund var vores anden cach-type i hus, og jeg var rigtig godt tilfreds. Desværre var Esther knap så begejstret, for hun havde tabt en æske med chokoladeknapper på vejen op til toppen. Heldigvis er vi jo trænede ting-findere, så vi gik tilbage i vores egne fodspor, og næsten nede ved vejen spottede vi æsken ved siden af stien. Stor var glæden hos os begge; sikkert af forskellige årsager.

På vej tilbage ledte vi forgæves efter en grøn, og kørte til sidst mod Sorø igen. Da vi passerede den føromtalte multi, måtte jeg lige se efter tallene igen, og denne gang fandt jeg et par overset cifre. Det blev til endnu en tur med pen og papir, og til sidst en søgning. Faktisk havde vi været kun ganske få meter fra i første omgang, men man får vist let lidt tunnelsyn, når man har et par koordinater at gå efter. I andet forsøg fandt vi en fin lille cach i et rigtig fint skjul, og ud over at udløse dagens tredje souvenir, måtte jeg også erlægge et favoritpoint;  måske i virkeligheden mest til mig selv for min bedrift. Det er ikke mange multier, som jeg har på min liste.

Nu mangler jeg "kun" 3 typer af caches, før jeg kan få adgang til den sidste og stadig hemmelige kategori. Et par af dem regner jeg med at nå imorgen, hvor vi skal på tur med Anneli i anledning af Esthers forestående fødselsdag. Vi forstår virkelig at slå flere fluer med et smæk. Det er godt at være igang igen, både for kroppen og sindet. Jeg glæder mig til at blive helt rask, for jeg har en hel del at indhente.

"Den lille skovtur" i Rude Skov

Der bliver ikke så meget tid til geocaching nu, hvor havesæsonen også er sat ind, men i dag har vi været på en rigtig fin tur; igen i selskab med Anneli. Vi havde oprindeligt planlagt en tur til Korsør-området, men da der tikkede en helt ny serie ind i Rude Skov, måtte vi naturligvis ændre vores planer, og se nærmere på Den lille skovtur.

Vi kørte tidligt, og var i skoven hele dagen. Vi lagde ud med en enkelt afstikker fra serien; Chokolade cachen, som vi let fandt og øjeblikkelig forstod navnet på. Den var rigtig fin, og bestemt et besøg værd. Allerede ved den første cach fik jeg knas med min telefon, og det problem skulle følge mig hele dagen. Den placerede mig simpelthen et andet sted, end der hvor jeg faktisk var. på den måde kunne telefonen ikke bruges til at finde vej efter. Alle retninger var pejlet ud fra et forkert udgangspunkt, og det var ganske irriterende. Ind imellem virkede det hele fint, men pludselig smed den mig så ud på en mark i stedet for inde i den skov, som vi så tydeligt befandt os i. Heldigvis var vi to, og Annelis telefon fungerede fint.

Frokost på rastepladsen

Ingen cach her, men fin udsigt

De fleste kasser i serien lå i jordhøjde, havde 1½ p i terræn, men en enkelt skilte sig ud ved at have 2½ p. Vi fandt den, men var ikke i stand til at logge den. Jeg forsøgte ellers ihærdigt at få Anneli til at kravle højere op i træet, men det kunne hun ikke. Vi måtte derfor fortsætte uden nr. 5, og det er vi ikke meget for. Vi plejer at finde hvad vi leder efter, og bryder os slet ikke om at mange en midt i en serie. I dette tilfælde var det særligt ærgerligt fordi hver cach indeholdt information til at finde en bonus-cach. Der var ikke så meget at gøre ved det, så vi satsede på at gætte den mangleden information til sidst. Det skulle dog vise sig ikke at holde helt...

Næsten hele vejen igennem skoven holdt Esther humøret oppe. Hun er efterhånden ret god til at finde skatte, og vil rigtig gerne have lov til at holde telefonen, når vi nærmer os en cach. Hun er måske ikke så grundig til at lede, men hun går til den, og kæmpede sig idag igennem brændenælde, brombærranker og bunkevis af grene. Det er ret godt klaret med korte ben og læsset med geogrej. Esther blev First to find Junior (FTFJ) på alt hvad vi fandt i dag. Det var lidt sjovt.

Esther navigerer

Esther navigerer

Esther navigerer

Vi så rigtig mange dyr i skoven, og hvis man er lidt opmærksom (og stille) kan man sikkert se flere end os. Det lykkedes os at finde alle 11 caches i serien, men altså ikke at logge den ene. Tilbage stod at finde bonuscachen. Vi forsøgte at lure os frem til stedet, men energien var løbet ud af os, og til sidst måtte vi opgive. Dog føler jeg mig overbevist om at Anneli nok snart tager der ud igen, og finder den. Hun kan bare ikke lade være. Jeg vil også gerne have den, men kører nok ikke efter den alene.

Vi var først hjemme igen ved 5-tiden, og da var vi så trætte, at der skulle en stærk kop kaffe til, før Anneli satte sig i bilen, for at køre hjem. Hun har en god bid vej her fra. Tak for endnu en rigtig fin tur! Det er dejligt at dele hobby og have en at tage på tur med.

Jeg kan bestemt anbefale denne helt nye serie til alle, som har mod på en solid skovtur i en meget fin skov. Vi gik turen bagfra, jeg ved ikke lige helt hvorfor, men måske bliver det lidt lettere hvis man tager dem i den rigtige rækkefølge.