Solo-tur til "Helveds Port" mf.

Helveds Port

Sydvest for Sorø Sø ligger Helvedes Port, som jeg har besøgt i dag. Jeg var på tur alene, da resten af teamet foretrækker indendørs sysler i kedeligt vejr. Det er ferietid, så jeg udnytter at jeg har mulighed for at færdes ude i dagslys; en luksus som mit job til dagligt står i vejen for (i hvert fald på denne årstid). Jeg kørte igennem porten, men er ikke sikker på om jeg kørte til eller fra Helvedet. Lad os bare sige fra, det har jeg alligevel mest lyst til. Jeg var indstillet på at bruge en hel del tid på at finde en mikro på dette sted, men lykken tilsmilede mig, og jeg fik øje på den lige med det samme. Den blev hurtigt logget, og jeg kunne køre videre helt uset. Der er virkelig ikke meget trafik på disse kanter.

Turen førte mig også forbi hele to serier, som snart er færdig med. Den ene hedder Det er "tanken" der tæller og ligger sådan at man kan se en tank fra hver cach. Jeg mangler stadig en enkelt eller to, men de skal nok komme før eller siden. Desværre bliver serien ikke vedligeholdt så godt, så jeg har flere gange oplevet at komme ud til fugtige eller våde logbøger. Det er ikke så sjovt. Den anden serie er Powerstation - Transformer og ligger på eller ved transformere i området. Denne serie er jeg også snart igennem, og jeg har været rigtig glad for den. CO har anstrengt sig for at lægger mange forskellige former for caches ud, og det er rigtig godt for nybegyndere, som let finder transformerne og derefter kan fokuserer på at finde cacherne. På den måde har vi set rigtig mange forskellige caches og skjul, og det har jeg lært meget af. I dag snuppede jeg en fra hver af disse serier. TFTC!

Når man blogger om geocaching er man en smule udfordret af, at man jo ikke må sige og vise for meget. Jeg vil nødig ødelægge legen for andre, og derfor bliver mine indlæg somme tider ret kryptiske eller luftige. Det er vist ikke til at undgå, og jeg håber at du vil bære over med mig.

På geo-tur med Rasmus

Rasmus løser en drille-opgave

Min brors søn Rasmus geocacher ofte sammen med sin far, men i dag inviterede jeg ham med på tur. Mine unger ville ikke med ud, men jeg havde planlagt en lille tur, og det var nærliggende at tage en hjælper med. Bevæbnet med broderens GPS og 1 stk. nevø trillede jeg ud på dagens rute.

For første gang har jeg kastet mig over et par af de blå (spørgsmålstegn), og med lidt held og spejder-snilde fundet frem til koordinaterne. Til min store glæde har GeoCheck (snedig indretning) bekræftet mine fund, og nye waypoints blev lagt ind i telefonen. Jeg synes at det er meget sjovt at pusle med opgaver, hvis jeg relativt hurtigt kan lure systemet eller ideen, men jeg springer dem over, hvor jeg slet ikke kan komme igang. De må vente eller helt droppes, for det er jagten i marken, som jeg går mest op i. Sjovt var det dog alligevel, og jeg kunne sagtens finde på at kigge nærmere på et par stykker til, hvis jeg har lidt tid til overs.

Det var netop en sådan blå cach, som stod øverst på dagens liste, og vi trillede afsted. Cachen var markeret midt i en sø, og det er faktisk en rigtig fin måde at gøre det på, for så "fylder" den ikke på kortet, og optager koordinater for de grønne. Det har jeg tidligere haft lidt bøvl med. Denne cach var en bonus på en rigtig fin serie, som vi har hygget os med længe. Jeg er ikke sikker på om vi har været ved alle cacher i serien endnu, men det lykkedes mig at hitte frem til koordinaterne på bonus-cachen under alle omstændigheder. Der var ingen tvivl om at vi var havnet det rigtige sted, da vi parkerede foran at fint anlæg i stil med hvad serien i øvrigt har budt på, men det var en hel anden sag at finde cachen. Hintet lød "Under sten", og det er jo et vidt begreb. Da den samtidig skulle være relativ stor, krævede det øjenlynligt en ret stor sten. Måske har den samme logik fået tidligere besøgende til at tippe de store kampesten, som lå ved indkørslen. De bar tydeligt præg af at have været rokkede. Vi droppede dog hurtigt den tanke, for det ville aldrig lykkes for os at flytte på dem alligevel, og faktisk var vi ved at droppe at finde cachen i det hele taget. Lige før vi kastede håndklædet i ringen, fik jeg øje på en bunke sten i et hegn, og uden blade på de mange buske, var det nogenlunde let at se der ind. Rasmus kravlede ind i hegnet, og pludselig kunne han melde at cachen var fundet. Den lå rigtignok under en sten, men den havde sin egen lille grav at bo i. Fint lavet. Vi loggede den som IHIALA +R, og drog videre.

En af mine caches har fået lidt klager over koordinaterne, så i dag skulle den efterses og koordinaterne kontrolleres. Rasmus har ikke fundet den før, så jeg lod ham prøvekøre den. Min telefon ledte ham direkte hen til stedet uden bøvl, så nu vil jeg ikke bruge mere energi på at bekymre mig om de koordinater. På kort tid fik han også fundet cachen, som kom med en tur i bilen for at blive åbnet. Det sværeste er nemlig ikke at finde den, men at logge den. Rasmus klarede den selv, og var stolt over at kunne skrive sig i loggen.

På vej tilbage til byen snuppede vi et par af de grønne, som Rasmus har besøgt tidligere sammen med sin far. Det var ikke så sjovt, men fint at få i loggen. Den sidste cach på mit program var også en blå, som er lagt ud af spejderne. Jeg havde list bøvl med den tidligere, hvor slutkoordinaterne (som jeg ikke kendte dengang) lå for tæt på det sted, hvor jeg ønskede at lægge min cach #2. Dengang ærgrede det mig bare at den forstyrrede mig, men nu har jeg altså løst den. Dertil krævedes ikke meget andet en gode gammeldaws spejder-færdigheder, og dem har jeg heldigvis stadig i behold. Cachen lå på pletten, og udfordringen var at få den pillet ud af sit gemmested. Nu er den logget, og en fin smiley pynter på mit kort.

Som en lille bonus tilbød jeg at vi kørte ud til min seneste cach, som endnu har er JFFC liggende. Den var Rasmus helt med på, og vi trillede afsted. Vejret var på dette tidspunkt blæsende, vådt og bidende koldt. Helt uden hjælp fandt drengen cachen, som ligger med en fin udsigt, men altså også på et virkelig vindblæst sted. Han fik navnet i loggen, og jeg fik bekræftet at den ligger helt fint.

Vel hjemme igen gik vi i krig med det helt store loggeri. På hver sin maskine tastede vi dagens fund ind. Det ser meget godt ud at man kan skrive en ny håndfuld på listen over fundne, og det var rigtig hyggeligt at følges med Rasmus. Måske inviterer jeg ham med igen en anden dag om ikke alt for længe.

Tak for en hyggelig eftermiddag til Rasmus, og til alle jer, som har lagt spændende caches ud til os.

På hjemvejen: 2 fund

Transformerstation

Jeg har hentet min store søn på efterskole i dag. I anledningen af hans skoles 125 års jubilæum for et par uger siden, lagde jeg en cach hos dem. Der var så megen travlhed på skolen i forbindelse med selve fejringen af jubilæet, så jeg lagde den uden uden at få lov. Igår fik jeg så endelig officielt tilladelse til at have den liggende på skolens grund. Det var rigtig rart at få orden på den lille sag. Det er svært at forestille sig at en idrætsefterskole ville sige nej til en cach. Heldigvis fik jeg ret i min antagelse, og den kan blive liggende. Der har været lidt bøvl med netop denne cach, og koordinaterne er blevet rettet til flere gange. Jeg har ikke det mest nøjagtige udstyr, så jeg tager gerne imod hjælp, når det kommer til koordinater. Jeg håber at jeg kan få dem helt på plads gangske snart. Jeg har tidligere haft glæde af at lokke min bror ud med sin GPS. Han cacher også, og er meget hjælpsom. Måske er ferien en god anledning til at lokke ham og hans team ud i fædrelandet.

Med sønnen og datteren i bilen kunne jeg udpege flere caches, som jeg har set på, men endnu ikke har logget på vores vej til Slagelse for at købe julegaver. På vej hjem sagde Godwin pludselig: "Skal vi ikke stoppe og tage den der ved stenen?". Det skal man ikke sige to gange til mig, så jeg smed bilen ind i rabatten og lod sønnen gå ud i mørket. Med mor i røret og telefonen som lygte ledte han efter en cach i vejsiden ved en kilometersten. Han fandt den ikke i første omgang, men da jeg foreslog at han kiggede nærmere på pælen ved stenen, kom cachen frem. God fundet på og lavet. Således opmuntret besluttede vi os for at kigge efter endnu en cach på vejen. Esther og jeg har tidligere ledt efter den uden held, men så let giver vi ikke op. Det drejer sig om en af cachene i/på/ved transformerstationer her i området. Vi har allerede fundet en del af dem, så det var lidt ærgerligt ikke også at få denne. Vi ledte længe, og faldt i de samme fælder, som sidst vi var der. Det sker let, og derfor er det godt at have et nyt par øjne med. Det er også en stor fordel af det tredje medlem af teamet er meget mere atletisk end jeg, og god til at lede. Vi fandt den til sidst, og kunne logge endnu et fint fund som Fundet af IHIALA + E +G.

Noget af det bedste ved denne sport er, at man kan være sammen med sin familie om den. Det er faktisk en stor fordel at man har vidt forskellige kompetencer, og det har vi helt bestemt.