Travelbug fra Dansk Geopodcast

Ny TB fra Dansk Geopodcast

Idag fangede posten os på vej i byen på nytårsindkøb. I tasken havde han et brev med mine nye travelbugs fra Dansk Geopodcast.

Vel tilbage i varmen lukkede jeg op og fandt to imponerende store tags, som jeg glæder mig til at sende ud i verden.

Det er ikke fordi jeg er den mest ihærdige lytter, men jeg har hørt flere udsendelser fra Dansk Geopodcast, og jeg synes bestemt at det er en spændende måde at blive klogere på geocachings mange finurligheder på.

Jeg tillader mig at linke videre til Dansk Geopodcast, og håber at de med salget af travelbugs kan finansiere deres virke et stykke ud i fremtiden.

12-13-14 og geo-tur med familien Jørnow

Det er d. 13. december 2014; ikke særlig imponerende, når man skriver det på dansk, men inden for geocaching fungerer mange ting på amerikansk, og således også datoerne. Derfor hedder dagen 12-13-14; og det er jo en lidt sjov dato. Derfor havde jeg også sat mig for at logge mindst en cahce på denne dato.

Jeg inviterede min nevø Rasmus med på tur, og min bror Asger tog også med. Så var bilen fyldt godt op, og vi begav om ud på en lidt improviseret tur. Vi blev hurtigt enige om at køre mod Slagelse, hvor vi alle havde fund til gode.

Store børn - stort legetøj

Det første stop var dog ved en cache, som jeg allerede har logget, men den ligger så fint ved indkørslen til militær-området i Slagelse, så vi stoppede alligevel.

Vi fandt ialt 6 caches, hvoraf de 4 var nye for mig. Turen blev ekstra udfordret af at vi var kommet lidt sent afsted, og nærmer os årets korteste dag. De sidste 2 caches fandt vi i mørke, og jeg var faktisk meget i tvivl om det ville lykkes for os. Heldigvis var vi lige stædige, og vi fik dem logget ved godt samarbejde.

Asger, Rasmus og Esther

Vi besøgte blandt andet et par af "Er du dus med himlens fugle"-serien. Vi har tidligere fundet et par af dem, og jeg havde fået disse anbefalet. Det var rigtig fine, men altså ikke helt lette i mørke.

Jeg brugte turen til at sætte min nyeste TravelBug afsted. Den hedder Keys and tales og indeholder fra begyndelsen en nøgle med en historie. Tanken er at andre kan tilføje deres nøgler og logge deres historien. Jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig. Foreløbig ligger den jo bare i en plastikkasse i en skov i Slagelse-området.

Keys and tales

Rasmus sendte sin første TB på tur idag. Jeg håber virkelig at den får en fin rejse. Det skulle gerne blive sjovt for ham at følge dem på kortet.

Vel tilbage i min lune stue kunne jeg med rette aktivere min nye geocoin.

12-13-14

Tak for en rigtig hyggelig lille tur. Jeg glæder mig over at dele hobby med min bror og nevø. Jeg håber at vi snart kan tage afsted sammen igen.

Glædelig jul til alle!

Vores TB er landet i Geocaching Headquarters

Udklip fra loggen

Man skal ikke have være geocacher ret længe for at vide, at et besøg i Geocaching Headquarters (HQ) er en pilgrimsfærd, som de fleste stræber efter. Jeg har nu ingen planer om en sådan rejse, men må indrømme at jeg blev temmelig glad og stolt, da jeg her til morgen modtog en mail med besked om at Esther's Searhorses var ankommet til netop HQ. Ialt har søhestene rejst 16635,6 km, og nu er jeg godt nok spændt på at se hvor de havner næste gang. Målet er at få dem hjem igen i løbet af 1½ år. 

Esther's Seahorses

Geocaching Headquarters

Tak til alle jer, som har været med til at gennemføre rejsen. 

Fortsat god rejse!

Under broen

Esther under Storebæltsbroen

Jeg har længe haft kig på en cach, som ligge under Storebæltsbroen. Det er så godt fundet på at placere den der, så det på kortet ser ud som om den ligger på broen. Det er sådanne detaljer, som jeg sættet pris på. Esther og jeg kørte ud til Isbåde Museet ved Korsør og satte bilen. Derfra var der ikke langt at gå til den første cach på ruten. Desværre lå den sådan at jeg ikke kunne komme til den. Min balance er ikke i top, så jeg begiver mig ikke gerne ud på kampesten i bunker, men det er ikke noget problem for Esther, som kom mig til undsætning. "Jeg henter den til dig mor!" sagde hun modigt, og klatrede op på bunken, og kort efter kun hun melde: "FUNDET!". Det var en helt anden sag at få kassen ud, for den lå under en temmelig stor sten. Heldigvis kunne jeg dirigere hende, go hun fik vippet stenen væk og fundet skatten. Godt gået!

Det var sjovt at stå under broen og høre bilerne suse forbi over hovedet. Broen er imponerende stor, når man ser den så tæt på. Esther var dog mere optaget af nogle blå sommerfugle, som fløj omkring på engen bag broen. Så meget for min beundring for tidens store bygningsværker.

På planen var også en enkelt mystery, som var løst hjemmefra. Vi travede ud til den, og telefonen pegede ind i et krat. Der var en sti der ind, og vi var tydeligvis ikke de første besøgende på stedet. Selv om vi ledte både højt og lavt og gik rundt i cirkler, så kunne vi ikke finde nogen cach inde i det krat, og til sidst besluttede vi os til at indstille søgningen. "Vi har jo allerede en, mor, så det gør ikke noget!" sagde det søde barn. Jeg elsker når hun prøver at trøste mig. Jeg må se meget skuffet og irriteret ud, når jeg ikke kan finde det, som jeg leder efter. Lige uden for krattet spottede jeg et par sten, som så lidt mistænkelig ud. For et halvt år siden ville dette ikke have vagt min nysgerrighed, men nu har jeg geo-briller på, når vi er ude, og denne gang havde jeg da også ret. Cachen lå under stenene, og Esther halede den frem. Desværre var der vand i og indholdet var nasset. Jeg loggede i en fugtig bog, og byttede intet. Dog samlede vi en travelbug op, så vi fik da lidt for vores skrammer. Jeg håber at den hurtigt bliver ordnet, for ideen er fin, og jeg gad godt at finde den i pæn stand.

På vej hjem snuppede vi en enkelt foto-cach. Jeg har bemærket at flere cachejere beder folk om at logge med et billede, og det gør jeg også selv på en af mine caches. Jeg kan godt lide denne slags opgaver, og tager gerne et billede med min telefon. Det er så let når gps og kamera er en og samme ting. Det er muligvis helt anderledes besværligt hvis man ikke bruger telefon, for rigtig mange finder disse caches uden at lægge et billede. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Vi tog pligtskyldigt et foto af Esther og broen, og kørte videre til familievisit på Frølunde Fed.

Geocaching Maker Madness Tribute Event

Ja, intet mindre kunne gøre det! Jeg har været til min første event, og endda her i Sorø. Ngrelle kontaktede mig for et par uger siden, for at sikre sig, at jeg havde set hendes event. Det blev jeg rigtig glad for, og selvfølgelig skulle jeg da med. Da jeg stadig er ret ny i dette game, er events ikke noget, som jeg har styr på, så jeg måtte læse lidt på lektien. Faktisk tror jeg, at jeg har læst næsten alle event-beskrivelser på Sjælland i øjeblikket. Det viste sig hurtigt, at hver event har sit eget liv, så jeg slog mig til tåls med, at det ville blive en eftermiddag med mange overraskelser.

Jeg kom tidligt, og på vejen mod skolen, som lagde lokaler til arrangementet, så jeg andre geo-tosser med telefonerne fremme for at finde vej. Jeg var på hjemmebane, for ud over at jeg selv er gammel elev fra netop denne skole, så har jeg også i et par år boet 10 numre længere nede af vejen. Flagene ved indgangen afslørede også stedet, så vi kom sikkert frem.

Inden for mødte jeg straks Ngrelle, som bød mig velkommen. Der var allerede ankommet en flok entusiaster, så jeg gik på opdagelse bland bugs og coins, som var stillet frem. Meget snedigt var der lavet en kasse med GRAB og en hylde til DISCOVER.

Travelbugs til fri afbenytning

Sjovt nok fandt jeg en enkelt af mine egen TBs i kassen, og jeg kunne også genkende en GC, som jeg tidligere har haft med hjemme. Det var et hyggeligt gensyn, men da der var rigeligt at vælge imellem, tog vi ikke dem igen.

På hylden med DISCOVER fotograferede jeg numrene. Jeg er stadig ikke helt sikker på, at jeg kan se fidusen i at logge alt muligt, som man møder på sin vej, men der skal nok være en pointe gemt et sted, og ind til jeg finde den, logge jeg bare med. Det var sjovt at se folks sager, og jeg lagde også vores tasker frem, så deres tags kunne bliver logget. Allerede nu kan jeg se, at mange har skrevet vores numre ned også. Det er lidt sjovt. Måske er det pointen... 

Jeg ejer ikke en stor samling af coins, men jeg har da overvejer hvordan jeg kunne indrette min stadig spæde samling lidt praktisk. I dag så jeg en fin mappe, som jeg godt kunne tænke mig at få fat på. Mon ikke møntsamlere af den gamle skole handler med den slags. Jeg tror at jeg vil undersøge det nærmere. Netop denne mappe var lavet så smart, at man let kunne fotograferer alle numrene, som sad modsat mønterne. Dem viser jeg selvfølgelig ikke her, men det var let at få dem med hjem i et hug. Tak for det.

Som med alt andet inde for geocaching, så spiller logbogen en central rolle. Ngrelle havde lavet en rigtig fin bog, og den måtte vi naturligvis sætte vores stempel i.

Event-logbog

Event-logbog

Til denne event var der også mulighed for at handle lidt, så selv om kaffe og kage var gratis, og mange tak for det, så kom det alligevel til at koste lidt. Jeg brugte lang tid på at snuse til de mange forskellige ting, som jeg tidligere har set på nettet, men som jo er lidt sjovere IRL. Jeg købte et par småting til mine nye caches og en ny TB til bilen. Den første er forsvundet efter et trafikuheld, som knuste hele bagenden af min lille bil. Nu kan jeg så starte forfra med en fin ny bug. Der går ikke lang tid før den kommer på.

Geogrej.dk

Geogrej.dk

Geogrej.dk

Det kan godt være at det i princippet er gratis at deltage, men der går jo ikke lang tid, før man får brugt en hel del på benzin og stumper; især ikke hvis man kaster sig ud i at lægge caches ud selv.

Det var iøvrigt sjov at høre folk omtale en af mine caches i forbindelse med en af de æsker, som John havde med i sin fine butik.

Rund om i lokalet gik snakken livligt om alt muligt forskelligt, og jeg benyttede lejligheden til at stille nogle af de mange spørgsmål, som jeg altid har. Det var sjovt at møde menneskerne bag de mange kreative navne i logbøger og cachbeskrivelser, og jeg synes at det er rart at kende et par navne, og vide at, man er velkommen til at skrive, hvis man har brug for et tip i ny og næ. Jeg blev faktisk også selv spurgt efter et tip til en af mine caches, og det gav jeg med stor glæde.

Det er længe siden at der har været trængsel på mit MOTEL, så jeg var lidt lun på at få et par nye gæster med hjem. Derfor lod jeg Esther deltage i udvælgelsen af en håndfuld rejsende, som skulle videre sammen med os. Det blev til lidt af en samling, og jeg er bange for at et par af dem er for store til vores motel. Det må vi tager som en ny udfordring; at finde en virkelig rummelig cach til de store bugs. Lige nu har jeg i hvert fald bugs og coins nok til at fylde i Motellet, og dermed gøre det til et spændende sted at besøge.

TB på vej videre

Mæt af geo-snak og læsset med grej og trackables forlod vi et rigtig fint event. Det bliver bestemt ikke sidste gang vi deltager i sådan et, og det ville glæde mig meget, om dette bliver en tilbagevendende begivenhed i Sorø. Ngrelle; du kan regne med os!

Vel hjemme ved tasterne begyndte det store arbejde med at logge alle dagens fund. Jeg er næsten igennem alle billederne, og tror at jeg når de sidste i løbet af aftenen. Det sjoveste er ikke at logge, men at følge med i alle de logs, som tikker ind på mine trackables og caches. Mange havde brugt et par timer i Sorø i forbindelse med arrangementet, og det ses tydeligt på mine caches. Det glæder mig meget, og jeg hygger mig med lyden af det lille pling, når en ny mail tikker ind på telefonen. Jeg talte med min bror, som har en enkelt cach ude i byen, og han havde godt bemærket, at der havde været en del trafik på den i dag. Jeg kunne så give ham forklaringen. Måske kan jeg lokke ham med til event næste gang. Det tror jeg at han ville synes om.

Tak for en rigtig fin geo-event. Jeg ser frem til den næste, og håber at det bliver lige så hyggeligt.

TB på vej videre

- og så fik man også lige et souvenir, hvad så end det lige er man skal med det.... Nu har jeg to. 

Pedersborg Sø, Sorø

Esther og Anneli

Pedersborg Sø, Sorø

Anneli kalder det overspringshandlinger; jeg kalder det geocaching. I dag havde vi besøg, og det var ikke planen at vi skulle geocache. Jeg ved faktisk ikke rigtig hvad Anneli havde forestillet sig, for man kan da ikke holde en hel søndag i klart vejr og uden nedbør eller vind helt uden at gå en tur (eller gå i haven). Og når man så alligevel skal gå en tur, er det vel helt naturligt, at man finder et par caches, ikke?!! I øvrigt er hun selv en ihærdig cacher, så jeg forstår ikke helt problemet, hvis det da ikke lige var fordi vi faktisk havde andre planer, som blev forsømt. Vi nøjedes med et par timer, og det var både hyggeligt og sundt at komme lidt ud.

Vi valgte turen rundt om Pedersborg Sø. Jeg har længe haft lyst til at gå den tur, og har med vilje ikke tidligere snuppet de caches, som ligger der. Derfor kunne dagens tur byde på intet mindre end 5 caches af 3 forskellige typer; grønne, blå og orange. Vi parkerede på Kongebroen ved søens sydlige ende og gik mod uret rundt om søen. Mysteriet var løst hjemmefra, og cachen lå heldigvis i området, så den kom med på listen. Den lille multi, som ligger nord for søen passer fint til turen, og kan let løses på stedet. Selve cachen ligger også sådan, at den passer til ruten rundt om søen, så man behøver ikke at være bange for at den afsporer turen med en alt for lang afstikker.

Turen rundt om søen er overkommelig at gå, selv for Esther på 4 år, og selv om vi gjorde en afstikker op på højen nord-vest for søen, klarede hun den i fin stil. Hun er god til at lede, og deltage i jagten, især når vi når helt frem til GZ. Når man har været med til at lede og finde cachen, skal man naturligvis også med i logbogen, og hvor det kan lade sig gøre, får hun lov til at lave en lille signatur-tegning ved siden af vores stempler. Jeg synes at det er med til at gøre sådan en logbog lidt festlig, og jeg håber ikke at andre opfatter det anderledes. Hvis vi finder en lille cach, uden plads til tegninger, plejer jeg at logge os som IHIALA +E, så man kan se at hun var med. Senest har jeg også udstyret hende med sin egen travelbug, som sidder på tasken. Nu kan jeg logge den som "på besøg", når hun har været med på tur. På den måde får Esther sit helt eget kort over caches, som hun har været med til at finde. Hvis hun en dag får sin egen profil, kan hun jo vælge at logge alle de steder, som hendes TB har været. Jeg har selv sådan en grej-TB, og mit kort ser efterhånden ret overbroderet ud, i hvert fald i området omkring Sorø.

Logbog med stempler og tegning

På vej rundt om søen så vi mange forskellige slags fugle, blandt andet toppede lapedykkere, flere slags ænder og blishøns. Turen byder også på en strækning langs et par små folde, hvor man måske kan være heldig at hilse på en pony eller en gris. Dertil kommer at man passerer et par fårefolde, og helt sikkert vil støde på folk, som lufter hunde på turen. Man kan altså godt regne med en begivenhedsrig tur, som kan holde alle beskæftigede med gode naturoplevelser.

Hvis du skal på en geo-tur med hele familien, kan jeg bestemt anbefale denne tur rund om Pedersborg Sø. Hvis du har klapvogn eller barnevogn, skal du nok springe den orange cach over, da den bringer dig op i et mere uvejsomt terræn. De særlig ihærdige kan måske få det til at spille, men jeg ville nok undlade at gøre forsøget. Turen kan fint afsluttes ved at krydse Kongebroen, og snuppe den cach, som ligger lige ud mod Sorø Sø.

Rigtig god tur rundt om Pedersborg Sø!

Som en lille appetitvækker får du lige en foto-montage, som jeg har fundet på youtube. Jeg har ikke lavet den selv, men jeg synes at den er så fin, at den bare må med her.

PS. Bemærk venligst at Anneli IKKE ser tåbelig ud på billedet øverst i dette indlæg. Tak! 

På af- eller omveje

Bil-navigation med iPhone 4 har vist sig at være en rigtig dårlig idé. Jeg har flere gange oplevet at retningerne på telefonen på ingen måde stemte overens med dem i virkeligheden, men i dag var den helt gal. Jeg ankom til et kryds ude på landet, og var ikke i stand til afgøre hvilken retning vi skulle i. Resultatet var at vi kom på en meget lang og smuk tur i den helt forkerte retning. Det bragte os desværre ikke hen til den skov, som vi havde planlagt, og i stedet for at gøre turen tilbage, valgte jeg at gå efter en cach, som jeg tidligere har ledt efter uden held, og som vi helt utilsigtet var havnet i nærheden af.

Esther med cachen

Cachen ligger ved Kongskilde Friluftsgård, som har et skønt område ned til Tystrup sø. Det er også der den navnkundige Kongskilde befinder sig. Jeg forsøgte mig med denne cach i vinter på en solo-tur, men fandt den altså ikke. Denne gang kunne jeg se af loggen at andre har fundet den siden hen, så jeg var temmelig opsat på at gøre dem kunsten efter. Af loggen fremgik det også at cachen skulle være mellem 10 og 15 meter off, altså fra de opgivne koordinater. Nu er jeg jo ikke fremmet over for unøjagtige koordinater, og jeg har et par gange måtte korrigerer koordinaterne til enkelte af mine caches. Derfor undrer det mig at en cach owner, som kan se af loggen at koordinaterne er så meget off, ikke drager ud på et eftersyn, og finder nogle mere nøjagtige koordinater i samme omgang. Hvis man da ikke i stedet vælger at flytte cachen hen til den angivne placering, hvilket i dette tilfælde også er en mulighed. Det er ikke så let at lede efter en cach, som IKKE befinder sig på koordinaterne, så jeg forsøgte at holde mig i ca. 1o-15 meters afstand og afsøgte området. I en anden logning stod der et hint, så jeg havde lidt en idé om hvad jeg ledte efter. Vejret var perfekt og smukt, så jeg tog mig god tid, og Esther hyggede sig med at kaste siv-stumper og smågrene i vandet, så der var tid nok at tage af. Jeg må indrømme at jeg var lige ved at give op igen, da jeg fik stillet mig sådan at jeg kunne se ind imellem et par stammer, og der kunne jeg skimte cachen, som lå frit fremme. Bagefter kan man godt undrer sig over at man ikke så den med det samme, men sådan er legen jo. Vi fik logget og fyldt et par bytteting og en travelbug i kassen, som næsten var tom. Nu er der lidt at gå efter for de næste cachere. I min logning opfordrer jeg til en revidering af koordinaterne. Det er altså sjovere, når det passer.

Langdysse ved Frederikskilde Strand

På vej hjemad snuppede jeg lige en power-trail-cach, som lå på vores rute. Sammen med sønnen har jeg taget en del af trailet, men denne nåede vi ikke ud til. Nu har vi dem alle sammen i det område, og det kan jeg godt lide, selv om jeg ikke helt kan forklare hvorfor. Det er altså en mærkværdig hobby, denne her, men sikke en fin måde at få frisk luft og se nyde steder. 

IHIALAs auto

IHIALAs auto

Så kom skiltet endelig på, og således er min fine bil nu sporbar. Jeg er meget spændt på om nogen vil opdage den i trafikken. Foreløbig kan du jo opdage den her, hvis du har lyst. Du skal bare nævne bloggen i din logning, så bliver jeg rigtig glad.

Er din bil også sporbar? Del gerne dine erfaringer i en kommentar. Tak, især til Anneli, som har foræret mig skiltet.

PS.  I min begejstring over endelig at have monteret mærket på bilen, smed jeg dette billede på TBens side, og lynhurtigt var der et par kløgtige cachere, som spottede den og loggede den. Det var jo ikke lige meningen, altså at sætte trackingnummeret på profilen. Nu er det rettet til, og den kan logges ved at se den IRL eller lige her. Slå dig bare løs. Det ville glæde mig.

Geo-dag på Nakke i Odsherred

Vi holder vinterferie og får fundet en masse kasser. I går tog vi på geo-tur sammen med Anneli, som også er vild med geocaching. Vi har planlagt turen for længe siden, for jeg ville gerne til Nakke, hvor jeg engang har boet og arbejdet, og derfor aftalte vi at frede området, så Anneli ikke gik i krig med det på forhånd. Kortet var altså blankt for os begge, og hver især havde vi læst grundigt på lektien inden vi drog afsted med madpakker og grej. 

Nakke rummer ikke mindre end 2 serier, som afsluttes med et mysterium. Min oprindelige tanke var at snuppe dem begge, men sådan blev det ikke, for vi var godt brugte, da vi kom igennem den første. Vi blev enige om at tage fat på den sydligeste serie, som handler om riddere og væbnere, og som krævede at man under vejs noterede våbenskjold og tal for at kunne afslutte med et mysterium. Serien førte os rundt på en rigtig fin travetur i området, og turen var tilpas lang til at være udfordrende uden at være uoverskuelig for Esther på 4 år. Vi lagde ud med Marsk Stig Andersen Hvide #1, og tog kasserne i rækkefølge. Midtvejs holdt vi frokosthvil på en bakke med udsigt over Issefjorden. Turen bragte os igennem fårefolde, ud til kysten, langs med smukke naturområder og langs engområder. Undervejs stødte vi jævnligt på skilte med RESERVAT Ingen adgang. Det er virkelig et skønt område, som jeg faktisk aldrig har besøgt, selv om jeg altså boede få kilometer derfra engang. Kasserne var alle til at finde, selv om flere af dem var lidt udfordrende, og vi et enkelt sted blev lidt i tvivl om den var gået til. Heldigvis fandt vi den dog i god behold, og kunne endda placere en TB i den. Jeg havde en fisk med, som gerne vil se kysten. Det kan den bestemt der, hvor man kunne høre bølgerne fra GZ.

Udsigten fra forkostbordet

Frokost i det "grønne"

Mere frokost...

Selv om vejret var fint, kan man ikke løbe fra at det er vinter endnu, så vi sad kun kort og spiste frokost. Det gælder om at bevæge sig, for ellers bliver det altså lidt for koldt. Det er ikke noget problem for Esther, som næsten er i konstant bevægelse.

Billedet yder ikke landskabet retfærdighed, men det giver dog et lille indtryk af området. I søen på engen svømmede en stor flok gæs og et par svaner. I det hele taget så vi rigtig mange gæs i området. De er imponerende store og rigtig fine, men de gemmer sig altså godt i landskabet, og er ikke til at få med på billeder. Måske kan du skimte dem til højre i søen på billedet.

Eng med svaner og gæs

Anneli og Esther tog sig et hvil på en bakke

Det var oplagt at hvile sig lidt på denne bakke, men faktisk sad de næsten over på en cach, for GPSen viste os lige om bag højen, hvor vi fandt en af de mange fine kasser. Når man er på tur sammen, og logger mange caches under vejs, får man en vis rutine. For os blev det til at vi hver især skulle stemple og daterer logbogen; Anneli noterede skjold og tal fra cachen til brug for udregning af koordinater til bonus-cachen; Esther tegnede en lille hilsen i logbogen, hvis der var plads; der blev udvekslet bytteting og så til sidst logget på telefonerne. Ikke nogen helt simpel øvelse, men en god anledning til en lille pause på traveturen.

Esther og Anneli logger

Udsigten fra bakken

Da vi havde fundet de 8 caches, skulle vi pusle os frem til koordinaterne til bonus-cachen, og opgaven virkede overskuelig. Vi forventede at den ville være placeret sådan, at den kunne tages på vej til parkeringspladsen, eller i nærheden af denne. De koordinater, som vi kom frem til, var dog i en helt anden retning. Først kom vi faktisk frem til koordinater midt ude i fjorden, men vi fik hurtigt rettet den lille fejl og kom in på land igen. Det sæt, som vi så fandt, lå næsten 2 km i den modsatte retning. Det kunne vi ikke lige overskue, og valgte i stedet at tage et par kasser på dæmningen over fjorden, før vi ville køre ud til bonussen.

Anneli og Esther i Fugletårnet

Efter Fugletårnet og Foderhuset hoppede vi i bilen, og forsøgte at finde en bagvej ind til bonus-cachen. Fremme på stedet viste det sig dog ret hurtigt at vores koordinater pegede ind midt på en mark, og da hintet lød Under grantræ, var det tydeligt at vi var på vildspor. Vi valgte at køre hjem, for det var ved at være tid til at lave mad. Tilbage i varmen kunne vi ikke lade opgaven ligge, og hurtigt fandt vi oplysningerne frem igen. Det tog ikke lang tid at finde frem til et par småfejl med stor betydning, og pludselig sad vi med et sæt koordinater, som faktisk lå lige som vi forventede: på ruten tilbage til parkeringspladsen... Vi kiggede på hinanden, og traf en hurtig beslutning om at køre ud igen. Brødet stod til hævning og der var stadig lidt lys tilbage, så vi hoppede i bilen, og kørte til Nakke igen. Efter et par blindgyder, som bragte os i lige linje mod cachen og direkte ud i en sump, fandt vi en sti, som førte frem til cachen. Vi forcerede et brombærkrat, som sikkert er en endnu større udfordring om sommeren, og fandt cachen under et stort træ. Sikke en sejr. Vi fandt oven i købet også en coin, som kom direkte i lommen.

Med intet mindre end 11 caches i loggen kørte vi hjem i varmen og hyggede os med friskbagt brød og varm suppe. Super!

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til en fin tur med eller uden børn. Der er nok at se på, og fugle-kiggeren vil få mange gode anledninger til at bruge sin kikkert. Vi kvitterede naturligvis med en blå pind.

Nye bugs til ensomme tags

Som tidligere nævnt har jeg fundet et par ensomme tags, som af forskellige grunde rejste alene. Det synes jeg er lidt synd, så nu har jeg forsynet dem med nye rejsemakkere. Fiske-tagget har fået sig en delfin, som ud over at være et havdyr også kan lyse og sige delfin-lyde. Ny kan fisken og delfinen rejse sammen, og jeg håber at de kommer langt omkring i deres rejse mod nye kyster.

TB

Det andet tag var oprindeligt sammen med en rumfærge, men sådan en kunne jeg altså ikke finde som erstatning for den forsvundne. Derfor har jeg været på jagt efter en passende vikar. Jeg forsøgte at finde en astronaut eller måske et rumvæsen, men det var altså helt umuligt, og til sidst måtte jeg tænke i nye baner. Nu følges tagget med en fin gris, inspireret af Muppets serie "Pigs in Space". Jeg håber at den får en fin rejse sammen med sit fine tag.

TB

Således upgradet tog jeg begge bugs i tasken, og drog ud på en dejlig geo-tur. Jeg fandt et nyt hjem til den ene, og den anden holder jeg fast i lidt endnu. God rejse!

Tags uden bugs

Jeg er en stor fan af trackables eller sporbare objekter, som det så smukt kaldes på dansk. Vi har selv udsendt en del ud, og det er sjovt at følge med i deres færden. Jeg gør en del ud af at vælge de ting, som skal på rejse, og jeg forsøger at finde på missioner, som passer til mine bugs. Når lejligheden byder sig, flytter jeg gerne bugs og coins, og jeg gør lidt ud af at sætte mig ind i deres missioner, når jeg vælger et nyt sted til dem. I de forskellige webshops kan man købe alle mulige sjove tags til sine bugs, og faktisk er det som om grænsen imellem tags og coins er ved at blive visket lidt ud. Hvis man køber et fint tag, skal man jo finde en bug, som passer til.

Tags uden bugs

I dag har jeg fundet hele to travelbugs, eller i virkeligheden har jeg faktisk kun fundet to tags, for selv om den ene har startet sin rejse sammen med en figur, rejser den nu alene. Den anden er slet og ret et tag, som rejser alene. Jeg er helt med på at et tag kan falde af sin bug, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men at sende et tag afsted alene strider vist imod ideen. Hvis man kun ønsker at sende et tag, kunne man efter min mening lige så godt sende en geocoin. Den kan fås for næsten den samme pris, og er beregnet til at rejse alene. Disse tags er tænkt som en nummerplade til en genstand, og det virker ærlig talt lidt skørt, at sende dem rundt uden ledsagere. Derfor vil jeg forsøge at finde passende bugs til dem begge. Det er ikke sikkert at jeg bliver populær på den konto, men sådan må det være; en travelbug skal altså indeholde en traveler og et tag.

Min bror har i øvrigt også sendt et tag alene på rejse, og den første cacher, som samlede det op, forsynede det med en bug, så jeg er ikke alene.

Vinterferie, geo-tur til Ringsted

Esther ved vejkorset

Endelig skinner solen, og efter den mest solfattige januarmåned i mands minde, lægger man virkelig mærke til solstrålerne. Jeg har opgivet at lokke sønnen ud af sit værelse, og nøjedes i stedet med at inviterer Esther med på tur. I går brugte jeg en masse tid på at løse et mysterium, som i første omgang virkede overskueligt, men som efterhånden udviklede sig til lidt af en sejtrækker. Jeg løste den første opgave og smed et koordinatsæt i geotjekkeren. Den lyste grønt, og stillede mig over for en ny opgave. Ok, så tog jeg den med, og fandt endnu et sæt koordinater. Igen grøn lys og en ny opgave. På dette tidspunkt var jeg en smule gnaven, for selv om det er hyggeligt at løse mysterier, synes jeg måske ikke at jeg vil bruge timevis på at komme frem til en enkelt cach. Den tredje opgave blev også løst, men denne gang kunne jeg ikke få grønt lys. Noget var galt, og man kan jo aldrig vide om det er hele baduljen, eller bare et enkelt ciffer. Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen, og kontakte CO. På samme tid som jeg puslede med opgaven, korresponderende jeg også med en anden geocacher, som havde lidt problemer med min seneste cach. Jeg byttede et hint for et andet, og spurgte ham om hjælp til mit mysterium. Meget hurtigt kunne han fortælle mig at jeg havde en lille fejl ved et enkelt ciffer, og med den information kom jeg videre. Da den sidste opgave var klaret, fik jeg udleveret de endelige koordinater, og det var dem, som jeg tog ud til som det første i dag. I loggen kunne jeg læse at andre har haft problemer med at finde selve cachen, og jeg frygtede lidt at jeg havde brugt flere timer på at løse mysteriet for så at gå forgæves i felten. Heldigvis spottede vi hurtigt stedet, og fik åbnet en rigtig fin cach med en masse gode bytteting i. Vi snuppede også en enkelt travelbug, som vi må finde et nyt hjem til.

Underjordisk cach

Den anden cach lå ved en spejderhytte i Ringsted. Vi fandt den hurtigt, og jeg glædede mig over at besøge en rigtig spejdergrund med raftegård, bålpladser og pionering. Også der fandt vi en TB, eller i virkeligheden kun det tag, som engang har siddet på den. Jeg tog det med, og vil forsøge at finde en ny dims at hænge på det. Jeg har allerede været i et par butikker, men har ikke haft held med at skaffe et lille rumskib. Sig endelig til, hvis du ved hvor man kan få den slags.

Lige i nærheden fandt vi endnu en cach. Den lå i et rør i jorden, og var ikke så let at se. Jeg tror faktisk at det var en fordel at finde den på denne årstid, for jeg kan let forestille mig at den helt forsvinder til sommer, når krattet igen vokser til. Vel hjemme igen opdagede jeg at den er en del af en serie, og at jeg vist skulle have noteret mig en oplysning på stedet. Det gjorde jeg ikke, så måske må jeg tilbage en anden dag. Det bliver sikkert lettere næste gang.

Fra parkeringspladsen kunne vi se vingerne på Ringsted Mølle dreje lige så fint, og det var ikke svært at overtale Esther til en tur der over. Vi parkerede ved møllen og museet og begyndte at lede efter en lille bitte sag. Heldigvis var der ikke andre i området og museet var tilsyneladende lukket. Med lidt held lykkedes det mit at få øje på cachen, og den kunne let fiskes frem. Medens vi skrev på den noget frønnede log, kom en møller ud til os. Han ville lige sikre sig at vi ikke ventede på at komme ind i møllen, som altså ikke var åben for besøg i dag. Jeg beroligede ham med at vi allerede havde fundet hvad vi ledte efter, og han vidste tydeligvis hvad vi talte om, og forsvandt hurtigt igen.

Esther ved Ringsted Mølle

Således nåede vi op på 4 rigtig fine caches i Ringsted i dag. Vejret var perfekt; sol og ingen blæst af betydning, og Esther var i topform. Vel hjemme igen skal der logges og blogges. Sådan må det være når man skriver en geo-blog.

Fortsat god ferie! Jeg håber at der bliver tid til et par rigtig gode geo-ture hos dig også.

Redningen af Esthers Smølfine

Det virker! I dag blev Esthers Smølfine reddet af en venlig familie, som har læst mit nødråb på tb-rescue.com. Jeg var ellers blevet lidt i tvivl om siden rigtig kunne bruges til noget, og satte mig derfor for at undersøge det med denne lille redning. Smølfine har ligget lidt over en måned i den samme cach, og som sådan var hun jo ikke strandet, men eftersom hun tilhører min datter på 4 år, var tålmodigheden ikke så stor. Kort tid efter at jeg bad om hjælp, fik jeg en melding om at en geocacher ville redde hende, og i dag kom så meldingen om, at hun er på vej videre. Det er jeg rigtig glad for. Tusind tak for hjælpen til jobelaja!

Jeg holder stadig øje med om der findes strandede travelbugs eller geocoins i mit område, som jeg kan hjælpe videre. Hvis flere bruger denne side, bliver det sjovere at være redningsmand, og måske også lidt lettere at få sine bugs og coins omkring. Jeg anbefaler siden, selv om den fungerer rigtig dårligt på min iPad. Ideen er god og der er tilsyneladende brugere nok til at få hjælp i nødens stund.

Sikke en geo-dag

Aldrig så snart var jeg begyndt at geocache, før jeg fik smittet min gode veninde igennem mange år. Nu er hun ramt af et meget svært tilfælde af geo-syge, og vi taler ofte og længe sammen om netop dette emne, når vi ringer sammen. Vi havde derfor aftalt en geo-dag sammen i mit område, og dagen for dette fine arrangement var idag. Der var mange punkter på dagsordenen, og selv om vejret så ringe ud, gik vi til den. Vi lagde ud med brunch og planlægning af udflugten, som gerne skulle føre os forbi flere caches, som ingen af os havde fundet i forvejen, føre os ud i naturen og være egnede for tumlingen på 4 år. Det var ikke så svært, og hurtigt fandt vi et skovområde, som oven i købet bød på en letterbox, hvilket var nyt for os begge.

AJ og Esther for foden af skråningen.

Med planen på plads pakkede vi os ind i regntøj, skitøj og alverdens støvler og tykke trøjer. Vejret var koldt og blæsende med regn grænsende til slud i luften. Det lader vi os dog ikke standse af, så afsted gik det. På vej mod den føste cach gjorde vi ophold på det sted, hvor jeg planlagde at lægge mit Motel. Vi fandt et godt sted, og fik noteret koordinaterne og lagt Motellet ud. Mere herom i et andet indlæg. Næste punkt på turen var en cach, som jeg før har ledt efter, men ikke fundet. Jeg havde en ret god idé om hvor den var, men jeg er ikke så vild med stejle skråninger, så jeg havde ikke logget den endnu. Den var hurtigt fundet, og dagens første fund var i bogen. Cachen lå i en fin fuglerede, og blev belønnet med en blå pind for den sjove idé. Det var godt at finde en cach så hurtigt, for så havde vi sikret os dagens fund, om ikke andet. Det går AJ meget op i, og hun har da også en fin statistik at vedligeholde.

Turen gik videre til en skov, hvor vi parkerede og gik afsted efter den næste cach. Det tog os ikke mange minutter at finde den snedigt gemt på et meget fint sted. Det var en mikro, så måske bør jeg moderere mine ord om at jeg ikke bryder mig om mikroer til: "Jeg bryder mig kun om velplacerede mikroer". Hvis stedet i øvrigt er fint, og cachen nogenlunde til at finde, er mikroer ok med mig. Hvis de er lagt ud bare for at gøre det svært eller et sted, hvor der fint var plads til en større cach, så synes jeg stadig at de er dumme. Denne var helt i orden, og blev logget som dagens anden.

Næste punkt på dagsordenen var letterboxen. Vi fandt let startkoordinaterne, og fulgte derfra instruktionerne og billederne i beskrivelsen. Uden de store problemer fandt vi frem til Sengestenen, som var målet for første del af opgaven. Det er en imponerende kæmpesten, som ligger midt inde i skoven. Jeg har aldrig besøgt stedet før, men kan varmt anbefale det. Esther måtte naturligvis op på stenen, men vi andre blev på jorden. Det var ikke sådan lige til at komme op, og regnen havde nok ikke gjort det lettere.

Esther og Anneli på og ved Sengestenen

For at finde selve cachen skulle man pejle fra Sengestenen og gå 285 m i en bestemt retning. Det er lettere sagt end gjort, men som gammel spejder har jeg en nogenlunde idé om hvordan dette kan gøres. Med kompasset i telefonen fandt vi retningen, og heldigvis kunne man nogenlunde følge stierne mod målet. Jeg gik og talte skridt medens resten af flokken grinede af mig. Det har sikkert også set skørt ud, men sådan er legen; man skal helst se lidt småtosset ud, medens man leger den. Da jeg havde talt til 285 og mente nogenlunde at have styr på retningen, stod vi på en sti med skov på begge sider, og skulle lede efter en sten. Der var faktisk en del at tage af, men vi gik friskt til opgaven, og nogenlunde samtidig fik vi kig på den rigtige sten, og kunne fiske cachen frem.

Letterbox-cach

En letterbox skal logges ved at sætte sit stempel i bogen i cachen og sætte cachens stempel i sin egen bog. Vi havde læst på lektien, og frem drog vi vores fine stempler, for at sætte dem i loggen. Vi byttede også et par småting, og lagde så cachen tilbage i sit skjul. Det var en sjov og anderledes måde at geocache på, og på mange måder lettere for børn at være med til. Esther var vild med at se på billederne og følge instruktionerne, og vi kom frem til en rigtig fin og stor cach, som var sjov at logge. Tusind tak til CO for det store arbejde med at lave denne. Vi kvitterede med en blå pind, og fejrede succesen med en æske smarties i tørvejr under de høje graner.

Grebet af denne fine oplevelse gik vi efter den sidste cach i skoven. Den lå ikke så langt væk, og selv om der ikke er stier på kortet på telefonen, lykkedes det os at finde vej til GZ uden de store vanskeligheder. Vi begyndte med det samme at lede efter en cach af ukendt størrelse. GPSerne viste os snart frem snart tilbage, og vi rodede rundt inden i skovbunden efter et sted til en cach. Vi kunne se spor efter andre fodgængere, men selv om vi ledte længe og både højt og lavt, måtte vi til sidst opgive, og vende næsen mod bilen. Surt show. I loggen til denne cach kunne vi læse at den ikke er blevet fundet længe, og at de fleste, som har fundet den, har været ude efter den flere gange uden hjælp og til sidst fundet den med hjælp fra andre. Hmm... Ikke rigtig noget for os. Jeg vil holde øje med om andre finder den, og så måske prøve en anden gang, men det bliver ikke i regnvejr og kulde, som i dag.

Det blev en rigelig lang travetur for Esther at komme tilbage til bilen, men hun klarede det fint, og vi var glade, da vi igen trillede mod Sorø og lidt ly for regnen. Inden vi kørte helt hjem, viste vi lige AJ hvor en af vores tidligere fund var. Den rummede nemlig fuglene til den tidligere fundne fuglerede. Man må jo have lidt ud af at være et team.

Tilbage på Møllevænget gik det store arbejde med logningen igang. Der skulle logges coins, biler og travelbugs. Motellet skulle også sendes til reviewer, så det kunne godkendes og modtage sine første gæster. Det tog ikke så lang tid, og efter lidt rod med systemet, fik vi lagt de TBs i, som AJ havde haft med. Først skulle jeg "snuppe" dem fra hende, og så skulle jeg lægge dem i cachen. Det er bare med at kende rutinerne. Medens vi sad og hyggede os med varm cacao og kaffe, tikkede mailen ind fra reviewer; Motellet var frigivet. Og inde spisetid havde de første besøgende være det. Det går hurtigt, hvis man firgiver caches i weekenden. Det er sjovt at følge sine caches, og denne er særlig spændende, fordi der er gjort lidt ekstra ud af den, og fordi den gerne skulle blive populær blandt bugs og coins. To besøg på første dag er jeg helt tilfreds med.

Jeg siger tak til AJ og Esther for en rigtig fin geo-dag, men både caches, coins, bugs og letterbox. Sikke en masse vi har nået at opleve. Dette er bestemt en fin hobby for hele familien. Jeg glæder mig til vores næste tur, som skal gå til et område nær AJs bopæl.

Smølfe-tur

Esther med sin Smølfine på visit i smølfe-cach

Endelig landede Esthers Smølfine i en ny cach. Hun har været på farten med en geocacher, som har vist hende en masse spændende steder og passet godt på hende. I dag så jeg så at hun var blevet sat af, og jeg fik lyst til et lille gensyn. Desværre var det ikke så let sagt som gjort, for hun var blevet lagt i en Mystery, som kræver at man løser en opgave for at finde frem til koordinaterne. Jeg plejer at være ret god til kode-opgaver, men det er ikke altid lige let, og denne havde jeg faktisk allerede kigget på og opgivet. Nu var sagen jo lidt anderledes, og Smølfine motiverede mig til at pusle videre med koden. Med lodder og trisser lykkedes det endeligt at få et sæt koordinater, som kunne bruges. Sikke en lettelse. Heldigvis var stedet ikke så langt fra os, og i et område, som jeg allerede havde kig på af andre årsager. Ja, faktisk lå cachen lige ved et sted, som jeg kender forholdsvis godt, og jeg var klar over at det ville være en fordel at besøge hende på en fridag.

Når man skal på tur, kan man lige så godt se efter andre caches i området, og til min store glæde kunne jeg konstaterer at der var intet mindre end 2 smølferelaterede caches i byen. Sikke et held, når man nu alligevel er på smølfe-tur.

Bilen blev pakket med Esther og diverse geogrej, og afsted gik det. Datteren var meget optaget af at få sin Smølfine at se, og jeg var optaget af at befri hende fra en cach, som vist ikke får så mange besøg at det gør noget. Vi fandt let cachen, som lå nøjagtig der hvor jeg forventede. Den var i fin form, og det er jeg begyndt at sætte ret stor pris på. Man bliver meget hurtigt træt af at rode med våde madkasser med klamt indhold. Her var alt i tip-top form, og vi skrev os ind i en ny og fin logbog. Med os kom Esthers Smølfine, som vi vil give et lift til en ny cach. Jeg tror iøvrigt at vi har gjort en vinduespudser noget urolig. Han pudsede vinduer på en erhvervsbygning, da vi kørte ind og parkerede på en helt tom parkeringsplads. Vi måtte vente til han havde pudset færdigt på forsiden før vi slog til. Jeg kunne se ham fra GZ, og han så noget forvirret ud over vores forsvinden. Heldigvis var han ikke at se, da vi forlod stedet bevæbnet med en smølf. Så havde han nok ringet efter nogen...

Dagens anden cach hed noget med smølf. Den lå på et ret åben område, og vi var hurtigt klar over cirka hvor. Desværre stod der et par damer ved en bil på den anden side af gaden og gloede olmt på os. Det var tydeligt, at de ikke havde tænkt sig at lade os slippe afsted med at snuse rundt på den underlige (geo)måde. Vi måtte gå en omvej omkring nogle bygninger og gemme os ind til de kørte videre. Det føltes ærlig talt lidt tosset at lege gemmeleg med voksne mennesker, som ikke ved at det bare er en leg. Netop som de kørte væk, ankom en fin bil fra Dansk Autohjælp for at hjælpe en anden dame, som var gået i stå med sin bil på vores side af vejen. Jeg var lige ved at give op, men de var selvfølgelig meget optagede af bilen, og Esther var lynhurtig til at spotte cachen. Vi snuppede den og gemte os igen bag huset for at logge. "Smølfen" i denne cach var til Esthers store skuffelse ikke en rigtig smølf, men jeg kan da godt se hvorfor den har fået det tilnavn. Jeg viser kun beholderen fordi den ikke ser sådan ud på sin plads. Ikke noget med at forære noget væk her.

På vej videre traf vi på en god ven fra kolonihaverne, og vi gik på visit i stedet for at fortsætte jagten. Det var rigtig hyggeligt. Så må vi finde den sidste smølfe-cach en anden dag. Det skal vi nok nå, og Esther er glad for at få Smølfine med hjem igen, om end kun for en kort stund.

Tilbage står at finde en ny placering til Smølfine. Jeg tror at jeg vil køre hende lidt væk, før jeg sætter hende af igen. Hun skulle jo gerne ud i fædrelandet.

TB: IHIALAs grej

IHIALAs grej

Inspireret af Joan på J-JO8 Geo oplevelser og andre har jeg nu sat et technology tag på min geo-taske. Fremover vil jeg logge denne TB ved de caches, som jeg besøger. Det skal blive sjovt at se kortet udvikle sig. Du kan kigge med ved at følge linket i højre sidepanel.

Vores første Travel Bug

Esther med Esthers Smølfine

Vi havde ikke geocachet ret længe før jeg fik lyst til at forsøge mig med en Travel Bug (TB). Jeg synes at det er en fantastisk tanke, at man kan sende en lille ting på rejse ud i verden, og følge dens færden hjemme fra skærmen.

Jeg måtte selvfølgelig læse godt og grundigt op på sagerne og undersøge markedet, for der er rigtig meget at vælge imellem, når man taler TBs. Valget faldt på en hjemmelavet TB med et "tecnology tag" på. Ideen med den type af tags er, at man kan scanne deres QR-kode, og komme direkte ind på TBens side. Det gør det meget lettere i felten, og jeg håber at det vil medvirke til at Smølfine får en fin tur. Jeg købte tags hos Geocoin.dk, som var det eneste sted i Danmark, som jeg fandt denne type tags hos. Ud over mit eget tag, købte jeg også et par ekstra, som jeg forsynede min bror og min geo-ven med. Det ene tag er nu på vej hjem fra Sankt Petersborg, og det andet venter på en god anledning til at komme på tur.

Med tags i hus, gik jagten på en passende ting at sende ud i verden. Ret hurtigt blev det klart at det skulle være en smølf, men det kan ikke være hvilken som helst figur, for den skal gerne have et hul at sætte kæden fra tagget igennem (hvis man da ikke ligefrem vil bore et hul i den). Det krævede en tur til toysRus, som har et imponerende udvalg af smølfer. Der fandt vi denne smølfine, som ud over at være en smølf også er en pige, og oven i købet har hun en blomst i hånden. Så har man både tilfredsstillet datteren (smølfefan) og moderen (havetosse), og det er da også værd at tage med.

Det var ikke ret svært at oprette en TB på hjemmesiden, og vi fik også taget et par billeder til formålet. Da formålet var beskrevet og det hele var klart til at gå i luften, printede vi et TB-brev ud. Tanken er sikkert at det skal følges med TBen, men det var alt for stort til at komme med. Ja, jeg har godt set den type af TBs, som ligger i en zip-pose med tag, brev og bug, men jeg synes altså ikke at det er så spændende med sådan en vakuumpakket TB, så jeg valgte i stedet en anden løsning. Jeg printede og laminerede brevet, og klippede de dele ud, som jeg ville have med Smølfine. Så klippede jeg huller i, og resultatet blev en lille samling af skilte, som viser ejeren, missionen og tagget. 

TB med tags og skilte

Da alt var samlet, lagde jeg Esthers Smølfine ud i en af vores egne caches. Der gik ikke lang tid før hun blev samlet op, og selv om hun stadig er hos den første cacher, kan jeg se at hun kommer med på ture rundt i området. Vi glæder os til at hun skifter hænder, og vi håber på at folk vil følge vores anvisninger og poste billeder fra hendes færd. Mest af alt håber vi at hun ikke vil blive væk, men at vi en dag får hende tilbage. Jeg kan forstå på mange andre at det ofte ikke sker, men man har jo lov til at håbe.

Esthers Smølfine har følgende mål:

Dette er en børne-travel-bug. Smølfine tilhører Esther, 4 år. Hendes mission er, at besøge så mange sjove eller spændende steder i Danmark, som muligt. Flyt hende venligst kun, hvis du er et barn, eller geocachehe sammen med et barn. 

Esther bliver glad, hvis du vil logge et billede af dig selv sammen med Smølfine. 

Finder du Smølfine før 1. oktober 2014, kan du roligt tage hende med på tur rundt i fædrelandet. Finder du hende efter 1. oktober 2014, må du meget gerne hjælpe hende i retning af hendes hjem i Sorø på Sjælland. Esther håber at få Smølfine hjem igen inden jul 2014.

Hvis du ser hende ude i landet, håber jeg at du vil være god ved hende, og sende os et fint "postkort". De finder et link til hendes side i højre sidepanel her på bloggen.