Smølfe-tur

Esther med sin Smølfine på visit i smølfe-cach

Endelig landede Esthers Smølfine i en ny cach. Hun har været på farten med en geocacher, som har vist hende en masse spændende steder og passet godt på hende. I dag så jeg så at hun var blevet sat af, og jeg fik lyst til et lille gensyn. Desværre var det ikke så let sagt som gjort, for hun var blevet lagt i en Mystery, som kræver at man løser en opgave for at finde frem til koordinaterne. Jeg plejer at være ret god til kode-opgaver, men det er ikke altid lige let, og denne havde jeg faktisk allerede kigget på og opgivet. Nu var sagen jo lidt anderledes, og Smølfine motiverede mig til at pusle videre med koden. Med lodder og trisser lykkedes det endeligt at få et sæt koordinater, som kunne bruges. Sikke en lettelse. Heldigvis var stedet ikke så langt fra os, og i et område, som jeg allerede havde kig på af andre årsager. Ja, faktisk lå cachen lige ved et sted, som jeg kender forholdsvis godt, og jeg var klar over at det ville være en fordel at besøge hende på en fridag.

Når man skal på tur, kan man lige så godt se efter andre caches i området, og til min store glæde kunne jeg konstaterer at der var intet mindre end 2 smølferelaterede caches i byen. Sikke et held, når man nu alligevel er på smølfe-tur.

Bilen blev pakket med Esther og diverse geogrej, og afsted gik det. Datteren var meget optaget af at få sin Smølfine at se, og jeg var optaget af at befri hende fra en cach, som vist ikke får så mange besøg at det gør noget. Vi fandt let cachen, som lå nøjagtig der hvor jeg forventede. Den var i fin form, og det er jeg begyndt at sætte ret stor pris på. Man bliver meget hurtigt træt af at rode med våde madkasser med klamt indhold. Her var alt i tip-top form, og vi skrev os ind i en ny og fin logbog. Med os kom Esthers Smølfine, som vi vil give et lift til en ny cach. Jeg tror iøvrigt at vi har gjort en vinduespudser noget urolig. Han pudsede vinduer på en erhvervsbygning, da vi kørte ind og parkerede på en helt tom parkeringsplads. Vi måtte vente til han havde pudset færdigt på forsiden før vi slog til. Jeg kunne se ham fra GZ, og han så noget forvirret ud over vores forsvinden. Heldigvis var han ikke at se, da vi forlod stedet bevæbnet med en smølf. Så havde han nok ringet efter nogen...

Dagens anden cach hed noget med smølf. Den lå på et ret åben område, og vi var hurtigt klar over cirka hvor. Desværre stod der et par damer ved en bil på den anden side af gaden og gloede olmt på os. Det var tydeligt, at de ikke havde tænkt sig at lade os slippe afsted med at snuse rundt på den underlige (geo)måde. Vi måtte gå en omvej omkring nogle bygninger og gemme os ind til de kørte videre. Det føltes ærlig talt lidt tosset at lege gemmeleg med voksne mennesker, som ikke ved at det bare er en leg. Netop som de kørte væk, ankom en fin bil fra Dansk Autohjælp for at hjælpe en anden dame, som var gået i stå med sin bil på vores side af vejen. Jeg var lige ved at give op, men de var selvfølgelig meget optagede af bilen, og Esther var lynhurtig til at spotte cachen. Vi snuppede den og gemte os igen bag huset for at logge. "Smølfen" i denne cach var til Esthers store skuffelse ikke en rigtig smølf, men jeg kan da godt se hvorfor den har fået det tilnavn. Jeg viser kun beholderen fordi den ikke ser sådan ud på sin plads. Ikke noget med at forære noget væk her.

På vej videre traf vi på en god ven fra kolonihaverne, og vi gik på visit i stedet for at fortsætte jagten. Det var rigtig hyggeligt. Så må vi finde den sidste smølfe-cach en anden dag. Det skal vi nok nå, og Esther er glad for at få Smølfine med hjem igen, om end kun for en kort stund.

Tilbage står at finde en ny placering til Smølfine. Jeg tror at jeg vil køre hende lidt væk, før jeg sætter hende af igen. Hun skulle jo gerne ud i fædrelandet.