Milepæle er værd at fejre med et lille indlæg. I dag har Team IHIALA fundet cach nr. 75, og således rundet endnu en milepæl. Hurra!
Jeg havde store planer om at dette fund skulle være en god stor traditionel cach med travelbugs eller geocoins, men til min store ærgelse må jeg konstatere, at der næsten ikke findes sådanne caches i mit område. Faktisk blev jeg så irriteret over mangel på trackables, at jeg kiggede næsten hele kortet igennem for vores område, og der fandt jeg kun ganske få caches med en enkelt TB eller GC på listen. Desværre kunne man læse i loggene, at flere af dem i virkeligheden ikke inderholder de listede genstande. Det er bare for surt. Generelt synes jeg, at der er for få trackables i kasserne, for denne del af legen nyder jeg selv rigtig meget. Enten skyldes det at vi sender for få ud, eller også skyldes de at de alt for ofte forsvinder. Sandheden er nok en kombination af de to forklaringer. Det sidste kan jeg ikke gøre så meget ved, ud over at opfordrer alle cachere til at være grundige til at logge trackables. Det være hermed gjort. Det andet kan jeg derimod godt gøre noget ved. Jeg har allerede sendt en enkelt TB ud i verden, og i bilen ligger den næste klar til at blive lagt ud. De to bliver ikke de sidste, for jeg synes at området trænger til et par blaffere, så jeg vil med det samme bestille en håndfuld tags, og sende endnu et par stykker ud i verden.
 |
Vores nyeste TB: Danish Coins (PS. Jeg har rettet stavefejlen og lavet et nyt tag) |
Ved denne milepæl vil jeg også tillade mig at reflekterer over cach-størrelserne. Generelt synes jeg at det er sjovest at finde caches, som enten ligger på et spændende sted eller i sig selv er spændende at besøge. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke så meget hvor store eller små de er. Dog foretrækker jeg caches, som er store nok til at rumme bytteting og trackables. Der skal ikke så meget til, og jeg finder jævnligt små caches, som ligger på steder, som let kunne have en større bøtte. Det er lidt synd, synes jeg. Jeg er godt klar over at andre nyder at finde caches, som er svære at hitte, og der kan det selvfølgelig give mening at lave dem så små, som muligt, men den leg er jeg ikke lige med på. Der skal være caches til alle, så jeg anstrenger mig med at planlægge mine ture sådan, at vi går efter større caches. Alligevel finder jeg jævnligt små, i mine bestræbelser for at "tømme" et område. Jeg har selv lagt caches af forskellige størrelser, og jeg tror at jeg fremover vil holde mig til at lave de lidt større typer, og overlade petlings og filmhylstre til powertrailers og statistikentusiaster.
 |
| Fund nr. 75 |
Min 75. cach blev en ganske lille en, som jeg har besøgt før uden at kunne logge den. Den var let at finde, men ikke til at få fat på. Det krævede både værktøj og kræfter, og en stærk overbevisning om at det virkelig var den rette genstand, som jeg makkede med. I dag fandt jeg lidt værktøj i kælderen, og fyldte bagaberummet. På stedet gik jeg i krig med opgaven, og efter et øjebliks slid, fik jeg fat på fidusen. Tilbage i bilen blev der skrevet i loggen, og så var det ellers ud i regnen med herligheden igen. Dette var i bogstaveligeste forstand en milepæl, og nu kan jeg så begynde at gå efter den næste, som står ved 100 fund.
Cachen blev fundet på vej ud for at hente sønnen, som i dag kom hjem fra skirejse til Østrig med sin efterskole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar