Team IHIALAs Geo-blog: 100 fund på en bidende kold dag

Mit bedste geo-værktøj: sønnen

Selv om det har været ubeskriveligt koldt efter denne vinters standard, kunne jeg alligevel ikke blive inden døre. Sønnen havde bedt om landlov et par timer fra sin efterskole, som ikke ligger alt for langt her fra, og da jeg hentede ham, tilbød han at hjælpe mig med et par caches mod at få lidt fri. Jeg kvitterede med en pizza og en stump af et power-trail, men først stoppede vi ved en lille udfordring, som jeg længe har haft liggende til en passende lejlighed. Jeg har løst mysteriet, som førte til en cach, der efter beskrivelsen skulle befinde sig i 3 meters højde. Træklatring er uforenelig med min fysik, så jeg kunne bestemt bruge sønnens færdigheder til at finde denne. Vi fandt hurtigt det rigtige træ, og drengen gik til vejrs. Det tog kun et øjeblik at komme til tops i det gamle træ. Det var heller ikke alt for svært for ham at finde cachen, men det lod sig slet ikke gøre at logge den, for den befandt sig i et hul, som var blevet fyldt med vand som nu er frosset til is. 5 cm cachbeholder stak op, men desværre ikke den ende, som man kunne åbne. Vi tog derfor ovenstående billeder, og loggede den som fundet. Måske bliver jeg smidt af listen igen, men så må jeg tage det med. Fundet blev den altså. Og hvis du tænker på at vi da bare kan finde den en anden dag, vil jeg bare sige, at træet nok ikke vil være der efter frosten. Det var prydet med et stort fint F, og jeg går ud fra at det betyder "Skal fældes". Mange andre træer i denne gamle allé ligger allerede ned, og de bærer sjovt nok alle det samme fine F, som dette. Nu må vi se hvad CO siger.

På power-trail med sønnen er den rene svir. Vi snuppede en lille række, og blev ved så længe der var strøm på min mobil. Det var cirka lige så længe, som ungerne hyggede sig med denne lidt mærkværdige hobby, som går ud på at kører ganske kort, stige ud af bilen, lede og finde, stige ind i bilen, logge, stige ud, gemme og til sidst stige ind igen om og om igen. Det er kun sjovt i en begrænset periode, så det lader vi os nøje med.

Faktisk faldt tidspunktet for strømsvigt på telefonen sammen med mit fund nr. 100, og således nåede jeg i dag mit mål for januar. Det er ret stort for mig, som jo stadig er ret ny i gamet, og jeg er temmelig stolt og glad. Det er fint at sætte mål, og det er helt i top at nå dem. Derefter gælder det om at sætte sig nogle nye, og det tænker jeg stadig over. Det næste store mål må være 250, og det kommer nok til at kræve lidt mere tid. Især fordi Sorø efterhånden er ved at være tømt for caches.

Vi satte drengen af på skolen og kørte tilbage til byen. Der gjorde vi et kort og koldt forsøg på at finde en blå cach, som har ligget på lager i et par uger. Desværre var dens gemmested blevet kraftigt vinterklippet, og alt krat omkring et fint træ var barberet væk. Vi fandt ikke nogen cach, og opgave hurtigt jagten på grund af kulden. Måske er den der trods alt, men jeg føler mig ikke overbevist. Jeg kigger forbi en anden dag.

Turen bragte mig forbi broderens hjem, og vi kiggede inden for. Hurtigt lod vi os overtale til endnu en lille geotur, og sammen gik vi afsted efter en multi, som ligger ved klosterkirken. Vi fandt alle ledetråde og regnede på årstal til den store guldmedajle. Vi kom frem til et sæt koordinater, og selv om fingren var frosne, drog vi friskt afsted for at hitte fidusen. Vi ankom til cykelhandlerens hus og ledte højt og lavt. Inten hjalp. Broderen havde været der før i samme ærinde uden held, og denne gang måtte vi også kaste håndklædet i ringen. Vel tilbage i varmen satte vi os for at regne efter, og pludselig kom vi til et andet resultat end ude i kulden. Geocheckeren gav os ret, og skjulestedet var slet ikke hos cykelhandleren. Det er godt nok underligt at vi sammen regner forkert og alligevel havner der, hvor min bror tidligere har regnet sig (forkert) frem til. Hmm.... Vi måtte afsted igen, denne gang i mørke og kun de mest ihærdige i familien, og sammen fandt vi cachen. Sikke en fest! Nu har jeg så 101 og fået lukket endnu et hul på mit kort. Det er sjovt at cache sammen med nogen, og helt i top, når familien kan være sammen om det. Tak til bror og nevø.

Geo-achievment-coin

Da broderen hørte om mit fund nr. 100, forærede han mig en geo-achievement-100-finds-coin. Hvor blev jeg glad. Jeg har haft lyst til at købe en, men besluttede mig for at lade være. Det kunne let blive skruen uden ende, sagde min fornuft mig. Nu har jeg alligevel fået den, og jeg er faktisk ret glad for den. Måske belønner jeg mig selv ved den næste milepæl også. Hvem ved; jeg kan jo begynde med at spare op nu, så kan der vel blive råd.

Afslutningsvis får du her et billede af smukke Sorø Sø i frostvejr. De fejrer kyndelmisse i byen her til aften, og vejret passede perfekt til anledningen.