| Pose i skraldespand. TAK! |
På kortet kunne jeg se at cachen var placeret i en landsby, som jeg kender lidt i forvejen, så jeg forventede ikke at det ville blive alt for svært at hitte den. Faktisk forestillede jeg mig at kampen mere stod om at komme først end om at kunne finde. Men der tog jeg fejl.
Da jeg kom frem til GZ kunne jeg konstaterer at cachen skulle befinde sig på en meget lille plet med græs med en bænk lige ved siden af et gadekær. Umiddelbart lyder det som et oplagt sted, men desværre var det blevet brugt som hunde-lokum. Der var et utal af efterladenskaber i græsset, så jeg måtte træde varsomt, hvilket ikke er helt let i størrelse 45. Dertil kom at området er blevet brugt til at smide sorte lorteposer. Store mængder af lorteposer. De lå i dynger langs hegnet, bag bænken og spredt ud over græsset. På den anden side af den lille vej var der et krat, som også kunne være et bud på et gemmested til cachen, men også her var der lagt møg på jorden og draperet sorte poser på grene både højt og lavt. Faktisk så det ud som om hundeejere i området har gjort det til en vane, at smide deres poser fra sig på netop dette sted.
Jeg kiggede en smule efter cachen, men må ærligt indrømme, at jeg ikke havde lyst til at rode ret meget i dette område, så ret hurtigt indstillede jeg eftersøgningen, og fandt min bil. Det var simpelthen for ulækkert at lede der, og selv muligheden for at blive FTF kunne ikke motiverer mig yderligere.
Jeg kan godt se, at det er en fin idé at placerer en cach ved gadekæret, men som CO bør man virkelig overveje, om cachen placeres i et område, som er værd at besøge. I dette tilfælde skal der helt bestemt ryddes grundigt op i hundelortene, før det bliver et godt gemmested. Dette må være min til dato kedeligste geocaching-oplevelse, og jeg vil gøre en undtagelse i forhold til at tildele stjerne, for jeg plejer ikke at give stjerne til caches, som jeg ikke finder, men denne fortjener faktisk en anmeldelse/advarsel.
Har du også haft kedelige oplevelser med caches på dårlige steder, er du meget velkommen til at dele din erfaring i en kommentar. Måske kan det hjælpe andre med at undgå at lave flere af samme skuffe.
PS. Jeg komme til at tænke på en remse, som vi morede os meget over i 80erne: Hundelortene ind i hundene - Hundene ind i bilerne - Bilerne ud af byen. Så får man da fikset et par miljøproblemer på en gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar