MEN... her til morgen slog det mig pludselig hvordan det kan fikses. Denne blog skrives i et almindeligt redigeringsvindue, men man har mulighed for at slå over på HTML-format. Det bruger jeg faktisk ofte, når jeg indsætter diverse gadgets og imbed-koder. Hvad nu hvis man skriver sin tekst i det almindelige redigeringsvindue, indsætter billeder og laver layout, for så at kopierer hele herligheden i HTML bagefter? Det måtte prøves, og lur mig om ikke det faktisk fungerer. Hurra!
Her følger en lille opskrift:
Du får brug for en blog, som du kan skrive i. Har du ikke allerede en, så kan du gratis oprette en på din google-konto. Du kan bare lade den være privat, så kan ingen andre se med.
- Opret et nyt indlæg på din blog; klik på Nyt indlæg eller blyanten.
- Skriv din tekst i redigeringsvinduet. Lav overskrifter, mellemrum og indsæt billeder efter lyst og behov.
- Klik på HTML-knappen øverst til venstre på linealen.
- Kopier hele teksten i HTML-sprog.
- Klik Rediger på din cachbeskrivelse og indsæt den nye tekst i feltet. Slet evt. først den oprindelige tekst.
- Gem, og den nye fine tekst er på plads.
Du kan efterfølgende slette teksten på din blog, så den aldrig bliver til et blogindlæg.
Utrolig smart, og slet ikke så svært. Man må sno sig, når man ikke kan HTML-sprog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar