Igår fejrede vi min bror og svigerindes kobberbryllup, og hvad kunne være mere passende end at give dem deres helt egen cach? Det var nemlig ham, som inspirerede mig til at tage fat på geocaching igen, og nu hygger vi os ofte sammen med tips, trix og hints. På dagen for fejringen blev cachen frigivet, og for at gøre det lidt mere spændende, lavede jeg et lille mysterium til dem. Gaven faldt i god jord, men mysterier er ikke min brors interesse, så han fik lov til at gå direkte efter cachen. Det er jo trods alt deres cach.
 |
| jornow blev FTF på sin gave-cach |
 |
| Cachen L&As kobberbryllup |
Dagen blev fejret med en flot brunch og en meget hyggelig fest om aftenen. I løbet af dagen hang gæster ud i huset, og der blev tid til en lille gåtur med hunden; en perfekt anledning til at finde netop denne cach. Uden de store sværdslag fandt broderen cachen, og blev dermed FTF. Jeg var faktisk lidt spændt på om han ville nå det, for der findes folk, som har særlig næse for nye caches, og en sådan havde da også allerede kontaktet mig tidligere på dagen. Heldigvis bor han vist et stykke her fra, så vi kom altså først; meget passende. Hvis det skal være helt perfekt, skal sønnen skynde sig at blive JFTF. Måske går han efter den i dag, hvem ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar