Fund # 300

Hurra! Så nåede vi endelig i mål med den næste milepæl. Det har holdt lidt hårdt at nå så langt, for med dårlig ryg og en langvarig sygemelding har der ikke været så mange kræfter til at geocache. Alligevel har vi fundet udfordringer, som passer til vores formåen, og på det seneste har vi været på flere og flere ture. Først havde jeg sat mig for at nå denne milepæl inden udgangen af september, men nu kom vi altså helt ind midt i oktober før det lykkedes. Det ændre dog ikke på glæden ved at nå frem.

Esther og Olde-Esther

Vi var på besøg hos min gamle mormor, som bor på plejehjem i Virum. Vi har faktisk engang haft hende med på en lille geotur, men det kan hun ikke længere huske, for demens gnaver på hendes erindring. Alligevel glæder vi os over at se hende, og har det altid hyggeligt sammen. Geocaching må vi dog gøre selv, for jeg har ikke kræfter til at skubbe hende, og hun bliver også helst hjemme. Da kaffen var drukket, kagen spist og alle billederne set endnu en gang, begav Esther og jeg os derfor videre i området for at finde de 2 caches, som skulle til.

Da jeg var barn boede vi faktisk i netop dette område, så det var let at planlægge en lille tur her. Vi gik efter en cache i Frederiksdal, og en på Sophienholm. Da vi kom ned til Frederiksdal ville min telefon ikke lege med. Min GPS var ikke tanket op til dette område, så det var helt nødvendigt med telefonen. Pludselig kunne jeg huske hvorfor jeg skiftede til GPS, for der er altså ikke noget så surt, som mangel på netforbindelse. Det lykkedes dog at få liv i netforbindelsen, og vi kunne gå på jagt. Esther er en fantastisk god hjælper, og kan lede alle de steder, hvor jeg har svært ved at komme til. Hun kravlede ind under broen, og kunne hurtigt fiske cachen frem til os. # 299 var i hus. Vi skyndte os videre til Sophienholm, hvor det store slag skulle stå.

Det var en fornøjelse at trille ind på parkeringspladsen ved Sophienholm. Her har jeg ofte gået tur som barn, da vi boede på Nybrovej. Det er også stedet for en meget hyggeilg familietradition; børnefødselsdage i det fri. Hvert år igennem hele min barndom fejrede min fætters fødselsdag på skråningerne i parken på Sophienholm. Jeg sendte derfor Janus en varm tanke da vi gik ned over græsplænerne.

Esther på Sophienholm

Cachen ligger ned ved broen, som slet ikke er med på kortet. Jeg var dog slet ikke i tvivl om hvor vi skulle lede, og meget hurtigt kunne Esther fiske bøtten frem. Vi fandt et sted at pakke ud, og loggede denne milepæl med stor omhyggelighed. Esther byttede sig til et påskeæg, og vi lagde vores signatur; en ghanesisk pengeseddel og et par andre småting. Man må jo fejre sine landvindinger.

# 300

Esther med # 300

Jeg er rigtig glad for at vi lod denne være en milepæl. Det var en fin lille cache i et område, som jeg holder rigtig meget af at besøge. Vi kunne da heller ikke bare lige tage videre, så vi legede og gik på opdagelse blandt hække, lysthuse, kunstværker og bede. Esther har ikke været her så ofte, og hun blev nøjagtig lige så begejstret for hækken, som man kan gå ind i, som jeg altid har været. De må have fået en ny gartner, for jeg mindes ikke at hækkene var så fint klippede, da vi legede her tidligere.

Esther og de fine hække på Sophienholm

Det var næsten ikke til at overtale den lille til at komme videre, men der var lang vej hjem til Sorø, så vi måtte køre videre.

Nu har jeg logget vores fund, og glæder mig over at Sophienholm optræder på min liste over milepæle. Jeg har også drejet på min tællemønt, og er i det store og hele rigtig godt tilfreds. Det kan godt være at vi ikke rejser langt væk i vores ferier, men vi får altid samlet en masse dejlig oplevelser, og geocaching er med til at berige dem.

PS. Husk at klikke på "Synes godt om" hvis du har hygget dig med at læse dette indlæg. Tak!