International EarthCache Day 2014

Forleden dag gjorde en geocacher på facebook opmærksom på denne særlige geocaching-dag. Jeg er stadig igang med år 0, så jeg kender ikke til alle mærkedagene endnu, så det var heldigt at jeg fangede denne. Ideen er at man får et souvenir ved at finde og logge en earthcache på netop denne dag. Det er den type af udfordringer, som jeg kan overskue, og jeg havde allerede kig på et par stykker, som jeg gerne ville snuppe. Derfor var det let at planlægge en hurtig tur.

Jeg valgte at tage ud til Åmosen, som ligger nordvest for Sorø, og endnu var ukendt territorium for os. Her bagefter kan det i den grad undrer mig at jeg ikke har besøgt dette område før; jeg er trods alt opvokset i Sorø...

Åmosen

Turen blev planlagt sådan at vi kunne snuppe 4 caches på vores vej rundt i Åmosen. Vi lagde ud med en lille hurtig grøn en, som Esther rutineret fiskede frem til os. Den bød på en lille overraskelse, da en gæst var flyttet ind i cachen. Jeg valgte at flytte regnormen ud igen, og loggede en NM.

Vores tur gik ad det gule spor rundt i Åmosen. Vi snuppede en folder ved parkeringspladsen, og havde god glæde af at læse om alt det, som vi så under vejs.

Gul rute rundt i Åmosen

Dagens anden cache var det egentlige mål for dagen; en earthcache. Vi var nær gået forbi den lille sti, som førte op til toppen af Maglebjerg, men nåede heldigvis at opdage fejlen i tiden. Det var lidt af en klatretur op af de skæve trin, men udsigten var belønning nok, og det var sjovt at kigge ud over det helt særlige landskab, og tænke på at det er lavet af isen. Vi fik naturligvis også taget det obligatoriske billede af skiltet GPSen og en fra teamet til loggen. Jeg valgte selvfølgelig Esther, som så afgjort er den mest fotogene af os to. Vi gjorde også et par observationer, som krævet i cachebeskrivelsen, og så klatrede vi ned igen.

Esther på toppen af Maglebjerg

Der var en god travetur hen til den næste cache på ruten; Indianerbakken. Under vejs mødte vi en del ryttere, og jeg kan let forestille mig hvor skønt det må være at ride i dette kuperede og meget stille område. Man får helt lyst til at få en hest igen.... og så alligevel ikke. Til gengæld blev jeg da lidt lun på ideen om et sommerhus i Åmosen. Den helt særlige beliggenhed ville passe mig rigtig godt.

Indianerbakken

Cachen på Indianerbakken blev let fundet og logget, og så gik turen mod dagens sidste cache; en lettetboxhybrid. Desværre sendte den os et stykke tilbage ad det gule spor. Vi fandt let cachen, og satte os til at logge den inde i krattet, hvor den var gemt. Medens vi sad der kom et par ryttere forbi. Hestene opdagede os langt før rytterne, som undrede sig over hestenes uro ved at gå forbi. "Er der køer på marken her?" spurgte den ende den anden. "Nej, det er bare os!" sagde jeg inde fra busken, og jeg er ikke helt sikker på at det hjalp på situationen. De red hurtigt videre, og vi afsluttede logningen af en meget fin cache.

Esther som fåre-tæmmer

Turen tilbage til bilen var lovlig lang for mig, men det lykkedes os at gennemføre etapen, som altså blev en smule længere end planlagt. Der var ikke angivet en tjenelig rækkefølge på cachene i Åmosen, men jeg kan da godt komme med en lille anbefaling; tag dem modsat af os.

Vel tilbage på parkeringspladsen sad vi lidt og hyggede os på bænken. Hurtig kom en flok får til syne, og Esther forsøgte sig som dyretæmmer. Desværre er hendes energiniveau ikke helt passende for får, så de droppede hende hurtigt til fordel for lidt mere tørt græs. Vi takkede af og trillede hjemad efter en helt fantastisk dag i Åmosen.

Da jeg loggede dagens fund, udløste det et fint souvenir. Heldigvis blev vores svar på earthcachen godkendt allerede samme aften, så nu er vi i mål med International EarthCache Day 2014.

Jeg kan varmt anbefale Åmosen som udflugtsmål, uanset om man vil finde geocacher eller bare nyde en enestående plet af den danske natur. Vi må der ud igen en anden dag.