tb.rescue.com

Jeg fandt denne side på en af mine mange runderinger på nettet: tb-rescue.com.

Ideen er at siden formidler kontakt imellem ejere af trackables og geocachere rundt omkring i verden. Cacherne tilbyder at hjælpe coins og bugs videre fra caches, hvor de er gået i stå. Man kan gratis oprette en profil, og derefter efterlyse hjælp til en rejsende, som er gået i stå, eller tilbyde hjælp med at bringe en andens bug eller coin videre.

Det er en helt fantastisk idé, og jeg oprettede derfor straks en profil, så jeg kan være med i redningsarbejdet, hvis der skulle være behov for det. Endnu har jeg ikke behov for redning af vores bugs, men det kan sikkert let komme, og så er dette en fantastisk måde at få hjælp på.

I øverste venstre hjørne af siden kan man læse, at der er tale om en beta-version. Jeg plejer at holde mig fra betaer, men nu har jeg altså alligevel kastet mig ud i det, vel vidende at det hele ikke virker optimalt endnu. F.eks. kan jeg ikke få kortet til at virke, så jeg kan ikke udpege det område, som jeg kan udføre redningsaktioner i. Jeg har forsøgt mig på både PC og iPad, men lige meget hjalp det. Jeg håber at der arbejdes på at udbedre problemet. I mellemtiden har jeg i stedet fundet kortet over Danmark, og kan se at der er tre trackables i knibe her i landet. Den ene er vist forsvundet, og de andre 2 afventer stadig hjælp. De ligger dog ikke lige i mit område, så det må andre tage sig af. Jeg håber at det sker snart, for jeg kan se at den ene ikke har haft besøg i 6 måneder, og det er der jo ikke meget sjov ved.

Hvis du bryder dig om travelbugs og geocoins er dette lige en side for dig. Selv om den endnu ikke kører så godt, så har den fat i noget helt rigtigt, og jeg kan godt forestille mig, at den vil blive rigtig fin med tiden. Kig forbi og opret eventuelt en profil. Det er sjovt at geocache og at hjælpe andre. Her kan man gøre begge dele på en gang. Det er et super fint koncept. Skriv gerne en kommentar med dine erfaringer med siden.

Milepæle

Milepæle er værd at fejre med et lille indlæg. I dag har Team IHIALA fundet cach nr. 75, og således rundet endnu en milepæl. Hurra!

Jeg havde store planer om at dette fund skulle være en god stor traditionel cach med travelbugs eller geocoins, men til min store ærgelse må jeg konstatere, at der næsten ikke findes sådanne caches i mit område. Faktisk blev jeg så  irriteret over mangel på trackables, at jeg kiggede næsten hele kortet igennem for vores område, og der fandt jeg kun ganske få caches med en enkelt TB eller GC på listen. Desværre kunne man læse i loggene, at flere af dem i virkeligheden ikke inderholder de listede genstande. Det er bare for surt. Generelt synes jeg, at der er for få trackables i kasserne, for denne del af legen nyder jeg selv rigtig meget. Enten skyldes det at vi sender for få ud, eller også skyldes de at de alt for ofte forsvinder. Sandheden er nok en kombination af de to forklaringer. Det sidste kan jeg ikke gøre så meget ved, ud over at opfordrer alle cachere til at være grundige til at logge trackables. Det være hermed gjort. Det andet kan jeg derimod godt gøre noget ved. Jeg har allerede sendt en enkelt TB ud i verden, og i bilen ligger den næste klar til at blive lagt ud. De to bliver ikke de sidste, for jeg synes at området trænger til et par blaffere, så jeg vil med det samme bestille en håndfuld tags, og sende endnu et par stykker ud i verden.

Vores nyeste TB: Danish Coins
(PS. Jeg har rettet stavefejlen og lavet et nyt tag)

Ved denne milepæl vil jeg også tillade mig at reflekterer over cach-størrelserne. Generelt synes jeg at det er sjovest at finde caches, som enten ligger på et spændende sted eller i sig selv er spændende at besøge. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke så meget hvor store eller små de er. Dog foretrækker jeg caches, som er store nok til at rumme bytteting og trackables. Der skal ikke så meget til, og jeg finder jævnligt små caches, som ligger på steder, som let kunne have en større bøtte. Det er lidt synd, synes jeg. Jeg er godt klar over at andre nyder at finde caches, som er svære at hitte, og der kan det selvfølgelig give mening at lave dem så små, som muligt, men den leg er jeg ikke lige med på. Der skal være caches til alle, så jeg anstrenger mig med at planlægge mine ture sådan, at vi går efter større caches. Alligevel finder jeg jævnligt små, i mine bestræbelser for at "tømme" et område. Jeg har selv lagt caches af forskellige størrelser, og jeg tror at jeg fremover vil holde mig til at lave de lidt større typer, og overlade petlings og filmhylstre til powertrailers og statistikentusiaster.

Fund nr. 75

Min 75. cach blev en ganske lille en, som jeg har besøgt før uden at kunne logge den. Den var let at finde, men ikke til at få fat på. Det krævede både værktøj og kræfter, og en stærk overbevisning om at det virkelig var den rette genstand, som jeg makkede med. I dag fandt jeg lidt værktøj i kælderen, og fyldte bagaberummet. På stedet gik jeg i krig med opgaven, og efter et øjebliks slid, fik jeg fat på fidusen. Tilbage i bilen blev der skrevet i loggen, og så var det ellers ud i regnen med herligheden igen. Dette var i bogstaveligeste forstand en milepæl, og nu kan jeg så begynde at gå efter den næste, som står ved 100 fund.

Cachen blev fundet på vej ud for at hente sønnen, som i dag kom hjem fra skirejse til Østrig med sin efterskole.

Cach #7 frigivet

Skovsyre i januar

Vi har været i skoven i dag. Ikke for at finde, men for at skjule en cach. Det drejer sig om vores syvende cach, og den første blå. Det har været lidt sjovt at forberede den, og nu sidder jeg og glæder mig over at følge den. Den er ikke fantastisk svær, hverken at løse eller at finde (håber jeg). Det er helt med vilje, for jeg synes at der er rigeligt med cach-mysterier, som kræver temmelig meget tid og energi at løse. Det er fint for de helt garvede, men for os andre er det godt med nogle opgaver, som er nogenlunde lette at gå til. Sådan en er IHIALA #7 - Hvid Pil. God fornøjelse!

Esther spottede lynhurtigt at der i skovbunden voksede skovsyre, og begyndte at spise af dem. Det er vist ikke den helt rigtige årstid, men hun havde helt ret; de stod lige så fine og reklamerede for sig selv. Det var skønt med en lille frisk mundfuld. Måske kan du være lige så heldig.

Udsigten fra IHIALA #7

Jeg håber selvfølgelig at mange vil løse opgaven og besøge cachen. Måske kigger nogle af "detektiverne" endda forbi her. En særlig velkomst skal lyde til jer!

Cach #6 frigivet

Ny cach: IHIALA #6 - Suserup

Forleden gik min nyeste cach IHIALA #6 - Suserup i luften. Jeg har i sammen omgang rettet navnene på mine første caches, så de nu har fået efternavn efter deres sted. Det gør det lidt lettere for mig at holde overblik, og jeg gætter på at det også bliver en fordel for andre cachere.

Den seneste i serien er placeret et sted, som jeg selv er rigtig glad for. Jeg har efterhånden fundet en hel del caches, som ligger et sted, fordi de kan ligge der. Det synes jeg ikke er særlig spændende, så jeg forsøger at placerer mine på steder, som har en eller anden betydning for mig. Det begrænser selvfølgelig mine muligheder lidt, men foreløbig er der altså steder nok at tage af.

Jeg har købt petlings på nettet, og jeg blev en lille smule skuffet, da de ankom. De er nemlig ret små i forhold til dem, som jeg har set rundt omkring. Det er ikke fordi der skal være så meget i dem, men jeg er lidt ked af at det er så besværligt at få loggen rullet stramt nok til at komme tilbage på plads. Jeg kan godt se fidusen i meget små beholdere til meget små steder, men denne ligger på et sted, hvor der fint kunne være plads til et lidt større rør. Måske skifter jeg den ud en dag, når jeg finder en bedre beholder. Lige nu ligger den dog fint, og den blev fundet på sin første dag. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Især fordi min første cach først blev funder på sin 10. dag.

Lige nu leder jeg efter et godt sted til min næste cach. Jeg har lyst til at forsøge mig med en mystery, og skal finde et egnet sted. Det skal ikke være alt for svært, og stadig et sted, som er værd at besøge. Jeg har et par steder i tankerne, men skal lige ud og se nærmere på dem, før jeg beslutter mig.

Nu kigger solen frem og jeg har fri. Det er vist tid til en lille geo-tur. Igår tog jeg ungerne med ud og fandt hele 7 stk. i regnvejr og tusmørke. I dag må jeg vist tage afsted på egen hånd. De er stadig lidt trætte af mig fra igår. Det er jo ikke til at forstå...

Geo Coin og Coin Copy Card

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Jeg er rigtig glad for min aller første coin, og jeg tror ikke at jeg vil give slip på den foreløbig. Jeg overvejer at få lavet et Coin Copy Card, så den kan komme ud at rejse, trods alt.

Har du mødt Coin Copy Cards i en cach? Hvad synes du om den måde at sende coins ud på; er det lidt snyd eller ret smart? Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes.

Morgen-caching og muggler-mysterier

Tuelsø

Tuelsø

Juleferien er forbi, og jeg holder et par omsorgsdage for at forlænge den lidt. Det giver mig mulighed for at morgen-cache, og det er en helt særlig fornøjelse. Der er noget fantastisk og vidunderligt ved en ny dag, som står op. Lyset forandrer sig og landskabet tager den grå pyjamas af og præsenterer sig i alle sine farver. Det bør man under sig selv at opleve en gang imellem. Det gjorde jeg i dag, og det var godt for sjælen.

Turen gik til en af søerne omkring Sorø. En af de vigtigste grunde til at bo netop her er, at her er smukt. Ikke kun engang imellem, men hele året rundt, hvis man bare kigger de rigtige steder hen. Jeg er vokset op her, og alligevel bliver jeg ofte slået af områdets skønhed. Planen var at finde en mystery, som jeg har løst for et par uger siden. Jeg er ikke den store haj til mysterier, og nogle af dem finder jeg bare alt for tidskrævende. Alligevel kigger jeg somme tider på et par mysterier, og hvis de falder i min smag, forsøger jeg at løse dem. Dette mysterium var rigtig fint til mig. Det handlede om noget med kort og kirker, og jeg var straks på sporet af en løsning. Det var dog ikke helt så let, som først antaget, men min idé holdt vand, og cach-koordinaterne blev fundet. Det viste sig at de lå lige her i nærheden, og faktisk havde jeg allerede hørt om denne cach før, uden at vide det. En god ven fortalte engang at han havde fundet en cach på en gåtur ved søen. Han undersøgte naturligvis konceptet, som han ikke kendte til i forvejen, og kunne konstatere at der ikke var nogen nål på kortet på dette sted. Derfor kontaktede han geocaching (jeg ved ikke helt hvordan), men der fik han den besked, at cachen var en del af en mystery, og at han naturligvis ikke måtte flytte på den. Faktisk oprettede han en profil, og loggede den. Da jeg kiggede loggen igennem, fandt jeg ham. Han har 2 fund, så jeg gætter på, at legen ikke lige fangede ham. Nu har jeg så fundet "hans cach", og skrevet mig ind i loggen. Det må jeg huske at fortælle ham, når vi ses en dag.

Jeg snuppede lige en enkelt mere inden jeg drog hjemad. Man kan jo lige så godt rydde pladen, når man nu er i omegnen alligevel.

Smølfe-tur

Esther med sin Smølfine på visit i smølfe-cach

Endelig landede Esthers Smølfine i en ny cach. Hun har været på farten med en geocacher, som har vist hende en masse spændende steder og passet godt på hende. I dag så jeg så at hun var blevet sat af, og jeg fik lyst til et lille gensyn. Desværre var det ikke så let sagt som gjort, for hun var blevet lagt i en Mystery, som kræver at man løser en opgave for at finde frem til koordinaterne. Jeg plejer at være ret god til kode-opgaver, men det er ikke altid lige let, og denne havde jeg faktisk allerede kigget på og opgivet. Nu var sagen jo lidt anderledes, og Smølfine motiverede mig til at pusle videre med koden. Med lodder og trisser lykkedes det endeligt at få et sæt koordinater, som kunne bruges. Sikke en lettelse. Heldigvis var stedet ikke så langt fra os, og i et område, som jeg allerede havde kig på af andre årsager. Ja, faktisk lå cachen lige ved et sted, som jeg kender forholdsvis godt, og jeg var klar over at det ville være en fordel at besøge hende på en fridag.

Når man skal på tur, kan man lige så godt se efter andre caches i området, og til min store glæde kunne jeg konstaterer at der var intet mindre end 2 smølferelaterede caches i byen. Sikke et held, når man nu alligevel er på smølfe-tur.

Bilen blev pakket med Esther og diverse geogrej, og afsted gik det. Datteren var meget optaget af at få sin Smølfine at se, og jeg var optaget af at befri hende fra en cach, som vist ikke får så mange besøg at det gør noget. Vi fandt let cachen, som lå nøjagtig der hvor jeg forventede. Den var i fin form, og det er jeg begyndt at sætte ret stor pris på. Man bliver meget hurtigt træt af at rode med våde madkasser med klamt indhold. Her var alt i tip-top form, og vi skrev os ind i en ny og fin logbog. Med os kom Esthers Smølfine, som vi vil give et lift til en ny cach. Jeg tror iøvrigt at vi har gjort en vinduespudser noget urolig. Han pudsede vinduer på en erhvervsbygning, da vi kørte ind og parkerede på en helt tom parkeringsplads. Vi måtte vente til han havde pudset færdigt på forsiden før vi slog til. Jeg kunne se ham fra GZ, og han så noget forvirret ud over vores forsvinden. Heldigvis var han ikke at se, da vi forlod stedet bevæbnet med en smølf. Så havde han nok ringet efter nogen...

Dagens anden cach hed noget med smølf. Den lå på et ret åben område, og vi var hurtigt klar over cirka hvor. Desværre stod der et par damer ved en bil på den anden side af gaden og gloede olmt på os. Det var tydeligt, at de ikke havde tænkt sig at lade os slippe afsted med at snuse rundt på den underlige (geo)måde. Vi måtte gå en omvej omkring nogle bygninger og gemme os ind til de kørte videre. Det føltes ærlig talt lidt tosset at lege gemmeleg med voksne mennesker, som ikke ved at det bare er en leg. Netop som de kørte væk, ankom en fin bil fra Dansk Autohjælp for at hjælpe en anden dame, som var gået i stå med sin bil på vores side af vejen. Jeg var lige ved at give op, men de var selvfølgelig meget optagede af bilen, og Esther var lynhurtig til at spotte cachen. Vi snuppede den og gemte os igen bag huset for at logge. "Smølfen" i denne cach var til Esthers store skuffelse ikke en rigtig smølf, men jeg kan da godt se hvorfor den har fået det tilnavn. Jeg viser kun beholderen fordi den ikke ser sådan ud på sin plads. Ikke noget med at forære noget væk her.

På vej videre traf vi på en god ven fra kolonihaverne, og vi gik på visit i stedet for at fortsætte jagten. Det var rigtig hyggeligt. Så må vi finde den sidste smølfe-cach en anden dag. Det skal vi nok nå, og Esther er glad for at få Smølfine med hjem igen, om end kun for en kort stund.

Tilbage står at finde en ny placering til Smølfine. Jeg tror at jeg vil køre hende lidt væk, før jeg sætter hende af igen. Hun skulle jo gerne ud i fædrelandet.