 |
| Ruth og Esther på tur med Ruths første cach |
Bevæbnet med en nybagt chokoladekage trillede vi mod Korsør for at besøge Bulder og Ruth. Vejret var fint, så da kagen var spist, trængte vi til lidt frisk luft. Jeg havde hjemmefra spottet et par caches, som jeg gerne ville kigge efter, og havde især en i tankerne. Vi plejer at gå tur ved vandet, når vi er i Frølunde, men denne gang havde geo-kortet vist mig en sti ind i landet, og den ville jeg gerne prøve. Bulder ville ikke med på tur, men Ruth var med på ideen, og selv om hun var snottet, gik hun med.
 |
| Ruth og Esther med film-loggen |
Vi lagde ud cachen på stien. Den var heldigvis let at finde, og Esther var stolt over at kunne vise Ruth hvordan det hele virker. Jeg stemplede, og skrev i logbog medens de to byttede SWAG. Det var en virkelig god fordeling og meget hyggeligt for alle. Jeg havde nok forestillet mig at dette var dagens høst, men Esther og Ruth ville gerne finde flere, og det var jeg selvfølgelig helt med på. Det blev til ialt 4 caches og en fin tur langs vandet. Man kunne tydeligt se sporene efter stormen Bodil, men alle de caches, som vi søgte efter, var på deres plads og lige til at finde. Dagens sidste cach fandt Ruth, og hun var helt begejstret over fundet. Måske har vi smittet hende lidt, for hun ville gerne vide om hun også kunne geocache med sin telefon. Desværre kræver det nok at kun skifter til en mere moderne model, men mon ikke det sker før eller siden.
Dagens fineste cach var den lille sag på billedet. Den lå i et filmhylster, og det har jeg set før, men det særlige ved denne var, at loggen var inde i filmen. Ja, i stedet for film var der lavet en logstrimmel, som skulle rulles ud for at skrive i loggen. Det var lidt sjovt, og da vi var nød til at rulle hele "filmen" ud, kunne vi virkelig få syn for sagen. Loggen var helt fyldt, så vi kunne ikke sætte vores stempel. Vi fandt dog en kant, hvor vi kunne skrive os ind, og giver favoritpoint til denne cach for den fine logbog.
Jeg tror ikke at Esther nogen sinde før har set en rigtig gammeldags film før, så hun havde ingen anelse om hvad det hele handlede om. Det er virkelig en cach for os "gamle".
Det var en rigtig god tur, og en fin måde at se noget andet end det, som vi plejer. Måske tager vi Ruth med ud at geocache en anden gang. Jeg tror ikke at hun bliver svær at lokke.
I dag har vi logget som IHIALA +E +R, og jeg fandt min cach #40. Team IHIALA vokser. Det er rigtig hyggeligt. Tak Esther og Ruth og til alle, som har lagt fine caches ud til os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar