Det smitter...

Jeg havde ikke geocachet i mange dage, og måske kun fundet et par caches her i området, før jeg kom til at smitte min gode veninde gennem mange år. Vi var på besøg hos hende, og kunne stolt melde, at vi havde fundet fine madkasser under sten og bag elskabe, og før jeg vidste af det, var vi på vej ud til vores første fælles cach. Det lykkedes os som helt uerfarne at finde cachen, selv om vi sikkert faldt i alle de fælder og kom på alle de afveje, som man kan som nybegynder. Da vi næsten havde givet op, vendte vi tilbage til en bunke sten, og der fandt vi cachen,  kamufleret i en kunstig sten og lagt i et filmhylster.

Det førte til en masse snak og søgen på nettet, og før jeg tog hjem den aften, havde jeg smittet hende med et seriøst tilfælde af geo-syge. Nu er hun helt fremme i skoene, og har fundet mange flere caches end vi har. Hun går virkelig til den, og har også efterhånden skaffet sig et fint lille udvalg af geo-udstyr. Nu taler vi jævnligt sammen, udveksler historier, erfaringer og hints. Vi er enige om, at dette er en fin sportsgren for os. Der er intet krav om hyppig udøvelse, og hver tur belønnes med endnu en fin stjerne på det personlige cach-kort. Vi har planer om en fælles tur, når vejret igen bliver til lidt længere ophold ude, også for småbørn, og vi håber sammen at kunne finde en stribe fine caches. Vi er begge godt og grundigt bidt af en gal geocacher, så kom ikke for tæt på, for vi smitter sikkert stadig.

Ikke-julegave fra undertegnede
(postkortet kan vist ikke kaldes udstyr)

Nyindkøbt geogrej fra diverse webshops

Her til aften har hun venligst sendt mig disse to billeder af sit grej. "Man må aldrig gå ned på udstyr!", sagde hun. Jeg tror at det er et citat, men jeg husker ikke lige hvorfra. Dog er jeg ret sikker på, at det ikke havde noget med geocaching at gøre. Jeg er en smule misundelig, men jeg siger det ikke til hende, for det er snart jul, og måske har julemanden tænkt på mig, og fyldt sækken med skønt geo-udstyr.