I dag drog datteren og jeg på tur, bevæbnet med nyt grej, som lå under juletræet. Det var sjovt at få anledning til at afprøve det, så her kommer en lille evaluering.
 |
| Aquapack |
For et par uger siden kom denne gave med posten. Den er fra min mormor, som ikke længere selv kan købe gaver, så det klarer jeg for hende. Så kan jeg også få noget af alt det nørdede grej, som ingen andre rigtigt kan hitte ud af at købe til mig. Aquapacken passer perfekt til min iPhone, og har den store fordel at der er snor i den. Først forsøgte jeg mig med at lade den hænge rundt om halsen, men det bryder jeg mig ikke så meget om. Heldigvis er der en fik klemme på snoren, så den kan sikres rundt om håndledet i stedet. På den måde sker der ikke det store ved at tabe den; for den vil bare hænge og dingle fra min arm og ikke ryge på jorden/i søen. Rigtig smart. Det fungerer rigtig godt med betjening igennem posen, og det er ikke noget problem at navigere og logge. Desværre kniber det lidt med at fotograferer, så der må jeg stadig have mit kamera med. Det kan godt lade sig gøre igennem posen, hvis man vendet telefonen rigtigt, men da billederne fra min iPhone i forvejen ikke imponerer mig, hvad kvalitet angår, kommer jeg nok ikke til at bruge den ret meget alligevel. Alt i alt er jeg meget tilfreds med aquapacken, som jeg har købt i firmaets egen engelske netbutik, da jeg ikke kunne finde den her hjemme.
 |
| Stempel |
Lidt overflødigt og alligevel meget sjovt; stemplet. Jeg har fået det lavet med mit navne på, og det er da ret hyggeligt. Der er bare den lille ulempe at de små caches ikke har logs, som er store nok til stempler. Jeg vil fremover være opmærksom på at loggene i mine caches skal være store nok til stempler. Det er de vist ikke lige nu, men de skal måske skiftes ud før eller senere, og så må der nytænkes. Det er jo sjovt at kunne bruge stempel, når nu man har et, men absolut ikke strengt nødvendigt. Jeg påfører i øvrigt altid et "+E", hvis jeg har haft datteren med, og "+E&G" hvid begge ungerne er med. Det kan der godt blive plads til på stemplet også.
 |
| Petzl pandelygte |
Af erfaring ved jeg at jeg kun får brugt udstyr, som er let at have med og virker hver gang. Derfor ønskede jeg mig denne super lille og meget fikse pandelampe. Sønnen gav mig den i julegave, og jeg indrømmer gerne at jeg hjalp ham med at købe den. Den findes i Spejdersport. En smart ting ved den er, at den ikke har en lang og besværlig strop, men i stedet en tynd snor, som man trækker ud, når man skal bruge den. Det er noget, som virker, og jeg er rigtig glad for den. Lampen egner sig godt til at læse ved og til at søge med, men er jo ikke beregnet til at oplyse stien på længere ture. Den dækker fint mine behov og så fylder den næsten ingen ting i min taske, så jeg er rigtig glad for den.
Fik du også nyt geo-grej i julegave? Så kan du måske anbefale noget til ønskelisten...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar