2 PT, 2 kirker og et kapel

Det er ikke en god weekend, hvis der ikke bliver fundet et par kasser... Det holder nok ikke helt, men næsten. Jeg bruger så meget af min tid i løbet af ugen på at arbejde inden døre, så jeg nyder at komme ud i vejret, når jeg endelige har fri. Derfor kombinerer jeg gerne det nyttige med det fornøjelige, så dagens udflugt bød på en tur på genbrugspladsen, en stribe caches og et enkelt stop i NETTO på vej hjem. 

Vi lagde ud med at at lappe et par huller. I striben af Power-trail-caches var der stadig et par grønne, som jeg åbenbart har misset, da jeg fandt resten af turen. De har længe irriteret mig, så idag skulle de findes. Det viste sig at de var overordentlig lette at hitte, så jeg kan ikke helt forstå hvorfor jeg ikke tog dem med i første omgang. Nu er de i hvert fald fundet, og den fine gule perlekæde på kortet er komplet. Det passer mig godt.

Dagens næste fund var en kirke. Jeg er rigtig glad for kirke-caches af flere grunde. En af dem er praktisk; der er som regel gode parkeringsforhold. Det næste er at jeg synes at det er spændende at besøge kirkegårdene, som ofte rummer spændende historier. Idag kørte vi til Allindemagle Kirke (GCZN0X). Det er en ret speciel kirke, og det var sjovt at se den. Jeg tror ikke at jeg ville have opdaget den, hvis det ikke havde været for Geocaching (og de fine skilte, da vi nærmede os). 

Esther ved Allindelille Kirke

Cachen var nogenlunde let at finde, og det var lidt sjovt at åbne den og finde en af vores egne bytteting. De fleste bytteting er ikke lige til at genkende, men i denne kasse lå en lille tiger, som bar min søns initialer. Jeg ryddede en dag op i hans gamle gemmer, og fandt en masse småting, som han var vokset fra. Tigeren var en af dem. Den må have været med i børnehave i tidernes morgen, for på maven af den stod der GCO, hvilket jeg skrev på det legetøj, som kom med ud af huset. Vi lod tigeren ligge til de næste, og drog videre.

Godwins tiger

Den næste kirke på ruten var Haraldsted Kirke (GCWPJV). Den viste sig at være imponerende stor og ligge på et meget flot område med udsigt ud over landskabet. Vi fandt let cachen, og undgik vist nogenlunde at vække for megen opmærksomhed bland de besøgende på kirkegården. Flere steder gik folk og passede gravsteder. Det kræver lidt snilde at cache diskret på sådan et sted. Heldigvis stillede Esther gode spørgsmål om livet og døden, så samtalen var helt autentisk.

Haraldsted Kirke

Sidste stop på turen var Knud Lavards kapen (GC1WPB2). Også her fik vi en lille historietime, og det var sjovt at blive klogere. Selve kapellet var dog ikke så imponerende. Faktisk var det væk. Tilbage lå kun fundamentet omringet af fårefolde. Cachen var let fundet og vejret indbød ikke til lange ophold, så vi hoppede i bilen igen og drog mod Sorø.

Esther i Knud Lavards kapel

Vi finder ikke så mange caches for tiden, som jeg gerne ville. Det skyldes flere ting, men nok især at der efterhånden skal køres en del for at komme til nogle spændende steder. Hvis jeg skal køre langt, skal det gerne være til et område med flere spændende caches, og så begynder det at stramme lidt til. Jeg satser derfor på mindst en udflugt pr. weekend. Somme tider er der mange og somme tider kun få fund, men den friske luft er den samme uanset.

I næste uge skal vi sende vores seneste Travel Bug afsted. Den skal lige gøres klar. Det gælder om at finde på en god mission, så det bliver spændende at følge dens rejse.

Dellebrænder event Sjælland - 2015

Event-foto fra Dellebrænder event Sjælland - 2015

Vi bød det nye år velkommen ved at tage ud i skoven. Der var inviteret til Dellebrænder event, og jeg havde ikke tilmeldt mig. Deltagelse i noget som helst d. 1. januar kl. 11 kræver at dagsformen er i top. Det kan være svært at forudsige, og i særlig grad for en tumling, som har været oppe dagen før til midnat. Heldigvis var vi klar, så ved 10-tiden pakkede vi bilen og kørte mod Hvalsø, for at mødes med en frisk flok geocachere til event.

Jeg havde naturligvis håbet at der ville være andre børn med, og jeg tror faktisk også at jeg havde stille Esther det i udsigt, men det var ikke tilfældet. Deltagerne var voksne eller firbenede. Heldigvis tog datteren det pænt, og vi gik afsted i raskt tempo. Det er tydeligt at min lange sygdomsperiode har vænnet mig af med at trave, for det holdt lidt hårdt med at følge med, selv om tempoet sikkert i virkeligheden var ret moderat.

Der søges og logges

Mange af deltagerne var rigtig hurtige til at gøre fund, og vi enedes om at lave fælles logninger i de fundne caches. På den måde fik jeg lod og del i en lang række fund, som jeg i bedste fald kun har været tilskuer til. Heldigvis var vi også med til at lede, og gjorde også et enkelt fund, så jeg har logget dem alle, selv om det var lidt tøvende.

Vi venter på bagtroppen

Selv om der var mange deltagere, var det ikke så let at komme ind på livet af dem. Mange kendte hinanden i forvejen, og jeg oplevede igen, at det er almindeligt at følges med dem, som man kom med. Det er selvfølgelig hyggeligt for dem, men lidt ærgerligt for mig, som kommer for at lærer nogle nye at kende. Efterhånden som turen skred frem faldt jeg dog i snak med et par venlige folk, og det blev en rigtig hyggelig tur.

Esther venter

Jeg kan godt lide denne type af event, hvor man går sammen. Det var fint at skulle lave noget sammen, og sjovt at opleve hvordan forskellige mennesker går til geocaching på forskellige måder. Jeg tør godt her at afsløre, at jeg vist ikke høre til de mest aggressive af slagsen.

Esther

Tak for en rigtig fin event. Det var dejligt at komme ud og gå en tur på årets første dag. Vi må komme igen, for vi fik vist ikke tømt hele skoven. Og så vil vi da glæde os til at deltage igen til næste år. Jeg håber at der er en, som inviterer et spændende sted hen.

PS. Dellerne har jeg stadig...

Travelbug fra Dansk Geopodcast

Ny TB fra Dansk Geopodcast

Idag fangede posten os på vej i byen på nytårsindkøb. I tasken havde han et brev med mine nye travelbugs fra Dansk Geopodcast.

Vel tilbage i varmen lukkede jeg op og fandt to imponerende store tags, som jeg glæder mig til at sende ud i verden.

Det er ikke fordi jeg er den mest ihærdige lytter, men jeg har hørt flere udsendelser fra Dansk Geopodcast, og jeg synes bestemt at det er en spændende måde at blive klogere på geocachings mange finurligheder på.

Jeg tillader mig at linke videre til Dansk Geopodcast, og håber at de med salget af travelbugs kan finansiere deres virke et stykke ud i fremtiden.

12-13-14 og geo-tur med familien Jørnow

Det er d. 13. december 2014; ikke særlig imponerende, når man skriver det på dansk, men inden for geocaching fungerer mange ting på amerikansk, og således også datoerne. Derfor hedder dagen 12-13-14; og det er jo en lidt sjov dato. Derfor havde jeg også sat mig for at logge mindst en cahce på denne dato.

Jeg inviterede min nevø Rasmus med på tur, og min bror Asger tog også med. Så var bilen fyldt godt op, og vi begav om ud på en lidt improviseret tur. Vi blev hurtigt enige om at køre mod Slagelse, hvor vi alle havde fund til gode.

Store børn - stort legetøj

Det første stop var dog ved en cache, som jeg allerede har logget, men den ligger så fint ved indkørslen til militær-området i Slagelse, så vi stoppede alligevel.

Vi fandt ialt 6 caches, hvoraf de 4 var nye for mig. Turen blev ekstra udfordret af at vi var kommet lidt sent afsted, og nærmer os årets korteste dag. De sidste 2 caches fandt vi i mørke, og jeg var faktisk meget i tvivl om det ville lykkes for os. Heldigvis var vi lige stædige, og vi fik dem logget ved godt samarbejde.

Asger, Rasmus og Esther

Vi besøgte blandt andet et par af "Er du dus med himlens fugle"-serien. Vi har tidligere fundet et par af dem, og jeg havde fået disse anbefalet. Det var rigtig fine, men altså ikke helt lette i mørke.

Jeg brugte turen til at sætte min nyeste TravelBug afsted. Den hedder Keys and tales og indeholder fra begyndelsen en nøgle med en historie. Tanken er at andre kan tilføje deres nøgler og logge deres historien. Jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig. Foreløbig ligger den jo bare i en plastikkasse i en skov i Slagelse-området.

Keys and tales

Rasmus sendte sin første TB på tur idag. Jeg håber virkelig at den får en fin rejse. Det skulle gerne blive sjovt for ham at følge dem på kortet.

Vel tilbage i min lune stue kunne jeg med rette aktivere min nye geocoin.

12-13-14

Tak for en rigtig hyggelig lille tur. Jeg glæder mig over at dele hobby med min bror og nevø. Jeg håber at vi snart kan tage afsted sammen igen.

Glædelig jul til alle!

Decembertur til Klarskov

Vejrudsigten har haft lidt forskellige meninger om weekendens vejr, men fredag var alle vist enige om at lørdagens vejr tegnede til at blive tørt og mildt. Derfor planlagde jeg en udflugt der. Hele ugen har jeg brugt til at skrive på en eksamensopgave på min diplomuddannelse, så jeg trængte i den grad til frisk luft.

Det er december og alle har mange planer, så ingen ville med os. Derfor drog Esther og jeg afsted alene. Vi lagde ud med en hare, og fortsatte videre mod en okse. Dog måtte vi midtvejs sande at Geocachings kort ikke fortæller hele sandheden, for vi blev standset af en kæde, og kunne ikke komme videre. 

Hertil og ikke længere

I virkeligheden havde det været en stald sag at fortsætte, for kæden var kun hægtet på et søm, og drattede ned, da Esther tog fat i den. I øvrigt kunne man uden videre køre uden om på en vej anlagt til traktorkørsel. De satser vist på at man er lovlydig og vender om. Det gjorde vi så!

Vi udnyttede omvejen igennem Korsør Lystskov til at snuppe en ekstra cache. Der var en fin vigeplads, og det så let ud. Det viste sig dog at blive en smule mere kompliceret, for cachen var placeret inde i et fuglebur, som sad i et træ. Det krævede al min styrke og balance at få fingrene i drillepinden, men det lykkedes. Det er godt at jeg er relativ høj. Det var noget sværere at få sat cachen på plads igen, men det er en helt anden sag. 

Drillepind!

Målet for udflugten var Klarskov syd-øst for Korsør, som virkede som en overskuelig lille skov med en god samling forskelligartede caches. Det viste sig dog at det heller ikke fra den nye retning var muligt at køre frem til skoven. Dog var vi tæt nok på, så vi stillede bilen og begav os afsted til fods. Jeg kunne ikke helt undslippe tanken om hvor vidt det var en lovlig parkering. Facebook har på det seneste formidlet en artikel om p-bøder for natur-parkering. Vi vovede pelsen, og slap uden bøde.

Turen rundt om og i Klarskov var helt fantastisk. Vi lagde ud med at finde en okse og en rotte, og fortsatte helt ud til kysten, hvor vi også snuppede et par fund. "Her kunne vi dag godt bygge et hus!" udbrød Esther, som var meget begejstret over udsigten fra skrænten og ud over Storebælt. Vi må nok nøjes med at nyde udsigten...

Esther og Storebælt

I Klarskov ligger en lille serie af Gormiti-caches. Vi har ikke meget forstand på disse skabninger, men det var sjovt at finde dem og deres skatte. De er gemt på forskellige snedige måder, og var spændende at gå på jagt efter. Det kom til at koste os et par blå pinde. Jeg er ikke så god til at få delt dem ud, så det var godt at få dem i cirkulation.

En blå pind til denne fine udfordring

Vi rundede turen af med en tiger. Vi har en svaghed for netop dette dyr i min famili, så det var et stort hit at finde denne. Esther fandt den på egen hånd, og stolt var hun, selv om de korte ben var noget trætte på det tidspunkt. Ialt fandt vi 12 kasser på dagens tur. Det er en del for os, som jo stadig er grønne, så vi er godt tilfredse.

Tigeren

Vejret var nøjagtig så fint, som de havde lovet. Hele turen foregik i klart og tørt vejr, og det var næsten ikke til at tro at vi var ude i december. Vi fandt bistader med stadig aktive bier (som vi naturligvis ikke forstyrrede) og nød det lune vejr uden vanter og huer. Det må for min skyld gerne fortsætte sådan, men det er der vist ikke udsigt til.

Vinter-skov?

Bistader i skoven

Hvis man har lyst til en skov- og strandtur uden alt for mange andre, er Klarskov et rigtig godt bud. Området er skønt og cacherne er tilpas lette at finde for børn. Vi anbefaler området og takker jer, som har lagt fine caches ud til os der.

Klarskov

Nu er det jo jul, og derfor et meget passende tidspunkt til mit lille tiltag:"Byt op!". Jeg er ked af at komme ud til store kasser næsten uden indhold, så jeg har bestemt mig for at gøre noget ved det. Fremover bytter vi op, det vil sige at vi lægger nye bytteting eller bytter noget småt til noget større. Jeg har tasken fuld af gode sager i forskellige størrelser, og hvis der er plads, bytter vi op. Du skal være mere end velkommen til at være med. Jeg bliver ved så længe lager haves. I denne omgang blev det til et par elastikarmbånd og et indkøbsnet. Hjem kom en enkelt glaskugle og endnu en god oplevelse.

Høng Skov og lidt DK-Powertrail

Sønnen kom hjem fra efterskole uden sine spil, og foreslog i stedet at vi tog på en geo-tur sammen. Det skal man ikke sige to gang, så jeg planlagde selvfølgelig en lille tur. Hurtigt fandt jeg frem til et lille skovområde med en håndfuld caches, som så spændende og lidt anderledes ud. Da jeg læste logs, kunne jeg at et min AnneliJensen allerede havde været der, og så der måtte vi naturligvis også ud.

Cachene ligger i et område med ny-skov. Godwin styrede og sikkert på vej bevæbnet med GPS, og fremme ved parkeringspladsen overtog jeg navigationen. Desværre viste det sig at spændende og snedige let bliver til irriterende og umulige, og vi måtte opgive at finde den første efter en selv søgen højt og lavt. Det er aldrig en god start, så vi forsøgte at ryste de af os og sætte kursen mod den næste. 

Ved GZ for dagens næste cache fandt vi frem til markøren, men selve cachen kunne vi ikke finde. Også her ledte vi højt og lavt, hvilket vi er særlig gode til på grund af teamets sammensætning. Desværre fandt vi ikke det, som vi ledte efter. Nu var der for alvor krise. Den lange ville bare hjem, og den lille var ved at miste interessen. Vi besluttede os til at forsøge med endnu en, som skulle være ret let at finde.

Ungerne ved cachen

Tredje gang er lykkens gang, og vi fandt uden besvær skjulet. Nu var udfordringen bare at finde ind til loggen, som var snedig gemt. Godwin har ikke den store tålmodighed til denne type opgave, og han var klar til at smadre kassen for at komme ind til indholdet. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, for ved fælles hjælp fik vi fundet loggen og fisket den frem. Det hjalp gevaldigt på humøret, selv om det desværre ikke gav varmen. 

Det snedig skjul. Vi siger ikke hvordan man finder loggen.

Vi lod denne være dagens sidste skov-cache. Vi må vende tilbage en anden gang, måske med Anneli som guide, og se om vi kan finde resten. på papiret ser de rigtig godt ud, men jeg tror at det skal være uden Godwin, som er mere en park-and-grab-cacher. 

En cache er jo ikke nok for sådan en tur, så vi tog en stump af DK-powertrailet, som stadig er aktivt i vores område. Ialt fandt vi 7 caches inden vi vendte næsen hjemad. Det er ikke så mange, som vi havde håbet, men det var helt sikkert nok til os på denne tur.

Næste gang vi skal på tur skal alle være klædt varmere på, så vi ikke får kolde fingre igen. Det er vist især den lange, som skal overgive sig til vintertøj. Hvad er det med teenagere og vintertøj???

Det er virkelig stor forskel på vores tilgang til geocaching. Godwin vil gerne finde caches, som er lige til at hitte, ikke alt for snedige eller udfordrende. Esther kan lide de store caches med bytteting, og jeg kan lide at finde dem, som kræver lidt snilde. Heldigvis kan vi alle sammen lide succes, så vi har altid et par lette i baghånden, som vi kan køre forbi på vejen. Som regel finder vi heldigvis det, som vi leder efter, men dette var bestemt ikke vores bedste tur, selv om den bragte os ud i den friske luft i et rigtig fint skovområde.

Fund # 300

Hurra! Så nåede vi endelig i mål med den næste milepæl. Det har holdt lidt hårdt at nå så langt, for med dårlig ryg og en langvarig sygemelding har der ikke været så mange kræfter til at geocache. Alligevel har vi fundet udfordringer, som passer til vores formåen, og på det seneste har vi været på flere og flere ture. Først havde jeg sat mig for at nå denne milepæl inden udgangen af september, men nu kom vi altså helt ind midt i oktober før det lykkedes. Det ændre dog ikke på glæden ved at nå frem.

Esther og Olde-Esther

Vi var på besøg hos min gamle mormor, som bor på plejehjem i Virum. Vi har faktisk engang haft hende med på en lille geotur, men det kan hun ikke længere huske, for demens gnaver på hendes erindring. Alligevel glæder vi os over at se hende, og har det altid hyggeligt sammen. Geocaching må vi dog gøre selv, for jeg har ikke kræfter til at skubbe hende, og hun bliver også helst hjemme. Da kaffen var drukket, kagen spist og alle billederne set endnu en gang, begav Esther og jeg os derfor videre i området for at finde de 2 caches, som skulle til.

Da jeg var barn boede vi faktisk i netop dette område, så det var let at planlægge en lille tur her. Vi gik efter en cache i Frederiksdal, og en på Sophienholm. Da vi kom ned til Frederiksdal ville min telefon ikke lege med. Min GPS var ikke tanket op til dette område, så det var helt nødvendigt med telefonen. Pludselig kunne jeg huske hvorfor jeg skiftede til GPS, for der er altså ikke noget så surt, som mangel på netforbindelse. Det lykkedes dog at få liv i netforbindelsen, og vi kunne gå på jagt. Esther er en fantastisk god hjælper, og kan lede alle de steder, hvor jeg har svært ved at komme til. Hun kravlede ind under broen, og kunne hurtigt fiske cachen frem til os. # 299 var i hus. Vi skyndte os videre til Sophienholm, hvor det store slag skulle stå.

Det var en fornøjelse at trille ind på parkeringspladsen ved Sophienholm. Her har jeg ofte gået tur som barn, da vi boede på Nybrovej. Det er også stedet for en meget hyggeilg familietradition; børnefødselsdage i det fri. Hvert år igennem hele min barndom fejrede min fætters fødselsdag på skråningerne i parken på Sophienholm. Jeg sendte derfor Janus en varm tanke da vi gik ned over græsplænerne.

Esther på Sophienholm

Cachen ligger ned ved broen, som slet ikke er med på kortet. Jeg var dog slet ikke i tvivl om hvor vi skulle lede, og meget hurtigt kunne Esther fiske bøtten frem. Vi fandt et sted at pakke ud, og loggede denne milepæl med stor omhyggelighed. Esther byttede sig til et påskeæg, og vi lagde vores signatur; en ghanesisk pengeseddel og et par andre småting. Man må jo fejre sine landvindinger.

# 300

Esther med # 300

Jeg er rigtig glad for at vi lod denne være en milepæl. Det var en fin lille cache i et område, som jeg holder rigtig meget af at besøge. Vi kunne da heller ikke bare lige tage videre, så vi legede og gik på opdagelse blandt hække, lysthuse, kunstværker og bede. Esther har ikke været her så ofte, og hun blev nøjagtig lige så begejstret for hækken, som man kan gå ind i, som jeg altid har været. De må have fået en ny gartner, for jeg mindes ikke at hækkene var så fint klippede, da vi legede her tidligere.

Esther og de fine hække på Sophienholm

Det var næsten ikke til at overtale den lille til at komme videre, men der var lang vej hjem til Sorø, så vi måtte køre videre.

Nu har jeg logget vores fund, og glæder mig over at Sophienholm optræder på min liste over milepæle. Jeg har også drejet på min tællemønt, og er i det store og hele rigtig godt tilfreds. Det kan godt være at vi ikke rejser langt væk i vores ferier, men vi får altid samlet en masse dejlig oplevelser, og geocaching er med til at berige dem.

PS. Husk at klikke på "Synes godt om" hvis du har hygget dig med at læse dette indlæg. Tak!