Vi holder vinterferie og får fundet en masse kasser. I går tog vi på geo-tur sammen med Anneli, som også er vild med geocaching. Vi har planlagt turen for længe siden, for jeg ville gerne til Nakke, hvor jeg engang har boet og arbejdet, og derfor aftalte vi at frede området, så Anneli ikke gik i krig med det på forhånd. Kortet var altså blankt for os begge, og hver især havde vi læst grundigt på lektien inden vi drog afsted med madpakker og grej.
Nakke rummer ikke mindre end 2 serier, som afsluttes med et mysterium. Min oprindelige tanke var at snuppe dem begge, men sådan blev det ikke, for vi var godt brugte, da vi kom igennem den første. Vi blev enige om at tage fat på den sydligeste serie, som handler om riddere og væbnere, og som krævede at man under vejs noterede våbenskjold og tal for at kunne afslutte med et mysterium. Serien førte os rundt på en rigtig fin travetur i området, og turen var tilpas lang til at være udfordrende uden at være uoverskuelig for Esther på 4 år. Vi lagde ud med
Marsk Stig Andersen Hvide #1, og tog kasserne i rækkefølge. Midtvejs holdt vi frokosthvil på en bakke med udsigt over Issefjorden. Turen bragte os igennem fårefolde, ud til kysten, langs med smukke naturområder og langs engområder. Undervejs stødte vi jævnligt på skilte med
RESERVAT Ingen adgang. Det er virkelig et skønt område, som jeg faktisk aldrig har besøgt, selv om jeg altså boede få kilometer derfra engang. Kasserne var alle til at finde, selv om flere af dem var lidt udfordrende, og vi et enkelt sted blev lidt i tvivl om den var gået til. Heldigvis fandt vi den dog i god behold, og kunne endda placere en TB i den. Jeg havde en fisk med, som gerne vil se kysten. Det kan den bestemt der, hvor man kunne høre bølgerne fra GZ.
 |
| Udsigten fra forkostbordet |
 |
| Frokost i det "grønne" |
 |
| Mere frokost... |
Selv om vejret var fint, kan man ikke løbe fra at det er vinter endnu, så vi sad kun kort og spiste frokost. Det gælder om at bevæge sig, for ellers bliver det altså lidt for koldt. Det er ikke noget problem for Esther, som næsten er i konstant bevægelse.
Billedet yder ikke landskabet retfærdighed, men det giver dog et lille indtryk af området. I søen på engen svømmede en stor flok gæs og et par svaner. I det hele taget så vi rigtig mange gæs i området. De er imponerende store og rigtig fine, men de gemmer sig altså godt i landskabet, og er ikke til at få med på billeder. Måske kan du skimte dem til højre i søen på billedet.
 |
| Eng med svaner og gæs |
 |
| Anneli og Esther tog sig et hvil på en bakke |
Det var oplagt at hvile sig lidt på denne bakke, men faktisk sad de næsten over på en cach, for GPSen viste os lige om bag højen, hvor vi fandt en af de mange fine kasser. Når man er på tur sammen, og logger mange caches under vejs, får man en vis rutine. For os blev det til at vi hver især skulle stemple og daterer logbogen; Anneli noterede skjold og tal fra cachen til brug for udregning af koordinater til bonus-cachen; Esther tegnede en lille hilsen i logbogen, hvis der var plads; der blev udvekslet bytteting og så til sidst logget på telefonerne. Ikke nogen helt simpel øvelse, men en god anledning til en lille pause på traveturen.
 |
| Esther og Anneli logger |
 |
| Udsigten fra bakken |
Da vi havde fundet de 8 caches, skulle vi pusle os frem til koordinaterne til bonus-cachen, og opgaven virkede overskuelig. Vi forventede at den ville være placeret sådan, at den kunne tages på vej til parkeringspladsen, eller i nærheden af denne. De koordinater, som vi kom frem til, var dog i en helt anden retning. Først kom vi faktisk frem til koordinater midt ude i fjorden, men vi fik hurtigt rettet den lille fejl og kom in på land igen. Det sæt, som vi så fandt, lå næsten 2 km i den modsatte retning. Det kunne vi ikke lige overskue, og valgte i stedet at tage et par kasser på dæmningen over fjorden, før vi ville køre ud til bonussen.
 |
| Anneli og Esther i Fugletårnet |
Efter Fugletårnet og Foderhuset hoppede vi i bilen, og forsøgte at finde en bagvej ind til bonus-cachen. Fremme på stedet viste det sig dog ret hurtigt at vores koordinater pegede ind midt på en mark, og da hintet lød
Under grantræ, var det tydeligt at vi var på vildspor. Vi valgte at køre hjem, for det var ved at være tid til at lave mad. Tilbage i varmen kunne vi ikke lade opgaven ligge, og hurtigt fandt vi oplysningerne frem igen. Det tog ikke lang tid at finde frem til et par småfejl med stor betydning, og pludselig sad vi med et sæt koordinater, som faktisk lå lige som vi forventede: på ruten tilbage til parkeringspladsen... Vi kiggede på hinanden, og traf en hurtig beslutning om at køre ud igen. Brødet stod til hævning og der var stadig lidt lys tilbage, så vi hoppede i bilen, og kørte til Nakke igen. Efter et par blindgyder, som bragte os i lige linje mod cachen og direkte ud i en sump, fandt vi en sti, som førte frem til cachen. Vi forcerede et brombærkrat, som sikkert er en endnu større udfordring om sommeren, og fandt cachen under et stort træ. Sikke en sejr. Vi fandt oven i købet også en coin, som kom direkte i lommen.
Med intet mindre end 11 caches i loggen kørte vi hjem i varmen og hyggede os med friskbagt brød og varm suppe. Super!
Jeg kan bestemt anbefale denne serie til en fin tur med eller uden børn. Der er nok at se på, og fugle-kiggeren vil få mange gode anledninger til at bruge sin kikkert. Vi kvitterede naturligvis med en blå pind.
