 |
| #200 |
HURRA! Idag fandt vi vores cach nr. 200. Jeg holder meget af kirke-caches, så denne gang skulle vores milepæl være sådan en. På vej til visit hos en god veninde kørte vi forbi Stenmagle Kirke, og der var stadig en ledig cach til os.
Turen ind over kirkegården bød på en god anledning til at tale om gravsten og historierne, som de fortæller. Esther spurgte lystigt, og hyggede sig med at spørge om hvem der lå hvor. Sjovt også at se hvordan de gamle navne nu igen er moderne. På et tidspunkt var vi kun 2 meter fra cachen, men desværre var vi på den forkerte side af kirkemuren. Af en eller anden årsag var der ingen låge i muren, ud over i den side, som vender ud mod vejen, så vi måtte tilbage til vejen, og så rundt langs med muren på ydersiden. Cachen var let fundet, og det var skønt at kunne logge dette fund. Til vores store glæde lykkedes det os, at mokke en ganske lille TB ned i cachen. Nu håber vi at den får en fin rejse videre. Vi har i hvert fald gjort vores til det. God tur videre Perry!
 |
| Esther med Perry og vores fund #200 |
Det meste af eftermiddagen sad vi inde og hyggede os med gode venner, kanelsnegle og varm cacao, medens vejret vekslede imellem regn, sol og hagl. Da det endelig klarede lidt op, begav vi os ud på en lille gåtur i Kirke Eskilstrup. Jeg havde håbet at der ville blive tid til at finde et par af de lokale caches, og vi nåede helt op på 3. Slet ikke dårligt. Den ene gav os lidt bøvl, men ellers var det lige til, og sjovt at have Martha og Anna Carin med ude på deres første tur.
 |
| Esther og Martha med dagens 2. cach |
Nu har jeg nået endnu et geo-mål, og glæder mig over sejren. Snart skal jeg sætte mig et nyt, og jeg overvejet grundigt hvad det skal være. For tiden trækker haven jo også, og det bliver sikkert værre og værre, som sommeren tager fat. Måske skulle jeg gå efter en cach om dagen i en periode, for ikke at falde helt af på den. Min statistik har været på lige over 1,5 om dagen i 2014, men nu er jeg kommet lige under. Det var også en mulighed at sætte 1,5 pr. dag som mål. Gad vide hvor lang tid det vil tage mig? Hvis du har en idé til mit nye mål, eller selv har sat dig gode mål, vil jeg rigtig gerne høre om det. Smid en kommentar, så læser jeg med og holder dig opdateret. Tusind tak!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar