På sporet af DK POWERTRAIL

Rasmus og Esther

Det er ikke let at være sygemeldt og geocacher på en gang. Især ikke når man ved at en lang række fine caches i mit område snart lukker. Derfor har jeg længe haft lyst til at tage på tur efter DK POWERTRAILs. Min store dreng er igen på efterskole, og iøvrigt ikke særlig vild med at geocache (?!!!) sammen med os. Derfor fandt jeg på at inviterer min nevø Rasmus med på tur. Han har sin egen profil, og har før været med os, så han var let at lokke. Moderne skolebørn har et travlt program, så vi måtte klemme en lille tur ind imellem skole og sport. Det blev til 1½ time på vejene nord for Sorø.

Vejret var fuldstændig perfekt med høj himmel, drivende skyer og ikke alt for varmt. Vi lagde ud med at efterse mit motel. Jeg havde også et par trackables, som har ligget lidt for længe i tasken, go det var godt at få dem sendt videre ud i verden. Rasmus og Esther tog sig af eftersynet, medens jeg forsøgte at få styr på navigationen. Slev om det efterhånden er længe siden jeg købte min GPS, har der ikke været så mange anledninger til at øve sig i at bruge den, men idag var chancen der.

Vi satte kursen mod powertrailet i nærheden af Munke Bjergby, der hvor jeg nu engang var kommet til. Ret hurtigt fik vi en fin ordning, hvor Rasmus holdt øje med GPS og jeg kørte. Ved cachen steg han og Esther ud og fandt beholderen, medens jeg blev i bilen og ordnede loggen og gjorde klar til den næste cach. Det blev vi ret gode til, og hurtigt overtog Rasmus også arbejdet med at skrive os i logbøgerne. Det er ret let, for vi har jo et fint stempel, så der skulle bare noteres dato og et lille "+R" for at vise at han også var med i Team IHIALA idag. Uden de store sværdslag snuppede vi 13 powertrail-caches og sluttede af ved Tersløse Kirke med en enkelt større cach. Det var en helt perfekt afslutning, for der var bytteting til Esther. Hun kom jublende tilbage til bilen for at hente noget at bytte med, og erhvervede sig et fint kort med smølfine på.

Vi havde vist ikke været helt opmærksomme på resten af Rasmus' program, for knapt var vi kommet ind ad døren, før han skulle klæde om til sport. Vi sagde pænt farvel og aftalte snart at tage på tur igen. Når han får logget sine fund, vil han også få et souvenir. Det bliver han helt sikkert glad for. Jeg var glad for at komme lidt ud igen. Det er ikke så sjovt at være syg, og lige for tiden tillader ryggen kun denne type af geocaching. Jeg glæder mig til igen at komme på gåture. Så må vi planlægge en tur for hele familien. Jeg har allerede et par ideer til hvor vi kunne tage hen.

Færdigt arbejde - nr. 504 i Verden

Det var egentlig meningen at vi skulle på tur med vores gode geo-ven, men hun måtte melde afbud, og vi besluttede derfor at gøre en lidt kortere tur selv, Esther og jeg. Målet var at nå 3 typer caches; Earth, Letterbox og Event for at få de 7 august-souvenirs. Bevæbnet med koordinater i GPSen drog vi mod Næstved, som var udvalgt på grund af dagens event.

Vi lagde ud med en fin lille letterbox, som nogenlundet hurtigt var fundet. Jeg er stadig ikke helt dus med Hr. Oregon, så det gik så som så med at pejle. Jeg bliver vist nød til at lave lidt tør-træning her hjemme, så jeg ikke går helt kold, når det virkelig gælder. Heldigvis var der ikke så meget at være i tvivl om i denne lille udfordring, så vi klarede os endda, og i fællesskab kunne vi logge dagens første cach. Jeg kan godt lide letterbox-caches, da de egner sig godt til børn. Denne var dog lidt kort, men passede rigtig godt til vores tur idag.

Esther (meget lille orange plet oppe på bakken) på Mogenstrup Ås

Næste stop på programmet var en earth-cach, som lå på en ås. Jeg havde læst grundigt på opgaven hjemmefra, og mine mange timers forelæsning om geologi og jordbundslære kom mig bestemt til gode her. Det var ingen sag at svare på spørgsmålet, som hører til logningen, så udfordringen var i virkeligheden bare at besøge stedet, og tage nogle billeder af vores oplevelser. Stedet var rigtig fint, og et af de naturområder, som jeg ikke ville have fået øje på, hvis det ikke lige havde været for geocaching. Området bebos af en flok får, som ikke var særlig begejstrede over vores besøg, men som affandt sig med det. Esther spurtede op og ned af bakker, og sammen havde vi en rigtig fin tur. Der findes en anden cach på området, men den havde vi ikke tid til at lede efter i dag. Vi kommer bestemt tilbage en anden dag for at finde den, for her kan man godt få mange timer til at gå. Earth-cachen hedder Mogenstrup Ås, og kan bestemt anbefales til en rask gåtur.

Fårene hviler sig i skyggen under træerne

Dagens sidste fund var en event på Rønnebæksholm. Vi var faktisk på besøg i haverne der for et par uger siden, og ved den lejlighed fandt vi en enkelt cach på området. Denne gang stod den dog ikke på så meget caching fra vores side. Vi nøjedes med at få os en hyggelig snak over vores medbragte mad. Der blev frigivet en serie caches i anledning af eventet, så det kan være at vi tager ud og leder efter dem, når vi igen besøger Mogenstrup Ås. Som altid var det et rigtig hyggeligt event, og vi mødet et par kendte ansigter. Et par var med på eventet på Lindenborg for et par uger siden, og nogle genkendte jeg fra en anden event. Det er altid lidt indviklet med navne, når alle hedder noget kryptisk som geo-navn og noget helt andet til daglig. Med tiden kommer jeg nok til at lærer lidt flere navne, men lige nu er der ikke mange, som sidder fast. Vi blev på eventet en times tid, inden vi igen kørte mod Sorø. Dagens andre gøremål pressede sig på, så der var ikke tid til mere geocaching.

Event på Rønnebæksholm

Med disse tre fund kvalificerede jeg mig til alle 6 kategorier af caches i august-udfordringen, og stor var min glæde, da denne melding tonede frem på skærmen:

Jeg havde nok forventet at langt flere var kommet i mål, så jeg er rigtig godt tilfreds. 

1. august og jagten på de 7 souvenirs

Dagens høst

Idag er det den 1. august, og således den første mulighed for at skaffe sig de føromtalte 7 souvenirs. På grund af min ryg er det ikke blevet til mange fund i denne summer, men nu er jeg ved at være klar igen, og jeg trænger til at se noget andet end min egen matrikel. Derfor planlagde jeg en lille eftermiddagstur sammen med Esther. Jeg hentede hende tidligt i børnehaven, og satte mig for at forsøge at nå de første 3 typer af caches allerede idag.

Alle har sikkert favoritter når det kommer til cachtyper, og selv holder jeg mest af dem, som man umiddelbart kan tage uden de store sværdslag; de grønne. I nogle områder er de spredt i et jævnt lag, medens andre områder bærer præg af blå spørgsmålstegn i klynger og store områder tilsyneladende helt tomme. Til denne udfordring bliver det nødvendigt at søge i begge typer områder. 

For længe siden havde jeg løst et lille mysterium, som førte mig til et smukt kuperet område ved Kamstrup. Denne cach var hovedmålet for dagens udflugt, og ville samtidig give mig et af de souvinirs, som udfordrer mig mest. På vejen fandt vi en enkelt grøn, som vi før har kigget efter. Den var dog lukket, men i dag var den på sin plads, og Esther lagde stolt ud med at nappe den for os. Det er utroligt praktisk at cache sammen med hende, for hun kan let spotte alt det, som er lavt. Jeg tager mig af det i højden og drengen hjælper til med dem, som kræver klatring og lignende. Det er virkelig godt at være et team. 

På vej videre gjorde vi et forsøg på at samle de nødvendige oplysninger til en multi. Det var lige ved at skabe uorden i trafikken, og vi måtte da også vende bilen et par gange, for at se efter de nødvendige tal en enkelt gang til. Til sidst fandt jeg et sted at holde, for at beregne koordinater, og så afsted til GZ. Det viste sig dog at koordinaterne ikke helt holdt, og vi droppede sagen, og kørte videre mod vores oprindelige mål.

På vejen snuppede vi en enkelt grøn. Jeg forsøger at vænne mig til min nye fine GPS (Oregon 650), men er stadig ikke helt dus med den. Den er vist heller ikke alt for glad for mig, for den sender mig jævnligt på vildspor. Idag ankom vi til GZ, og jeg havde en rimelig god idé om hvor cachen skulle findes. Oregon ville dog have os over på den anden side af vejen og ind på privat grund. Det synes jeg ikke rigtig om, så jeg fandt telefonen frem, for at se om den havde et forslag. Det havde den; 1 meter til cach! Jeg havde altså ret i at vi var på det rette sted. Kort efter kunne vi plukke cachen ned uden problemer. Nu kunne man jo godt tro at jeg var glad for det fund, men faktisk irriterer det mig, at jeg har brugt gode penge på en GPS, som ikke sender mig der hen, hvor jeg skulle være. Jeg må se om der er et eller andet man kan gøre, for at kalibrerer den. Kom gerne med et forslag, hvis du har forstand på disse sager. Tak.

Vi ankom til Knøsen ved Skamstrup i strålende eftermiddagssol, og fandt let et sted at parkerer. På marken ved siden af stien høstede de. Vi fik et fint støvbad, da mejetærskeren vendte rundt lige som vi passerede. Det var et imponerende syn. Vel oppe på bakken beundrede vi udsigten. Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor smukt der er i Danmark. Man værdsætter det måske mere, når man har opholdt sig uden for landets grænser i længere perioder. I mit tilfælde skyldes det nok den lange periode inden døre.

Esther og Knøsen

Udsigten fra Knøsen

Udsigten fra Knøsen (og ned til bilen)

Da jeg i sin tid løste opgaven, fandt jeg faktisk aldrig frem til et sæt koordinater. Jeg konstaterede bare at stedet var det rette, og derfor var vi uden retning, da vi skulle lede efter cachen. På toppen af Knøsen står et lille tårn, som vist har kendt bedre dage. Vi klatrede ikke op, for det så ikke helt bæredygtigt ud, men var hurtigt klar over, at vi skulle lede omkring tårnet. I fællesskab fandt vi cachen, som naturligvis var helt tør. Denne sommer må være noget nær ideel til at tørre fugtige caches i.

Esther med cachen

Med dette fund var vores anden cach-type i hus, og jeg var rigtig godt tilfreds. Desværre var Esther knap så begejstret, for hun havde tabt en æske med chokoladeknapper på vejen op til toppen. Heldigvis er vi jo trænede ting-findere, så vi gik tilbage i vores egne fodspor, og næsten nede ved vejen spottede vi æsken ved siden af stien. Stor var glæden hos os begge; sikkert af forskellige årsager.

På vej tilbage ledte vi forgæves efter en grøn, og kørte til sidst mod Sorø igen. Da vi passerede den føromtalte multi, måtte jeg lige se efter tallene igen, og denne gang fandt jeg et par overset cifre. Det blev til endnu en tur med pen og papir, og til sidst en søgning. Faktisk havde vi været kun ganske få meter fra i første omgang, men man får vist let lidt tunnelsyn, når man har et par koordinater at gå efter. I andet forsøg fandt vi en fin lille cach i et rigtig fint skjul, og ud over at udløse dagens tredje souvenir, måtte jeg også erlægge et favoritpoint;  måske i virkeligheden mest til mig selv for min bedrift. Det er ikke mange multier, som jeg har på min liste.

Nu mangler jeg "kun" 3 typer af caches, før jeg kan få adgang til den sidste og stadig hemmelige kategori. Et par af dem regner jeg med at nå imorgen, hvor vi skal på tur med Anneli i anledning af Esthers forestående fødselsdag. Vi forstår virkelig at slå flere fluer med et smæk. Det er godt at være igang igen, både for kroppen og sindet. Jeg glæder mig til at blive helt rask, for jeg har en hel del at indhente.

Event på Lindenborg

Event i skyggen

Det bliver ikke til mange fund for tiden. Min ryg er dårlig, og jeg bruger rigtig meget tid på at hvile den. Heldigvis går det fremad, og i den forgangne ugen har jeg været på Sommerstævne på Lindenborg sammen med en masse gode folk fra min kirke. Blandt deltagerne i Sommerstævnet finde en del geocachere, og i år havde Peder fra Grindsted derfor arrangeret et event, så vi kunne mødes og hilse på hinanden. Som altid inviteres der bredt, og der var derfor både deltagere fra stævnet og fra område. Faktisk var der også gæster langvejs fra, for en gruppe finske gutter og et par hollændere, som var på ferie i Danmark, deltog også. Jeg gætter på at vi var omkring 25 mand samlet til en meget hyggelig event på græsset ned mod fjorden ved Efterskolen Lindenborg.

Log og trackables

I stedet for en traditionel logbog var der lavet en log-plakat, som alle kunne skrive sig ind på. På tæppet lå også trackables til beundring og et par til videre transport. Jeg havde mit album med, og viste stolt min lille samling frem. Med hjem fik jeg en serie billeder af andres TB og coins, som jeg nu har logget. Der kom også et par rejsende med i tasken. Snart bliver de lagt ud igen. Det er sjovest, hvis de holdes i bevægelse.

Der logges og fotograferes

I forbindelse med eventet havde Peder lagt 3 nye caches ud på området omkring efterskolen. Vi fik koordinaterne på papir, og så gik den vilde First-Finders-jagt. Jeg er ikke så forhippet på at komme først, så jeg fulgtes i stedet med Neel, som var ferm til at finde vej, og villig til at sætte tempoet lidt ned, så jeg kunne følge med. Det blev en meget hyggelig tur rundt på området mellem campingvogne og telte, og måske kan vi finde ud af at tage på en tur sammen en anden gang også. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Flere steder stod vi i kø til at logge, så det var ikke den store udfordring at finde de 3 nye. Alligevel var det sjovt at være med, og dejligt at få et par nye fund i bogen.

Esther

Snakken gik lystigt om trackables og powertrails, og det var som altid spændende at høre om andres oplevelser med geocaching. 

Geocoin-samling

Tak for en hyggelig eftermiddag sammen. Lad os gentage successen til næste år. Ind til da er det mit lod at passe de 3 nye caches. Det skulle ikke blive noget problem, for min søn skal nemlig gå på efterskolen i det kommende skoleår.

7 Souvenirs of August

Jeg modtog en mail fra Groundspeak med information om udfordringen "7 Souvenirs of August", lige som du sikkert også gjorde, hvis du er medlem. Jeg kan godt lide udfordringer, og denne virkede helt overkommerlig for mig. Det går i al sin enkelthed ud på at finde forskellige typer af caches i løbet af august. Det vil jeg naturligvis forsøge, og jeg tror også at jeg har lokket min gode geo-ven med på ideen.

Sammen med udfordringen følger iøvrigt også en hyggelig lille test, som man kan tage, og derefter finde ud af hvilken type geocacher man er. Ikke overraskende kunne jeg således konstaterer at jeg er af typen "The Explorer", som holder af grønne caches og gode oplevelser. Du kan naturligvis også teste dig selv. Det tager kun et øjeblik og er meget hyggeligt. Geocaching Personality Quiz.

I forbindelse med udfordringen udgiver Groundspeak en serie merchandise, som man kan købe og bytte, tracke eller samle. Det er lige noget for mig, for jeg holder nemlig af ting med en historie, og hvis jeg får held med at gennemføre udfordringen, vil jeg naturligvis gerne have et godt minde at knytte til oplevelserne bagefter. Jeg har tidligere (vist nærmest ved en fejl) bestilt vare hjem fra USA, og det blev urimeligt dyrt i told og gebyrer. Derfor forsøger jeg at undgå at gøre den fejl igen, og jeg gik i stedet på jagt efter de nye sager på europæiske hjemmesider og web-butikker. Det skulle vise sig ikke at føre til en pind. Af en eller anden grund er det ikke til at skaffe det fulde Groundspeak-sortiment i Europa. Uden at have det store forstand på e-handel, tør jeg godt at sig, at der da må være et marked for dette. Det er ikke første gang jeg leder efter Groundspeaks produkter forgæves, og flere gange har jeg oplevet at det jeg gerne ville have, meget hurtigt var udsolgt i Europa. Måske skulle man forhøre sig hos Groundspeak om de mangler en autoriseret forhandler, og så åbne en lille filial. Så er jeg også sikret adgang til alt det nye...

Hvis du har fundet et godt sted i EU, som handler med Groundspeak-produkter i stort udvalg, vil jeg rigtig gerne høre om det. Jeg har efterhånden besøgt rigtig mange butikker på nettet uden held, og kunne godt bruge et skub i en ny retning. Skriv endelig din favorit-butik i en kommentar. Hvis du har fundet et sted, som handler med merchandise til udfordringen "7 Souvenirs of August", må du også meget gerne skrive det. Så vil jeg gå på indkøb med det samme. Tak for hjælpen.

Garmin Oregon 650 og GSAK

Garmin Oregon 650

Jeg har helt fra begyndelsen geocachet med min iPhone 4, og været rigtig godt tilfreds med det. Det er nemt og bekvemt at kunne klare alle funktioner på en maskine, og det har fungeret ret godt. På det seneste har jeg dog oplevet flere og flere irritationsmomenter, og helt galt gik det på en tur, hvor min telefon bestandigt sendte mig helt ud på en mark ved siden af den skov, som vi så tydeligt befandt os i. Telefonene var fuldstændig ubrugelig den dag, og hvis jeg havde været afsted alene, havde det ødelagt min tur. Heldigvis var vi to, så vi klarede os. Jeg har også haft problemer med dækning og hastighed, når man bevæger sig langt nok ud på landet. Det bliver man jo nød til, efterhånden som de mest nærliggende caches bliver logget. Sidst men ikke mindst har jeg flere gange erfaret, at min telefon ikke har strøm nok til en dagstur, og det duer altså ikke. Med andre ord; jeg var lidt træt af telefonen, og lidt lun på hvad en "rigtig" GPS kunne tilbyde.

Da jeg undersøgte markedet, fandt jeg ud af at Garmin er mærket, næsten uanset hvem man spørger. Deres modeller kan groft deles ind i 3 kategorier; (1) de enkle og billigere typer, (2) de middeldyre og noget mere avancerede typer og (3) de meget dyre og super avancerede typer. Jeg bemærkede især udtryk som "papirfri geocaching" og "geocaching profil", og landede på en model i den middeldyre klasse. Jeg forhørte mig også bland de mange kloge folk på facebook (i den noget mærkværdige geocaching-gruppe), og der var ret stor opbakning til netop den model, som jeg havde udset mig.

Nu har jeg så indkøbt min første "rigtige" GPS. Det er en Garmin Oregon 650. Jeg har endnu ikke haft anledning til at afprøve den i felten (på grund af sygdom), men har haft god tid til at fumle med den her hjemme, og den ser lovende ud.

GSAK

Uden at have den store erfaring med det, har jeg forstået på diverse fora og debatter at GSAK er svaret på rigtig mange udfordringer i geo-verdenen, så det har jeg naturligvis også kigget nærmere på. Jeg havde stor glæde af de fine videoer, som findes på den Danske GSAK-side, og kan bestemt anbefale dem til andre, som også er helt nye på dette felt. Med hjælp fra dem og fra alverdens andre steder på nettet har jeg nu installeret GSAK på min PC, og uden de store sværdslag hentet min første lille samling caches ind. Det virker rigtig smart, men hold da op hvor er der mange muligheder. Jeg kommer nok ikke til at bruge halvdelen af det, men jeg føler mig overbevist om, at der er en masse fikse funktioner, som jeg sagtens kan få glæde af.

Bevæbnet med GSAK og GPS har jeg nu overført de første caches til min nye ven Hr. Oregon, og snart skal vi på tur, for at gøre os erfaringer. I første omgang skal jeg dog lige genvinde føreligheden, og så må tiden i stedet bruges på at nørde lidt her hjemme. Til alt held er jeg ikke alene, for min gode geo-ven Anneli har også netop anskaffet en GPS, så vil har planer om at udforske denne nye verden sammen.

Det kan godt være at det er gratis at geocache, men bliver man først bidt af det, slipper man altså ikke helt for udgifter. Dette er en af de større, men sådan må det være. Det skulle jo gerne blive ved med at være sjovt.

Del gerne dine erfaringer eller overvejelser med GPS, GSAK og telefon-navigation i en kommentar. Jeg holder af at blive klogere.

Vandtårnet i Ringsted

Esther med sit JFFC og logbogen

Vi trængte bare sådan til et par fund, så vi satte kursen mod Ringsted. Vi er nemlig ved at løbe tør for caches i vores lille by Sorø, så der skal køres lidt. Vi har tidligere fundet en cach ved vandtårnet i Sorø, og det besøg har givet Esther en helt særlig interesse for vandtårne. Når vi kører rundt i landet, spotter hun det ene vandtårn efter det andet, og flere steder kender hun på deres vandtårne. Når vi kommer hjem ad motorvejen, konstaterer hun altid at: "Nu er vi næsten hjemme!", når vi passerer det røde og blå vandtårn, som tårner sig op på bakken i Pedersborg. I dag kørte vi til det gamle vandtårn i Ringsted. Jeg ser faktisk tårnet dagligt, når jeg kører til og fra arbejde, men har vist aldrig før set nærmere på det. Det virker selvfølgeligt meget mere imponerende, når man står helt tæt på, men faktisk er det flottere, når man ser det lidt på afstand. Ved juletid pyntes det med fine lys, og er nærmest en slags vartegn for byen.

Vi fandt forholdsvis let den lille sag, og medens jeg skrev i loggen, halede Esther et lille billede ud af bøtten. Det viste sig af være et Junior First Finders Certificate (JFFC). Det tilfaldt naturligvis Esther, som var vældig stolt og glad. Det må hjem i samlingen. Hun er efterhånden JFTF på en del caches, men der er ikke altid certifikater til hende. Dette er kun det andet. Tusind tak til CO for det. Selv om det ikke er så stort, bringer det stor lykke.

Mindesten

Nær cachen fandt vi denne sten nedfældet i græsset. Jeg bemærkede med det samme spejder-emblemet fra Det Danske Spejderkorps, og blev nysgerrig. Vi måtte feje lidt græs og jord væk for at læse teksten, og der stod ikke meget andet end de to årstal 1941-1991. Det må selvfølgelig handle om et jubilæum, men jeg er da lidt nysgerrig efter at vide hvad det har med dette sted at gøre. Hvis du ved noget om det, må du meget gerne fortælle om det i en kommentar. Det kunne være rigtig sjov at blive klogere på.

På vej hjem snuppede vi en enkelt cach i Fjenneslev. Den har været lukket længe, og åbnede igen for nyligt. Jeg har holdt lidt øje med den, for den ligger på min daglige rute, og jeg ville jo gerne have den logget før eller siden. I dag fandt vi den, og den var nøjagtig der, hvor jeg forventede, og hvor jeg nok også selv ville have gemt den.

TFTC til alle jer, som gemmer caches til os. Vi hygger os med at finde dem, og glæder os til at finde flere.