WWFM 2014 - videoer og foto

Eventfoto WWFM 2014

WWFM 2014 ved Munkholmbroen

Så stod der igen "event" i kalenderen. Denne gang var det en flash-mob; en af mine favoritter, og både Esther og jeg havde glædet os. Vi ankom i god tid, og kunne bekvemt nå at lede efter den cach, som ligger midt på broen. Jagten blev en smule udfordret af de mange lystfiskere, som stod på begge sider af broen, men det lykkedes os alligevel at hitte den, og skrive os ind i dagens første log. 

Vi var ikke de eneste, som var kommet i god tid, men tanken er jo at mødes "tilfældigt" til en flash-mob, så vi nøjedes med at hilse kort på hinanden, og fortsatte så med hvert vores forehavende. Det føles lidt kunstigt, når nu vi alle sammen godt ved hvad der er under opsejling, men sådan er det jo...

Esther og Munkholmbroen

Ideen var at mødet på koordinaterne for eventen klokken 19:00 bevæbnet med sæbeboblevand. På slaget begyndte alle at blæse bobler, og det var et flot syn. Vi var nok omkring 40 voksne og børn på pladsen ved Munkholmbroen, og det gav rigtig mange bobler. Faktisk var det svært at undgå at blive sæbet ind, hvis man stod i den side, hvor vinden drev boblerne hen. 

Sæbeboble-krigen

Selv var jeg mest optaget af at hjælpe Esther med det meget store sæbeboble-sværd, som hun fægtede rundt med. Det lykkedes vist nogenlunde at undgå at sjaske sidemanden til, selv om det slet ikke var så let endda.

Esther med sæbeboble-sværd

Medens boblerne fyldte luften, gik logbogen rundt, og vi fik skrevet os ind. Efter 10 minutters boblerri skruede vi lågene på sæbevandet og samledes os til det obligatoriske gruppebillede. Jeg er godt nok spændt på at se resultatet, for det var en noget tilfældig opstilling. 

Der blev også lige tid til at annoncerer en ny cach i området, og så gik den store first-finders-jagt ellers ind. Den deltog vi dog ikke i, for Esther var meget mere optaget af løftet om en is i ishuset efter boblerne. Vi var ikke de eneste, som foretræk is frem for jagt, og vi kom til at stå i en lang kø, og da vi endelig fik vores is, var det svært at få øje på hvem der var med i eventen og hvem, som ikke var. 

Esther med is

Det lykkedes mig dog at spotte en hund med et tag, så vi var ikke helt alene. Senere dukkede ejeren også op, og så fik vi en kort geo-snak. Jeg ville gerne have gode råd om GPSer og vise min WWFM 2014-geocoin frem. Der var ikke så mange råd at hente, men et par noterede min coin, så mon ikke den bliver "opdaget" snart.

Geo-hund med tag

Vi gjorde et enkelt halvhjertet forsøg på at finde endnu en cach inden vi vendte næsen hjemad. Esther var træt og det var langt over hendes sengetid, og kombinationen sandaler, korte bukser og brændenælder var ikke en succes. Vi endte med at droppe jagten, og skriver os i stedet området bag øret. Her må vi komme igen en anden dag, både efter is og efter de caches, som området byder på; måske især den nye, som er en letterbox. Det har vi ikke så meget erfaring med, så det bliver sjovt.

WWFM 2014-geocoin

Nu kan jeg logge endnu et event og med stolthed vise min WWFM 2014-geocoin frem. Du får lov til at kigge med, men du må se den IRL hvis den skal logges.

Tak for et fint arrangement og en hyggelig aftentur. Det bliver spændende at se hvad man finder på til næste år.

Årets første sommerdag

Esther er ved at lærer at cykle, og hun har næsten krammet på jernhesten. Vi træner jævnligt ved at hun cykler op og ned af Veddebanen, som er en sti anlagt på en nedlagt banestrækning nord for Sorø. Stor var min glæde derfor, da cachen ved enden af Veddebanen genåbnede efter en længere periode. I dag var vejret i top og vi havde god tid til at cykle en tur.

Esther med cyklen

Jeg vidste godt i hvilket område vi skulle lede, for jeg kender området ret godt. Den lille bro, som cachen skulle ligge ved, ligger lige bag ved min barndoms rideskole, og jeg har leget her mange gange før i tiden. Derfor mosede vi bare på og kom uden problemer frem til GZ. 

Cachen var heldigvis ikke så svær at finde, og da jeg havde spottet det fine gemmested, måtte Esther af cyklen og ud på en lille klatretur, for at hente den frem. Det er ekstra skønt, når man kommer ud til en cach, som børn kan være med til at finde. Denne var tæt på vandet, men hintet lovede, at man ikke behøvede at få våde fødder. Det holdt helt stik, og hun kom tørskoet op med fundet.

Esther henter cachen

Esther hittede den let, og nu har vi fået endnu en grøn kasse logget. Der er snart ikke flere i vores område, og det er selvfølgelig både godt og skidt. Man kan jo altid håbe på, at nogen får lyst til at lægge et par nye ud til os. Vi lover at gøre et forsøg på at finde dem, næsten uanset hvad I finder på.

Veddebanen, Wikipedia.
Veddebanen, Lokalhistorisk arkiv.

Under broen

Esther under Storebæltsbroen

Jeg har længe haft kig på en cach, som ligge under Storebæltsbroen. Det er så godt fundet på at placere den der, så det på kortet ser ud som om den ligger på broen. Det er sådanne detaljer, som jeg sættet pris på. Esther og jeg kørte ud til Isbåde Museet ved Korsør og satte bilen. Derfra var der ikke langt at gå til den første cach på ruten. Desværre lå den sådan at jeg ikke kunne komme til den. Min balance er ikke i top, så jeg begiver mig ikke gerne ud på kampesten i bunker, men det er ikke noget problem for Esther, som kom mig til undsætning. "Jeg henter den til dig mor!" sagde hun modigt, og klatrede op på bunken, og kort efter kun hun melde: "FUNDET!". Det var en helt anden sag at få kassen ud, for den lå under en temmelig stor sten. Heldigvis kunne jeg dirigere hende, go hun fik vippet stenen væk og fundet skatten. Godt gået!

Det var sjovt at stå under broen og høre bilerne suse forbi over hovedet. Broen er imponerende stor, når man ser den så tæt på. Esther var dog mere optaget af nogle blå sommerfugle, som fløj omkring på engen bag broen. Så meget for min beundring for tidens store bygningsværker.

På planen var også en enkelt mystery, som var løst hjemmefra. Vi travede ud til den, og telefonen pegede ind i et krat. Der var en sti der ind, og vi var tydeligvis ikke de første besøgende på stedet. Selv om vi ledte både højt og lavt og gik rundt i cirkler, så kunne vi ikke finde nogen cach inde i det krat, og til sidst besluttede vi os til at indstille søgningen. "Vi har jo allerede en, mor, så det gør ikke noget!" sagde det søde barn. Jeg elsker når hun prøver at trøste mig. Jeg må se meget skuffet og irriteret ud, når jeg ikke kan finde det, som jeg leder efter. Lige uden for krattet spottede jeg et par sten, som så lidt mistænkelig ud. For et halvt år siden ville dette ikke have vagt min nysgerrighed, men nu har jeg geo-briller på, når vi er ude, og denne gang havde jeg da også ret. Cachen lå under stenene, og Esther halede den frem. Desværre var der vand i og indholdet var nasset. Jeg loggede i en fugtig bog, og byttede intet. Dog samlede vi en travelbug op, så vi fik da lidt for vores skrammer. Jeg håber at den hurtigt bliver ordnet, for ideen er fin, og jeg gad godt at finde den i pæn stand.

På vej hjem snuppede vi en enkelt foto-cach. Jeg har bemærket at flere cachejere beder folk om at logge med et billede, og det gør jeg også selv på en af mine caches. Jeg kan godt lide denne slags opgaver, og tager gerne et billede med min telefon. Det er så let når gps og kamera er en og samme ting. Det er muligvis helt anderledes besværligt hvis man ikke bruger telefon, for rigtig mange finder disse caches uden at lægge et billede. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Vi tog pligtskyldigt et foto af Esther og broen, og kørte videre til familievisit på Frølunde Fed.

"Den lille skovtur" i Rude Skov

Der bliver ikke så meget tid til geocaching nu, hvor havesæsonen også er sat ind, men i dag har vi været på en rigtig fin tur; igen i selskab med Anneli. Vi havde oprindeligt planlagt en tur til Korsør-området, men da der tikkede en helt ny serie ind i Rude Skov, måtte vi naturligvis ændre vores planer, og se nærmere på Den lille skovtur.

Vi kørte tidligt, og var i skoven hele dagen. Vi lagde ud med en enkelt afstikker fra serien; Chokolade cachen, som vi let fandt og øjeblikkelig forstod navnet på. Den var rigtig fin, og bestemt et besøg værd. Allerede ved den første cach fik jeg knas med min telefon, og det problem skulle følge mig hele dagen. Den placerede mig simpelthen et andet sted, end der hvor jeg faktisk var. på den måde kunne telefonen ikke bruges til at finde vej efter. Alle retninger var pejlet ud fra et forkert udgangspunkt, og det var ganske irriterende. Ind imellem virkede det hele fint, men pludselig smed den mig så ud på en mark i stedet for inde i den skov, som vi så tydeligt befandt os i. Heldigvis var vi to, og Annelis telefon fungerede fint.

Frokost på rastepladsen

Ingen cach her, men fin udsigt

De fleste kasser i serien lå i jordhøjde, havde 1½ p i terræn, men en enkelt skilte sig ud ved at have 2½ p. Vi fandt den, men var ikke i stand til at logge den. Jeg forsøgte ellers ihærdigt at få Anneli til at kravle højere op i træet, men det kunne hun ikke. Vi måtte derfor fortsætte uden nr. 5, og det er vi ikke meget for. Vi plejer at finde hvad vi leder efter, og bryder os slet ikke om at mange en midt i en serie. I dette tilfælde var det særligt ærgerligt fordi hver cach indeholdt information til at finde en bonus-cach. Der var ikke så meget at gøre ved det, så vi satsede på at gætte den mangleden information til sidst. Det skulle dog vise sig ikke at holde helt...

Næsten hele vejen igennem skoven holdt Esther humøret oppe. Hun er efterhånden ret god til at finde skatte, og vil rigtig gerne have lov til at holde telefonen, når vi nærmer os en cach. Hun er måske ikke så grundig til at lede, men hun går til den, og kæmpede sig idag igennem brændenælde, brombærranker og bunkevis af grene. Det er ret godt klaret med korte ben og læsset med geogrej. Esther blev First to find Junior (FTFJ) på alt hvad vi fandt i dag. Det var lidt sjovt.

Esther navigerer

Esther navigerer

Esther navigerer

Vi så rigtig mange dyr i skoven, og hvis man er lidt opmærksom (og stille) kan man sikkert se flere end os. Det lykkedes os at finde alle 11 caches i serien, men altså ikke at logge den ene. Tilbage stod at finde bonuscachen. Vi forsøgte at lure os frem til stedet, men energien var løbet ud af os, og til sidst måtte vi opgive. Dog føler jeg mig overbevist om at Anneli nok snart tager der ud igen, og finder den. Hun kan bare ikke lade være. Jeg vil også gerne have den, men kører nok ikke efter den alene.

Vi var først hjemme igen ved 5-tiden, og da var vi så trætte, at der skulle en stærk kop kaffe til, før Anneli satte sig i bilen, for at køre hjem. Hun har en god bid vej her fra. Tak for endnu en rigtig fin tur! Det er dejligt at dele hobby og have en at tage på tur med.

Jeg kan bestemt anbefale denne helt nye serie til alle, som har mod på en solid skovtur i en meget fin skov. Vi gik turen bagfra, jeg ved ikke lige helt hvorfor, men måske bliver det lidt lettere hvis man tager dem i den rigtige rækkefølge.

Flashmob ved Munkholmbroen d. 7. juni

Har du set denne event? Det lyder rigtig sjovt for hele familien. Jeg håber at vi kan deltage med 2-3 personer. Måske var det også noget for dig. Skriv gerne i en kommentar om du også deltager.

Album til geocoins

På event i Sorø så jeg et rigtig fint lille album med geocoins. Lige siden har jeg været på jagt efter et album til min stadig meget beskedne samling. Først tænkte jeg at det da måtte være oplagt at købe et album i en af de fine geo-butikker, som jeg jævnligt besøger på nettet, men så let skulle det ikke være. Jeg fandt faktisk slet ikke et egnet album hos nogen af de danske butikker; ret overraskende må jeg sige.

Numis møntalbum, købt i Bøger & papir

Geocoin-album

Min søgen bragte mig forbi andre netbutikker, især nogle, som handler med albums til mønter, frimærker, postkort mm. Der måtte jeg sande, at det vist kræver lidt viden om møntsamleri, før man kan afkode siderne og købe et passende album. Faktisk kunne jeg se, at jeg havde behov for at købe et album i en rigtig butik med fysiske vare og råd og vejledning, så jeg drog ned til min lokale boghandel, som er med i kæden Bøger & Papir. De handlede rigtig nok med et lille udvalg af møntalbum, men havde ikke lige nogen hjemme. Jeg måtte vente et par uger... De skrev mig heldigvis en venlig sms da varene kom hjem, så jeg drog der ned igen.
Jeg købte mig et fint lille grønt album, som indeholdt et lille udvalg af sider med møntlommer. Jeg købte også en ekstra pakke af de sider med de største rum, i forventning om at det nok var den størrelse, som passede til mine geocoins. Det blev ialt til en udskrivning på 190 kroner, hvilket var ok, synes jeg. Desværre viste det sig, at de indkøbte lommer ikke var store nok til mine store coins. De mere beskedne coins kunne godt være i lommerne, men det var ikke tilstrækkeligt. På katalogsiden, som fulgte med mit album, kunne jeg se, at der findes flere typer af lommer end dem, som de førte i min butik. Jeg måtter derfor afsted igen, for at se om de ville tage nogle sider med større rum hjem. De ringede velvilligt rundt til andre i kæden, og det lykkedes at finde de ønskede lommer. I dag har jeg så hentet mine nye lommer, og nu er der fin plads til alle mine coins i albummet.

I de største lommer sidder de store coins. Der er plads til ret store geocoins, op til 5,5 cm. Det er også muligt at købe sider med endnu større lommer, men det får man vist ikke brug for ret tit, og jeg har ikke det behov endnu.

Geocoin-album, åbent

Albummet er født med et udvalg af sider, og de største rum passer fint til geocoins af standart-størrelse. Rummene er 4,4 cm. De fleste sider, som følger med albummet, har så små rum, at man nok ikke får meget brug for dem til en geo-samling, men jeg forestiller mig at pathtags og små tags måske kan passe i nogle af dem.

Geocoin-album, åbent

Af den lille oversigt fremgår det, at man kan få mange forskellige lommer. Det kan være at de er svære at skaffe hjem, men det er altså muligt. Hvis efterspørgslen er stor nok, tager de dem sikkert hjem. Der er 5 sider med papsider imellem i en pakke til 60 kroner. Jeg har tænkt mig at skrive trackingnumre på papsiderne, så det er let at kopiere dem på events eller lignende. Det så jeg på event, og de var lige til at fotografere og logge, da jeg kom hjem. Ret smart.

Oversigt over møntlommer, som passer til albummet

SÅ for at gøre en lang historie kort: Du kan let lave et fint lille album til dine geocoins. Album og møntsider kan købes hos en helt almindelig boghandler fra Bøger & papir (og sikkert også mange andre steder). Du får måske brug for sider med lidt større rum, så du skal eventuelt bestille en pakke NH 6-sider. Den samlede pris ligger lige under 200 kroner.

Nu slipper du for at fare rundt fra Herodes til Pilatus, lige som jeg gjorde. Hvis du har andre tips til at købe eller lave et album til en geocoin-samling, må du meget gerne dele det i en kommentar. Tusind tak!