Sneglejagt ved Haslev

Her til morgen tikkede en hel stribe nye caches ind på telefonen; Snegle på tur, og hurtigt besluttede jeg mig til at vi også skulle på tur. Vi har påskeferie og ikke så mange faste aftaler, så det var muligt at køre næsten med det samme. Hurtigt fik vi spist morgenmad, og så gik turen ellers imod Haslev; et område, som jeg ikke kender ret meget til. Vi skulle på sneglejagt.

Da vi trillede ind i rabatten ved den første snegl, var der allerede et par hurtige geocachere på pletten. Det gjorde det naturligvie lettere for os at finde stedet, men desværre betød det også at vi måtte skyde en hvis pind efter muligheden for at blive first finders. Vi hilste kort og de kørte videre.

Ved den næste cache kunne vi se, at vi igen var nummer to, og denne gang mødte vi også et hold på jagt. De kunne fortælle, at de havde ledt efter nr. 4 forgæves, og vidste at de andre også havde opgivet den . Nu er vi ikke super garvede, men vi er ret gode i ankelhøjde, og vi hastede derfor mod snegl nr. 4.

Da vi kom frem til stedet, var vi særlig opsat på at finde den snedige snegl, og efter ganske kort tids søgen lykkedes det faktisk. Stor var vores glæde, da vi kunne konstatere, at vi faktisk var de første til at finde den. Vores allerførste "First find" blev en fin grøn snegl. Medens vi stod der og jublede, ankom endnu en cacher, som nu med lethed kunne overtage sneglen. Vi instruerede ham i hvor den skulle skjules, og hastede videre. Vejret byder idag på isnende kold blæst, så vi blev hurtigt kolde.

De sidste 3 snegle lå på stribe langs med et levende hegn, og var nogenlunde lette at finde. Det lykkedes os at finde alle 7 snegle, og derved bliver FTF på en enkelt og JFTF (junior-first-to-find) på hele serien. Det blev en kold og blæsende tur, men det betyder ikke så meget, når man finder det man leder efter, og hygger sig godt under vejs.

I dette tilfælde er det en stor fordel at cache sammen med et barn. Når man leder efter snegle, må man forvente, at de fleste findes i jordhøjde. Det er lige noget for Esther på 5 år, som efterhånden er en ganske habil ting-finder, og med lethed spotter en snegl, selv gemt under græs og grene.

Denne lille serie egner sig rigtig fint til en bil- eller cykeltur med familien. Det er nogenlunde til at holde i vejsiden, og de forskellige skjulesteder er lidt væk fra vejen, så man kan stå i sikkerhed fra trafikken.

Tak til Kallsoy for en rigtig fin lille serie. Den var sjov at finde, og selv om vejret ikke var så godt, så hyggede vi os.

Vi må snart tilbage til Haslev, for om kort tid skal vi på pindsvinejagt. Det skal nok blive spændende...

Pi-dag-event

Idag har jeg gjort mig fortjent til endnu et souvenir. Denne gang er det et af de virkelig nørdede. Det handler om pi-dag, en helt overset mærkedag i den danske kalender. Heldigvis har jeg geocaching til at minde mig om sådanne vigtige begivenheder, for eller havde jeg helt sikkert overset den.

Pi-dag er den dag, hvor datoen (på amerikansk med m:dd:yy) passer med de første cifre i tallet pi. I år er en særlig pi-dag, for da passer både dag, måned og år med pi. Der er derfor tale om en super-pi-dag, og den må da fejres. Derfor har vi været på event i Alderhvile Skov; en del af Store Hareskov ved Bagsværd (GC5JME7).

Vi kørte tidligt hjemmefra, for der er en god bid vej fra Sorø. Esther var gnaven over at skulle ud af de varme dyner for at komme i skoven, og selv om humøret var blevet lidt bedre på køreturen, var hun stadig noget muggen, da vi nåede frem til parkeringskoordinaterne. Vi var der i nogenlunde god tid til at få en plads, og fandt hurtigt frem til event-pladsen, en fin bålhytte på en bakke i skoven.

Pi-event-deltagere

Der var allerede kommet en håndfuld cachere da vi ankom, og hurtigt strømmede folk til fra alle retninger. I løbet af en en halv times tid var cirka 100 deltagere mødt op. Geocachere er lette at kende på deres særligt søgende adfærd og blik for praktisk påklædning og mængder af navigationsudstyr. Ser man nærmere efter er de fleste også udstyret med nummerplader, så de let kan logges. Det gælder iøvrigt også for deres børn, hunde, takser, hatte, biler osv.

I løbet af eventet, som kun skulle vare en lille times tid, skulle vi lige nå at tage et event-foto. Naturligvis skulle vi stille os op i pi-formation. Jeg er spændt på at se billedet, som i skrivende stund ikke er offentliggjort endnu.

Derefter blev en serie nye mystery-caches frigivet, og mange gik strakt igang med at prøve kræfter med mysterieløsning. Selv kunne jeg hurtigt se at det ville kræve lidt mere tid og koncentration end jeg umiddelbart kunne mønstre sammen med Esther i en kold skov, så jeg må se på dem senere, og vende tilbage ved lejlighed. Heldigvis kan sådan en tur nok kombineres med et familiebesøg i Virum en dag.

Der arbejdes på at løse de nye opgave

Vi har flere gange oplevet at være til events, hvor det var svært at komme i god kontakt med de andre deltagere. Derfor er jeg altid lidt spændt på hvordan det bliver, når vi drager ud. Denne gang var vi virkelig heldige. Ret hurtigt faldt vi i snak med en familie; fat og datter, som var på deres første event. Pigerne fandt hurtigt sammen og hyggedes sig med at løbe rundt og lege i skoven. Faderen viste sig at være en særdeles ihærdig og relativ ny geocacher, go det var meget hyggeligt at snakke med ham. Vi endte med at aftale at vi ville forsøge at planlægge en tur sammen en dag. Det kunne være rigtig hyggeligt for både børn og voksne. Jeg mødte også en dame, som var til event på Lindenborg i sommer. Hun kunne godt huske mig, og det var sjovt at tale med hende igen.

Esther og Emma

En enkelt deltager medbragte to meget fine Pi-pies. ordspillet virker vist bedst på engelsk, men smagen fejleder vist ikke noget. Vi holdt os til at beundrer værkerne.

Pi-event pie

På parkeringspladsen fotograferede vi biler. Det virker helt tosset, og alligevel gør vi det hver gang; ser efter travelbugs på de parkerede biler. Almindelige mennesker må tro at vi er tossede, når vi sværmer rundt om de parkerede biler med hver vores telefon/kamera og fotograferer mærker. Det ser også lidt tosset ud, men det er altså hyggeligt at få en hilsen, når man kommer hjem. Den første er allerede tikket ind, her godt 2 timer efter eventet. Vi kørte ret tidligt, så vi får nok ikke så mange, men lidt har også ret. Nu har jeg en lille opgave med at logge travelbugs og coins. Jeg tror at jeg har mindst 30 billeder med hjem. Heldigvis behøver det ikke at ske med det samme, så det bliver nok først senere.

Tak til alle for et meget hyggeligt event, og for at placere en ny mærkedag i vores bevidsthed. Måske skulle vi gøre det til en tradition at fejre pi-dag, selv om der jo går lang tid før en så fin dato kommer igen... Færre cifre må også kunne gøre det.

Jeg har naturligvist bestilt mig en pi-dag-geocoin, men desværre nåede den ikke at komme frem inde dagen oprandt. Lidt surt, men så må jeg bare glæde mig over den selv, og måske vise den frem en anden dag.