Fund # 300

Hurra! Så nåede vi endelig i mål med den næste milepæl. Det har holdt lidt hårdt at nå så langt, for med dårlig ryg og en langvarig sygemelding har der ikke været så mange kræfter til at geocache. Alligevel har vi fundet udfordringer, som passer til vores formåen, og på det seneste har vi været på flere og flere ture. Først havde jeg sat mig for at nå denne milepæl inden udgangen af september, men nu kom vi altså helt ind midt i oktober før det lykkedes. Det ændre dog ikke på glæden ved at nå frem.

Esther og Olde-Esther

Vi var på besøg hos min gamle mormor, som bor på plejehjem i Virum. Vi har faktisk engang haft hende med på en lille geotur, men det kan hun ikke længere huske, for demens gnaver på hendes erindring. Alligevel glæder vi os over at se hende, og har det altid hyggeligt sammen. Geocaching må vi dog gøre selv, for jeg har ikke kræfter til at skubbe hende, og hun bliver også helst hjemme. Da kaffen var drukket, kagen spist og alle billederne set endnu en gang, begav Esther og jeg os derfor videre i området for at finde de 2 caches, som skulle til.

Da jeg var barn boede vi faktisk i netop dette område, så det var let at planlægge en lille tur her. Vi gik efter en cache i Frederiksdal, og en på Sophienholm. Da vi kom ned til Frederiksdal ville min telefon ikke lege med. Min GPS var ikke tanket op til dette område, så det var helt nødvendigt med telefonen. Pludselig kunne jeg huske hvorfor jeg skiftede til GPS, for der er altså ikke noget så surt, som mangel på netforbindelse. Det lykkedes dog at få liv i netforbindelsen, og vi kunne gå på jagt. Esther er en fantastisk god hjælper, og kan lede alle de steder, hvor jeg har svært ved at komme til. Hun kravlede ind under broen, og kunne hurtigt fiske cachen frem til os. # 299 var i hus. Vi skyndte os videre til Sophienholm, hvor det store slag skulle stå.

Det var en fornøjelse at trille ind på parkeringspladsen ved Sophienholm. Her har jeg ofte gået tur som barn, da vi boede på Nybrovej. Det er også stedet for en meget hyggeilg familietradition; børnefødselsdage i det fri. Hvert år igennem hele min barndom fejrede min fætters fødselsdag på skråningerne i parken på Sophienholm. Jeg sendte derfor Janus en varm tanke da vi gik ned over græsplænerne.

Esther på Sophienholm

Cachen ligger ned ved broen, som slet ikke er med på kortet. Jeg var dog slet ikke i tvivl om hvor vi skulle lede, og meget hurtigt kunne Esther fiske bøtten frem. Vi fandt et sted at pakke ud, og loggede denne milepæl med stor omhyggelighed. Esther byttede sig til et påskeæg, og vi lagde vores signatur; en ghanesisk pengeseddel og et par andre småting. Man må jo fejre sine landvindinger.

# 300

Esther med # 300

Jeg er rigtig glad for at vi lod denne være en milepæl. Det var en fin lille cache i et område, som jeg holder rigtig meget af at besøge. Vi kunne da heller ikke bare lige tage videre, så vi legede og gik på opdagelse blandt hække, lysthuse, kunstværker og bede. Esther har ikke været her så ofte, og hun blev nøjagtig lige så begejstret for hækken, som man kan gå ind i, som jeg altid har været. De må have fået en ny gartner, for jeg mindes ikke at hækkene var så fint klippede, da vi legede her tidligere.

Esther og de fine hække på Sophienholm

Det var næsten ikke til at overtale den lille til at komme videre, men der var lang vej hjem til Sorø, så vi måtte køre videre.

Nu har jeg logget vores fund, og glæder mig over at Sophienholm optræder på min liste over milepæle. Jeg har også drejet på min tællemønt, og er i det store og hele rigtig godt tilfreds. Det kan godt være at vi ikke rejser langt væk i vores ferier, men vi får altid samlet en masse dejlig oplevelser, og geocaching er med til at berige dem.

PS. Husk at klikke på "Synes godt om" hvis du har hygget dig med at læse dette indlæg. Tak!

International EarthCache Day 2014

Forleden dag gjorde en geocacher på facebook opmærksom på denne særlige geocaching-dag. Jeg er stadig igang med år 0, så jeg kender ikke til alle mærkedagene endnu, så det var heldigt at jeg fangede denne. Ideen er at man får et souvenir ved at finde og logge en earthcache på netop denne dag. Det er den type af udfordringer, som jeg kan overskue, og jeg havde allerede kig på et par stykker, som jeg gerne ville snuppe. Derfor var det let at planlægge en hurtig tur.

Jeg valgte at tage ud til Åmosen, som ligger nordvest for Sorø, og endnu var ukendt territorium for os. Her bagefter kan det i den grad undrer mig at jeg ikke har besøgt dette område før; jeg er trods alt opvokset i Sorø...

Åmosen

Turen blev planlagt sådan at vi kunne snuppe 4 caches på vores vej rundt i Åmosen. Vi lagde ud med en lille hurtig grøn en, som Esther rutineret fiskede frem til os. Den bød på en lille overraskelse, da en gæst var flyttet ind i cachen. Jeg valgte at flytte regnormen ud igen, og loggede en NM.

Vores tur gik ad det gule spor rundt i Åmosen. Vi snuppede en folder ved parkeringspladsen, og havde god glæde af at læse om alt det, som vi så under vejs.

Gul rute rundt i Åmosen

Dagens anden cache var det egentlige mål for dagen; en earthcache. Vi var nær gået forbi den lille sti, som førte op til toppen af Maglebjerg, men nåede heldigvis at opdage fejlen i tiden. Det var lidt af en klatretur op af de skæve trin, men udsigten var belønning nok, og det var sjovt at kigge ud over det helt særlige landskab, og tænke på at det er lavet af isen. Vi fik naturligvis også taget det obligatoriske billede af skiltet GPSen og en fra teamet til loggen. Jeg valgte selvfølgelig Esther, som så afgjort er den mest fotogene af os to. Vi gjorde også et par observationer, som krævet i cachebeskrivelsen, og så klatrede vi ned igen.

Esther på toppen af Maglebjerg

Der var en god travetur hen til den næste cache på ruten; Indianerbakken. Under vejs mødte vi en del ryttere, og jeg kan let forestille mig hvor skønt det må være at ride i dette kuperede og meget stille område. Man får helt lyst til at få en hest igen.... og så alligevel ikke. Til gengæld blev jeg da lidt lun på ideen om et sommerhus i Åmosen. Den helt særlige beliggenhed ville passe mig rigtig godt.

Indianerbakken

Cachen på Indianerbakken blev let fundet og logget, og så gik turen mod dagens sidste cache; en lettetboxhybrid. Desværre sendte den os et stykke tilbage ad det gule spor. Vi fandt let cachen, og satte os til at logge den inde i krattet, hvor den var gemt. Medens vi sad der kom et par ryttere forbi. Hestene opdagede os langt før rytterne, som undrede sig over hestenes uro ved at gå forbi. "Er der køer på marken her?" spurgte den ende den anden. "Nej, det er bare os!" sagde jeg inde fra busken, og jeg er ikke helt sikker på at det hjalp på situationen. De red hurtigt videre, og vi afsluttede logningen af en meget fin cache.

Esther som fåre-tæmmer

Turen tilbage til bilen var lovlig lang for mig, men det lykkedes os at gennemføre etapen, som altså blev en smule længere end planlagt. Der var ikke angivet en tjenelig rækkefølge på cachene i Åmosen, men jeg kan da godt komme med en lille anbefaling; tag dem modsat af os.

Vel tilbage på parkeringspladsen sad vi lidt og hyggede os på bænken. Hurtig kom en flok får til syne, og Esther forsøgte sig som dyretæmmer. Desværre er hendes energiniveau ikke helt passende for får, så de droppede hende hurtigt til fordel for lidt mere tørt græs. Vi takkede af og trillede hjemad efter en helt fantastisk dag i Åmosen.

Da jeg loggede dagens fund, udløste det et fint souvenir. Heldigvis blev vores svar på earthcachen godkendt allerede samme aften, så nu er vi i mål med International EarthCache Day 2014.

Jeg kan varmt anbefale Åmosen som udflugtsmål, uanset om man vil finde geocacher eller bare nyde en enestående plet af den danske natur. Vi må der ud igen en anden dag.

På Tintin-tur i efterårsferien

Det er ikke så ofte at jeg giver mig i kast med en serie af mysterier. Jeg synes at mange af opgavene er kedelige eller alt for kryptiske, og jeg bliver hurtig træt af at google alle mulige svar på spørgsmål om alt muligt fra 2. Verdenskrig til kæmpehøje eller fremmede alfabeter. En gang imellem falder jeg dog over mysterier, som passer mig godt, og dem hygger jeg mig gerne med at løse. Selvfølgelig banker mit gamle spejderhjerte for koder af alle mulige slags, så dem løser jeg, hvis jeg kan. Det er bestemt ikke altid. En del serier byder på en uendelig række af spørgsmål, som skal besvares, og det plejer jeg at springe over, men i min søgen efter en lille serie, som passer til en tur for Team IHIALA, faldt jeg over en lille serie om Tintin. 

Jeg har aldrig været en stor fan af Tintin, men jeg har da læst en del af bøgerne da jeg var barn, og kender en smule til hans univers. Derfor gik jeg i krig med opgaven. Ret hurtigt måtte jeg dog sande at der var behov for mere end googling, og da jeg vidste at der findes en særlig bog med spørgsmål og svar om Tintin, måtte vi en tur på biblioteket. På børnebiblioteket fandt jeg bogen "Er du tintinolog?", og ganske som forventet gav den svar på alle spørgsmålene i serien. Jeg mistænker bogen for at være ophav til seriens spørgsmål. Ganske snedigt. Jeg lånte også et par album med historierne om Tintin og vennerne. Jeg har forsøgt at læse et af dem, men jeg kommer så hurtigt til at kede mig med denne slags læsning, så de kommer nok ned i biblioteksposen igen i ulæst stand.

Bevæbnet med passende litteratur svarede jeg på spørgsmålene og fik grønt lys for 5 af de 6 koordinatsæt i serien. Det sidste ordinære sæt kunne jeg ikke komme i mål med, selv om jeg var ret grundig med mine svar. Af loggen fremgik et godt hint, og da CO ikke svarede på min henvendelse, besluttede jeg mig til at drage afsted og så forsøge at blind-cache lidt på den sidste. Med lidt held ville vi finde den, og ellers så pyt. Serien afsluttes med en bonus-cach, som kræver besøg hos de 6 ordinære caches, for at samle hints. 

Tintin-serien

Tintin-serien ligger som et fint lille geocaching earth art vest for Slagelse; meget passende udformet som et lille T. Selve serien ligger lidt der fra i en fin lille ung skov. Earth art er en kunstform, som praktiseres rundt omkring i verden, og et af mine favorit-eksempler er dette med Nuser fra USA. Du kan google det og finde mange andre sjove eksempler. Det kræver en del plads uden forstyrende caches, så der er nok ikke plads til de store kunstværker på danmarkskortet. 

Earth art fra USA

Vi ankom til skoven på den første dag i efterårsferien i høj sol og klart vejr. Dog kunne jeg hurtigt konstaterer at mit sommerfodtøj ikke var et godt valg. Stierne var så våde at jeg fik vand i mine sandaler, og faktisk blev de så fulde af vand, at mine fødder gled rundt i dem, og det var svært at gå. Nu er jeg jo i forvejen en smule grovmotorisk udfordret af mit ryg- og ben-problem, så dette var absolut ikke smart. Vi gik derfor i adstadigt tempo, og kom igennem turen uden ulykker. Det var så årets sidste tur i sandaler.

Esther på Tintin-jagt

Esthers snegle-ven

Serien var rigtig fin. De 5 første cacherne var til at finde, og Esther var rigtig god til at hjælpe med at lede og hente dem, som jeg ikke lige kunne nå selv. I hver cache lå en ledetråd til bonus-cachen, og vi fik samlet de nødvendige informationer ind til vi kom til cache nr. 4. Jeg spottede hurtigt cachens indhold i skovbunden. Den var blevet kørt over og knust af skovarbejdernes maskiner, og var fuldstændig smadret. Vi samlede så mange stumper sammen, som vi kunne få øje på, men desværre var den sidste halvdel af hintet ikke at finde, og vi mangler derfor et par tal, for at finde den sidste. Vi samlede alle stumperne sammen og skrev os ind i den flænsede logbog. Resterne lagde vi i en pose og hængte den op på et træ. Nu håber jeg virkelig at CO reagerer på min NM-melding og hurtigt erstatter cachen. Det fortjener den fine serie.

Knust cache

Da vi kom frem til GZ for nr. 6 var området allerede indtaget af en børnefødselsdag, hvor 20 unger legede og hyggede sig i skoven. Ester fandt hurtigt en bøtte, men det viste sig at være en del af fødselsdagsfestens skattejagt. Vi droppede derfor hurtigt at lede i området, og begav os hjemad i stedet. Vi må komme igen en anden gang for at finde de to sidste. Heldigvis er stedet ikke så langt fra ruten ud til Frølunde Fed, hvor vi jævnligt besøger familie.

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til børnefamilier og andre, som ikke kan gå alt for langt. Der er mange gode oplevelser på turen rundt i skoven, og vi hyggede os især med forhindringsbanen på den sidste del af turen.

Da jeg dangen efter besøgte min bror, tog han fat på opgaven med koordinaterne til nr. 6, og ret hurtigt fuskede han sig frem til det rigtige koordinatsæt. Efter min bedste overbevisning, og tintionlog-bogen er et af svarene forkerte, men frem kom koordinaterne, så nu er vi klar til endnu en tur. Tak for hjælpen Asger!

Den opmærksomme læser vil måske bemærke at vi ikke har været ude siden slutningen af september. Dertil kan jeg kun sige at det er rigtigt; vi nåede ikke i mål med 300 fund inden oktober, men vi nærmer os, og skal nok skrive om det, når vi kommer der til.