Travelbug fra Dansk Geopodcast

Ny TB fra Dansk Geopodcast

Idag fangede posten os på vej i byen på nytårsindkøb. I tasken havde han et brev med mine nye travelbugs fra Dansk Geopodcast.

Vel tilbage i varmen lukkede jeg op og fandt to imponerende store tags, som jeg glæder mig til at sende ud i verden.

Det er ikke fordi jeg er den mest ihærdige lytter, men jeg har hørt flere udsendelser fra Dansk Geopodcast, og jeg synes bestemt at det er en spændende måde at blive klogere på geocachings mange finurligheder på.

Jeg tillader mig at linke videre til Dansk Geopodcast, og håber at de med salget af travelbugs kan finansiere deres virke et stykke ud i fremtiden.

12-13-14 og geo-tur med familien Jørnow

Det er d. 13. december 2014; ikke særlig imponerende, når man skriver det på dansk, men inden for geocaching fungerer mange ting på amerikansk, og således også datoerne. Derfor hedder dagen 12-13-14; og det er jo en lidt sjov dato. Derfor havde jeg også sat mig for at logge mindst en cahce på denne dato.

Jeg inviterede min nevø Rasmus med på tur, og min bror Asger tog også med. Så var bilen fyldt godt op, og vi begav om ud på en lidt improviseret tur. Vi blev hurtigt enige om at køre mod Slagelse, hvor vi alle havde fund til gode.

Store børn - stort legetøj

Det første stop var dog ved en cache, som jeg allerede har logget, men den ligger så fint ved indkørslen til militær-området i Slagelse, så vi stoppede alligevel.

Vi fandt ialt 6 caches, hvoraf de 4 var nye for mig. Turen blev ekstra udfordret af at vi var kommet lidt sent afsted, og nærmer os årets korteste dag. De sidste 2 caches fandt vi i mørke, og jeg var faktisk meget i tvivl om det ville lykkes for os. Heldigvis var vi lige stædige, og vi fik dem logget ved godt samarbejde.

Asger, Rasmus og Esther

Vi besøgte blandt andet et par af "Er du dus med himlens fugle"-serien. Vi har tidligere fundet et par af dem, og jeg havde fået disse anbefalet. Det var rigtig fine, men altså ikke helt lette i mørke.

Jeg brugte turen til at sætte min nyeste TravelBug afsted. Den hedder Keys and tales og indeholder fra begyndelsen en nøgle med en historie. Tanken er at andre kan tilføje deres nøgler og logge deres historien. Jeg er spændt på at se hvordan den udvikler sig. Foreløbig ligger den jo bare i en plastikkasse i en skov i Slagelse-området.

Keys and tales

Rasmus sendte sin første TB på tur idag. Jeg håber virkelig at den får en fin rejse. Det skulle gerne blive sjovt for ham at følge dem på kortet.

Vel tilbage i min lune stue kunne jeg med rette aktivere min nye geocoin.

12-13-14

Tak for en rigtig hyggelig lille tur. Jeg glæder mig over at dele hobby med min bror og nevø. Jeg håber at vi snart kan tage afsted sammen igen.

Glædelig jul til alle!

Decembertur til Klarskov

Vejrudsigten har haft lidt forskellige meninger om weekendens vejr, men fredag var alle vist enige om at lørdagens vejr tegnede til at blive tørt og mildt. Derfor planlagde jeg en udflugt der. Hele ugen har jeg brugt til at skrive på en eksamensopgave på min diplomuddannelse, så jeg trængte i den grad til frisk luft.

Det er december og alle har mange planer, så ingen ville med os. Derfor drog Esther og jeg afsted alene. Vi lagde ud med en hare, og fortsatte videre mod en okse. Dog måtte vi midtvejs sande at Geocachings kort ikke fortæller hele sandheden, for vi blev standset af en kæde, og kunne ikke komme videre. 

Hertil og ikke længere

I virkeligheden havde det været en stald sag at fortsætte, for kæden var kun hægtet på et søm, og drattede ned, da Esther tog fat i den. I øvrigt kunne man uden videre køre uden om på en vej anlagt til traktorkørsel. De satser vist på at man er lovlydig og vender om. Det gjorde vi så!

Vi udnyttede omvejen igennem Korsør Lystskov til at snuppe en ekstra cache. Der var en fin vigeplads, og det så let ud. Det viste sig dog at blive en smule mere kompliceret, for cachen var placeret inde i et fuglebur, som sad i et træ. Det krævede al min styrke og balance at få fingrene i drillepinden, men det lykkedes. Det er godt at jeg er relativ høj. Det var noget sværere at få sat cachen på plads igen, men det er en helt anden sag. 

Drillepind!

Målet for udflugten var Klarskov syd-øst for Korsør, som virkede som en overskuelig lille skov med en god samling forskelligartede caches. Det viste sig dog at det heller ikke fra den nye retning var muligt at køre frem til skoven. Dog var vi tæt nok på, så vi stillede bilen og begav os afsted til fods. Jeg kunne ikke helt undslippe tanken om hvor vidt det var en lovlig parkering. Facebook har på det seneste formidlet en artikel om p-bøder for natur-parkering. Vi vovede pelsen, og slap uden bøde.

Turen rundt om og i Klarskov var helt fantastisk. Vi lagde ud med at finde en okse og en rotte, og fortsatte helt ud til kysten, hvor vi også snuppede et par fund. "Her kunne vi dag godt bygge et hus!" udbrød Esther, som var meget begejstret over udsigten fra skrænten og ud over Storebælt. Vi må nok nøjes med at nyde udsigten...

Esther og Storebælt

I Klarskov ligger en lille serie af Gormiti-caches. Vi har ikke meget forstand på disse skabninger, men det var sjovt at finde dem og deres skatte. De er gemt på forskellige snedige måder, og var spændende at gå på jagt efter. Det kom til at koste os et par blå pinde. Jeg er ikke så god til at få delt dem ud, så det var godt at få dem i cirkulation.

En blå pind til denne fine udfordring

Vi rundede turen af med en tiger. Vi har en svaghed for netop dette dyr i min famili, så det var et stort hit at finde denne. Esther fandt den på egen hånd, og stolt var hun, selv om de korte ben var noget trætte på det tidspunkt. Ialt fandt vi 12 kasser på dagens tur. Det er en del for os, som jo stadig er grønne, så vi er godt tilfredse.

Tigeren

Vejret var nøjagtig så fint, som de havde lovet. Hele turen foregik i klart og tørt vejr, og det var næsten ikke til at tro at vi var ude i december. Vi fandt bistader med stadig aktive bier (som vi naturligvis ikke forstyrrede) og nød det lune vejr uden vanter og huer. Det må for min skyld gerne fortsætte sådan, men det er der vist ikke udsigt til.

Vinter-skov?

Bistader i skoven

Hvis man har lyst til en skov- og strandtur uden alt for mange andre, er Klarskov et rigtig godt bud. Området er skønt og cacherne er tilpas lette at finde for børn. Vi anbefaler området og takker jer, som har lagt fine caches ud til os der.

Klarskov

Nu er det jo jul, og derfor et meget passende tidspunkt til mit lille tiltag:"Byt op!". Jeg er ked af at komme ud til store kasser næsten uden indhold, så jeg har bestemt mig for at gøre noget ved det. Fremover bytter vi op, det vil sige at vi lægger nye bytteting eller bytter noget småt til noget større. Jeg har tasken fuld af gode sager i forskellige størrelser, og hvis der er plads, bytter vi op. Du skal være mere end velkommen til at være med. Jeg bliver ved så længe lager haves. I denne omgang blev det til et par elastikarmbånd og et indkøbsnet. Hjem kom en enkelt glaskugle og endnu en god oplevelse.

Høng Skov og lidt DK-Powertrail

Sønnen kom hjem fra efterskole uden sine spil, og foreslog i stedet at vi tog på en geo-tur sammen. Det skal man ikke sige to gang, så jeg planlagde selvfølgelig en lille tur. Hurtigt fandt jeg frem til et lille skovområde med en håndfuld caches, som så spændende og lidt anderledes ud. Da jeg læste logs, kunne jeg at et min AnneliJensen allerede havde været der, og så der måtte vi naturligvis også ud.

Cachene ligger i et område med ny-skov. Godwin styrede og sikkert på vej bevæbnet med GPS, og fremme ved parkeringspladsen overtog jeg navigationen. Desværre viste det sig at spændende og snedige let bliver til irriterende og umulige, og vi måtte opgive at finde den første efter en selv søgen højt og lavt. Det er aldrig en god start, så vi forsøgte at ryste de af os og sætte kursen mod den næste. 

Ved GZ for dagens næste cache fandt vi frem til markøren, men selve cachen kunne vi ikke finde. Også her ledte vi højt og lavt, hvilket vi er særlig gode til på grund af teamets sammensætning. Desværre fandt vi ikke det, som vi ledte efter. Nu var der for alvor krise. Den lange ville bare hjem, og den lille var ved at miste interessen. Vi besluttede os til at forsøge med endnu en, som skulle være ret let at finde.

Ungerne ved cachen

Tredje gang er lykkens gang, og vi fandt uden besvær skjulet. Nu var udfordringen bare at finde ind til loggen, som var snedig gemt. Godwin har ikke den store tålmodighed til denne type opgave, og han var klar til at smadre kassen for at komme ind til indholdet. Det blev heldigvis ikke nødvendigt, for ved fælles hjælp fik vi fundet loggen og fisket den frem. Det hjalp gevaldigt på humøret, selv om det desværre ikke gav varmen. 

Det snedig skjul. Vi siger ikke hvordan man finder loggen.

Vi lod denne være dagens sidste skov-cache. Vi må vende tilbage en anden gang, måske med Anneli som guide, og se om vi kan finde resten. på papiret ser de rigtig godt ud, men jeg tror at det skal være uden Godwin, som er mere en park-and-grab-cacher. 

En cache er jo ikke nok for sådan en tur, så vi tog en stump af DK-powertrailet, som stadig er aktivt i vores område. Ialt fandt vi 7 caches inden vi vendte næsen hjemad. Det er ikke så mange, som vi havde håbet, men det var helt sikkert nok til os på denne tur.

Næste gang vi skal på tur skal alle være klædt varmere på, så vi ikke får kolde fingre igen. Det er vist især den lange, som skal overgive sig til vintertøj. Hvad er det med teenagere og vintertøj???

Det er virkelig stor forskel på vores tilgang til geocaching. Godwin vil gerne finde caches, som er lige til at hitte, ikke alt for snedige eller udfordrende. Esther kan lide de store caches med bytteting, og jeg kan lide at finde dem, som kræver lidt snilde. Heldigvis kan vi alle sammen lide succes, så vi har altid et par lette i baghånden, som vi kan køre forbi på vejen. Som regel finder vi heldigvis det, som vi leder efter, men dette var bestemt ikke vores bedste tur, selv om den bragte os ud i den friske luft i et rigtig fint skovområde.

Fund # 300

Hurra! Så nåede vi endelig i mål med den næste milepæl. Det har holdt lidt hårdt at nå så langt, for med dårlig ryg og en langvarig sygemelding har der ikke været så mange kræfter til at geocache. Alligevel har vi fundet udfordringer, som passer til vores formåen, og på det seneste har vi været på flere og flere ture. Først havde jeg sat mig for at nå denne milepæl inden udgangen af september, men nu kom vi altså helt ind midt i oktober før det lykkedes. Det ændre dog ikke på glæden ved at nå frem.

Esther og Olde-Esther

Vi var på besøg hos min gamle mormor, som bor på plejehjem i Virum. Vi har faktisk engang haft hende med på en lille geotur, men det kan hun ikke længere huske, for demens gnaver på hendes erindring. Alligevel glæder vi os over at se hende, og har det altid hyggeligt sammen. Geocaching må vi dog gøre selv, for jeg har ikke kræfter til at skubbe hende, og hun bliver også helst hjemme. Da kaffen var drukket, kagen spist og alle billederne set endnu en gang, begav Esther og jeg os derfor videre i området for at finde de 2 caches, som skulle til.

Da jeg var barn boede vi faktisk i netop dette område, så det var let at planlægge en lille tur her. Vi gik efter en cache i Frederiksdal, og en på Sophienholm. Da vi kom ned til Frederiksdal ville min telefon ikke lege med. Min GPS var ikke tanket op til dette område, så det var helt nødvendigt med telefonen. Pludselig kunne jeg huske hvorfor jeg skiftede til GPS, for der er altså ikke noget så surt, som mangel på netforbindelse. Det lykkedes dog at få liv i netforbindelsen, og vi kunne gå på jagt. Esther er en fantastisk god hjælper, og kan lede alle de steder, hvor jeg har svært ved at komme til. Hun kravlede ind under broen, og kunne hurtigt fiske cachen frem til os. # 299 var i hus. Vi skyndte os videre til Sophienholm, hvor det store slag skulle stå.

Det var en fornøjelse at trille ind på parkeringspladsen ved Sophienholm. Her har jeg ofte gået tur som barn, da vi boede på Nybrovej. Det er også stedet for en meget hyggeilg familietradition; børnefødselsdage i det fri. Hvert år igennem hele min barndom fejrede min fætters fødselsdag på skråningerne i parken på Sophienholm. Jeg sendte derfor Janus en varm tanke da vi gik ned over græsplænerne.

Esther på Sophienholm

Cachen ligger ned ved broen, som slet ikke er med på kortet. Jeg var dog slet ikke i tvivl om hvor vi skulle lede, og meget hurtigt kunne Esther fiske bøtten frem. Vi fandt et sted at pakke ud, og loggede denne milepæl med stor omhyggelighed. Esther byttede sig til et påskeæg, og vi lagde vores signatur; en ghanesisk pengeseddel og et par andre småting. Man må jo fejre sine landvindinger.

# 300

Esther med # 300

Jeg er rigtig glad for at vi lod denne være en milepæl. Det var en fin lille cache i et område, som jeg holder rigtig meget af at besøge. Vi kunne da heller ikke bare lige tage videre, så vi legede og gik på opdagelse blandt hække, lysthuse, kunstværker og bede. Esther har ikke været her så ofte, og hun blev nøjagtig lige så begejstret for hækken, som man kan gå ind i, som jeg altid har været. De må have fået en ny gartner, for jeg mindes ikke at hækkene var så fint klippede, da vi legede her tidligere.

Esther og de fine hække på Sophienholm

Det var næsten ikke til at overtale den lille til at komme videre, men der var lang vej hjem til Sorø, så vi måtte køre videre.

Nu har jeg logget vores fund, og glæder mig over at Sophienholm optræder på min liste over milepæle. Jeg har også drejet på min tællemønt, og er i det store og hele rigtig godt tilfreds. Det kan godt være at vi ikke rejser langt væk i vores ferier, men vi får altid samlet en masse dejlig oplevelser, og geocaching er med til at berige dem.

PS. Husk at klikke på "Synes godt om" hvis du har hygget dig med at læse dette indlæg. Tak!

International EarthCache Day 2014

Forleden dag gjorde en geocacher på facebook opmærksom på denne særlige geocaching-dag. Jeg er stadig igang med år 0, så jeg kender ikke til alle mærkedagene endnu, så det var heldigt at jeg fangede denne. Ideen er at man får et souvenir ved at finde og logge en earthcache på netop denne dag. Det er den type af udfordringer, som jeg kan overskue, og jeg havde allerede kig på et par stykker, som jeg gerne ville snuppe. Derfor var det let at planlægge en hurtig tur.

Jeg valgte at tage ud til Åmosen, som ligger nordvest for Sorø, og endnu var ukendt territorium for os. Her bagefter kan det i den grad undrer mig at jeg ikke har besøgt dette område før; jeg er trods alt opvokset i Sorø...

Åmosen

Turen blev planlagt sådan at vi kunne snuppe 4 caches på vores vej rundt i Åmosen. Vi lagde ud med en lille hurtig grøn en, som Esther rutineret fiskede frem til os. Den bød på en lille overraskelse, da en gæst var flyttet ind i cachen. Jeg valgte at flytte regnormen ud igen, og loggede en NM.

Vores tur gik ad det gule spor rundt i Åmosen. Vi snuppede en folder ved parkeringspladsen, og havde god glæde af at læse om alt det, som vi så under vejs.

Gul rute rundt i Åmosen

Dagens anden cache var det egentlige mål for dagen; en earthcache. Vi var nær gået forbi den lille sti, som førte op til toppen af Maglebjerg, men nåede heldigvis at opdage fejlen i tiden. Det var lidt af en klatretur op af de skæve trin, men udsigten var belønning nok, og det var sjovt at kigge ud over det helt særlige landskab, og tænke på at det er lavet af isen. Vi fik naturligvis også taget det obligatoriske billede af skiltet GPSen og en fra teamet til loggen. Jeg valgte selvfølgelig Esther, som så afgjort er den mest fotogene af os to. Vi gjorde også et par observationer, som krævet i cachebeskrivelsen, og så klatrede vi ned igen.

Esther på toppen af Maglebjerg

Der var en god travetur hen til den næste cache på ruten; Indianerbakken. Under vejs mødte vi en del ryttere, og jeg kan let forestille mig hvor skønt det må være at ride i dette kuperede og meget stille område. Man får helt lyst til at få en hest igen.... og så alligevel ikke. Til gengæld blev jeg da lidt lun på ideen om et sommerhus i Åmosen. Den helt særlige beliggenhed ville passe mig rigtig godt.

Indianerbakken

Cachen på Indianerbakken blev let fundet og logget, og så gik turen mod dagens sidste cache; en lettetboxhybrid. Desværre sendte den os et stykke tilbage ad det gule spor. Vi fandt let cachen, og satte os til at logge den inde i krattet, hvor den var gemt. Medens vi sad der kom et par ryttere forbi. Hestene opdagede os langt før rytterne, som undrede sig over hestenes uro ved at gå forbi. "Er der køer på marken her?" spurgte den ende den anden. "Nej, det er bare os!" sagde jeg inde fra busken, og jeg er ikke helt sikker på at det hjalp på situationen. De red hurtigt videre, og vi afsluttede logningen af en meget fin cache.

Esther som fåre-tæmmer

Turen tilbage til bilen var lovlig lang for mig, men det lykkedes os at gennemføre etapen, som altså blev en smule længere end planlagt. Der var ikke angivet en tjenelig rækkefølge på cachene i Åmosen, men jeg kan da godt komme med en lille anbefaling; tag dem modsat af os.

Vel tilbage på parkeringspladsen sad vi lidt og hyggede os på bænken. Hurtig kom en flok får til syne, og Esther forsøgte sig som dyretæmmer. Desværre er hendes energiniveau ikke helt passende for får, så de droppede hende hurtigt til fordel for lidt mere tørt græs. Vi takkede af og trillede hjemad efter en helt fantastisk dag i Åmosen.

Da jeg loggede dagens fund, udløste det et fint souvenir. Heldigvis blev vores svar på earthcachen godkendt allerede samme aften, så nu er vi i mål med International EarthCache Day 2014.

Jeg kan varmt anbefale Åmosen som udflugtsmål, uanset om man vil finde geocacher eller bare nyde en enestående plet af den danske natur. Vi må der ud igen en anden dag.

På Tintin-tur i efterårsferien

Det er ikke så ofte at jeg giver mig i kast med en serie af mysterier. Jeg synes at mange af opgavene er kedelige eller alt for kryptiske, og jeg bliver hurtig træt af at google alle mulige svar på spørgsmål om alt muligt fra 2. Verdenskrig til kæmpehøje eller fremmede alfabeter. En gang imellem falder jeg dog over mysterier, som passer mig godt, og dem hygger jeg mig gerne med at løse. Selvfølgelig banker mit gamle spejderhjerte for koder af alle mulige slags, så dem løser jeg, hvis jeg kan. Det er bestemt ikke altid. En del serier byder på en uendelig række af spørgsmål, som skal besvares, og det plejer jeg at springe over, men i min søgen efter en lille serie, som passer til en tur for Team IHIALA, faldt jeg over en lille serie om Tintin. 

Jeg har aldrig været en stor fan af Tintin, men jeg har da læst en del af bøgerne da jeg var barn, og kender en smule til hans univers. Derfor gik jeg i krig med opgaven. Ret hurtigt måtte jeg dog sande at der var behov for mere end googling, og da jeg vidste at der findes en særlig bog med spørgsmål og svar om Tintin, måtte vi en tur på biblioteket. På børnebiblioteket fandt jeg bogen "Er du tintinolog?", og ganske som forventet gav den svar på alle spørgsmålene i serien. Jeg mistænker bogen for at være ophav til seriens spørgsmål. Ganske snedigt. Jeg lånte også et par album med historierne om Tintin og vennerne. Jeg har forsøgt at læse et af dem, men jeg kommer så hurtigt til at kede mig med denne slags læsning, så de kommer nok ned i biblioteksposen igen i ulæst stand.

Bevæbnet med passende litteratur svarede jeg på spørgsmålene og fik grønt lys for 5 af de 6 koordinatsæt i serien. Det sidste ordinære sæt kunne jeg ikke komme i mål med, selv om jeg var ret grundig med mine svar. Af loggen fremgik et godt hint, og da CO ikke svarede på min henvendelse, besluttede jeg mig til at drage afsted og så forsøge at blind-cache lidt på den sidste. Med lidt held ville vi finde den, og ellers så pyt. Serien afsluttes med en bonus-cach, som kræver besøg hos de 6 ordinære caches, for at samle hints. 

Tintin-serien

Tintin-serien ligger som et fint lille geocaching earth art vest for Slagelse; meget passende udformet som et lille T. Selve serien ligger lidt der fra i en fin lille ung skov. Earth art er en kunstform, som praktiseres rundt omkring i verden, og et af mine favorit-eksempler er dette med Nuser fra USA. Du kan google det og finde mange andre sjove eksempler. Det kræver en del plads uden forstyrende caches, så der er nok ikke plads til de store kunstværker på danmarkskortet. 

Earth art fra USA

Vi ankom til skoven på den første dag i efterårsferien i høj sol og klart vejr. Dog kunne jeg hurtigt konstaterer at mit sommerfodtøj ikke var et godt valg. Stierne var så våde at jeg fik vand i mine sandaler, og faktisk blev de så fulde af vand, at mine fødder gled rundt i dem, og det var svært at gå. Nu er jeg jo i forvejen en smule grovmotorisk udfordret af mit ryg- og ben-problem, så dette var absolut ikke smart. Vi gik derfor i adstadigt tempo, og kom igennem turen uden ulykker. Det var så årets sidste tur i sandaler.

Esther på Tintin-jagt

Esthers snegle-ven

Serien var rigtig fin. De 5 første cacherne var til at finde, og Esther var rigtig god til at hjælpe med at lede og hente dem, som jeg ikke lige kunne nå selv. I hver cache lå en ledetråd til bonus-cachen, og vi fik samlet de nødvendige informationer ind til vi kom til cache nr. 4. Jeg spottede hurtigt cachens indhold i skovbunden. Den var blevet kørt over og knust af skovarbejdernes maskiner, og var fuldstændig smadret. Vi samlede så mange stumper sammen, som vi kunne få øje på, men desværre var den sidste halvdel af hintet ikke at finde, og vi mangler derfor et par tal, for at finde den sidste. Vi samlede alle stumperne sammen og skrev os ind i den flænsede logbog. Resterne lagde vi i en pose og hængte den op på et træ. Nu håber jeg virkelig at CO reagerer på min NM-melding og hurtigt erstatter cachen. Det fortjener den fine serie.

Knust cache

Da vi kom frem til GZ for nr. 6 var området allerede indtaget af en børnefødselsdag, hvor 20 unger legede og hyggede sig i skoven. Ester fandt hurtigt en bøtte, men det viste sig at være en del af fødselsdagsfestens skattejagt. Vi droppede derfor hurtigt at lede i området, og begav os hjemad i stedet. Vi må komme igen en anden gang for at finde de to sidste. Heldigvis er stedet ikke så langt fra ruten ud til Frølunde Fed, hvor vi jævnligt besøger familie.

Jeg kan bestemt anbefale denne serie til børnefamilier og andre, som ikke kan gå alt for langt. Der er mange gode oplevelser på turen rundt i skoven, og vi hyggede os især med forhindringsbanen på den sidste del af turen.

Da jeg dangen efter besøgte min bror, tog han fat på opgaven med koordinaterne til nr. 6, og ret hurtigt fuskede han sig frem til det rigtige koordinatsæt. Efter min bedste overbevisning, og tintionlog-bogen er et af svarene forkerte, men frem kom koordinaterne, så nu er vi klar til endnu en tur. Tak for hjælpen Asger!

Den opmærksomme læser vil måske bemærke at vi ikke har været ude siden slutningen af september. Dertil kan jeg kun sige at det er rigtigt; vi nåede ikke i mål med 300 fund inden oktober, men vi nærmer os, og skal nok skrive om det, når vi kommer der til.

Travetur i Sorø Sønderskov

Efter en lang formiddag hjemme, og med udsigt til et snarligt vejrskifte, besluttede jeg mig for at bruge eftermiddagen på en tur i skoven. Esther var ikke vildt begejstret for ideen, men jeg har efterhånden luret at det ofte ikke er selve turen, men bare tanken om turen, som generer hende. Derfor holdt jeg fast i planen, og læssede en temmelig gnaven unge ind på bagsædet. I tasken lå som altid en lille belønning, som gives når vi finder en cache. Således bevæbnet kørte vi mod syd. Vi havde et par kasser til gode i Sønderskoven, og selv om mit helbred stadig ikke er det bedste, mente jeg mig i stand til denne lille skovtur. Måske overvurderede jeg min evner lidt.

Asgers kuglepen (ja, det ser ud som om jeg har skrevet 11, men det er altså år 2014)

Esther blev hurtigt i bedre humør, og vi gik i krig med legen. Jeg er efterhånden blevet mere fortrolig med min GPS, og den sendte os da også hurtigt i retning af dagens første mål. Vi fulgte fine stier og sluttede med at krydse ind igennem et krat og kom frem til et flot træ, som stod helt alene. For andre er det måske ikke noget særligt, men for en geocacher er det et tydeligt tegn på at der er noget at finde. På skovbunden lå en fin rød kuglepen, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. Den var fra Continental Arilines, og virkede bekendt. Af loggen fremgik det da også at det seneste besøg på stedet var fra min bror, så jeg puttede skriveren i tasken. Den bliver han sikkert glad for at få igen.

Esther fandt cachen til os, og byttede sig til et ark med stjerne-klistermærker. Hun ved godt hvad hun vil have, og har sin egen taske med SWAG, som hun flittigt bytter rundt med. Jeg har fået lovning på et par klistermærker til min nye scrapbog om vores geo-oplevelser. Det skal nok blive fint.

Esther med dagens første cache

Vi fandt en anden og lidt lettere vej tilbage til stien. Hvorfor kunne jeg dog ikke gennemskue dette på vej ind igennem krattet? Det sker ganske ofte... Der må strammes op!

Esther og skov-katten

Dagens anden cache førte os over jernbanen, som løber lige igennem skoven. Bemærk det fine hegn, som er lavet af gamle skinner. Esther satte ikke stor pris på denne observation, for vi mødte nemlig en meget kælen kat, som slog følge med os en bid vej. Til alt held synes den ikke at ville krydse banen, så vi slap fra den. Jeg er ikke den store kattefan, og alene af den grund finder katte mig tilsyneladende meget interessant. Jeg ved ikke hvad det siger om katte, men "situationsfornemmelse" er nok ikke det rette ord.

Esther på broen over jernbanen

Vel over banen fandt vi dagens anden cache. Denne gang lykkedes det mig faktisk at finde en sti, som føret os frem til målet med det samme. Cachen var heller ikke svær at finde, men ikke en af mine favoritter. Jeg ved godt at plastikposer i princippet er vandtætte, men det forudsætter altså at de lukkes tæt, og det sker ofte ikke. Denne cache var en ziplock-pose, og den havde vist mistet evnen til at locke for længe siden. Til alt held bor den et nogenlunde tørt sted, men jeg synes alligevel at det ville være klædeligt at give den en kasse af en slags. 

Dagens anden cach; en pose-cache

Jeg tror at vi valgte den helt rigtige dag til en skovtur, for det myldrede med fine naturoplevelser der ude idag. Vejret var lunt og vindstille, og skoven var smuk og grøn, selv om der nok ikke går mange uger før den skifter farve til gul og rød. Vi fandt flere forskellige slags biller, 2 forskellige typer skovsnegle, edderkopper, mange slags svampe og et utal af dyrespor. Faktisk fandt vi også vores egne spor, da vi gik tilbage mod bilen. Det hyggede Esther sig kongeligt med. Hun har Hummel-sko med en lille bi i sålen. Det så fint ud på stien.

Højsæson for svampe

Jeg vil gerne nå til 300 fund i denne måned, og dertil mangler jeg stadig 12. Det bliver derfor ikke vores sidste tur i denne weekend. Imorgen vil jeg måske forsøge mig med endnu en skovtur. Den skal nok ikke være så lang som den idag, for jeg kan godt mærke at ryggen knager. Det skal dog ikke stoppe os helt, og om ikke andet kan vi vel finde et par park-n-grap-caches, for caches det skal der.

Vores TB er landet i Geocaching Headquarters

Udklip fra loggen

Man skal ikke have være geocacher ret længe for at vide, at et besøg i Geocaching Headquarters (HQ) er en pilgrimsfærd, som de fleste stræber efter. Jeg har nu ingen planer om en sådan rejse, men må indrømme at jeg blev temmelig glad og stolt, da jeg her til morgen modtog en mail med besked om at Esther's Searhorses var ankommet til netop HQ. Ialt har søhestene rejst 16635,6 km, og nu er jeg godt nok spændt på at se hvor de havner næste gang. Målet er at få dem hjem igen i løbet af 1½ år. 

Esther's Seahorses

Geocaching Headquarters

Tak til alle jer, som har været med til at gennemføre rejsen. 

Fortsat god rejse!

På sporet af DK POWERTRAIL

Rasmus og Esther

Det er ikke let at være sygemeldt og geocacher på en gang. Især ikke når man ved at en lang række fine caches i mit område snart lukker. Derfor har jeg længe haft lyst til at tage på tur efter DK POWERTRAILs. Min store dreng er igen på efterskole, og iøvrigt ikke særlig vild med at geocache (?!!!) sammen med os. Derfor fandt jeg på at inviterer min nevø Rasmus med på tur. Han har sin egen profil, og har før været med os, så han var let at lokke. Moderne skolebørn har et travlt program, så vi måtte klemme en lille tur ind imellem skole og sport. Det blev til 1½ time på vejene nord for Sorø.

Vejret var fuldstændig perfekt med høj himmel, drivende skyer og ikke alt for varmt. Vi lagde ud med at efterse mit motel. Jeg havde også et par trackables, som har ligget lidt for længe i tasken, go det var godt at få dem sendt videre ud i verden. Rasmus og Esther tog sig af eftersynet, medens jeg forsøgte at få styr på navigationen. Slev om det efterhånden er længe siden jeg købte min GPS, har der ikke været så mange anledninger til at øve sig i at bruge den, men idag var chancen der.

Vi satte kursen mod powertrailet i nærheden af Munke Bjergby, der hvor jeg nu engang var kommet til. Ret hurtigt fik vi en fin ordning, hvor Rasmus holdt øje med GPS og jeg kørte. Ved cachen steg han og Esther ud og fandt beholderen, medens jeg blev i bilen og ordnede loggen og gjorde klar til den næste cach. Det blev vi ret gode til, og hurtigt overtog Rasmus også arbejdet med at skrive os i logbøgerne. Det er ret let, for vi har jo et fint stempel, så der skulle bare noteres dato og et lille "+R" for at vise at han også var med i Team IHIALA idag. Uden de store sværdslag snuppede vi 13 powertrail-caches og sluttede af ved Tersløse Kirke med en enkelt større cach. Det var en helt perfekt afslutning, for der var bytteting til Esther. Hun kom jublende tilbage til bilen for at hente noget at bytte med, og erhvervede sig et fint kort med smølfine på.

Vi havde vist ikke været helt opmærksomme på resten af Rasmus' program, for knapt var vi kommet ind ad døren, før han skulle klæde om til sport. Vi sagde pænt farvel og aftalte snart at tage på tur igen. Når han får logget sine fund, vil han også få et souvenir. Det bliver han helt sikkert glad for. Jeg var glad for at komme lidt ud igen. Det er ikke så sjovt at være syg, og lige for tiden tillader ryggen kun denne type af geocaching. Jeg glæder mig til igen at komme på gåture. Så må vi planlægge en tur for hele familien. Jeg har allerede et par ideer til hvor vi kunne tage hen.

Færdigt arbejde - nr. 504 i Verden

Det var egentlig meningen at vi skulle på tur med vores gode geo-ven, men hun måtte melde afbud, og vi besluttede derfor at gøre en lidt kortere tur selv, Esther og jeg. Målet var at nå 3 typer caches; Earth, Letterbox og Event for at få de 7 august-souvenirs. Bevæbnet med koordinater i GPSen drog vi mod Næstved, som var udvalgt på grund af dagens event.

Vi lagde ud med en fin lille letterbox, som nogenlundet hurtigt var fundet. Jeg er stadig ikke helt dus med Hr. Oregon, så det gik så som så med at pejle. Jeg bliver vist nød til at lave lidt tør-træning her hjemme, så jeg ikke går helt kold, når det virkelig gælder. Heldigvis var der ikke så meget at være i tvivl om i denne lille udfordring, så vi klarede os endda, og i fællesskab kunne vi logge dagens første cach. Jeg kan godt lide letterbox-caches, da de egner sig godt til børn. Denne var dog lidt kort, men passede rigtig godt til vores tur idag.

Esther (meget lille orange plet oppe på bakken) på Mogenstrup Ås

Næste stop på programmet var en earth-cach, som lå på en ås. Jeg havde læst grundigt på opgaven hjemmefra, og mine mange timers forelæsning om geologi og jordbundslære kom mig bestemt til gode her. Det var ingen sag at svare på spørgsmålet, som hører til logningen, så udfordringen var i virkeligheden bare at besøge stedet, og tage nogle billeder af vores oplevelser. Stedet var rigtig fint, og et af de naturområder, som jeg ikke ville have fået øje på, hvis det ikke lige havde været for geocaching. Området bebos af en flok får, som ikke var særlig begejstrede over vores besøg, men som affandt sig med det. Esther spurtede op og ned af bakker, og sammen havde vi en rigtig fin tur. Der findes en anden cach på området, men den havde vi ikke tid til at lede efter i dag. Vi kommer bestemt tilbage en anden dag for at finde den, for her kan man godt få mange timer til at gå. Earth-cachen hedder Mogenstrup Ås, og kan bestemt anbefales til en rask gåtur.

Fårene hviler sig i skyggen under træerne

Dagens sidste fund var en event på Rønnebæksholm. Vi var faktisk på besøg i haverne der for et par uger siden, og ved den lejlighed fandt vi en enkelt cach på området. Denne gang stod den dog ikke på så meget caching fra vores side. Vi nøjedes med at få os en hyggelig snak over vores medbragte mad. Der blev frigivet en serie caches i anledning af eventet, så det kan være at vi tager ud og leder efter dem, når vi igen besøger Mogenstrup Ås. Som altid var det et rigtig hyggeligt event, og vi mødet et par kendte ansigter. Et par var med på eventet på Lindenborg for et par uger siden, og nogle genkendte jeg fra en anden event. Det er altid lidt indviklet med navne, når alle hedder noget kryptisk som geo-navn og noget helt andet til daglig. Med tiden kommer jeg nok til at lærer lidt flere navne, men lige nu er der ikke mange, som sidder fast. Vi blev på eventet en times tid, inden vi igen kørte mod Sorø. Dagens andre gøremål pressede sig på, så der var ikke tid til mere geocaching.

Event på Rønnebæksholm

Med disse tre fund kvalificerede jeg mig til alle 6 kategorier af caches i august-udfordringen, og stor var min glæde, da denne melding tonede frem på skærmen:

Jeg havde nok forventet at langt flere var kommet i mål, så jeg er rigtig godt tilfreds. 

1. august og jagten på de 7 souvenirs

Dagens høst

Idag er det den 1. august, og således den første mulighed for at skaffe sig de føromtalte 7 souvenirs. På grund af min ryg er det ikke blevet til mange fund i denne summer, men nu er jeg ved at være klar igen, og jeg trænger til at se noget andet end min egen matrikel. Derfor planlagde jeg en lille eftermiddagstur sammen med Esther. Jeg hentede hende tidligt i børnehaven, og satte mig for at forsøge at nå de første 3 typer af caches allerede idag.

Alle har sikkert favoritter når det kommer til cachtyper, og selv holder jeg mest af dem, som man umiddelbart kan tage uden de store sværdslag; de grønne. I nogle områder er de spredt i et jævnt lag, medens andre områder bærer præg af blå spørgsmålstegn i klynger og store områder tilsyneladende helt tomme. Til denne udfordring bliver det nødvendigt at søge i begge typer områder. 

For længe siden havde jeg løst et lille mysterium, som førte mig til et smukt kuperet område ved Kamstrup. Denne cach var hovedmålet for dagens udflugt, og ville samtidig give mig et af de souvinirs, som udfordrer mig mest. På vejen fandt vi en enkelt grøn, som vi før har kigget efter. Den var dog lukket, men i dag var den på sin plads, og Esther lagde stolt ud med at nappe den for os. Det er utroligt praktisk at cache sammen med hende, for hun kan let spotte alt det, som er lavt. Jeg tager mig af det i højden og drengen hjælper til med dem, som kræver klatring og lignende. Det er virkelig godt at være et team. 

På vej videre gjorde vi et forsøg på at samle de nødvendige oplysninger til en multi. Det var lige ved at skabe uorden i trafikken, og vi måtte da også vende bilen et par gange, for at se efter de nødvendige tal en enkelt gang til. Til sidst fandt jeg et sted at holde, for at beregne koordinater, og så afsted til GZ. Det viste sig dog at koordinaterne ikke helt holdt, og vi droppede sagen, og kørte videre mod vores oprindelige mål.

På vejen snuppede vi en enkelt grøn. Jeg forsøger at vænne mig til min nye fine GPS (Oregon 650), men er stadig ikke helt dus med den. Den er vist heller ikke alt for glad for mig, for den sender mig jævnligt på vildspor. Idag ankom vi til GZ, og jeg havde en rimelig god idé om hvor cachen skulle findes. Oregon ville dog have os over på den anden side af vejen og ind på privat grund. Det synes jeg ikke rigtig om, så jeg fandt telefonen frem, for at se om den havde et forslag. Det havde den; 1 meter til cach! Jeg havde altså ret i at vi var på det rette sted. Kort efter kunne vi plukke cachen ned uden problemer. Nu kunne man jo godt tro at jeg var glad for det fund, men faktisk irriterer det mig, at jeg har brugt gode penge på en GPS, som ikke sender mig der hen, hvor jeg skulle være. Jeg må se om der er et eller andet man kan gøre, for at kalibrerer den. Kom gerne med et forslag, hvis du har forstand på disse sager. Tak.

Vi ankom til Knøsen ved Skamstrup i strålende eftermiddagssol, og fandt let et sted at parkerer. På marken ved siden af stien høstede de. Vi fik et fint støvbad, da mejetærskeren vendte rundt lige som vi passerede. Det var et imponerende syn. Vel oppe på bakken beundrede vi udsigten. Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor smukt der er i Danmark. Man værdsætter det måske mere, når man har opholdt sig uden for landets grænser i længere perioder. I mit tilfælde skyldes det nok den lange periode inden døre.

Esther og Knøsen

Udsigten fra Knøsen

Udsigten fra Knøsen (og ned til bilen)

Da jeg i sin tid løste opgaven, fandt jeg faktisk aldrig frem til et sæt koordinater. Jeg konstaterede bare at stedet var det rette, og derfor var vi uden retning, da vi skulle lede efter cachen. På toppen af Knøsen står et lille tårn, som vist har kendt bedre dage. Vi klatrede ikke op, for det så ikke helt bæredygtigt ud, men var hurtigt klar over, at vi skulle lede omkring tårnet. I fællesskab fandt vi cachen, som naturligvis var helt tør. Denne sommer må være noget nær ideel til at tørre fugtige caches i.

Esther med cachen

Med dette fund var vores anden cach-type i hus, og jeg var rigtig godt tilfreds. Desværre var Esther knap så begejstret, for hun havde tabt en æske med chokoladeknapper på vejen op til toppen. Heldigvis er vi jo trænede ting-findere, så vi gik tilbage i vores egne fodspor, og næsten nede ved vejen spottede vi æsken ved siden af stien. Stor var glæden hos os begge; sikkert af forskellige årsager.

På vej tilbage ledte vi forgæves efter en grøn, og kørte til sidst mod Sorø igen. Da vi passerede den føromtalte multi, måtte jeg lige se efter tallene igen, og denne gang fandt jeg et par overset cifre. Det blev til endnu en tur med pen og papir, og til sidst en søgning. Faktisk havde vi været kun ganske få meter fra i første omgang, men man får vist let lidt tunnelsyn, når man har et par koordinater at gå efter. I andet forsøg fandt vi en fin lille cach i et rigtig fint skjul, og ud over at udløse dagens tredje souvenir, måtte jeg også erlægge et favoritpoint;  måske i virkeligheden mest til mig selv for min bedrift. Det er ikke mange multier, som jeg har på min liste.

Nu mangler jeg "kun" 3 typer af caches, før jeg kan få adgang til den sidste og stadig hemmelige kategori. Et par af dem regner jeg med at nå imorgen, hvor vi skal på tur med Anneli i anledning af Esthers forestående fødselsdag. Vi forstår virkelig at slå flere fluer med et smæk. Det er godt at være igang igen, både for kroppen og sindet. Jeg glæder mig til at blive helt rask, for jeg har en hel del at indhente.