Garmin Oregon 650 og GSAK

Garmin Oregon 650

Jeg har helt fra begyndelsen geocachet med min iPhone 4, og været rigtig godt tilfreds med det. Det er nemt og bekvemt at kunne klare alle funktioner på en maskine, og det har fungeret ret godt. På det seneste har jeg dog oplevet flere og flere irritationsmomenter, og helt galt gik det på en tur, hvor min telefon bestandigt sendte mig helt ud på en mark ved siden af den skov, som vi så tydeligt befandt os i. Telefonene var fuldstændig ubrugelig den dag, og hvis jeg havde været afsted alene, havde det ødelagt min tur. Heldigvis var vi to, så vi klarede os. Jeg har også haft problemer med dækning og hastighed, når man bevæger sig langt nok ud på landet. Det bliver man jo nød til, efterhånden som de mest nærliggende caches bliver logget. Sidst men ikke mindst har jeg flere gange erfaret, at min telefon ikke har strøm nok til en dagstur, og det duer altså ikke. Med andre ord; jeg var lidt træt af telefonen, og lidt lun på hvad en "rigtig" GPS kunne tilbyde.

Da jeg undersøgte markedet, fandt jeg ud af at Garmin er mærket, næsten uanset hvem man spørger. Deres modeller kan groft deles ind i 3 kategorier; (1) de enkle og billigere typer, (2) de middeldyre og noget mere avancerede typer og (3) de meget dyre og super avancerede typer. Jeg bemærkede især udtryk som "papirfri geocaching" og "geocaching profil", og landede på en model i den middeldyre klasse. Jeg forhørte mig også bland de mange kloge folk på facebook (i den noget mærkværdige geocaching-gruppe), og der var ret stor opbakning til netop den model, som jeg havde udset mig.

Nu har jeg så indkøbt min første "rigtige" GPS. Det er en Garmin Oregon 650. Jeg har endnu ikke haft anledning til at afprøve den i felten (på grund af sygdom), men har haft god tid til at fumle med den her hjemme, og den ser lovende ud.

GSAK

Uden at have den store erfaring med det, har jeg forstået på diverse fora og debatter at GSAK er svaret på rigtig mange udfordringer i geo-verdenen, så det har jeg naturligvis også kigget nærmere på. Jeg havde stor glæde af de fine videoer, som findes på den Danske GSAK-side, og kan bestemt anbefale dem til andre, som også er helt nye på dette felt. Med hjælp fra dem og fra alverdens andre steder på nettet har jeg nu installeret GSAK på min PC, og uden de store sværdslag hentet min første lille samling caches ind. Det virker rigtig smart, men hold da op hvor er der mange muligheder. Jeg kommer nok ikke til at bruge halvdelen af det, men jeg føler mig overbevist om, at der er en masse fikse funktioner, som jeg sagtens kan få glæde af.

Bevæbnet med GSAK og GPS har jeg nu overført de første caches til min nye ven Hr. Oregon, og snart skal vi på tur, for at gøre os erfaringer. I første omgang skal jeg dog lige genvinde føreligheden, og så må tiden i stedet bruges på at nørde lidt her hjemme. Til alt held er jeg ikke alene, for min gode geo-ven Anneli har også netop anskaffet en GPS, så vil har planer om at udforske denne nye verden sammen.

Det kan godt være at det er gratis at geocache, men bliver man først bidt af det, slipper man altså ikke helt for udgifter. Dette er en af de større, men sådan må det være. Det skulle jo gerne blive ved med at være sjovt.

Del gerne dine erfaringer eller overvejelser med GPS, GSAK og telefon-navigation i en kommentar. Jeg holder af at blive klogere.

Vandtårnet i Ringsted

Esther med sit JFFC og logbogen

Vi trængte bare sådan til et par fund, så vi satte kursen mod Ringsted. Vi er nemlig ved at løbe tør for caches i vores lille by Sorø, så der skal køres lidt. Vi har tidligere fundet en cach ved vandtårnet i Sorø, og det besøg har givet Esther en helt særlig interesse for vandtårne. Når vi kører rundt i landet, spotter hun det ene vandtårn efter det andet, og flere steder kender hun på deres vandtårne. Når vi kommer hjem ad motorvejen, konstaterer hun altid at: "Nu er vi næsten hjemme!", når vi passerer det røde og blå vandtårn, som tårner sig op på bakken i Pedersborg. I dag kørte vi til det gamle vandtårn i Ringsted. Jeg ser faktisk tårnet dagligt, når jeg kører til og fra arbejde, men har vist aldrig før set nærmere på det. Det virker selvfølgeligt meget mere imponerende, når man står helt tæt på, men faktisk er det flottere, når man ser det lidt på afstand. Ved juletid pyntes det med fine lys, og er nærmest en slags vartegn for byen.

Vi fandt forholdsvis let den lille sag, og medens jeg skrev i loggen, halede Esther et lille billede ud af bøtten. Det viste sig af være et Junior First Finders Certificate (JFFC). Det tilfaldt naturligvis Esther, som var vældig stolt og glad. Det må hjem i samlingen. Hun er efterhånden JFTF på en del caches, men der er ikke altid certifikater til hende. Dette er kun det andet. Tusind tak til CO for det. Selv om det ikke er så stort, bringer det stor lykke.

Mindesten

Nær cachen fandt vi denne sten nedfældet i græsset. Jeg bemærkede med det samme spejder-emblemet fra Det Danske Spejderkorps, og blev nysgerrig. Vi måtte feje lidt græs og jord væk for at læse teksten, og der stod ikke meget andet end de to årstal 1941-1991. Det må selvfølgelig handle om et jubilæum, men jeg er da lidt nysgerrig efter at vide hvad det har med dette sted at gøre. Hvis du ved noget om det, må du meget gerne fortælle om det i en kommentar. Det kunne være rigtig sjov at blive klogere på.

På vej hjem snuppede vi en enkelt cach i Fjenneslev. Den har været lukket længe, og åbnede igen for nyligt. Jeg har holdt lidt øje med den, for den ligger på min daglige rute, og jeg ville jo gerne have den logget før eller siden. I dag fandt vi den, og den var nøjagtig der, hvor jeg forventede, og hvor jeg nok også selv ville have gemt den.

TFTC til alle jer, som gemmer caches til os. Vi hygger os med at finde dem, og glæder os til at finde flere.

WWFM 2014 - videoer og foto

Eventfoto WWFM 2014

WWFM 2014 ved Munkholmbroen

Så stod der igen "event" i kalenderen. Denne gang var det en flash-mob; en af mine favoritter, og både Esther og jeg havde glædet os. Vi ankom i god tid, og kunne bekvemt nå at lede efter den cach, som ligger midt på broen. Jagten blev en smule udfordret af de mange lystfiskere, som stod på begge sider af broen, men det lykkedes os alligevel at hitte den, og skrive os ind i dagens første log. 

Vi var ikke de eneste, som var kommet i god tid, men tanken er jo at mødes "tilfældigt" til en flash-mob, så vi nøjedes med at hilse kort på hinanden, og fortsatte så med hvert vores forehavende. Det føles lidt kunstigt, når nu vi alle sammen godt ved hvad der er under opsejling, men sådan er det jo...

Esther og Munkholmbroen

Ideen var at mødet på koordinaterne for eventen klokken 19:00 bevæbnet med sæbeboblevand. På slaget begyndte alle at blæse bobler, og det var et flot syn. Vi var nok omkring 40 voksne og børn på pladsen ved Munkholmbroen, og det gav rigtig mange bobler. Faktisk var det svært at undgå at blive sæbet ind, hvis man stod i den side, hvor vinden drev boblerne hen. 

Sæbeboble-krigen

Selv var jeg mest optaget af at hjælpe Esther med det meget store sæbeboble-sværd, som hun fægtede rundt med. Det lykkedes vist nogenlunde at undgå at sjaske sidemanden til, selv om det slet ikke var så let endda.

Esther med sæbeboble-sværd

Medens boblerne fyldte luften, gik logbogen rundt, og vi fik skrevet os ind. Efter 10 minutters boblerri skruede vi lågene på sæbevandet og samledes os til det obligatoriske gruppebillede. Jeg er godt nok spændt på at se resultatet, for det var en noget tilfældig opstilling. 

Der blev også lige tid til at annoncerer en ny cach i området, og så gik den store first-finders-jagt ellers ind. Den deltog vi dog ikke i, for Esther var meget mere optaget af løftet om en is i ishuset efter boblerne. Vi var ikke de eneste, som foretræk is frem for jagt, og vi kom til at stå i en lang kø, og da vi endelig fik vores is, var det svært at få øje på hvem der var med i eventen og hvem, som ikke var. 

Esther med is

Det lykkedes mig dog at spotte en hund med et tag, så vi var ikke helt alene. Senere dukkede ejeren også op, og så fik vi en kort geo-snak. Jeg ville gerne have gode råd om GPSer og vise min WWFM 2014-geocoin frem. Der var ikke så mange råd at hente, men et par noterede min coin, så mon ikke den bliver "opdaget" snart.

Geo-hund med tag

Vi gjorde et enkelt halvhjertet forsøg på at finde endnu en cach inden vi vendte næsen hjemad. Esther var træt og det var langt over hendes sengetid, og kombinationen sandaler, korte bukser og brændenælder var ikke en succes. Vi endte med at droppe jagten, og skriver os i stedet området bag øret. Her må vi komme igen en anden dag, både efter is og efter de caches, som området byder på; måske især den nye, som er en letterbox. Det har vi ikke så meget erfaring med, så det bliver sjovt.

WWFM 2014-geocoin

Nu kan jeg logge endnu et event og med stolthed vise min WWFM 2014-geocoin frem. Du får lov til at kigge med, men du må se den IRL hvis den skal logges.

Tak for et fint arrangement og en hyggelig aftentur. Det bliver spændende at se hvad man finder på til næste år.

Årets første sommerdag

Esther er ved at lærer at cykle, og hun har næsten krammet på jernhesten. Vi træner jævnligt ved at hun cykler op og ned af Veddebanen, som er en sti anlagt på en nedlagt banestrækning nord for Sorø. Stor var min glæde derfor, da cachen ved enden af Veddebanen genåbnede efter en længere periode. I dag var vejret i top og vi havde god tid til at cykle en tur.

Esther med cyklen

Jeg vidste godt i hvilket område vi skulle lede, for jeg kender området ret godt. Den lille bro, som cachen skulle ligge ved, ligger lige bag ved min barndoms rideskole, og jeg har leget her mange gange før i tiden. Derfor mosede vi bare på og kom uden problemer frem til GZ. 

Cachen var heldigvis ikke så svær at finde, og da jeg havde spottet det fine gemmested, måtte Esther af cyklen og ud på en lille klatretur, for at hente den frem. Det er ekstra skønt, når man kommer ud til en cach, som børn kan være med til at finde. Denne var tæt på vandet, men hintet lovede, at man ikke behøvede at få våde fødder. Det holdt helt stik, og hun kom tørskoet op med fundet.

Esther henter cachen

Esther hittede den let, og nu har vi fået endnu en grøn kasse logget. Der er snart ikke flere i vores område, og det er selvfølgelig både godt og skidt. Man kan jo altid håbe på, at nogen får lyst til at lægge et par nye ud til os. Vi lover at gøre et forsøg på at finde dem, næsten uanset hvad I finder på.

Veddebanen, Wikipedia.
Veddebanen, Lokalhistorisk arkiv.