Vores TB er landet i Geocaching Headquarters

Udklip fra loggen

Man skal ikke have være geocacher ret længe for at vide, at et besøg i Geocaching Headquarters (HQ) er en pilgrimsfærd, som de fleste stræber efter. Jeg har nu ingen planer om en sådan rejse, men må indrømme at jeg blev temmelig glad og stolt, da jeg her til morgen modtog en mail med besked om at Esther's Searhorses var ankommet til netop HQ. Ialt har søhestene rejst 16635,6 km, og nu er jeg godt nok spændt på at se hvor de havner næste gang. Målet er at få dem hjem igen i løbet af 1½ år. 

Esther's Seahorses

Geocaching Headquarters

Tak til alle jer, som har været med til at gennemføre rejsen. 

Fortsat god rejse!

På sporet af DK POWERTRAIL

Rasmus og Esther

Det er ikke let at være sygemeldt og geocacher på en gang. Især ikke når man ved at en lang række fine caches i mit område snart lukker. Derfor har jeg længe haft lyst til at tage på tur efter DK POWERTRAILs. Min store dreng er igen på efterskole, og iøvrigt ikke særlig vild med at geocache (?!!!) sammen med os. Derfor fandt jeg på at inviterer min nevø Rasmus med på tur. Han har sin egen profil, og har før været med os, så han var let at lokke. Moderne skolebørn har et travlt program, så vi måtte klemme en lille tur ind imellem skole og sport. Det blev til 1½ time på vejene nord for Sorø.

Vejret var fuldstændig perfekt med høj himmel, drivende skyer og ikke alt for varmt. Vi lagde ud med at efterse mit motel. Jeg havde også et par trackables, som har ligget lidt for længe i tasken, go det var godt at få dem sendt videre ud i verden. Rasmus og Esther tog sig af eftersynet, medens jeg forsøgte at få styr på navigationen. Slev om det efterhånden er længe siden jeg købte min GPS, har der ikke været så mange anledninger til at øve sig i at bruge den, men idag var chancen der.

Vi satte kursen mod powertrailet i nærheden af Munke Bjergby, der hvor jeg nu engang var kommet til. Ret hurtigt fik vi en fin ordning, hvor Rasmus holdt øje med GPS og jeg kørte. Ved cachen steg han og Esther ud og fandt beholderen, medens jeg blev i bilen og ordnede loggen og gjorde klar til den næste cach. Det blev vi ret gode til, og hurtigt overtog Rasmus også arbejdet med at skrive os i logbøgerne. Det er ret let, for vi har jo et fint stempel, så der skulle bare noteres dato og et lille "+R" for at vise at han også var med i Team IHIALA idag. Uden de store sværdslag snuppede vi 13 powertrail-caches og sluttede af ved Tersløse Kirke med en enkelt større cach. Det var en helt perfekt afslutning, for der var bytteting til Esther. Hun kom jublende tilbage til bilen for at hente noget at bytte med, og erhvervede sig et fint kort med smølfine på.

Vi havde vist ikke været helt opmærksomme på resten af Rasmus' program, for knapt var vi kommet ind ad døren, før han skulle klæde om til sport. Vi sagde pænt farvel og aftalte snart at tage på tur igen. Når han får logget sine fund, vil han også få et souvenir. Det bliver han helt sikkert glad for. Jeg var glad for at komme lidt ud igen. Det er ikke så sjovt at være syg, og lige for tiden tillader ryggen kun denne type af geocaching. Jeg glæder mig til igen at komme på gåture. Så må vi planlægge en tur for hele familien. Jeg har allerede et par ideer til hvor vi kunne tage hen.

Færdigt arbejde - nr. 504 i Verden

Det var egentlig meningen at vi skulle på tur med vores gode geo-ven, men hun måtte melde afbud, og vi besluttede derfor at gøre en lidt kortere tur selv, Esther og jeg. Målet var at nå 3 typer caches; Earth, Letterbox og Event for at få de 7 august-souvenirs. Bevæbnet med koordinater i GPSen drog vi mod Næstved, som var udvalgt på grund af dagens event.

Vi lagde ud med en fin lille letterbox, som nogenlundet hurtigt var fundet. Jeg er stadig ikke helt dus med Hr. Oregon, så det gik så som så med at pejle. Jeg bliver vist nød til at lave lidt tør-træning her hjemme, så jeg ikke går helt kold, når det virkelig gælder. Heldigvis var der ikke så meget at være i tvivl om i denne lille udfordring, så vi klarede os endda, og i fællesskab kunne vi logge dagens første cach. Jeg kan godt lide letterbox-caches, da de egner sig godt til børn. Denne var dog lidt kort, men passede rigtig godt til vores tur idag.

Esther (meget lille orange plet oppe på bakken) på Mogenstrup Ås

Næste stop på programmet var en earth-cach, som lå på en ås. Jeg havde læst grundigt på opgaven hjemmefra, og mine mange timers forelæsning om geologi og jordbundslære kom mig bestemt til gode her. Det var ingen sag at svare på spørgsmålet, som hører til logningen, så udfordringen var i virkeligheden bare at besøge stedet, og tage nogle billeder af vores oplevelser. Stedet var rigtig fint, og et af de naturområder, som jeg ikke ville have fået øje på, hvis det ikke lige havde været for geocaching. Området bebos af en flok får, som ikke var særlig begejstrede over vores besøg, men som affandt sig med det. Esther spurtede op og ned af bakker, og sammen havde vi en rigtig fin tur. Der findes en anden cach på området, men den havde vi ikke tid til at lede efter i dag. Vi kommer bestemt tilbage en anden dag for at finde den, for her kan man godt få mange timer til at gå. Earth-cachen hedder Mogenstrup Ås, og kan bestemt anbefales til en rask gåtur.

Fårene hviler sig i skyggen under træerne

Dagens sidste fund var en event på Rønnebæksholm. Vi var faktisk på besøg i haverne der for et par uger siden, og ved den lejlighed fandt vi en enkelt cach på området. Denne gang stod den dog ikke på så meget caching fra vores side. Vi nøjedes med at få os en hyggelig snak over vores medbragte mad. Der blev frigivet en serie caches i anledning af eventet, så det kan være at vi tager ud og leder efter dem, når vi igen besøger Mogenstrup Ås. Som altid var det et rigtig hyggeligt event, og vi mødet et par kendte ansigter. Et par var med på eventet på Lindenborg for et par uger siden, og nogle genkendte jeg fra en anden event. Det er altid lidt indviklet med navne, når alle hedder noget kryptisk som geo-navn og noget helt andet til daglig. Med tiden kommer jeg nok til at lærer lidt flere navne, men lige nu er der ikke mange, som sidder fast. Vi blev på eventet en times tid, inden vi igen kørte mod Sorø. Dagens andre gøremål pressede sig på, så der var ikke tid til mere geocaching.

Event på Rønnebæksholm

Med disse tre fund kvalificerede jeg mig til alle 6 kategorier af caches i august-udfordringen, og stor var min glæde, da denne melding tonede frem på skærmen:

Jeg havde nok forventet at langt flere var kommet i mål, så jeg er rigtig godt tilfreds. 

1. august og jagten på de 7 souvenirs

Dagens høst

Idag er det den 1. august, og således den første mulighed for at skaffe sig de føromtalte 7 souvenirs. På grund af min ryg er det ikke blevet til mange fund i denne summer, men nu er jeg ved at være klar igen, og jeg trænger til at se noget andet end min egen matrikel. Derfor planlagde jeg en lille eftermiddagstur sammen med Esther. Jeg hentede hende tidligt i børnehaven, og satte mig for at forsøge at nå de første 3 typer af caches allerede idag.

Alle har sikkert favoritter når det kommer til cachtyper, og selv holder jeg mest af dem, som man umiddelbart kan tage uden de store sværdslag; de grønne. I nogle områder er de spredt i et jævnt lag, medens andre områder bærer præg af blå spørgsmålstegn i klynger og store områder tilsyneladende helt tomme. Til denne udfordring bliver det nødvendigt at søge i begge typer områder. 

For længe siden havde jeg løst et lille mysterium, som førte mig til et smukt kuperet område ved Kamstrup. Denne cach var hovedmålet for dagens udflugt, og ville samtidig give mig et af de souvinirs, som udfordrer mig mest. På vejen fandt vi en enkelt grøn, som vi før har kigget efter. Den var dog lukket, men i dag var den på sin plads, og Esther lagde stolt ud med at nappe den for os. Det er utroligt praktisk at cache sammen med hende, for hun kan let spotte alt det, som er lavt. Jeg tager mig af det i højden og drengen hjælper til med dem, som kræver klatring og lignende. Det er virkelig godt at være et team. 

På vej videre gjorde vi et forsøg på at samle de nødvendige oplysninger til en multi. Det var lige ved at skabe uorden i trafikken, og vi måtte da også vende bilen et par gange, for at se efter de nødvendige tal en enkelt gang til. Til sidst fandt jeg et sted at holde, for at beregne koordinater, og så afsted til GZ. Det viste sig dog at koordinaterne ikke helt holdt, og vi droppede sagen, og kørte videre mod vores oprindelige mål.

På vejen snuppede vi en enkelt grøn. Jeg forsøger at vænne mig til min nye fine GPS (Oregon 650), men er stadig ikke helt dus med den. Den er vist heller ikke alt for glad for mig, for den sender mig jævnligt på vildspor. Idag ankom vi til GZ, og jeg havde en rimelig god idé om hvor cachen skulle findes. Oregon ville dog have os over på den anden side af vejen og ind på privat grund. Det synes jeg ikke rigtig om, så jeg fandt telefonen frem, for at se om den havde et forslag. Det havde den; 1 meter til cach! Jeg havde altså ret i at vi var på det rette sted. Kort efter kunne vi plukke cachen ned uden problemer. Nu kunne man jo godt tro at jeg var glad for det fund, men faktisk irriterer det mig, at jeg har brugt gode penge på en GPS, som ikke sender mig der hen, hvor jeg skulle være. Jeg må se om der er et eller andet man kan gøre, for at kalibrerer den. Kom gerne med et forslag, hvis du har forstand på disse sager. Tak.

Vi ankom til Knøsen ved Skamstrup i strålende eftermiddagssol, og fandt let et sted at parkerer. På marken ved siden af stien høstede de. Vi fik et fint støvbad, da mejetærskeren vendte rundt lige som vi passerede. Det var et imponerende syn. Vel oppe på bakken beundrede vi udsigten. Jeg bliver til stadighed imponeret over hvor smukt der er i Danmark. Man værdsætter det måske mere, når man har opholdt sig uden for landets grænser i længere perioder. I mit tilfælde skyldes det nok den lange periode inden døre.

Esther og Knøsen

Udsigten fra Knøsen

Udsigten fra Knøsen (og ned til bilen)

Da jeg i sin tid løste opgaven, fandt jeg faktisk aldrig frem til et sæt koordinater. Jeg konstaterede bare at stedet var det rette, og derfor var vi uden retning, da vi skulle lede efter cachen. På toppen af Knøsen står et lille tårn, som vist har kendt bedre dage. Vi klatrede ikke op, for det så ikke helt bæredygtigt ud, men var hurtigt klar over, at vi skulle lede omkring tårnet. I fællesskab fandt vi cachen, som naturligvis var helt tør. Denne sommer må være noget nær ideel til at tørre fugtige caches i.

Esther med cachen

Med dette fund var vores anden cach-type i hus, og jeg var rigtig godt tilfreds. Desværre var Esther knap så begejstret, for hun havde tabt en æske med chokoladeknapper på vejen op til toppen. Heldigvis er vi jo trænede ting-findere, så vi gik tilbage i vores egne fodspor, og næsten nede ved vejen spottede vi æsken ved siden af stien. Stor var glæden hos os begge; sikkert af forskellige årsager.

På vej tilbage ledte vi forgæves efter en grøn, og kørte til sidst mod Sorø igen. Da vi passerede den føromtalte multi, måtte jeg lige se efter tallene igen, og denne gang fandt jeg et par overset cifre. Det blev til endnu en tur med pen og papir, og til sidst en søgning. Faktisk havde vi været kun ganske få meter fra i første omgang, men man får vist let lidt tunnelsyn, når man har et par koordinater at gå efter. I andet forsøg fandt vi en fin lille cach i et rigtig fint skjul, og ud over at udløse dagens tredje souvenir, måtte jeg også erlægge et favoritpoint;  måske i virkeligheden mest til mig selv for min bedrift. Det er ikke mange multier, som jeg har på min liste.

Nu mangler jeg "kun" 3 typer af caches, før jeg kan få adgang til den sidste og stadig hemmelige kategori. Et par af dem regner jeg med at nå imorgen, hvor vi skal på tur med Anneli i anledning af Esthers forestående fødselsdag. Vi forstår virkelig at slå flere fluer med et smæk. Det er godt at være igang igen, både for kroppen og sindet. Jeg glæder mig til at blive helt rask, for jeg har en hel del at indhente.