Geo-værktøj i NETTO

Multiværktøj fra NETTO

Det griber om sig, og i dag har jeg endelig fundet det stykke værktøj, som jeg længe har holdt udkig efter. Ja, det er jo ingen sag at finde sådan en tingest til flere hundrede kroner, men jeg har ikke lyst til at bruge så mange penge på det, så jeg har ventet på at der skulle vise sig et fint tilbud. Sådan et fandt jeg i NETTO i dag, og nu er jeg den glade ejer af et stykke multiværktøj til den nette sum af 50 kroner. Det var lige til at overkomme. Jeg har faktisk flere gange savnet en tang, og der ligger en lille en i min bil af samme årsag. Den kan nu udskiftes med dette nye vidunder. Det skal nok blive godt.

100 fund på en bidende kold dag

Mit bedste geo-værktøj: sønnen

Selv om det har været ubeskriveligt koldt efter denne vinters standard, kunne jeg alligevel ikke blive inden døre. Sønnen havde bedt om landlov et par timer fra sin efterskole, som ikke ligger alt for langt her fra, og da jeg hentede ham, tilbød han at hjælpe mig med et par caches mod at få lidt fri. Jeg kvitterede med en pizza og en stump af et power-trail, men først stoppede vi ved en lille udfordring, som jeg længe har haft liggende til en passende lejlighed. Jeg har løst mysteriet, som førte til en cach, der efter beskrivelsen skulle befinde sig i 3 meters højde. Træklatring er uforenelig med min fysik, så jeg kunne bestemt bruge sønnens færdigheder til at finde denne. Vi fandt hurtigt det rigtige træ, og drengen gik til vejrs. Det tog kun et øjeblik at komme til tops i det gamle træ. Det var heller ikke alt for svært for ham at finde cachen, men det lod sig slet ikke gøre at logge den, for den befandt sig i et hul, som var blevet fyldt med vand som nu er frosset til is. 5 cm cachbeholder stak op, men desværre ikke den ende, som man kunne åbne. Vi tog derfor ovenstående billeder, og loggede den som fundet. Måske bliver jeg smidt af listen igen, men så må jeg tage det med. Fundet blev den altså. Og hvis du tænker på at vi da bare kan finde den en anden dag, vil jeg bare sige, at træet nok ikke vil være der efter frosten. Det var prydet med et stort fint F, og jeg går ud fra at det betyder "Skal fældes". Mange andre træer i denne gamle allé ligger allerede ned, og de bærer sjovt nok alle det samme fine F, som dette. Nu må vi se hvad CO siger.

På power-trail med sønnen er den rene svir. Vi snuppede en lille række, og blev ved så længe der var strøm på min mobil. Det var cirka lige så længe, som ungerne hyggede sig med denne lidt mærkværdige hobby, som går ud på at kører ganske kort, stige ud af bilen, lede og finde, stige ind i bilen, logge, stige ud, gemme og til sidst stige ind igen om og om igen. Det er kun sjovt i en begrænset periode, så det lader vi os nøje med. 

Faktisk faldt tidspunktet for strømsvigt på telefonen sammen med mit fund nr. 100, og således nåede jeg i dag mit mål for januar. Det er ret stort for mig, som jo stadig er ret ny i gamet, og jeg er temmelig stolt og glad. Det er fint at sætte mål, og det er helt i top at nå dem. Derefter gælder det om at sætte sig nogle nye, og det tænker jeg stadig over. Det næste store mål må være 250, og det kommer nok til at kræve lidt mere tid. Især fordi Sorø efterhånden er ved at være tømt for caches.

Vi satte drengen af på skolen og kørte tilbage til byen. Der gjorde vi et kort og koldt forsøg på at finde en blå cach, som har ligget på lager i et par uger. Desværre var dens gemmested blevet kraftigt vinterklippet, og alt krat omkring et fint træ var barberet væk. Vi fandt ikke nogen cach, og opgave hurtigt jagten på grund af kulden. Måske er den der trods alt, men jeg føler mig ikke overbevist. Jeg kigger forbi en anden dag. 

Turen bragte mig forbi broderens hjem, og vi kiggede inden for. Hurtigt lod vi os overtale til endnu en lille geotur, og sammen gik vi afsted efter en multi, som ligger ved klosterkirken. Vi fandt alle ledetråde og regnede på årstal til den store guldmedajle. Vi kom frem til et sæt koordinater, og selv om fingren var frosne, drog vi friskt afsted for at hitte fidusen. Vi ankom til cykelhandlerens hus og ledte højt og lavt. Inten hjalp. Broderen havde været der før i samme ærinde uden held, og denne gang måtte vi også kaste håndklædet i ringen. Vel tilbage i varmen satte vi os for at regne efter, og pludselig kom vi til et andet resultat end ude i kulden. Geocheckeren gav os ret, og skjulestedet var slet ikke hos cykelhandleren. Det er godt nok underligt at vi sammen regner forkert og alligevel havner der, hvor min bror tidligere har regnet sig (forkert) frem til. Hmm.... Vi måtte afsted igen, denne gang i mørke og kun de mest ihærdige i familien, og sammen fandt vi cachen. Sikke en fest! Nu har jeg så 101 og fået lukket endnu et hul på mit kort. Det er sjovt at cache sammen med nogen, og helt i top, når familien kan være sammen om det. Tak til bror og nevø.

Geo-achievment-coin

Da broderen hørte om mit fund nr. 100, forærede han mig en geo-achievement-100-finds-coin. Hvor blev jeg glad. Jeg har haft lyst til at købe en, men besluttede mig for at lade være. Det kunne let blive skruen uden ende, sagde min fornuft mig. Nu har jeg alligevel fået den, og jeg er faktisk ret glad for den. Måske belønner jeg mig selv ved den næste milepæl også. Hvem ved; jeg kan jo begynde med at spare op nu, så kan der vel blive råd.

Afslutningsvis får du her et billede af smukke Sorø Sø i frostvejr. De fejrer kyndelmisse i byen her til aften, og vejret passede perfekt til anledningen. 

Sorø Sø, januar 2014

Housewarming på mit nye Motel

Så er der housewarming på mit nye motel. I dag blev min seneste cach; TB & GC Motel, Sorø frigivet, og inden dagen var omme, havde det haft 2 besøg.

Jeg har længe haft planter om at lave et TB Hotel, og under vejs fik jeg ideen til et Motel i stedet. Det passer så fint med at man kører der ind og kun bliver ganske kortvarrigt. Jeg har puslet med selve cachen længe, for jeg synes at det kunne være sjovt, at gøre lidt ekstra ud af den. De TB-hoteller, som jeg har besøgt, har stort set bestået af en lidt større cach-beholder placeret på et strategisk sted, og har ikke været så spændende at besøge. På nettet har jeg set fantastiske TB-hoteller med utrolige indretninger og dekorationer. Inspireret af dette, men slet ikke i samme liga, har jeg lavet mit lille Motel, og forsynet det med en håndfuld rejsende.

Det er mit håb at det får lov til at ligge i fred og blive velbesøgt at både almindelige geocachere og diverse rejsende, som skifter hånd her. Min første TB har allerede tjekket ud for at drage videre. Det glæder jeg mig meget over.

Du er meget velkommen til at kigge forbi!

Sikke en geo-dag

Aldrig så snart var jeg begyndt at geocache, før jeg fik smittet min gode veninde igennem mange år. Nu er hun ramt af et meget svært tilfælde af geo-syge, og vi taler ofte og længe sammen om netop dette emne, når vi ringer sammen. Vi havde derfor aftalt en geo-dag sammen i mit område, og dagen for dette fine arrangement var idag. Der var mange punkter på dagsordenen, og selv om vejret så ringe ud, gik vi til den. Vi lagde ud med brunch og planlægning af udflugten, som gerne skulle føre os forbi flere caches, som ingen af os havde fundet i forvejen, føre os ud i naturen og være egnede for tumlingen på 4 år. Det var ikke så svært, og hurtigt fandt vi et skovområde, som oven i købet bød på en letterbox, hvilket var nyt for os begge.

AJ og Esther for foden af skråningen.

Med planen på plads pakkede vi os ind i regntøj, skitøj og alverdens støvler og tykke trøjer. Vejret var koldt og blæsende med regn grænsende til slud i luften. Det lader vi os dog ikke standse af, så afsted gik det. På vej mod den føste cach gjorde vi ophold på det sted, hvor jeg planlagde at lægge mit Motel. Vi fandt et godt sted, og fik noteret koordinaterne og lagt Motellet ud. Mere herom i et andet indlæg. Næste punkt på turen var en cach, som jeg før har ledt efter, men ikke fundet. Jeg havde en ret god idé om hvor den var, men jeg er ikke så vild med stejle skråninger, så jeg havde ikke logget den endnu. Den var hurtigt fundet, og dagens første fund var i bogen. Cachen lå i en fin fuglerede, og blev belønnet med en blå pind for den sjove idé. Det var godt at finde en cach så hurtigt, for så havde vi sikret os dagens fund, om ikke andet. Det går AJ meget op i, og hun har da også en fin statistik at vedligeholde.

Turen gik videre til en skov, hvor vi parkerede og gik afsted efter den næste cach. Det tog os ikke mange minutter at finde den snedigt gemt på et meget fint sted. Det var en mikro, så måske bør jeg moderere mine ord om at jeg ikke bryder mig om mikroer til: "Jeg bryder mig kun om velplacerede mikroer". Hvis stedet i øvrigt er fint, og cachen nogenlunde til at finde, er mikroer ok med mig. Hvis de er lagt ud bare for at gøre det svært eller et sted, hvor der fint var plads til en større cach, så synes jeg stadig at de er dumme. Denne var helt i orden, og blev logget som dagens anden.

Næste punkt på dagsordenen var letterboxen. Vi fandt let startkoordinaterne, og fulgte derfra instruktionerne og billederne i beskrivelsen. Uden de store problemer fandt vi frem til Sengestenen, som var målet for første del af opgaven. Det er en imponerende kæmpesten, som ligger midt inde i skoven. Jeg har aldrig besøgt stedet før, men kan varmt anbefale det. Esther måtte naturligvis op på stenen, men vi andre blev på jorden. Det var ikke sådan lige til at komme op, og regnen havde nok ikke gjort det lettere.

Esther og Anneli på og ved Sengestenen

For at finde selve cachen skulle man pejle fra Sengestenen og gå 285 m i en bestemt retning. Det er lettere sagt end gjort, men som gammel spejder har jeg en nogenlunde idé om hvordan dette kan gøres. Med kompasset i telefonen fandt vi retningen, og heldigvis kunne man nogenlunde følge stierne mod målet. Jeg gik og talte skridt medens resten af flokken grinede af mig. Det har sikkert også set skørt ud, men sådan er legen; man skal helst se lidt småtosset ud, medens man leger den. Da jeg havde talt til 285 og mente nogenlunde at have styr på retningen, stod vi på en sti med skov på begge sider, og skulle lede efter en sten. Der var faktisk en del at tage af, men vi gik friskt til opgaven, og nogenlunde samtidig fik vi kig på den rigtige sten, og kunne fiske cachen frem.

Letterbox-cach

En letterbox skal logges ved at sætte sit stempel i bogen i cachen og sætte cachens stempel i sin egen bog. Vi havde læst på lektien, og frem drog vi vores fine stempler, for at sætte dem i loggen. Vi byttede også et par småting, og lagde så cachen tilbage i sit skjul. Det var en sjov og anderledes måde at geocache på, og på mange måder lettere for børn at være med til. Esther var vild med at se på billederne og følge instruktionerne, og vi kom frem til en rigtig fin og stor cach, som var sjov at logge. Tusind tak til CO for det store arbejde med at lave denne. Vi kvitterede med en blå pind, og fejrede succesen med en æske smarties i tørvejr under de høje graner.

Grebet af denne fine oplevelse gik vi efter den sidste cach i skoven. Den lå ikke så langt væk, og selv om der ikke er stier på kortet på telefonen, lykkedes det os at finde vej til GZ uden de store vanskeligheder. Vi begyndte med det samme at lede efter en cach af ukendt størrelse. GPSerne viste os snart frem snart tilbage, og vi rodede rundt inden i skovbunden efter et sted til en cach. Vi kunne se spor efter andre fodgængere, men selv om vi ledte længe og både højt og lavt, måtte vi til sidst opgive, og vende næsen mod bilen. Surt show. I loggen til denne cach kunne vi læse at den ikke er blevet fundet længe, og at de fleste, som har fundet den, har været ude efter den flere gange uden hjælp og til sidst fundet den med hjælp fra andre. Hmm... Ikke rigtig noget for os. Jeg vil holde øje med om andre finder den, og så måske prøve en anden gang, men det bliver ikke i regnvejr og kulde, som i dag.

Det blev en rigelig lang travetur for Esther at komme tilbage til bilen, men hun klarede det fint, og vi var glade, da vi igen trillede mod Sorø og lidt ly for regnen. Inden vi kørte helt hjem, viste vi lige AJ hvor en af vores tidligere fund var. Den rummede nemlig fuglene til den tidligere fundne fuglerede. Man må jo have lidt ud af at være et team.

Tilbage på Møllevænget gik det store arbejde med logningen igang. Der skulle logges coins, biler og travelbugs. Motellet skulle også sendes til reviewer, så det kunne godkendes og modtage sine første gæster. Det tog ikke så lang tid, og efter lidt rod med systemet, fik vi lagt de TBs i, som AJ havde haft med. Først skulle jeg "snuppe" dem fra hende, og så skulle jeg lægge dem i cachen. Det er bare med at kende rutinerne. Medens vi sad og hyggede os med varm cacao og kaffe, tikkede mailen ind fra reviewer; Motellet var frigivet. Og inde spisetid havde de første besøgende være det. Det går hurtigt, hvis man firgiver caches i weekenden. Det er sjovt at følge sine caches, og denne er særlig spændende, fordi der er gjort lidt ekstra ud af den, og fordi den gerne skulle blive populær blandt bugs og coins. To besøg på første dag er jeg helt tilfreds med.

Jeg siger tak til AJ og Esther for en rigtig fin geo-dag, men både caches, coins, bugs og letterbox. Sikke en masse vi har nået at opleve. Dette er bestemt en fin hobby for hele familien. Jeg glæder mig til vores næste tur, som skal gå til et område nær AJs bopæl.

Hurra! Jeg har fundet en geocoin

Geocoin

Geocoin

Medens jeg sad her og ærgrerede mig over at jeg gik glip af et coin-fund tidligere på dagen, opdagede jeg at en geocoin har fundet vej til en af mine cacher. Og ikke nok med det, den er lagt i en cach lige her i nærheden. Den måtte jeg selvfølgelig ud og hente. Her er hvad jeg fandt. Det er første gang jeg finder en geocoin, så jeg er selvfølgelig ret begejstret. Jeg arbejder i øjeblikket på at lave et TB og GC Motel, så den skal selvfølgelig lægges der om et par dage. Indtil da må den stå på hylden ved siden af min egen ensomme coin.

Tak til dig, som sendte denne coin afsted, og til dig, som lagden den her hos mig. Jeg skal nok passe godt på den.

Coin-box

Coin-box

Foreløbig ejer jeg kun en enkelt geocoin, og den er af en beskaffenhed, som bedst beundres frit svævende. Derfor har jeg indrettet en kik-kasse til den. Lige nu er den alene i kassen, men når der kommer flere coins til, skal de selvfølgelig også have plads i kassen. Du kan nok regne ud at jeg ikke har planer om en særlig stor samling, og skulle samlingen alligevel vokse fra sin kasse, findes der kasser i andre størrelser, som fint kan erstatte denne. Ved at opbevare mønterne i kassen slipper jeg for at støve dem af. Det er selvfølgelig ikke så praktisk, hvis de skal logges af andre, men det kommer nok heller ikke til at blive aktuelt særlig tit, og man kan jo altid tager bagsiden af kassen og få fat i indholdet.

Nu kan jeg nyde synet af min geocoin, som hænger og drejer lige så stille i takt med trafikken i huset. Det er rigtig hyggeligt.

Kassen er fra IKEA. Som baggrund har jeg brugt et billede fra en kalenderbog med gamle kort i. Jeg har købt kalenderen til at klippe i, så der går intet tabt på den konto. Mønten er fæstet med lidt tråd og en klump abesnot (i skolen somme tider omtales som lærersnot).

Hvad gør du med dine geocoins? Samlemappe, udstilling eller noget helt andet...

Søndagstur med forhindringer

Mor og Esther på Geotur

Jeg forsøgte at lokke min bror og eventuelt hans familie med på en geo-tur ved at tilbyde dem at være med til at finde en mystery, som jeg havde løst. Det var desværre ikke helt nok til at få dem med, så Esther og jeg drog afsted alene. Til alt held kunne familien dog forsyne os med et hint til at finde en cach, som jeg måttet opgive at finde i sidste uge. Vi fandt den let i dag, og det var dagens første fund.

Den anden cach på programmet var en multi. Jeg plejer at holde mig fra de orange, for jeg synes at det kan
være svært at gennemskue hvor lang tid sådan en udflugt kan komme til at tage. Det duer ikke rigtigt, når man er på tur med små børn. Dog kunne jeg se at denne ikke var så kompliceret, så derfor forberedte jeg mig godt hjemmefra, og tog afsted med et sæt koordinater i lommen. Jeg må indrømme, at jeg også var stærkt motiveret til at finde den, af den mest imponerende beholdning jeg længe har set. Her var min chance for at finde min første geocoin i felten, og dertil snuppe et par travelbugs. Det så bare så godt ud, og området kender jeg lidt i forvejen; det er bestemt et besøg værd. Det krævede en godt gåtur at nå frem til GZ, og der blev det tydeligt hvorfor man havde anbefalet mig at tage gummistøvler på, hele området var en stor sump. Til dagligt er der ret fugtigt, og flere steder smattet, men lige nu er det hele vådt, og man synker hele tiden i. Jeg måtte bede Esther om at vente på mig på en tør plet, for jeg var bange for at hun ville komme til at hænge fast i dyndet eller skvatte i vandet i de mange pytter. Det var hun ikke helt tilfreds med, men sådan må det somme tider være. Jeg forsøgte af flere omgange at komme frem til koordinaterne, men lige lidt hjalp det. Hintet lød: Under et 3 meter højt dødt træ, men det hjalp meget lidt, for stormen Bodil har lagt store og små træer ned i hele skoven, og således også her. Kombinationen af enorme væltede træer, grene og mindre træer lagt ned, drængrøfter og sumpet underlag gjorde det næsten umuligt at komme ind til stedet, og til sidst måtte jeg opgive mit forehavende. Jeg kunne bare ikke spotte et oplagt sted, og jeg kunne ikke bevæge mig rundt på må og få for at lede. Derfor måtte vi til sidst trække os op på det tørre og vinke farvel til hele herligheden. Jeg håber virkelig at CO har styr på sin cach og dens fine beholdning af trackables. Hvis det var min cach, ville jeg måske finde en ny placering på et lidt mere tilgængeligt sted. Der er nok at vælge imellem i dette område. Jeg skriver til ham, og gør ham opmærksom på sagen (...og så holder jeg lige øje med cachen. Måske bliver den mere tilgængelig senere).

Mobilfoto-logning

Efter en noget strabadserende tur i sumpen, gik vi tilbage til bilen og kørte efter et par lidt lettere kasser; begge blå, som jeg havde løst i forvejen. Den første var let fundet, men helt umulig at logge. Den var placeret i jorden, og dens plads var fyldt med vand. Derfor var loggen gennemblødt og helt umuligt at skrive i. Jeg har registreret den som fundet alligevel og vedlagt et billede. Jeg håber at det er tilstrækkeligt. Det er nok ikke alle CO, som accepterer det, og jeg undgår det også helst, men her var det nødvendigt.

Den sidste cach var et genbesøg på et sted, som vi kørte til i mandags på vej hjem fra arbejde. Dengang var det ved at blive mørkt og det småregnede. I dag var vejret nogenlunde klart og tørt, så vi kunne lede i ro og mag. Jeg vidste godt i hvilket træ jeg skulle søge, og så var det bare med at holde balancen, for det stod nemlig på kanten af en grøft. Cachen blev hurtigt fundet, selv om den var meget mindre end jeg lige havde forestillet mig. Dette var dagens første med bytteting, hvilket glædede Esther meget. Hun lagde en figur og kunne vælge imellem en slange og en brandmand. Jeg valgte for hende, og det blev til en brandmand, som måske en dag kan blive til en TB.

Vel hjemme i varmen stod den på varm cacao med flødeskum. Det kan godt være at det lyder som en skør hobby at lede efter plastikbeholdere i naturen ved hjælp af telefonen, men det bringer os ud og motiverer os til at bruge kroppen. Det er virkelig en gevinst for os begge to, så vi snupper nok et par til en anden dag; imorgen hvis du spørger Esther.

tb.rescue.com

Jeg fandt denne side på en af mine mange runderinger på nettet: tb-rescue.com.

Ideen er at siden formidler kontakt imellem ejere af trackables og geocachere rundt omkring i verden. Cacherne tilbyder at hjælpe coins og bugs videre fra caches, hvor de er gået i stå. Man kan gratis oprette en profil, og derefter efterlyse hjælp til en rejsende, som er gået i stå, eller tilbyde hjælp med at bringe en andens bug eller coin videre.

Det er en helt fantastisk idé, og jeg oprettede derfor straks en profil, så jeg kan være med i redningsarbejdet, hvis der skulle være behov for det. Endnu har jeg ikke behov for redning af vores bugs, men det kan sikkert let komme, og så er dette en fantastisk måde at få hjælp på.

I øverste venstre hjørne af siden kan man læse, at der er tale om en beta-version. Jeg plejer at holde mig fra betaer, men nu har jeg altså alligevel kastet mig ud i det, vel vidende at det hele ikke virker optimalt endnu. F.eks. kan jeg ikke få kortet til at virke, så jeg kan ikke udpege det område, som jeg kan udføre redningsaktioner i. Jeg har forsøgt mig på både PC og iPad, men lige meget hjalp det. Jeg håber at der arbejdes på at udbedre problemet. I mellemtiden har jeg i stedet fundet kortet over Danmark, og kan se at der er tre trackables i knibe her i landet. Den ene er vist forsvundet, og de andre 2 afventer stadig hjælp. De ligger dog ikke lige i mit område, så det må andre tage sig af. Jeg håber at det sker snart, for jeg kan se at den ene ikke har haft besøg i 6 måneder, og det er der jo ikke meget sjov ved.

Hvis du bryder dig om travelbugs og geocoins er dette lige en side for dig. Selv om den endnu ikke kører så godt, så har den fat i noget helt rigtigt, og jeg kan godt forestille mig, at den vil blive rigtig fin med tiden. Kig forbi og opret eventuelt en profil. Det er sjovt at geocache og at hjælpe andre. Her kan man gøre begge dele på en gang. Det er et super fint koncept. Skriv gerne en kommentar med dine erfaringer med siden.

Milepæle

Milepæle er værd at fejre med et lille indlæg. I dag har Team IHIALA fundet cach nr. 75, og således rundet endnu en milepæl. Hurra!

Jeg havde store planer om at dette fund skulle være en god stor traditionel cach med travelbugs eller geocoins, men til min store ærgelse må jeg konstatere, at der næsten ikke findes sådanne caches i mit område. Faktisk blev jeg så  irriteret over mangel på trackables, at jeg kiggede næsten hele kortet igennem for vores område, og der fandt jeg kun ganske få caches med en enkelt TB eller GC på listen. Desværre kunne man læse i loggene, at flere af dem i virkeligheden ikke inderholder de listede genstande. Det er bare for surt. Generelt synes jeg, at der er for få trackables i kasserne, for denne del af legen nyder jeg selv rigtig meget. Enten skyldes det at vi sender for få ud, eller også skyldes de at de alt for ofte forsvinder. Sandheden er nok en kombination af de to forklaringer. Det sidste kan jeg ikke gøre så meget ved, ud over at opfordrer alle cachere til at være grundige til at logge trackables. Det være hermed gjort. Det andet kan jeg derimod godt gøre noget ved. Jeg har allerede sendt en enkelt TB ud i verden, og i bilen ligger den næste klar til at blive lagt ud. De to bliver ikke de sidste, for jeg synes at området trænger til et par blaffere, så jeg vil med det samme bestille en håndfuld tags, og sende endnu et par stykker ud i verden.

Vores nyeste TB: Danish Coins
(PS. Jeg har rettet stavefejlen og lavet et nyt tag)

Ved denne milepæl vil jeg også tillade mig at reflekterer over cach-størrelserne. Generelt synes jeg at det er sjovest at finde caches, som enten ligger på et spændende sted eller i sig selv er spændende at besøge. Hvis det er tilfældet, betyder det ikke så meget hvor store eller små de er. Dog foretrækker jeg caches, som er store nok til at rumme bytteting og trackables. Der skal ikke så meget til, og jeg finder jævnligt små caches, som ligger på steder, som let kunne have en større bøtte. Det er lidt synd, synes jeg. Jeg er godt klar over at andre nyder at finde caches, som er svære at hitte, og der kan det selvfølgelig give mening at lave dem så små, som muligt, men den leg er jeg ikke lige med på. Der skal være caches til alle, så jeg anstrenger mig med at planlægge mine ture sådan, at vi går efter større caches. Alligevel finder jeg jævnligt små, i mine bestræbelser for at "tømme" et område. Jeg har selv lagt caches af forskellige størrelser, og jeg tror at jeg fremover vil holde mig til at lave de lidt større typer, og overlade petlings og filmhylstre til powertrailers og statistikentusiaster.

Fund nr. 75

Min 75. cach blev en ganske lille en, som jeg har besøgt før uden at kunne logge den. Den var let at finde, men ikke til at få fat på. Det krævede både værktøj og kræfter, og en stærk overbevisning om at det virkelig var den rette genstand, som jeg makkede med. I dag fandt jeg lidt værktøj i kælderen, og fyldte bagaberummet. På stedet gik jeg i krig med opgaven, og efter et øjebliks slid, fik jeg fat på fidusen. Tilbage i bilen blev der skrevet i loggen, og så var det ellers ud i regnen med herligheden igen. Dette var i bogstaveligeste forstand en milepæl, og nu kan jeg så begynde at gå efter den næste, som står ved 100 fund.

Cachen blev fundet på vej ud for at hente sønnen, som i dag kom hjem fra skirejse til Østrig med sin efterskole.

Cach #7 frigivet

Skovsyre i januar

Vi har været i skoven i dag. Ikke for at finde, men for at skjule en cach. Det drejer sig om vores syvende cach, og den første blå. Det har været lidt sjovt at forberede den, og nu sidder jeg og glæder mig over at følge den. Den er ikke fantastisk svær, hverken at løse eller at finde (håber jeg). Det er helt med vilje, for jeg synes at der er rigeligt med cach-mysterier, som kræver temmelig meget tid og energi at løse. Det er fint for de helt garvede, men for os andre er det godt med nogle opgaver, som er nogenlunde lette at gå til. Sådan en er IHIALA #7 - Hvid Pil. God fornøjelse!

Esther spottede lynhurtigt at der i skovbunden voksede skovsyre, og begyndte at spise af dem. Det er vist ikke den helt rigtige årstid, men hun havde helt ret; de stod lige så fine og reklamerede for sig selv. Det var skønt med en lille frisk mundfuld. Måske kan du være lige så heldig.

Udsigten fra IHIALA #7

Jeg håber selvfølgelig at mange vil løse opgaven og besøge cachen. Måske kigger nogle af "detektiverne" endda forbi her. En særlig velkomst skal lyde til jer!

Cach #6 frigivet

Ny cach: IHIALA #6 - Suserup

Forleden gik min nyeste cach IHIALA #6 - Suserup i luften. Jeg har i sammen omgang rettet navnene på mine første caches, så de nu har fået efternavn efter deres sted. Det gør det lidt lettere for mig at holde overblik, og jeg gætter på at det også bliver en fordel for andre cachere.

Den seneste i serien er placeret et sted, som jeg selv er rigtig glad for. Jeg har efterhånden fundet en hel del caches, som ligger et sted, fordi de kan ligge der. Det synes jeg ikke er særlig spændende, så jeg forsøger at placerer mine på steder, som har en eller anden betydning for mig. Det begrænser selvfølgelig mine muligheder lidt, men foreløbig er der altså steder nok at tage af.

Jeg har købt petlings på nettet, og jeg blev en lille smule skuffet, da de ankom. De er nemlig ret små i forhold til dem, som jeg har set rundt omkring. Det er ikke fordi der skal være så meget i dem, men jeg er lidt ked af at det er så besværligt at få loggen rullet stramt nok til at komme tilbage på plads. Jeg kan godt se fidusen i meget små beholdere til meget små steder, men denne ligger på et sted, hvor der fint kunne være plads til et lidt større rør. Måske skifter jeg den ud en dag, når jeg finder en bedre beholder. Lige nu ligger den dog fint, og den blev fundet på sin første dag. Det er jeg ganske godt tilfreds med. Især fordi min første cach først blev funder på sin 10. dag.

Lige nu leder jeg efter et godt sted til min næste cach. Jeg har lyst til at forsøge mig med en mystery, og skal finde et egnet sted. Det skal ikke være alt for svært, og stadig et sted, som er værd at besøge. Jeg har et par steder i tankerne, men skal lige ud og se nærmere på dem, før jeg beslutter mig.

Nu kigger solen frem og jeg har fri. Det er vist tid til en lille geo-tur. Igår tog jeg ungerne med ud og fandt hele 7 stk. i regnvejr og tusmørke. I dag må jeg vist tage afsted på egen hånd. De er stadig lidt trætte af mig fra igår. Det er jo ikke til at forstå...

Geo Coin og Coin Copy Card

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Geo coin: 10 Years of Geocaching

Jeg er rigtig glad for min aller første coin, og jeg tror ikke at jeg vil give slip på den foreløbig. Jeg overvejer at få lavet et Coin Copy Card, så den kan komme ud at rejse, trods alt.

Har du mødt Coin Copy Cards i en cach? Hvad synes du om den måde at sende coins ud på; er det lidt snyd eller ret smart? Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal synes.

Morgen-caching og muggler-mysterier

Tuelsø

Tuelsø

Juleferien er forbi, og jeg holder et par omsorgsdage for at forlænge den lidt. Det giver mig mulighed for at morgen-cache, og det er en helt særlig fornøjelse. Der er noget fantastisk og vidunderligt ved en ny dag, som står op. Lyset forandrer sig og landskabet tager den grå pyjamas af og præsenterer sig i alle sine farver. Det bør man under sig selv at opleve en gang imellem. Det gjorde jeg i dag, og det var godt for sjælen.

Turen gik til en af søerne omkring Sorø. En af de vigtigste grunde til at bo netop her er, at her er smukt. Ikke kun engang imellem, men hele året rundt, hvis man bare kigger de rigtige steder hen. Jeg er vokset op her, og alligevel bliver jeg ofte slået af områdets skønhed. Planen var at finde en mystery, som jeg har løst for et par uger siden. Jeg er ikke den store haj til mysterier, og nogle af dem finder jeg bare alt for tidskrævende. Alligevel kigger jeg somme tider på et par mysterier, og hvis de falder i min smag, forsøger jeg at løse dem. Dette mysterium var rigtig fint til mig. Det handlede om noget med kort og kirker, og jeg var straks på sporet af en løsning. Det var dog ikke helt så let, som først antaget, men min idé holdt vand, og cach-koordinaterne blev fundet. Det viste sig at de lå lige her i nærheden, og faktisk havde jeg allerede hørt om denne cach før, uden at vide det. En god ven fortalte engang at han havde fundet en cach på en gåtur ved søen. Han undersøgte naturligvis konceptet, som han ikke kendte til i forvejen, og kunne konstatere at der ikke var nogen nål på kortet på dette sted. Derfor kontaktede han geocaching (jeg ved ikke helt hvordan), men der fik han den besked, at cachen var en del af en mystery, og at han naturligvis ikke måtte flytte på den. Faktisk oprettede han en profil, og loggede den. Da jeg kiggede loggen igennem, fandt jeg ham. Han har 2 fund, så jeg gætter på, at legen ikke lige fangede ham. Nu har jeg så fundet "hans cach", og skrevet mig ind i loggen. Det må jeg huske at fortælle ham, når vi ses en dag.

Jeg snuppede lige en enkelt mere inden jeg drog hjemad. Man kan jo lige så godt rydde pladen, når man nu er i omegnen alligevel.

Smølfe-tur

Esther med sin Smølfine på visit i smølfe-cach

Endelig landede Esthers Smølfine i en ny cach. Hun har været på farten med en geocacher, som har vist hende en masse spændende steder og passet godt på hende. I dag så jeg så at hun var blevet sat af, og jeg fik lyst til et lille gensyn. Desværre var det ikke så let sagt som gjort, for hun var blevet lagt i en Mystery, som kræver at man løser en opgave for at finde frem til koordinaterne. Jeg plejer at være ret god til kode-opgaver, men det er ikke altid lige let, og denne havde jeg faktisk allerede kigget på og opgivet. Nu var sagen jo lidt anderledes, og Smølfine motiverede mig til at pusle videre med koden. Med lodder og trisser lykkedes det endeligt at få et sæt koordinater, som kunne bruges. Sikke en lettelse. Heldigvis var stedet ikke så langt fra os, og i et område, som jeg allerede havde kig på af andre årsager. Ja, faktisk lå cachen lige ved et sted, som jeg kender forholdsvis godt, og jeg var klar over at det ville være en fordel at besøge hende på en fridag.

Når man skal på tur, kan man lige så godt se efter andre caches i området, og til min store glæde kunne jeg konstaterer at der var intet mindre end 2 smølferelaterede caches i byen. Sikke et held, når man nu alligevel er på smølfe-tur.

Bilen blev pakket med Esther og diverse geogrej, og afsted gik det. Datteren var meget optaget af at få sin Smølfine at se, og jeg var optaget af at befri hende fra en cach, som vist ikke får så mange besøg at det gør noget. Vi fandt let cachen, som lå nøjagtig der hvor jeg forventede. Den var i fin form, og det er jeg begyndt at sætte ret stor pris på. Man bliver meget hurtigt træt af at rode med våde madkasser med klamt indhold. Her var alt i tip-top form, og vi skrev os ind i en ny og fin logbog. Med os kom Esthers Smølfine, som vi vil give et lift til en ny cach. Jeg tror iøvrigt at vi har gjort en vinduespudser noget urolig. Han pudsede vinduer på en erhvervsbygning, da vi kørte ind og parkerede på en helt tom parkeringsplads. Vi måtte vente til han havde pudset færdigt på forsiden før vi slog til. Jeg kunne se ham fra GZ, og han så noget forvirret ud over vores forsvinden. Heldigvis var han ikke at se, da vi forlod stedet bevæbnet med en smølf. Så havde han nok ringet efter nogen...

Dagens anden cach hed noget med smølf. Den lå på et ret åben område, og vi var hurtigt klar over cirka hvor. Desværre stod der et par damer ved en bil på den anden side af gaden og gloede olmt på os. Det var tydeligt, at de ikke havde tænkt sig at lade os slippe afsted med at snuse rundt på den underlige (geo)måde. Vi måtte gå en omvej omkring nogle bygninger og gemme os ind til de kørte videre. Det føltes ærlig talt lidt tosset at lege gemmeleg med voksne mennesker, som ikke ved at det bare er en leg. Netop som de kørte væk, ankom en fin bil fra Dansk Autohjælp for at hjælpe en anden dame, som var gået i stå med sin bil på vores side af vejen. Jeg var lige ved at give op, men de var selvfølgelig meget optagede af bilen, og Esther var lynhurtig til at spotte cachen. Vi snuppede den og gemte os igen bag huset for at logge. "Smølfen" i denne cach var til Esthers store skuffelse ikke en rigtig smølf, men jeg kan da godt se hvorfor den har fået det tilnavn. Jeg viser kun beholderen fordi den ikke ser sådan ud på sin plads. Ikke noget med at forære noget væk her.

På vej videre traf vi på en god ven fra kolonihaverne, og vi gik på visit i stedet for at fortsætte jagten. Det var rigtig hyggeligt. Så må vi finde den sidste smølfe-cach en anden dag. Det skal vi nok nå, og Esther er glad for at få Smølfine med hjem igen, om end kun for en kort stund.

Tilbage står at finde en ny placering til Smølfine. Jeg tror at jeg vil køre hende lidt væk, før jeg sætter hende af igen. Hun skulle jo gerne ud i fædrelandet.