Dagens geo-fix

Stendysse

Selv om nytåret står for døren, og jeg har rigeligt at tage mig til her hjemme, måtte jeg lige ud på en lille geo-tur for at få mit daglige geo-fix. Jeg nyder denne lille "afhængighed", som jeg vist kun kan dyrke i ferier og på fridage. Jeg har svært ved at se hvordan der skulle blive tid til en om dagen, når jeg igen skal på arbejde, men her i juleferien fungerer det fint.

Dagens lille tur gik ud til denne stendysse, som jeg slet ikke kendte til. Det kan man godt undrer sig over, for den ligger lige ved siden af den gård, hvor min grand-tante og -onkel bor. Der var en fin udsigt, og det var sjovt at gå på opdagelse i stendyssen. Det er imponerende så store sten man har samlet her. Det må have krævet en enorm kraftanstrengelse at flytte dem, da de i sin tid blev sat. Cachen var let fundet, og det er jeg rigtig tilfreds med, for der var langt til den næste cach, hvis jeg ikke havde hittet denne.

Nu bliver det ikke til flere i dette år. Godt nytår til alle. Må det nye bringe jeg ud på mange spændende eventyr.

PS.

Så lykkedes det! Hurra og tak for alle jeres besøg.

Hurra! #50 i hus.

Ungerne med vores cach #50

Drengen ville gerne til Elgiganten og moderen ville gerne på geo-tur. I forsøget på at forene begges interesser planlagde jeg en rute, som ville føre os forbi både butik og caches. Jeg forberedte mig på flere caches end jeg havde brug for for at nå mit må på 50. Man ved jo aldrig hvordan jagten går, og det ville være ærgerligt ikke at nå målet, når nu man endelig har lokket top-hjælperen med ud.

Vi lagde ud med en cach ved en kirke. Den fandt vi ret let, selv om det hurtigt var klart at dette ville blive en kold tur. Vi fortsatte til en golfbane, hvor vi ikke særlig diskret blev spottet af gåde golfspillere og hestene på marken. Mange caches er lettere at finde om vinteren, hvor brændenælder og andet grønt ikke skjuler dem mere. Andre er sværere fordi nedfaldne blade gør det helt umuligt at se deres huler. Denne var lettere, og kunne næsten ses fra vejen. I løbet af dagen fandt vi også en, som var skjult i en kunstig sten, en i et hult træ, en i en bolt og en på et trådhegn. Et bredt udvalg af caches; både lette og svære. Ialt fik vi logget 6 stk. og måtte opgive en enkelt, som bare ikke ville lades sig finde.

Dagens fund bringer mig op på de 50 fund, som jeg havde sat mig for at nå inden nytår, og jeg er rigtig glad. Jeg kan sagtens se at andre har når 100 gange det antal, og det er jeg meget imponeret over, men det handler om at sætte sig rimelige mål, som man kan nå inden for en overskuelig tidshorisont, og så er 50 da meget godt for en nybegynder. Nu overvejer jeg hvad mit næste mål skal være. Måske noget med at blive 3-cifret.

Tak til ham den lange for en ihærdig indsats, selv om det ikke var helt frivilligt.

PS. Hvis jeg så også når 1000 hits på bloggen inden nytår, ville det være helt fantastisk.

Solo-tur til "Helveds Port" mf.

Helveds Port

Sydvest for Sorø Sø ligger Helvedes Port, som jeg har besøgt i dag. Jeg var på tur alene, da resten af teamet foretrækker indendørs sysler i kedeligt vejr. Det er ferietid, så jeg udnytter at jeg har mulighed for at færdes ude i dagslys; en luksus som mit job til dagligt står i vejen for (i hvert fald på denne årstid). Jeg kørte igennem porten, men er ikke sikker på om jeg kørte til eller fra Helvedet. Lad os bare sige fra, det har jeg alligevel mest lyst til. Jeg var indstillet på at bruge en hel del tid på at finde en mikro på dette sted, men lykken tilsmilede mig, og jeg fik øje på den lige med det samme. Den blev hurtigt logget, og jeg kunne køre videre helt uset. Der er virkelig ikke meget trafik på disse kanter.

Turen førte mig også forbi hele to serier, som snart er færdig med. Den ene hedder Det er "tanken" der tæller og ligger sådan at man kan se en tank fra hver cach. Jeg mangler stadig en enkelt eller to, men de skal nok komme før eller siden. Desværre bliver serien ikke vedligeholdt så godt, så jeg har flere gange oplevet at komme ud til fugtige eller våde logbøger. Det er ikke så sjovt. Den anden serie er Powerstation - Transformer og ligger på eller ved transformere i området. Denne serie er jeg også snart igennem, og jeg har været rigtig glad for den. CO har anstrengt sig for at lægger mange forskellige former for caches ud, og det er rigtig godt for nybegyndere, som let finder transformerne og derefter kan fokuserer på at finde cacherne. På den måde har vi set rigtig mange forskellige caches og skjul, og det har jeg lært meget af. I dag snuppede jeg en fra hver af disse serier. TFTC!

Når man blogger om geocaching er man en smule udfordret af, at man jo ikke må sige og vise for meget. Jeg vil nødig ødelægge legen for andre, og derfor bliver mine indlæg somme tider ret kryptiske eller luftige. Det er vist ikke til at undgå, og jeg håber at du vil bære over med mig.

TB: IHIALAs grej

IHIALAs grej

Inspireret af Joan på J-JO8 Geo oplevelser og andre har jeg nu sat et technology tag på min geo-taske. Fremover vil jeg logge denne TB ved de caches, som jeg besøger. Det skal blive sjovt at se kortet udvikle sig. Du kan kigge med ved at følge linket i højre sidepanel.

Mellem-jul-og-nytår-geo-tur

Ruth og Esther på tur med Ruths første cach

Bevæbnet med en nybagt chokoladekage trillede vi mod Korsør for at besøge Bulder og Ruth. Vejret var fint, så da kagen var spist, trængte vi til lidt frisk luft. Jeg havde hjemmefra spottet et par caches, som jeg gerne ville kigge efter, og havde især en i tankerne. Vi plejer at gå tur ved vandet, når vi er i Frølunde, men denne gang havde geo-kortet vist mig en sti ind i landet, og den ville jeg gerne prøve. Bulder ville ikke med på tur, men Ruth var med på ideen, og selv om hun var snottet, gik hun med.

Ruth og Esther med film-loggen

Vi lagde ud cachen på stien. Den var heldigvis let at finde, og Esther var stolt over at kunne vise Ruth hvordan det hele virker. Jeg stemplede, og skrev i logbog medens de to byttede SWAG. Det var en virkelig god fordeling og meget hyggeligt for alle. Jeg havde nok forestillet mig at dette var dagens høst, men Esther og Ruth ville gerne finde flere, og det var jeg selvfølgelig helt med på. Det blev til ialt 4 caches og en fin tur langs vandet. Man kunne tydeligt se sporene efter stormen Bodil, men alle de caches, som vi søgte efter, var på deres plads og lige til at finde. Dagens sidste cach fandt Ruth, og hun var helt begejstret over fundet. Måske har vi smittet hende lidt, for hun ville gerne vide om hun også kunne geocache med sin telefon. Desværre kræver det nok at kun skifter til en mere moderne model, men mon ikke det sker før eller siden.

Dagens fineste cach var den lille sag på billedet. Den lå i et filmhylster, og det har jeg set før, men det særlige ved denne var, at loggen var inde i filmen. Ja, i stedet for film var der lavet en logstrimmel, som skulle rulles ud for at skrive i loggen. Det var lidt sjovt, og da vi var nød til at rulle hele "filmen" ud, kunne vi virkelig få syn for sagen.  Loggen var helt fyldt, så vi kunne ikke sætte vores stempel. Vi fandt dog en kant, hvor vi kunne skrive os ind, og giver favoritpoint til denne cach for den fine logbog.

Jeg tror ikke at Esther nogen sinde før har set en rigtig gammeldags film før, så hun havde ingen anelse om hvad det hele handlede om. Det er virkelig en cach for os "gamle".

Det var en rigtig god tur, og en fin måde at se noget andet end det, som vi plejer. Måske tager vi Ruth med ud at geocache en anden gang. Jeg tror ikke at hun bliver svær at lokke.

I dag har vi logget som IHIALA +E +R, og jeg fandt min cach #40. Team IHIALA vokser. Det er rigtig hyggeligt. Tak Esther og Ruth og til alle, som har lagt fine caches ud til os.

Geocoin-debut

Da jeg handlede julegaver på nettet for et par uger siden faldt jeg over denne coin. Egentlig har jeg ikke helt set fidusen i disse coins, ud over at de er flotte. Jeg kan godt forstå at folk samler på dem, men jeg ville ikke selv turde lægge dem ud. Det virker som om de er for værdifulde til at ligge og rode i en madkasse under en træstub i en skov. Måske er det derfor de så tit forsvinder; folk vil befri dem fra den grumme skæbne og bringe dem til ære og værdighed. Hvem ved...

Jeg lod mig dog friste, og smed denne fine coin i indkøbskurven i netbutikken. Jeg er ret vild med kompasser og gyro-ophæng finder jeg fascinerende; spørg mig ikke hvorfor. Under alle omstændigheder tænkte jeg at den sikkert kunne hænges op og pynte et sted, og jeg forestiller mig ikke at jeg ville sende den ud i verden igen.

I dag kom så posten, og med til mig havde han et brev fra geocoin.dk. Hurra, tænkte jeg og åbnede kuverten, for at konstaterer at det er denne mønt, som jeg har modtaget:

Den er faktisk ganske flot, men bare ikke hvad jeg havde forventet. Jeg er imponeret over  hvor stor den er, og jeg kan faktisk godt lide den. Alligevel er jeg en smule skuffet, for væk er kompas og gyroophæng, og tilbage sidder jeg med en meget stor mønt, som jeg ikke tør lægge ud af frygt for at andre også kan lide den (lidt for meget). Jeg har allerede skrevet til butikken, og håber at vi kan fikse sagen, så jeg får "min" mønt. Ellers vil jeg da lige overveje om ikke jeg vil beholde denne, trods alt...

På geo-tur med Rasmus

Rasmus løser en drille-opgave

Min brors søn Rasmus geocacher ofte sammen med sin far, men i dag inviterede jeg ham med på tur. Mine unger ville ikke med ud, men jeg havde planlagt en lille tur, og det var nærliggende at tage en hjælper med. Bevæbnet med broderens GPS og 1 stk. nevø trillede jeg ud på dagens rute.

For første gang har jeg kastet mig over et par af de blå (spørgsmålstegn), og med lidt held og spejder-snilde fundet frem til koordinaterne. Til min store glæde har GeoCheck (snedig indretning) bekræftet mine fund, og nye waypoints blev lagt ind i telefonen. Jeg synes at det er meget sjovt at pusle med opgaver, hvis jeg relativt hurtigt kan lure systemet eller ideen, men jeg springer dem over, hvor jeg slet ikke kan komme igang. De må vente eller helt droppes, for det er jagten i marken, som jeg går mest op i. Sjovt var det dog alligevel, og jeg kunne sagtens finde på at kigge nærmere på et par stykker til, hvis jeg har lidt tid til overs.

Det var netop en sådan blå cach, som stod øverst på dagens liste, og vi trillede afsted. Cachen var markeret midt i en sø, og det er faktisk en rigtig fin måde at gøre det på, for så "fylder" den ikke på kortet, og optager koordinater for de grønne. Det har jeg tidligere haft lidt bøvl med. Denne cach var en bonus på en rigtig fin serie, som vi har hygget os med længe. Jeg er ikke sikker på om vi har været ved alle cacher i serien endnu, men det lykkedes mig at hitte frem til koordinaterne på bonus-cachen under alle omstændigheder. Der var ingen tvivl om at vi var havnet det rigtige sted, da vi parkerede foran at fint anlæg i stil med hvad serien i øvrigt har budt på, men det var en hel anden sag at finde cachen. Hintet lød "Under sten", og det er jo et vidt begreb. Da den samtidig skulle være relativ stor, krævede det øjenlynligt en ret stor sten. Måske har den samme logik fået tidligere besøgende til at tippe de store kampesten, som lå ved indkørslen. De bar tydeligt præg af at have været rokkede. Vi droppede dog hurtigt den tanke, for det ville aldrig lykkes for os at flytte på dem alligevel, og faktisk var vi ved at droppe at finde cachen i det hele taget. Lige før vi kastede håndklædet i ringen, fik jeg øje på en bunke sten i et hegn, og uden blade på de mange buske, var det nogenlunde let at se der ind. Rasmus kravlede ind i hegnet, og pludselig kunne han melde at cachen var fundet. Den lå rigtignok under en sten, men den havde sin egen lille grav at bo i. Fint lavet. Vi loggede den som IHIALA +R, og drog videre.

En af mine caches har fået lidt klager over koordinaterne, så i dag skulle den efterses og koordinaterne kontrolleres. Rasmus har ikke fundet den før, så jeg lod ham prøvekøre den. Min telefon ledte ham direkte hen til stedet uden bøvl, så nu vil jeg ikke bruge mere energi på at bekymre mig om de koordinater. På kort tid fik han også fundet cachen, som kom med en tur i bilen for at blive åbnet. Det sværeste er nemlig ikke at finde den, men at logge den. Rasmus klarede den selv, og var stolt over at kunne skrive sig i loggen.

På vej tilbage til byen snuppede vi et par af de grønne, som Rasmus har besøgt tidligere sammen med sin far. Det var ikke så sjovt, men fint at få i loggen. Den sidste cach på mit program var også en blå, som er lagt ud af spejderne. Jeg havde list bøvl med den tidligere, hvor slutkoordinaterne (som jeg ikke kendte dengang) lå for tæt på det sted, hvor jeg ønskede at lægge min cach #2. Dengang ærgrede det mig bare at den forstyrrede mig, men nu har jeg altså løst den. Dertil krævedes ikke meget andet en gode gammeldaws spejder-færdigheder, og dem har jeg heldigvis stadig i behold. Cachen lå på pletten, og udfordringen var at få den pillet ud af sit gemmested. Nu er den logget, og en fin smiley pynter på mit kort.

Som en lille bonus tilbød jeg at vi kørte ud til min seneste cach, som endnu har er JFFC liggende. Den var Rasmus helt med på, og vi trillede afsted. Vejret var på dette tidspunkt blæsende, vådt og bidende koldt. Helt uden hjælp fandt drengen cachen, som ligger med en fin udsigt, men altså også på et virkelig vindblæst sted. Han fik navnet i loggen, og jeg fik bekræftet at den ligger helt fint.

Vel hjemme igen gik vi i krig med det helt store loggeri. På hver sin maskine tastede vi dagens fund ind. Det ser meget godt ud at man kan skrive en ny håndfuld på listen over fundne, og det var rigtig hyggeligt at følges med Rasmus. Måske inviterer jeg ham med igen en anden dag om ikke alt for længe.

Tak for en hyggelig eftermiddag til Rasmus, og til alle jer, som har lagt spændende caches ud til os.

To Whom It May Concern

For et par uger siden faldt jeg over denne fine lille video. Jeg synes at den er ret sjov, og derfor kommer den også her. God fornøjelse!

PS. ingen hjælp afsendt herfra...

Geo-grej under juletræet

I dag drog datteren og jeg på tur, bevæbnet med nyt grej, som lå under juletræet. Det var sjovt at få anledning til at afprøve det, så her kommer en lille evaluering.

Aquapack

For et par uger siden kom denne gave med posten. Den er fra min mormor, som ikke længere selv kan købe gaver, så det klarer jeg for hende. Så kan jeg også få noget af alt det nørdede grej, som ingen andre rigtigt kan hitte ud af at købe til mig. Aquapacken passer perfekt til min iPhone, og har den store fordel at der er snor i den. Først forsøgte jeg mig med at lade den hænge rundt om halsen, men det bryder jeg mig ikke så meget om. Heldigvis er der en fik klemme på snoren, så den kan sikres rundt om håndledet i stedet. På den måde sker der ikke det store ved at tabe den; for den vil bare hænge og dingle fra min arm og ikke ryge på jorden/i søen. Rigtig smart. Det fungerer rigtig godt med betjening igennem posen, og det er ikke noget problem at navigere og logge. Desværre kniber det lidt med at fotograferer, så der må jeg stadig have mit kamera med. Det kan godt lade sig gøre igennem posen, hvis man vendet telefonen rigtigt, men da billederne fra min iPhone i forvejen ikke imponerer mig, hvad kvalitet angår, kommer jeg nok ikke til at bruge den ret meget alligevel. Alt i alt er jeg meget tilfreds med aquapacken, som jeg har købt i firmaets egen engelske netbutik, da jeg ikke kunne finde den her hjemme.

Stempel

Lidt overflødigt og alligevel meget sjovt; stemplet. Jeg har fået det lavet med mit navne på, og det er da ret hyggeligt. Der er bare den lille ulempe at de små caches ikke har logs, som er store nok til stempler. Jeg vil fremover være opmærksom på at loggene i mine caches skal være store nok til stempler. Det er de vist ikke lige nu, men de skal måske skiftes ud før eller senere, og så må der nytænkes. Det er jo sjovt at kunne bruge stempel, når nu man har et, men absolut ikke strengt nødvendigt. Jeg påfører i øvrigt altid et "+E", hvis jeg har haft datteren med, og "+E&G" hvid begge ungerne er med. Det kan der godt blive plads til på stemplet også.

Petzl pandelygte

Af erfaring ved jeg at jeg kun får brugt udstyr, som er let at have med og virker hver gang. Derfor ønskede jeg mig denne super lille og meget fikse pandelampe. Sønnen gav mig den i julegave, og jeg indrømmer gerne at jeg hjalp ham med at købe den. Den findes i Spejdersport. En smart ting ved den er, at den ikke har en lang og besværlig strop, men i stedet en tynd snor, som man trækker ud, når man skal bruge den. Det er noget, som virker, og jeg er rigtig glad for den. Lampen egner sig godt til at læse ved og til at søge med, men er jo ikke beregnet til at oplyse stien på længere ture. Den dækker fint mine behov og så fylder den næsten ingen ting i min taske, så jeg er rigtig glad for den.

Fik du også nyt geo-grej i julegave? Så kan du måske anbefale noget til ønskelisten...

Guide to Geocaching Etiquette

Jeg fandt dette lille klip på YouTube, og synes at det er værd at dele. Det beskriver meget godt hvordan legen leges på en måde, som gør det sjovt, sikkert og spændende for alle.

IHIALA #5 i luften

Udsigten fra IHIALA #5

Overflyvning ved IHIALA #5

Så gik vores 5. cach i luften.Den har været et stykke tid under vejs, for jeg ville placerer den på privat grund, og skulle lige indhente tilladelse. Derefter ville jeg sikre mig at koordinaterne var ledige, og det tog også tid. Da alt dette var i orden, kunne jeg skrive cach-beskrivelsen, og forleden dag blev den så placeret på et fint sted. Jeg er endnu ikke helt færdig med den, for jeg synes at den er lidt for synlig med sin skrappe farve, så vi må lige forbi med en spraydåse, og give den en lidt mere "naturlig" farve en dag.

Oprindeligt var mine caches ikke tænkt som en serie, men nu, hvor de er lagt, kan jeg godt se at de følger et vist tema. Man kunne godt kalde serien for "Vores steder", for hver cach er placeret ved steder, hvor jeg jævnligt færdes sammen med familien. Flere cachere har allerede omtalt dem som en serie, så måske skulle jeg bare vænne mig til at de udgør en sådan. Det kan være at der med tiden kommer flere steder til. Ellers må jeg finde på et nyt tema til de næste caches. Jeg har overvejet noget med haver, for at kombinerer 2 af mine interesser. Hvilken serie ville du have lyst til at finde?

3 af cacherne indeholder i øvrigt pusle-æsker. Jeg gætter på at det er dem, som atributten "field puzzle" hentyder til. Der gik ikke lang tid før den første æske gik i stykker, og måtte hjem til et eftersyn. Nu ligger der igen 3 forskellige i min caches, og jeg synes at jeg får ret god respons på dem. Det må gerne være svært, men ikke umuligt. Den slags opgaver gider jeg nemlig heller ikke selv at makke med. Hvad synes du om at møde pusle-æsker eller lignende udfordringer? Vælger du dem til eller fra?

Koordinater - ikke min stærkeste side

Ind til videre har jeg lagt 5 caches ud, og hver gang er det koordinaterne, som er min største udfordring. Jeg har forsøgt at finde de mest nøjagtige koordinater på flere forskellige måder, og ingen af den ser ud til at virke ubetinget.

Den ene af mine caches giver mig grå hår i hovedet på grund af sine koordinater. Jeg har brugt GoogleEarth til at finde de omtrentlige koordinater. Derefter har jeg på stedet brugt min telefon til at finde mere præcise koordinater i forhold til den endelige placering. Sagen blev iøvrigt kompliceret yderligere, da reviewer frigav cachen før jeg kunne nå at dobbelttjekke, og så at jeg også havde tastet forkert og fået byttet om på et par tal. Det blev naturligvis hurtigt opdaget og rettet til. Alligevel får jeg jævnligt klager fra cachere, som melder at koordinaterne ikke er gode nok. Jeg har endda oplevet at en har sendt mig forslag til alternative koordinater. Det er jeg rigtig glad for. Desværre var forslagtet vist ikke meget bedre end mine oprindelige tal, så nu har jeg igen været inde og rette til.

Det er rigtig vigtigt at de koordinater, som man leder efter er ret nøjagtige. Som cacher har man rigeligt at se til med at finde koordinaterne, og så skal der altså ikke være unøjagtigheder fra både CO og cacher. Derfor vil jeg have nøjagtige koordinater på mine caches, og måske betyder det, at jeg skal til at ønske mig en bedre GPS end den, som min telefon tilbyder. Ind til videre har jeg spurgt om broderen ikke vil finde mine caches, og sende mig forslag til rettelser. Han har bedre grej end jeg. Mon ikke det kan rette lidt op på sagerne, der hvor det kniber.

Hvordan sikre du dig at koordinaterne på dine caches er helt nøjagtige? Jeg tager gerne imod gode råd og tips. Tak.

Glædelig geo-jul!

Team IHIALA ønsker alle en glædelig jul!

Bliv ikke alt for overrasket hvis Julemanden ikke når frem. Han har vist lidt knas med sin GPS, og et par steder han skal besøge på vejen...

Jeg regner med at bruge en del af min ferie på at lede. Det skal nok blive hyggeligt, for jeg ved at der ligger skønt geo-grej under juletræet, og det skal bestemt bruges med det samme.

Vores første Travel Bug

Esther med Esthers Smølfine

Vi havde ikke geocachet ret længe før jeg fik lyst til at forsøge mig med en Travel Bug (TB). Jeg synes at det er en fantastisk tanke, at man kan sende en lille ting på rejse ud i verden, og følge dens færden hjemme fra skærmen.

Jeg måtte selvfølgelig læse godt og grundigt op på sagerne og undersøge markedet, for der er rigtig meget at vælge imellem, når man taler TBs. Valget faldt på en hjemmelavet TB med et "tecnology tag" på. Ideen med den type af tags er, at man kan scanne deres QR-kode, og komme direkte ind på TBens side. Det gør det meget lettere i felten, og jeg håber at det vil medvirke til at Smølfine får en fin tur. Jeg købte tags hos Geocoin.dk, som var det eneste sted i Danmark, som jeg fandt denne type tags hos. Ud over mit eget tag, købte jeg også et par ekstra, som jeg forsynede min bror og min geo-ven med. Det ene tag er nu på vej hjem fra Sankt Petersborg, og det andet venter på en god anledning til at komme på tur.

Med tags i hus, gik jagten på en passende ting at sende ud i verden. Ret hurtigt blev det klart at det skulle være en smølf, men det kan ikke være hvilken som helst figur, for den skal gerne have et hul at sætte kæden fra tagget igennem (hvis man da ikke ligefrem vil bore et hul i den). Det krævede en tur til toysRus, som har et imponerende udvalg af smølfer. Der fandt vi denne smølfine, som ud over at være en smølf også er en pige, og oven i købet har hun en blomst i hånden. Så har man både tilfredsstillet datteren (smølfefan) og moderen (havetosse), og det er da også værd at tage med.

Det var ikke ret svært at oprette en TB på hjemmesiden, og vi fik også taget et par billeder til formålet. Da formålet var beskrevet og det hele var klart til at gå i luften, printede vi et TB-brev ud. Tanken er sikkert at det skal følges med TBen, men det var alt for stort til at komme med. Ja, jeg har godt set den type af TBs, som ligger i en zip-pose med tag, brev og bug, men jeg synes altså ikke at det er så spændende med sådan en vakuumpakket TB, så jeg valgte i stedet en anden løsning. Jeg printede og laminerede brevet, og klippede de dele ud, som jeg ville have med Smølfine. Så klippede jeg huller i, og resultatet blev en lille samling af skilte, som viser ejeren, missionen og tagget. 

TB med tags og skilte

Da alt var samlet, lagde jeg Esthers Smølfine ud i en af vores egne caches. Der gik ikke lang tid før hun blev samlet op, og selv om hun stadig er hos den første cacher, kan jeg se at hun kommer med på ture rundt i området. Vi glæder os til at hun skifter hænder, og vi håber på at folk vil følge vores anvisninger og poste billeder fra hendes færd. Mest af alt håber vi at hun ikke vil blive væk, men at vi en dag får hende tilbage. Jeg kan forstå på mange andre at det ofte ikke sker, men man har jo lov til at håbe.

Esthers Smølfine har følgende mål:

Dette er en børne-travel-bug. Smølfine tilhører Esther, 4 år. Hendes mission er, at besøge så mange sjove eller spændende steder i Danmark, som muligt. Flyt hende venligst kun, hvis du er et barn, eller geocachehe sammen med et barn. 

Esther bliver glad, hvis du vil logge et billede af dig selv sammen med Smølfine. 

Finder du Smølfine før 1. oktober 2014, kan du roligt tage hende med på tur rundt i fædrelandet. Finder du hende efter 1. oktober 2014, må du meget gerne hjælpe hende i retning af hendes hjem i Sorø på Sjælland. Esther håber at få Smølfine hjem igen inden jul 2014.

Hvis du ser hende ude i landet, håber jeg at du vil være god ved hende, og sende os et fint "postkort". De finder et link til hendes side i højre sidepanel her på bloggen.

På hjemvejen: 2 fund

Transformerstation

Jeg har hentet min store søn på efterskole i dag. I anledningen af hans skoles 125 års jubilæum for et par uger siden, lagde jeg en cach hos dem. Der var så megen travlhed på skolen i forbindelse med selve fejringen af jubilæet, så jeg lagde den uden uden at få lov. Igår fik jeg så endelig officielt tilladelse til at have den liggende på skolens grund. Det var rigtig rart at få orden på den lille sag. Det er svært at forestille sig at en idrætsefterskole ville sige nej til en cach. Heldigvis fik jeg ret i min antagelse, og den kan blive liggende. Der har været lidt bøvl med netop denne cach, og koordinaterne er blevet rettet til flere gange. Jeg har ikke det mest nøjagtige udstyr, så jeg tager gerne imod hjælp, når det kommer til koordinater. Jeg håber at jeg kan få dem helt på plads gangske snart. Jeg har tidligere haft glæde af at lokke min bror ud med sin GPS. Han cacher også, og er meget hjælpsom. Måske er ferien en god anledning til at lokke ham og hans team ud i fædrelandet.

Med sønnen og datteren i bilen kunne jeg udpege flere caches, som jeg har set på, men endnu ikke har logget på vores vej til Slagelse for at købe julegaver. På vej hjem sagde Godwin pludselig: "Skal vi ikke stoppe og tage den der ved stenen?". Det skal man ikke sige to gange til mig, så jeg smed bilen ind i rabatten og lod sønnen gå ud i mørket. Med mor i røret og telefonen som lygte ledte han efter en cach i vejsiden ved en kilometersten. Han fandt den ikke i første omgang, men da jeg foreslog at han kiggede nærmere på pælen ved stenen, kom cachen frem. God fundet på og lavet. Således opmuntret besluttede vi os for at kigge efter endnu en cach på vejen. Esther og jeg har tidligere ledt efter den uden held, men så let giver vi ikke op. Det drejer sig om en af cachene i/på/ved transformerstationer her i området. Vi har allerede fundet en del af dem, så det var lidt ærgerligt ikke også at få denne. Vi ledte længe, og faldt i de samme fælder, som sidst vi var der. Det sker let, og derfor er det godt at have et nyt par øjne med. Det er også en stor fordel af det tredje medlem af teamet er meget mere atletisk end jeg, og god til at lede. Vi fandt den til sidst, og kunne logge endnu et fint fund som Fundet af IHIALA + E +G.

Noget af det bedste ved denne sport er, at man kan være sammen med sin familie om den. Det er faktisk en stor fordel at man har vidt forskellige kompetencer, og det har vi helt bestemt.

Virtuel travelbug på Facebook

Jeg faldt over denne virtuelle travelbug på facebook i gruppen Geocaching DK. Jeg har haft rigtig stor glæde af at læse med i den gruppe, og har også flere gange fået gode og varierede svar fra de andre medlemmer. Det er et rigtig godt sted at stille spørgsmål, og mange tager sig tid til at svare grundigt. Det er især rart, når man er ret ny og en smule usikker. Tak til alle jer, som gør den gruppe levende og spændende at deltage i. Kender du den ikke, kan jeg bestemt anbefale at du kigger forbi.

I dag var det så denne virtuelle travelbug. Jeg synes at hele ideen med travelbugs er super fin, og jeg har da også allerede sendt vores første afsted (mere herom i et andet indlæg). Jeg er ikke helt sikker på om virtuelle travelbugs er lige så sjovt, men jeg er bestemt med på at prøve det, og jeg glæder mig til at blive klogere på fænomenet. Foreløbig har jeg logget denne bug, og så kan jeg jo følge dens "færden" fremover. Måske kommer dens kort til at se helt skørt ud, men om ikke andet, så får den sikkert hurtigt en masse kilometer i kassen. 

God tur!

PS. Husk at skrive i loggen at du fandt TBen her.

Det smitter...

Jeg havde ikke geocachet i mange dage, og måske kun fundet et par caches her i området, før jeg kom til at smitte min gode veninde gennem mange år. Vi var på besøg hos hende, og kunne stolt melde, at vi havde fundet fine madkasser under sten og bag elskabe, og før jeg vidste af det, var vi på vej ud til vores første fælles cach. Det lykkedes os som helt uerfarne at finde cachen, selv om vi sikkert faldt i alle de fælder og kom på alle de afveje, som man kan som nybegynder. Da vi næsten havde givet op, vendte vi tilbage til en bunke sten, og der fandt vi cachen,  kamufleret i en kunstig sten og lagt i et filmhylster.

Det førte til en masse snak og søgen på nettet, og før jeg tog hjem den aften, havde jeg smittet hende med et seriøst tilfælde af geo-syge. Nu er hun helt fremme i skoene, og har fundet mange flere caches end vi har. Hun går virkelig til den, og har også efterhånden skaffet sig et fint lille udvalg af geo-udstyr. Nu taler vi jævnligt sammen, udveksler historier, erfaringer og hints. Vi er enige om, at dette er en fin sportsgren for os. Der er intet krav om hyppig udøvelse, og hver tur belønnes med endnu en fin stjerne på det personlige cach-kort. Vi har planer om en fælles tur, når vejret igen bliver til lidt længere ophold ude, også for småbørn, og vi håber sammen at kunne finde en stribe fine caches. Vi er begge godt og grundigt bidt af en gal geocacher, så kom ikke for tæt på, for vi smitter sikkert stadig.

Ikke-julegave fra undertegnede
(postkortet kan vist ikke kaldes udstyr)

Nyindkøbt geogrej fra diverse webshops

Her til aften har hun venligst sendt mig disse to billeder af sit grej. "Man må aldrig gå ned på udstyr!", sagde hun. Jeg tror at det er et citat, men jeg husker ikke lige hvorfra. Dog er jeg ret sikker på, at det ikke havde noget med geocaching at gøre. Jeg er en smule misundelig, men jeg siger det ikke til hende, for det er snart jul, og måske har julemanden tænkt på mig, og fyldt sækken med skønt geo-udstyr.

Hvorfor IHIALA?

Jeg bliver somme tider spurgt hvorfor jeg bruger navnet IHIALA, så her kommer lige en kort forklaring. For en del år siden besøgte jeg min daværende mands familie i Nigeria. De bor i landsbyen Ihiala sydøst for byen Onitsha, lige øst for floden River Niger. Området hed før i tiden Biafra, og måske huskes det bedst fra den hungerkatastrofe, som ramte området i fra 1967-70, hvor en voldsom borgerkrig spærrede befolkningen inden og fødevareforsyningerne ude (http://da.wikipedia.org/wiki/Biafra). Det var den første hungersnød, som blev transmitteret på tv, så den almindelige befolkning i Europa kunne følge med i rædselerne, og derfor har den for mange sat dybe spor i deres bevidsthed. Fra denne katastrofe fik vi iøvrigt også begrebet "biafra-børn" om hungerramte børn med opspilede maver og tynde arme og ben. Senere blev begrebet "etioper-børn" mere almindeligt.

Krigen gik især ud over igbo-stammen, som min familie tilhører, og også min svigerfamilie led under hungersnøden. De var blandt andet tvunget til at give et af deres børn væk til en mere velstående familie, for at sikre hans overlevelse. Det var en voldsom tid i Nigeria, og resultatet var, at Biafra igen kom under Nigeriansk kontrol; sådan som det stadig er i dag. Området kaldes ikke længere Biafra, og navnet betragtes nu i høj grad som værdiladet.

Jeg har besøgt Ihiala en enkelt gang, og har i mange år brugt navnet som nick i mange forskellige sammenhænge. Det er nok almindelig kendt (blandt folk, som kender mig) hvem der står bag det, og det er heller ikke længere vigtigt for mig at gemme mig bag den anonymitet, som det engang gav mig. Nu bruger jeg det mest fordi mit eget borgerlig navn ikke er særlig unikt, og så kan jeg godt lide, at det lyder lidt af Afrika; et kontinent, som jeg i den grad holder af. Somme ville kalde mig afrofil, og de har ikke helt uret.

Har du også et nick med en historie, må du rigtig gerne skrive om det i en kommentar. Det er altid sjovt med gode historier.

Velkommen til Team IHIALAs Geo-blog

Esther 4 år med vores aller første cach

For over 10 år siden stiftede jeg bekendtskab med geocaching for første gang. Dengang havde jeg ikke udstyr til at cache selv, og prøvede det derfor kun få gange sammen med spejderne i Missionsforbundets Spejderkorps i forbindelse med Ledertræf.

På 10 år er der sket en utrolig udvikling med teknologien, og derfor er det nu muligt at lege med, hvis man bare er i besiddelse af en helt almindelig moderne telefon. Det er jeg, og nu har jeg taget den i brug til geocaching sammen med min datter Esther og somme tider også sønnen Godwin, som ellers mest opholder sig på sin efterskole. Somme tider er han dog hjemme, og er rigtig god til at fiske de caches, som vi andre ikke helt har fysik til at hente ned, op eller ud fra deres kreative skjul.

Inspireret af min bror, som var begyndt at cache, fik jeg lyst til at tage det op igen. Til min stor overraskelse eksisterede min 10 år gamle profil stadig på geocaching.com, så det var let at tage fat igen. Jeg tror dog ikke at mine få logs fra dengang stadig eksisterer, men det betyder ikke så meget, for vi går mest efter oplevelser og ikke så meget efter statistikker. Nu cacher både bror og jeg, og i begyndelsen var det mest mig, som ringede efter gode råd, men nu oplever jeg da somme tider at også han slår på tråden. Jeg er glad for at kunne hjælpe, og skylder helt sikkert stadig i det store regnskab.

Team IHIALA går i øjeblikket mest efter grønne caches med plads til bytteting og travelbugs. Det ene glæder den lille, det andet den store. Vi rydder dog gerne vores by for alt, hvad vi kan finde, men vi kører ikke efter de helt små eller meget svære caches. Det betyder meget for os, at det lykkes at finde mindst en rigtig fin børnevenlig cach pr. tur. Hvis det glipper, er det ikke spor sjovt for Esther, og ikke en god familietur for os.

På bloggen her vil jeg dele vores erfaringer med dem, som har lyst til at læse med. Du er velkommen til at linke til vores blog, eller på anden måde sprede kendskabet. Til at begynde med er der selvfølgelig ikke så meget indhold, men som erfaren blogger ved jeg, at sådan en blog vokser til, og med tiden skulle den gerne blive til inspiration, især for familie-cachere og nybegyndere, som os selv.