Esther under Storebæltsbroen |
Det var sjovt at stå under broen og høre bilerne suse forbi over hovedet. Broen er imponerende stor, når man ser den så tæt på. Esther var dog mere optaget af nogle blå sommerfugle, som fløj omkring på engen bag broen. Så meget for min beundring for tidens store bygningsværker.
På planen var også en enkelt mystery, som var løst hjemmefra. Vi travede ud til den, og telefonen pegede ind i et krat. Der var en sti der ind, og vi var tydeligvis ikke de første besøgende på stedet. Selv om vi ledte både højt og lavt og gik rundt i cirkler, så kunne vi ikke finde nogen cach inde i det krat, og til sidst besluttede vi os til at indstille søgningen. "Vi har jo allerede en, mor, så det gør ikke noget!" sagde det søde barn. Jeg elsker når hun prøver at trøste mig. Jeg må se meget skuffet og irriteret ud, når jeg ikke kan finde det, som jeg leder efter. Lige uden for krattet spottede jeg et par sten, som så lidt mistænkelig ud. For et halvt år siden ville dette ikke have vagt min nysgerrighed, men nu har jeg geo-briller på, når vi er ude, og denne gang havde jeg da også ret. Cachen lå under stenene, og Esther halede den frem. Desværre var der vand i og indholdet var nasset. Jeg loggede i en fugtig bog, og byttede intet. Dog samlede vi en travelbug op, så vi fik da lidt for vores skrammer. Jeg håber at den hurtigt bliver ordnet, for ideen er fin, og jeg gad godt at finde den i pæn stand.
På vej hjem snuppede vi en enkelt foto-cach. Jeg har bemærket at flere cachejere beder folk om at logge med et billede, og det gør jeg også selv på en af mine caches. Jeg kan godt lide denne slags opgaver, og tager gerne et billede med min telefon. Det er så let når gps og kamera er en og samme ting. Det er muligvis helt anderledes besværligt hvis man ikke bruger telefon, for rigtig mange finder disse caches uden at lægge et billede. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Vi tog pligtskyldigt et foto af Esther og broen, og kørte videre til familievisit på Frølunde Fed.